Årstal i Aarhus' historie
Før år 1000
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 770 | Ifølge de seneste arkæologiske udgravninger med fund af nogle glasperler, er Aros (Aarhus) grundlagt omkring år 770. Aros betyder åens munding |
| 934 | Byen får et fremskudt maritimt søforsvar i form af flådeenheder udstationeret på Samsø og på Helgenæs i Århusbugten |
| 948 | Reginbrand bliver omkring 948 bispeviet i Aarhus af biskop Adaldag af Hamborg-Bremen. Med pavens fuldmagt var det den første nordiske bispevielse |
| 988 | Bispesædet bliver nedlagt i år 988. Aarhus bliver bispesæde igen i år 1070, hvor byggeriet af byens første domkirke, Skt. Nicolai Kirke, begynder |
År 1000-1099
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1037 | Kong Hardeknud og hans fætter og efterfølger til tronen, Magnus den Gode, skaber et møntværksted i byen i 1037-1047 |
| 1043 | Kong Magnus og Knud den Stores søstersøn, Sven Estridsen mødes i et søslag på Aarhusbugten ved Helgenæs, hvor Svend som taber må flygte til Sverige |
| 1053 | Landet inddeles i otte stifter, hvoraf Aarhus bliver det ene |
| 1060 | Christian bliver biskop i Aarhus og deltager desuden i et af de sidste vikingetogter til England i 1069-70 |
| 1070 | Skt. Nicolai Domkirke var Aarhus bys første domkirke. Opførelsen er sandsynligvis påbegyndt omkring 1060 i forbindelse med, at Aarhus blev udnævnt som en af Danmarks nye stiftsbyer |
År 1100-1199
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1132 | Hos Saxo nævnes det, at byen i 1132 fungerede som krigshavn på grund af stridigheder om kongemagten |
| 1134 | Biskop Ulkil, Ulkeld eller Ulfketel nævnt i 1134. Faldt i slaget ved Fodevig 1134. Han dræbes senere tillige med fire andre biskopper |
| 1138 | Biskop Illuge nævnes dette år i rækken af biskopper i Aarhus Stift |
| 1157 | Biskop Eskil stod ligesom Valdemar den Store på den kejserlige modpave Viktor 4.'s side. Han skænkede 1164 en grund til et cistercienserkloster i Sabro, der blev en forløber for Øm Kloster |
| 1158 | Byen brænder under et sørøveroverfald af venderne |
| 1160 | Volden udvides og forstærkes |
| 1165 | Biskop Svend tog, med kongens og pavens tilladelse, Veng Kloster fra benediktinerne og gav det til cistercienserne. Svend er begravet i Øm Kloster |
| 1176 | Proces i Aarhus med Absalon vedrørende komplot mod Valdemar |
| 1180 | "Hellig-Niels" dør. Der findes et mindekorset til ære for Niels på Skt. Olufs Kirkegård |
| 1191-1204 | Biskop Peder Vognsen beslutter, at der i Århus skal bygges en domkirke indenfor voldene. Desuden testamenterer sin bogsamling til kirken |
| 1195 | Domkirken, Skt. Clemens Kirke på Bispetorv påbegyndes |
| 1195 | Aarhus Katedralskoles oprindelse Skolegyde er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195 |
| 1197 | Paven stadfæster biskop Peders oprettelse af seks kannikepræbender |
År 1200-1299
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1203 | Skt. Olufs Kirke, der lå på hjørnet af Sankt Olufs Gade og Skolebakken og Vor Frue Kirke (hvis beliggenhed ikke kendes) bliver nævnt i et gavebrev |
| 1200 tallet | Den første bispegård opføres ved Nationalbanken |
| 1204-1215 | Skjalm Vognsen indvies til biskop (broder til Peder) |
| 1215-1224 | Ebbe indvies til biskop (opretter 2 nye præbender ved domkirken) |
| 1224-1246 | Peder Elavsøn indvies til biskop. Han er Øm klosters velynder |
| 1231 | Valdemar Sejrs jordebog: Aarhus er kongemagtens by, ca. 2000 personer fraregnet gejstlige i Aarhus |
| 1240 | Skt. Nicolai Domkirke omdannes til Dominikanerkloster, og det meste af domkirken nedrives |
| 1249 | Peder Ugotsøn indvies til biskop. Han betragtes som værende Øm Klosters fjende |
| 1250 ca. | Volden bygges og der er opføres en stor portbygning, Borgporten |
| 1250-1300 | Kannikekomplekset opføres syd for Domkirken |
| 1254-1255 | Kommission nedsættes af paven med henblik på at kåre Niels til helgen |
| 1262-1272 | Tyge 1. biskop står mod Øm Kloster i striden med Kongen |
| 1266 | Tyge 1. opretter et kantorembede i Domkirken |
| 1284 | Første gang der nævnes et byråd og et bysegl i Aarhus |
| 1288-1306 | Jens Assersen (Jens 1.) indvies til biskop, senere begravet i Domkirken. Hans ligsten er dækplade på alteret i Domkirken |
År 1300-1399
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1300- | Byens førsteRådhus bygges i begyndelsen af 1300-tallet midt på det nuværende Store Torv |
| 1303 | Biskop Jens 1. tillægger skolemesterembedet Vellev Kirke |
| 1306 | Biskob Jens 1. sikrer sig jord til udvidelse af kirken mod vest |
| 1322 | Første gang der nævnes et Helligåndskapel & spedalskhedshospital |
| 1325 | Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med afgift. Afgiften måtte fjernes året efter |
| 1350 | Den første domkirke på Bispetorvet står færdig ca. 1350 |
| 1356 | Ældste bysegl bevaret i Lübeck-arkiv |
| 1386-1395 | Peder Jensen Lodehat biskob |
| 1395-1424 | Bo Mogensen biskob grundlægger Vestkapel, hvor han begraves |
År 1400-1499
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1424-1449 | Ulrik Stygge bisp - begravet i kirken |
| 1441 | 2. juli udsteder Christoffer af Bayern Aarhus' ældste købstadsprivilegier, hvilket betragtes som byens dåbsattest |
| 1446 | Morten Børup eller Borup født ca. 1446 i Skanderborg, død 30. maj 1526, rektor for Aarhus Katedralskole, kantor ved Aarhus Domkirke og digter af latinske sange og skuespil´, redigerer Breviarium Arhusiense, trykt 1519 |
| 1449-1482 | Jens Iversen Lange - bisp- begravet i kirken. Ombygger i gotik |
| 1450 | Domkirken ombygges ca. år 1450 |
| 1461 | Kgl. befaling om, at gejstlige skulle betale skat af visse gårde og af alle tilkøb |
| 1462 | Der ligger et kapel på det senere karmeliterklosters grund |
| 1470 | Jens Iversen Lange bygger ny bispegård 1470'erne ved Nationalbanken |
| 1475 | Forordning, der ”forbød” byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk |
| 1477 | Der gives tilladelse til at bygge ned til åen, det vil sige uden for voldene på betingelse af, at der afsættes jord til et stræde ved åen (Åboulevarden) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse (Skt. Clemens Stræde). Aarhus er således nedlagt som forsvarsby |
| 1482 | Paven giver lov til bygning af kloster og kirke for karmelitterne |
| 1482-1491 | Ejler Bølle bisp - kamp mod byrådet |
| 1491-1520 | Niels Clausen bisp - det gotiske kors' skaber |
| 1496 | Overenskomst mellem kirken og byen |
| 1498 | Skt. Jørgens bogen trykkes i Karmelitterklostret |
År 1500-1599
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1505 | Privilegier til Aarhus, der forbød fremmede købmænd at handle med bønderne i en omkreds af 4 mil. Desuden måtte bønderne ikke handle med adelsmænd, præster eller andre bønder. |
| 1508 | Niels Klausen skænker flere ting til Domkirken blandt andet Lektoriet |
| 1519 | Brevarium Arhusiense (sis), det første bogtryk fra Aarhus |
| 1520 | Ove Bilde bisp - den sidste katolske 1520-1536 |
| 1522 | Jens Andersen er den første, der prædiker Luther i Aarhus |
| 1536 | Man ved meget lidt om reformationen i Aarhus |
| 1537 | Mads Lang er Aarhus’ første superintendent (bisp) og bor på Bispetorv. Lensmanden, Peder Galt, kom til at bo på den gamle bispegård. Lensmanden er nu den, der havde magten |
| 1540 | Byen brænder og kongen giver 5 års skattefrihed for borgerne |
| 1541 | Karmelitterklostret nedbrydes og anvendes til genbrugsmateriale |
| 1546 | Kongen udsteder befaling om, at byen skal have tegltage |
| 1564 | Købstæderne betalte skat til kongen efter deres betydning |
| 1588 | Ole Worm (1588–1654 dansk læge, oldtidsforsker og polyhistor. Han var født i Aarhus, studerede medicin ved flere europæiske universiteter og praktiserede en periode som læge i England |
| 1592 | Varna Mølle bygges, får navnet Varna i 1829 |
| 1596 | Aarhus får kongeligt apotekerprivilegium og Løveapoteket åbner på Store Torv nr. 6,8 og 10 |
| 1597 | Borgmestergården på Immervad/Lille Torv opføres |
År 1600-1699
| År | Begivenhed | ||
|---|---|---|---|
| 1627 | Christian IVs ryttere drager hærgende gennem byen, inden de kejserlige styrker når frem og besætter/befrier Aarhus | ||
| 1642 | Præstegården i Skolegade 15-17 bliver antageligt opført i 1642 af Førstekapellanen ved Domkirken, Svend Hansen Arreboe | ||
| 1642 | Lynnedslag i domkirken 25. maj hvorved tårnets træværk brænder og alle kirkeklokker på nær én smelter | 1659 | Byen bliver beskudt af 13 store svenske skibe, der ligger uden for Mindet |
| 1684 | Havreballegård gods bliver omdøbt til Marselisborg Gods. | ||
| 1686 | Hekseproces i Aarhus. Det drejer sig om Karen Madsdatter, som anklages for at have forgjort Jens Lauritsen Bjerre |
År 1700-1799
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1710-1740 | Christen Jensen Basballe var borgmester i Aarhus |
| 1730 | Aarhus Domkirke får nyt orgel |
| 1737 | Byen får sit første sprøjtehus og dermed starten på et organiseret brandvæsen |
| 1749 | Den første skole med gratis skolegang bliver oprettet i Aarhus |
| 1753 | Aarhus Toldkammer bliver oprettet i købmand Peder Brendstrups gård ved åens bred, der senere opførtes i Den Gamle By |
| 1776-1784 | Det nye herregårdskompleks på Moesgaard bliver opført |
| 1784 | Ove Høegh-Guldberg bliver stiftamtmand over Aarhus |
| 1787 | Spindeskolen åbner i det gamle Vor Frue Kloster |
| 1789 | Aarhus' første sygehus for fattige bliver oprettet på Rosensgade 11 |
| 1794 | Aarhus Stiftstidende udkommer for første gang |
| 1795 | Kronprindsens Klub bliver stiftet |
År 1800-1849
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1800 | Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus bliver oprettet |
| 1801 | Folketælling viser 4.102 indbyggere mod ca. 4000 omkring år 1500 dvs. uændret |
| 1803 | Spindeskolen bliver omdannet til en arbejdsanstalt med spinderi og klædefabrik |
| 1808 | Byen er besat af spanske lejesoldater fra 22. februar til 9. august |
| 1815 | Kronprindsens Klub og Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus bliver slået sammen til Polyhymnia |
| 1817 | Det første badehus, åbent for offentligheden, bliver bygget af skibsbygmester Bonne Bonnesen |
| 1820 | Hospitalet på Vor Frue Kloster bliver lavet om til Arbejds- og Forsørgelsesanstalten |
| 1821 | Aarhus Stiftsbibliotek bliver oprettet som det første offentligt tilgængelige bibliotek i Aarhus |
| 1827 | Den jødiske kirkegård på Frederiks Allé bliver oprettet |
| 1828 | Prins Ferdinands Tegneskole, forløberen til Aarhus Tekniske Skole, åbner |
| 1830 | Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Allé-gaderne |
| 1830 | Vennelystparken åbner for offentligheden |
| 1830 | Vejene til og fra Aarhus forbedres i 1830’erne |
| 1837 | Danmarks Nationalbanks filial i Aarhus bliver etableret i 1837 |
| 1838 | Hotel Royal åbner 24. maj og proklamerer at ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere” |
| 1845 | Et projekt for kysthavnen vedtages |
| 1847 | Hans Broge begynder sin virksomhed i Mindegade 8 |
År 1850-1899
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1850 | Ca. 8.000 indbyggere dvs. fordobling på 50 år |
| 1851 | Den sidste stadsmusikant for Aarhus, Peter Albrecht, dør. |
| 1853 | Koleraepidemi i Aarhus |
| 1854 | Aarhus Havn er fra dette år |
| 1856 | Bryggeriet Ceres etableres på sin nuværende placering. |
| 1857 | Rådhuset, det tredje rådhus bliver opført i årene 1856-1857 på hjørnet af Mejlgade og Domkirkepladsen - denne bygning rummer i dag Kvindemuseet |
| 1857 | Næringslov vedtages, der bryder købstædernes monopol |
| 1859 | Rådhuset foran domkirken nedrives |
| 1859 | Den første Aarhus vejviser ser dagens lys i Aarhus udgivet af bogtrykker P. Nielsen, mens 2. udgave først udkommer i 1869 |
| 1862 | Den første jydske jernbanelinie Aarhus- Langå indvies |
| 1866 | Ulrik Chr. v. Schmidten kongeligt valgt borgmester |
| 1870 | Fattiggården på Vester Allé åbner. |
| 1871 | Skolebakken og Kystvejen anlægges |
| 1874 | En del af Viby indlemmes i Aarhus |
| 1879 | En lokal byggevedtægt, der betyder, at der skal være mindst to trapper i huse på mere end to etager, indføres |
| 1882 | Det gamle amtssygehus opføres i årene 1880-1882 |
| 1884 | En ny banegård bygges |
| 1884 | Skt. Clemens Bro bygges |
| 1886 | Fr. Chr. Bernh. S. Vestergaard kongelig valgt borgmester |
| 1888 | Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere Klosterkirken |
| 1892 | Kommunehospitalet opføres i årene 1892-1893 |
| 1895 | En ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger, vedtages |
| 1896 | Aarhus køber Marselisborg Gods med tilhørende jorder |
| 1899 | Marselisborgs jorder indlemmes i Aarhus |
År 1900-1949
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1901 | Aarhus tæller ca. 52.847 indbyggere svarende til en 6-7 dobling på 50 år, København og andre købstæder tredobler der indbyggertal |
| 1902 | Marselisborg Slot stod færdigt og blev foræret til prinseparret, Prins Christian (senere Kong Christian 10.) og Alexandrine |
| 1902 | Fra åbningen i 1902 havde Statsbiblioteket adresse på Vester Allé 12 i en biblioteksbygning tegnet af kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann. |
| 1902 | Hammelbanen indvies. Banen starter fra Hammelbanegården i Carl Blochs Gade |
| 1904 | Den elektriske sporvogn indvies |
| 1905 | Ernst Christoph L. Drechsel kongeligt valgt borgmester |
| 1909 | Fra 18. maj til 3. oktober 1909 var der Landsudstilling i Tangkrogen |
| 1919 | Jakob Jensen bliver byens første folkevalgte borgmester |
| 1920 | Aarhus Stadion ved Stadion Allé indvies |
| 1921 | Byggeriet af Skt. Lukas Kirke på Ingerslevs Boulevard starter i 1921 og kirken indvies i 1926 |
| 1925 | Mindeparken indvies den 5. juli med besøg af dansk-amerikanere |
| 1926 | Byrådet påbegynder en stor udvidelse af Gas- og Elektricitetsværket på østsiden af Spanien |
| 1926 | Vor Frue Kirke beliggende i Vestergade fejrer 700 år jubilæum |
| 1926 | Den nye teaterbygning til en halv million står klar i 'Vennelyst' |
| 1926 | Aarhus tæller 75.000 indbyggere |
| 1927 | Vestre Kirkegård bliver indviet |
| 1927 | På Riisvang Stadion, Hans Egedes Vej i Århus Nord afsløres billedhugger Jean Gauguins værk, Diskoskasteren |
| 1927 | Kapelmester og dirigent Thomas Jensen overtager dirigentstokke på Aarhus Teater |
| 1927 | Aarhus tæller 76.976 indbyggere |
| 1927 | Jysk Musikkonservatorium indvies |
| 1928 | Aarhus Universitet indvies |
| 1928-1938 | Ringgaderne anlægges og Ringgadebroen bygges |
| 1928 | Den nuværende og tredje banegårdsbygning indvies |
| 1928 | Oliefabrikkens og Jydsk Andels- Foderstofforretnings store siloer og pakhuse i Sydhavnen tages i brug |
| 1928 | Det ny Elektricitetsværk på østsiden af Spanien tages i brug |
| 1928 | Jydske Universitet indvies i Teknisk skole i Nørre Allé |
| 1928 | Farvergården i Den Gamle By indvies |
| 1929 | De to Stiftelser tilhørende hhv. Borgerforeningen og Ensomme gamles Vel opføres i Stadion Allé |
| 1929 | Dansk Kvindesamfunds Hus i Vestergade tages i brug |
| 1929 | Hovedbanegården indvies |
| 1929 | Hovedpostkontoret indvies på Banegårdspladsen |
| 1929 | Elektricitetsværket indvies |
| 1939 | Aarhus tæller 79.256 indbyggere |
| 1930 | Søndergade asfalteres |
| 1930 | Sporvognenes spor bliver dobbeltsporet fra remisen på Dalgas Avenue til Østbanegården |
| 1930 | Den nye rutebilstation mellem Sønder Allé, Fredensgade og Ny Banegårdsgade indvies |
| 1930 | Gartnernes Auktionshal i Mølleengen indvies |
| 1930 | Mølleparken indvies |
| 1930 | Bronzefiguren, Elskovskampen af Johannes Bjerg, afsløres i Mølleparken |
| 1930 | Aarhus Teater på Bispetorvet får en drejescene |
| 1930 | Søndergade får lyskurve til regulering af trafikken |
| 1930 | Undervisningsminister Borgbjerg fremsætter forslag om statsstøtte til Det Jydske Universitet |
| 1930 | Aarhus tæller 81.279 indbyggere |
| 1931 | Aarhus Universitet opnår Rigsdagens anerkendelse og tilsagn om tilskud |
| 1931 | Opførelsen af Folkebiblioteket i Mølleparken påbegyndes |
| 1931 | Den lille Rosengaard fra Randers opføres i Den Gamle By |
| 1931 | Arbejdet med ombygningen af Aarhus Domkirkes spir fuldendes |
| 1931 | Stiftsprovst Bruun Rasmussen bliver ny biskop |
| 1931 | Dr. theol. Christian Julius Skat Hoffmeyer overtager titlen som stiftsprovst |
| 1931 | På Kalundborg-ruten indsættes et nyt motorskib "Kalundborg" den 18. april |
| 1931 | Randersvej fuldføres |
| 1931 | På Lille Torv etableres der en rundkørsel |
| 1931 | Sporvejenes dobbeltspor forlænges fra Østbanetorvet til Tordenskjoldsgade |
| 1931 | Domkirkespirets ombygning fuldendes, den gamle hane får en lueforgyldning og urværket sættes i gang på årets sidste dag af Bertram Rasmussen |
| 1932 | Zoologisk Have i Havreballeskoven indvies |
| 1932 | En Dirt-Track Bane til motorsport åbner på Niels Ebbesens Vej, den nuværende Randersvej nær vandtårnet |
| 1932 | Grundstenen til den første nye universitetsbygning lægges i overværelse af Kong Christian X, undervisningsminister Borgbjerg, borgmester Jakob Jensen og med hjælp af murermester Rasmussen |
| 1932 | Kalkstenen til Marselisborgmonumentet til indskrift for de 4.140 faldne danskere fra 1. verdenskrig ankommer til Aarhus fra Verdun |
| 1932 | Aarhus Sporveje indkøber 10 trambusser |
| 1932-1939 | Selve overdækningen af Åboulevarden bliver påbegyndt i 1932 ved Christians Bro, og i 1940 er åen overdækket helt til havnen |
| 1932 | Borgmester Jakob Jensen fratræder sit embede som borgmester efter 15 år på posten |
| 1932 | Smed H.P. Christensen overtager borgmesterembedet |
| 1932 | Aarhus nærmer sig de 85.000 indbyggere |
| 1933 | Aarhus Universitet indvies 11. september under overværelse af bl.a. Kong Christian X |
| 1933 | Badeanstalten i Spanien indvies få dage efter Universitetet den 15. september |
| 1933 | Den Permanente Søbadeanstalt udfor Salonen i Riis Skov tages i brug |
| 1933 | Den nye Lystbådehavn indvies |
| 1933 | Ny Carlsberg-Fonden bekoster seks amoriner, der skabes af billedhuggeren Johannes C. Bjerg til at omkranse den sokkel, som det elskende og kæmpende par står på i bassinet i Mølleparken |
| 1933-1941 | Hans Peder Christensen bliver borgmester |
| 1934 | Ægteparret Otto Mønsted og frue donerer 190.000 kr. til Aarhus by |
| 1934 | Der indføres og vælges forældreråd ved alle byens skoler for at bygge bro mellem skole og hjem |
| 1934 | Den Gamle By fejrer 25-års jubilæum |
| 1934 | Marselisborgmonumentet indvies i overværelse af Kong Christian 10., Dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, borgmester H.P. Christensen og omkring 44.000 andre mennesker |
| 1934 | Forbrændingsanstalten indvies |
| 1934 | Folkebiblioteket i Mølleparken indvies |
| 1934 | Aarhus Bikube, beliggende i Mejlgade lukker med et underskud på ca. 1 million og overtages derefter af Aarhus Privatbank |
| 1935 | Aarhus kommune køber Moesgaard Strand |
| 1935 | Amtssygehuset indvies |
| 1935 | Radiumstationen med tilhørende radiologisk afdeling ved Kommunehospitalet indvies |
| 1935 | Aarhus får et byorkester, orkestret tæller 26 medlemmer og dirigenten er Thomas Jensen |
| 1935 | Der indføres lyntog mellem Aarhus og København |
| 1936 | Pavillonen i Risskov omdannes til et vandrehjem |
| 1936 | Aarhus Idrætspark får en ståtribune til 5.000 mennesker og kan nu rumme 21.000 tilskuere men mangler stadig en overdækning |
| 1937 | Skovvangskolen indvies i april |
| 1937 | Belysningsvæsnets ny administrationsbygning indvies |
| 1937 | Kommunehospitalets nye kirurgiske afdeling og funktionær- og lægeboliger indvies |
| 1937 | Frue Kirkeplads frilægges efter at man har nedbrudt de sidste af bygningerne Vestergade 12 - 22 |
| 1937 | Et Zoologisk museum på Universitets grund påbegyndes |
| 1937 | Byggeriet af Ortopædisk Hospital ved Randers Landevej påbegyndes |
| 1937 | Aarhus Oliefabrik udvider ud til Bruunsgade |
| 1938 | Grundstensnedlæggelse og fundamentering til det nye rådhus |
| 1938 | Aarhus Ridehal i Kongsvang tages i brug |
| 1938 | Aarhus-Hallen står klar og indvies 1. april for enden af Skt. Knuds Gade, i dag Skt. Knuds Torv |
| 1938 | Ringgadebroen med de syv buer, bygget i beton, står færdig til indvielse den 1. juni 1938 |
| 1938 | Aarhus Universitet fejrer 10-års jubilæum |
| 1938 | Aarhus får et turistbureau |
| 1939 | Kommunehospitalet får en børneafdeling |
| 1939 | Statsbanerne tager den nye 4 etagers værkstedsbygning ud mod Jægergårdsgade i brug |
| 1939 | Der arbejdes med planer om en flyveplads ved Kirstinesminde |
| 1939 | Der arbejdes med planer om et nyt kasernebyggeri på Skejby Mark |
| 1939 | Antallet af turister dette år anslås til 49.390 |
| 1940 | Indtil dette tidspunkt holdt Aarhus sig inden for Ringgaden |
| 1940 | Aarhus tæller 99.881 indbyggere |
| 1940 | Antallet af turister dette år anslås til 21.080 |
| 1941 | Aarhus Rådhus indvies 2. juli 1941, det er byens fjerde rådhus |
| 1941 | Aarhus-borger nr. 100.000 kommer til verden. Det er et drengebarn, søn af smed Krogh Johansen og hustru. |
| 1941 | Aarhus fejrer 500-års jubilæum 2. juli med deltagelse af kronprinseparret |
| 1941 | 500 år siden, Christoffer af Bayerns udstedelse af købstadsprivilegier til Aarhus |
| 1941 | Antallet af turister dette år anslås til 48.565 |
| 1941 | Den 73-årige smed, borgmester H.P. Christensen tager afsked med embedet efter 33 år. |
| 1941 | Den 42-årige forligsmægler, viceborgmester Einar Stecher Christensen overtager borgmesterposten i en vanskelig tid for byen |
| 1942 | Et uønsket jubilæum: 16. januar har byen sin 50. luftalarm |
| 1943 | Jydsk Teknologisk Institut åbner den 6. september |
| 1943 | Demokraten fejrer 60-års jubilæum |
| 1943 | Aarhuus Stiftstidende fejrer 150-års jubilæum |
| 1945 | Svend Unmack Larsen bliver borgmester, det var i Unmack Larsens tid som borgmester, at magistratstyret i Aarhus blev indført |
| 1948 | Århus Byråd vedtager 9. september, at byens navn fremover skal staves med bolle-Å efter en bekendtgørelse fra Udenrigsministeriet. Dette ændres atter i 2011 |
År 1950-1999
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1954 | 6-dages løbene kommer til Aarhus |
| 1955 | Kryptkirken genopdages |
| 1955 | AGF bliver danske mestre i fodbold for første gang |
| 1958-1971 | Bernhardt Jensen bliver borgmester |
| 1965 | Den første Festuge i Aarhus |
| 1970 | Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ydre Ringvej |
| 1971-1981 | Orla Hyllested borgmester i Aarhus |
| 1982 | Thorkild Simonsen bliver borgmester |
| 1982 | Musikhuset indvies |
| 1993 | Åboulevarden lukkes for biltrafik |
| 1995 | Scandinavien Congress Center åbnes |
| 1997 | Flemming Knudsen bliver borgmester, da Thorkild Simonsen bliver indenrigsminister |
Fra år 2000
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 2002 | Louise Gade bliver borgmester |
| 2006 | Nicolai Wammen bliver borgmester |
| 2011 | Jacob Bundsgaard Johansen bliver borgmester |
Litteratur og kilder
- Aarhus Vejviser