Stadsarkitektens byplaner og byggerier: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Forslag til bysamfundets fremtidige udvikling 1952.jpg |300px|thumb|right|I starten af 1950erne stod Aarhus overfor en voldsom vækst og nye bydele skulle derfor planlægges. på illustrationen fra 1952 ses forskellige forslag til bysamfundets fremtidige udvikling.]]

Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

Højhushåndbog 2005 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2005 i samarbejde med Arkitema og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer.  På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret [[højhuspolitik]], der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. [[Ringvejen]] og [[Ringgaden]] samt områder på [[Aarhus Havn|havnen]] blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for [[Sydhavnen|Sydhavnskvarteret]] omkring [[Aarhus Offentlige Slagtehus|slagtehuset]], [[Dokk1]] og [[Bruuns Galleri]]. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.

[[Fil:Typehus i Kalenderkvarteret.jpg|300px|thumb|right|Typehus i Kalenderkvarteret under opførsel, Foto: Per Allan 1962]]

 

[[Fil:Bebyggelsesplan for langenæs 1952-1953.jpg|300px|thumb|right|Bebyggelsesplan for langenæs 1952-1953]]

Med stadsarkitekt [[Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

[[Fil:Svømmehallen midt i den nyopførte Gelleruppark.jpg|350px|thumb|right|Svømmehallen (i dag Gellerupbadet) midt i den nyopførte Gelleruppark. 1972]]

Udvidelse 1979-1981. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

Udarbejdelse af skitser til byggeri af [[Vorrevangsskolen|skolen]] på [[Vorregårds Allé]] 109. Skolen blev opført 1953-1955.

[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

[[Fil:Badeanstalt2.jpg|300px|thumb|right|Udkast til Badeanstalten Spanien tegnet af Århus første stadsarkitekt Frederik Draiby, dette udkast fra 1930 er meget tæt på den endelige bygning, som i dag anses for at være Draibys mest velkendte bygning. ]]

Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

Udvidelse 1967. [[Hovedbiblioteket]] blev opført i 1936 efter tegninger af [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

[[Fil:Poul Martin Moellers Vej 1 - 95.jpg|250px|thumb|right|Dele af Poul Martin Møllers Vej 1-95 set mod vest.<br> Foto: Thomas Pedersen. 1969. Den Gamle Bys billedarkiv.]]

Rækkehuse 1925-1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer. 60 år senere, i 1986, stod kontoret bag en renovering af boligerne, der fik nye køkkener, badeværelser, nyt tage og nye varmeinstallationer.

[[Fil:Letbanen.jpg|300px|thumb|right|Letbanen på stoppestedet ved Universitetshospitalet, Skejby 2017, Foto:  

Ib Nicolajsen]]

* Vand og varme gennem tiderne i samarbejde med [[Den Gamle By]], 1955.