AarhusWiki

Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier: Forskelle mellem versioner

Side Diskussion

Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier (vis kildekode)

Versionen fra 11. dec. 2023, 09:17

544 bytes tilføjet ,  11. december 2023
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
 
(13 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 3: Linje 3:
For det første en udvidet metode til at udfylde den kategori, ”Kulturhistorisk beskrivelse”, der findes i SAVE-systemet, med følgende emner: ''Baggrundshistorie''; ''Tidligere bebyggelse på matriklen''; ''Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden''; ''Bygningen og (lokal-)Aarhushistorien''.   
For det første en udvidet metode til at udfylde den kategori, ”Kulturhistorisk beskrivelse”, der findes i SAVE-systemet, med følgende emner: ''Baggrundshistorie''; ''Tidligere bebyggelse på matriklen''; ''Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden''; ''Bygningen og (lokal-)Aarhushistorien''.   


For det andet ”Bygningshistorisk kategori”. Bygningshistorisk kategori er inspireret af tre basale fænomenologiske kategorier: ''stedet'', ''gaden'' og ''pladsen''.  Betragtningen bygger på en opfattelse af byen som en cirkulation, som begynder ved stedet.
For det andet ”Bygningshistorisk kategori”. Bygningshistorisk kategori er inspireret af tre basale fænomenologiske kategorier: ''stedet'', ''gaden'' og ''pladsen''.  Betragtningen bygger på en opfattelse af byen som en cirkulation, som begynder ved stedet. Inspirationen er fra kultur- og litteraturforsker Frederik Stjernfeldt i en fortolkning af Søren Bitsch Christensen og Mette L. Thøgersen.
*Stedet er defineret ved ikke at være en del af trafikstrømmen og cirkulationen, men et mere eller mindre permanent opholdssted: hjemmet, en butik, arbejdspladsen, en park.  
*Stedet er defineret ved ikke at være en del af trafikstrømmen og cirkulationen, men et mere eller mindre permanent opholdssted: hjemmet, en butik, arbejdspladsen, en park.  
*Gaden har karakter af en overgangszone, en korridor, der groft sagt transporterer individet fra et sted til et andet, og hvor man er underlagt de egentlige færdselsregler og de sociale koder. På gaden underlægger det enkelte menneske sig stedet og indgår i byen som kollektiv proces – ”først i gaden bliver man københavner.”  Man kan ikke se, hvor de andre på gaden er på vej hen, og hvad målet for deres vandring er, og derfor tillægger Stjernfelt gaden den egenskab, at den afindividualiserer og anonymiserer individet.  
*Gaden har karakter af en overgangszone, en korridor, der groft sagt transporterer individet fra et sted til et andet, og hvor man er underlagt de egentlige færdselsregler og de sociale koder. På gaden underlægger det enkelte menneske sig stedet og indgår i byen som kollektiv proces – ”først i gaden bliver man københavner.”  Man kan ikke se, hvor de andre på gaden er på vej hen, og hvad målet for deres vandring er, og derfor tillægger Stjernfelt gaden den egenskab, at den afindividualiserer og anonymiserer individet.  
Linje 70: Linje 69:
|Huse til kommunikation og told|| [[Aarhus Toldkammer]] havde adresse forskellige steder i byen i perioden 1753 til 1995. I mellem 1753-1809 lå toldboden f.eks. ved åen i et [[Toldbygningen (1753-1809)|privat bindingsværkshus]]. Huset findes i dag i [[Den Gamle By]]. Derefter havde man en periode frem til 1838, hvor Aarhus Toldkammer lå i flere midlertidige bygninger, og efter 1838 flyttede toldkammeret ind i statsligt ejede bygninger. Det drejede sig om en [[Toldbygningen (1869-1898)|bygning]], der lå ved [[Toldbodgade]] i 1838-1869, en bygning ved [[Europaplads]] i 1869-1898 og slutteligt [[Toldbygningen (1898-1995)|toldbygningen]] ved [[Hack Kampmanns Plads]] i 1898-1995. Det er den eneste toldbygning, der stadig er at finde i byen i dag.   
|Huse til kommunikation og told|| [[Aarhus Toldkammer]] havde adresse forskellige steder i byen i perioden 1753 til 1995. I mellem 1753-1809 lå toldboden f.eks. ved åen i et [[Toldbygningen (1753-1809)|privat bindingsværkshus]]. Huset findes i dag i [[Den Gamle By]]. Derefter havde man en periode frem til 1838, hvor Aarhus Toldkammer lå i flere midlertidige bygninger, og efter 1838 flyttede toldkammeret ind i statsligt ejede bygninger. Det drejede sig om en [[Toldbygningen (1869-1898)|bygning]], der lå ved [[Toldbodgade]] i 1838-1869, en bygning ved [[Europaplads]] i 1869-1898 og slutteligt [[Toldbygningen (1898-1995)|toldbygningen]] ved [[Hack Kampmanns Plads]] i 1898-1995. Det er den eneste toldbygning, der stadig er at finde i byen i dag.   
|-
|-
|Pavilloner og skyttehuse|| Aarhus har gennem tiden haft flere pavilloner, skyttehuse og lysthuse, der lå i byens naturskønne områder. Særligt i slutningen af 1800-tallet dukkede disse op til fordel for byens velstående borgere, der nød godt af de sommeraktiviteter, musik, teater og servering, der ofte var forbundet hermed. En af pavillonerne, der stadig findes i dag, er [[Pavillonen i Riis Skov]], der blev opført i 1869.  
|Pavilloner og skyttehuse|| Aarhus har gennem tiden haft flere pavilloner, skyttehuse og lysthuse, som lå i byens naturskønne områder. Særligt i slutningen af 1800-tallet dukkede disse op til fordel for byens velstående borgere, der nød godt af de sommeraktiviteter, musik, teater og servering, som ofte var forbundet hermed. En af pavillonerne, som stadig findes i dag, er [[Pavillonen i Riis Skov]], der blev opført i 1869.  
|-
|-
|Logebygninger|| Flere af byens loger har haft lokaler i private og ganske mondæne ejendomme, hvor de enten har lejet eller købt sig ind. Det gælder blandt andet Serapionsordenens loge Clementia, der ligger på [[Kystvejen 7]]. Enkelte bygninger blev dog opført til formålet. Det drejer sig blandt andet om Frimurerlogen Sct. Clemens bygning på [[Christiansgade 6-8]] og Frimurerlogen Janus Vestas bygning, der i dag ligger på [[Graven 6]]. Begge bygninger er opført med inspiration i klassicismen.  
|Logebygninger|| Flere af byens loger har haft lokaler i private og ganske mondæne ejendomme, hvor de enten har lejet eller købt sig ind. Det gælder blandt andet Serapionsordenens loge Clementia, der ligger på [[Kystvejen 7]]. Enkelte bygninger blev dog opført til formålet. Det drejer sig blandt andet om Frimurerlogen Sct. Clemens bygning på [[Christiansgade 6-8]] og Frimurerlogen Janus Vestas bygning, der i dag ligger på [[Graven 6]]. Begge bygninger er opført med inspiration i klassicismen.  
Linje 86: Linje 85:
|Kirkegårde|| Aarhus har gennem tiden haft flere større kirkegårde. En af de tidligere var [[Skt. Olufs Kirkegård]], der oprindeligt hørte til [[Skt. Olufs Kirke]] på hjørnet af [[Skt. Olufs Gade]] og [[Kystvejen]]. Kirken lå på stedet frem til 1548, hvorefter den styrtede sammen. Kirkegården blev dog liggende på grunden frem til 1897, hvorefter den blev omlagt til park og inddraget til bebyggelse. En anden af byens store kirkegårde, som ikke findes i dag, er [[Søndre Kirkegård]], der lå på det område, hvor [[Park Allé]] og [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] ligger i dag. Kirkegården var i funktion fra 1818 til 1940’erne. Af kirkegårde, der stadig findes i bybilledet, kan den kommunale [[Nordre Kirkegård]] nævnes. Kirkegården ligger på [[Trøjborg]] og blev indviet i 1876. Den anden kommunale kirkegård er [[Vestre Kirkegård]], som ligger på [[Viborgvej]] og blev indviet i 1927 efter at man begyndte at nedlægge Søndre Kirkegård fra 1920’erne til 1940’erne. [[Den jødiske kirkegård]] eller rettere "begravelsesplads" findes ved [[Frederiks Allé]] og blev indviet i 1824. Kirkegården var i funktion indtil 1905, men gravene kan stadig ses i parken foran [[Musikhuset]]. Af andre kirkegårde, der har ligget i Aarhus, kan [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirkegård]], [[Domkirken|Domkirkegården]] og [[Den almindelige Kirkegård|den almindelige kirkegård]] nævnes.  
|Kirkegårde|| Aarhus har gennem tiden haft flere større kirkegårde. En af de tidligere var [[Skt. Olufs Kirkegård]], der oprindeligt hørte til [[Skt. Olufs Kirke]] på hjørnet af [[Skt. Olufs Gade]] og [[Kystvejen]]. Kirken lå på stedet frem til 1548, hvorefter den styrtede sammen. Kirkegården blev dog liggende på grunden frem til 1897, hvorefter den blev omlagt til park og inddraget til bebyggelse. En anden af byens store kirkegårde, som ikke findes i dag, er [[Søndre Kirkegård]], der lå på det område, hvor [[Park Allé]] og [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] ligger i dag. Kirkegården var i funktion fra 1818 til 1940’erne. Af kirkegårde, der stadig findes i bybilledet, kan den kommunale [[Nordre Kirkegård]] nævnes. Kirkegården ligger på [[Trøjborg]] og blev indviet i 1876. Den anden kommunale kirkegård er [[Vestre Kirkegård]], som ligger på [[Viborgvej]] og blev indviet i 1927 efter at man begyndte at nedlægge Søndre Kirkegård fra 1920’erne til 1940’erne. [[Den jødiske kirkegård]] eller rettere "begravelsesplads" findes ved [[Frederiks Allé]] og blev indviet i 1824. Kirkegården var i funktion indtil 1905, men gravene kan stadig ses i parken foran [[Musikhuset]]. Af andre kirkegårde, der har ligget i Aarhus, kan [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirkegård]], [[Domkirken|Domkirkegården]] og [[Den almindelige Kirkegård|den almindelige kirkegård]] nævnes.  
|-
|-
|[[Kirker i Aarhus|Kirker]] og synagoger||I løbet af middelalderen grundlagdes to klostre med tilhørende klosterkirker i byen. Det ene var Dominikanerordenens [[Vor Frue Kloster|Skt. Nikolaj]] eller Sortebrødre Kloster, som blev oprettet omkring 1227, og det andet var karmeliterordenens Skt. Jørgens- eller Jomfru Maria Kloster, der blev grundlagt i løbet af 1400-tallet. Begge var tiggerordener. Derudover fandtes to sognekirker, [[Skt. Olufs Kirke|Skt. Oluf]] og Vor Frue, der begge blev opført omkring 1100-tallet. Vor Frue lå oprindeligt i den nordlige del af Mølleparken og kan nemt forveksles med den senere [[Vor Frue Kirke]], som blev Skt. Nikolaj kirkens nye navn, efter Dominikaner-ordenen forlod den i 1530. Efter reformationen fandtes frem til 1548 tre kirker i byen: [[Domkirken]], også kaldet Sankt Clemens, Vor Frue Kirke og Sankt Olufs Kirke. I 1548 styrtede Sankt Olufs Kirke dog sammen, og kun kirkegården blev bevaret. Flere sogne kom langsomt ind under Aarhus, og det betød også, at flere kirkebygninger kom til. Befolkningsvæksten i købstaden fra slutningen af 1800-tallet og frem førte til opførelsen af nye kirker på i nye kvarterer, ligesom loven om trosfrihed førte til dannelsen af nye trossamfund. På landet bestod de gamle sognekirker fra middelalderen.  
|[[Kirker i Aarhus Kommune|Kirker]] og synagoger||I løbet af middelalderen grundlagdes to klostre med tilhørende klosterkirker i byen. Det ene var Dominikanerordenens [[Vor Frue Kloster|Skt. Nikolaj]] eller Sortebrødre Kloster, som blev oprettet omkring 1227, og det andet var karmeliterordenens Skt. Jørgens- eller Jomfru Maria Kloster, der blev grundlagt i løbet af 1400-tallet. Begge var tiggerordener. Derudover fandtes to sognekirker, [[Skt. Olufs Kirke|Skt. Oluf]] og Vor Frue, der begge blev opført omkring 1100-tallet. Vor Frue lå oprindeligt i den nordlige del af Mølleparken og kan nemt forveksles med den senere [[Vor Frue Kirke]], som blev Skt. Nikolaj kirkens nye navn, efter Dominikaner-ordenen forlod den i 1530. Efter reformationen fandtes frem til 1548 tre kirker i byen: [[Domkirken]], også kaldet Sankt Clemens, Vor Frue Kirke og Sankt Olufs Kirke. I 1548 styrtede Sankt Olufs Kirke dog sammen, og kun kirkegården blev bevaret. Flere sogne kom langsomt ind under Aarhus, og det betød også, at flere kirkebygninger kom til. Befolkningsvæksten i købstaden fra slutningen af 1800-tallet og frem førte til opførelsen af nye kirker på i nye kvarterer, ligesom loven om trosfrihed førte til dannelsen af nye trossamfund. På landet bestod de gamle sognekirker fra middelalderen.  
Byens første synagoge blev opført af den jødiske købmand [[Philip Meyer Levinssohn]], der opførte den i sidebygningen til sin købmandsgård på [[Store Torv 8]] i 1793. Bygningen blev revet ned i 1846 af den senere ejer købmanden [[Julius Dessauer]]. I 1820’erne oprettede en anden jødisk storkøbmand [[Hartvig Philip Rée]] en synagoge i førstesalen i sidebygningen på sin nyopførte gård på [[Vestergade 15]]. Synagogen blev nedlagt i 1860’erne.
Byens første synagoge blev opført af den jødiske købmand [[Philip Meyer Levinssohn]], der opførte den i sidebygningen til sin købmandsgård på [[Store Torv 8]] i 1793. Bygningen blev revet ned i 1846 af den senere ejer købmanden [[Julius Dessauer (1817-1880)|Julius Dessauer]]. I 1820’erne oprettede en anden jødisk storkøbmand [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]] en synagoge i førstesalen i sidebygningen på sin nyopførte gård på [[Vestergade 15]]. Synagogen blev nedlagt i 1860’erne.
|-
|-
|Kulturinstitutioner|| Aarhus har gennem tiden haft et væld af kulturinstitutioner. Udgangspunktet for det moderne kulturlivs institution var Aarhus Museum fra 1877. Særligt byens biblioteker, museer og teatre har prydet bybilledet og spillet en stor rolle i de enkelte aarhusianeres liv. [[Den Gamle By|Den Gamle by]] blev f.eks. allerede grundlagt i 1909. Museet begyndte med den gamle borgmestergård og langsomt kom der flere huse til. I dag præger museet både det fysiske bybillede overfor [[Botanisk Have|botanisk have]] og er en del af enhver aarhusianers bevidsthed.  
|Kulturinstitutioner|| Aarhus har gennem tiden haft et væld af kulturinstitutioner. Udgangspunktet for det moderne kulturlivs institution var Aarhus Museum fra 1877. Særligt byens biblioteker, museer og teatre har prydet bybilledet og spillet en stor rolle i de enkelte aarhusianeres liv. [[Den Gamle By|Den Gamle by]] blev f.eks. allerede grundlagt i 1909. Museet begyndte med den gamle borgmestergård og langsomt kom der flere huse til. I dag præger museet både det fysiske bybillede overfor [[Botanisk Have|botanisk have]] og er en del af enhver aarhusianers bevidsthed.
[[Musikhuset Aarhus]] blev indviet den den 27. august 1982 og er placeret i Aarhus midtby med [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] og [[Aros Kunstmuseum]] som naboer.  
Flere kulturelle arbejdspladser såsom [[Aarhus Stadsarkiv]] og [[hovedbiblioteket]] blev i 2015 flyttet til [[Dokk1]], der er et kommunalt bygningskompleks på [[Hack Kampmanns Plads]].  
Flere kulturelle arbejdspladser såsom [[Aarhus Stadsarkiv]] og [[hovedbiblioteket]] blev i 2015 flyttet til [[Dokk1]], der er et kommunalt bygningskompleks på [[Hack Kampmanns Plads]].  
|-
|-
Linje 112: Linje 112:
|Havneplads|| Aarhus har siden vikingetiden været afhængig af adgangen til [[Aarhusbugten]]. Byens [[Århus Havn|havn]] har i det hele taget spillet en stor rolle for, at byen kunne udvikle sig, som den gjorde. I vikingetiden og tidlig middelalder fandtes blot en lille opankringsplads nord for åen. Omkring år 1400 blev den ændret til en anlægsplads og egentlig havn. Havnen lå indtil 1800-tallet ved åmundingen, men derefter begyndte man at udbygge området, anlægge moler, lave havnebassiner og derved flytte havnen længere ud på havet. De to første havnebassiner, der blev opført fra midten af 1800-tallet, fik navnet Nordhavnen, mens Sydhavnen kom med opførelsen af en ny stor mole i havnens sydlige del i 1905. I 1975 blev Nordhavnen udvidet betydeligt. Havnens udvikling, forbindelsen til jernbanen og byens fordelagtige placering i forhold handel med nær og fjern gjorde, at store virksomheder i løbet af 1800-og 1900-tallet kunne slå sig ned på havneområdet. Det gjaldt blandt andet [[Aarhus Oliefabrik]], [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] og interessentskabet [[Midtkraft]].  
|Havneplads|| Aarhus har siden vikingetiden været afhængig af adgangen til [[Aarhusbugten]]. Byens [[Århus Havn|havn]] har i det hele taget spillet en stor rolle for, at byen kunne udvikle sig, som den gjorde. I vikingetiden og tidlig middelalder fandtes blot en lille opankringsplads nord for åen. Omkring år 1400 blev den ændret til en anlægsplads og egentlig havn. Havnen lå indtil 1800-tallet ved åmundingen, men derefter begyndte man at udbygge området, anlægge moler, lave havnebassiner og derved flytte havnen længere ud på havet. De to første havnebassiner, der blev opført fra midten af 1800-tallet, fik navnet Nordhavnen, mens Sydhavnen kom med opførelsen af en ny stor mole i havnens sydlige del i 1905. I 1975 blev Nordhavnen udvidet betydeligt. Havnens udvikling, forbindelsen til jernbanen og byens fordelagtige placering i forhold handel med nær og fjern gjorde, at store virksomheder i løbet af 1800-og 1900-tallet kunne slå sig ned på havneområdet. Det gjaldt blandt andet [[Aarhus Oliefabrik]], [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] og interessentskabet [[Midtkraft]].  
|-
|-
|Svømmehaller og [[Badeanstalter i Aarhus|badeanstalter]]|| Byens placering mod [[Aarhusbugten]] har gennem tiden indbudt til rekreation ved vandet. Badeanstalter havde derfor en stor tiltrækningskraft for både aarhusborgere og turister. Fra sidste halvdel af 1800-tallet begyndte man at opføre friluftsbadeanstalter langs strækningen fra [[Riis Skov]] til [[Ørnereden]]. Kyststrækningen blev et populært sted for vandaktiviteter, og i 1871 åbnede [[Sct. Olufs Badeanstalt]], der lå en en smuk detaljeret, nyopført bygning på Kystvejen 5. Lidt længere mod syd åbnede [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] i 1909, men denne blev afløst af [[Badeanstalten Spanien]] i 1933. Senere opførte man svømmehaller, som blev placeret væk fra havnefronten og bymidten. Svømmehallerne var ofte placeret i forbindelse med andre idrætsfaciliteter. Det drejer sig blandt andet om [[IHF Svømmeklub]], Frederiksbjerg Idrætscenter/ [[Aarhus Svømmestadion]] og [[Gellerupbadet]].  
|Svømmehaller og [[Badeanstalter i Aarhus|badeanstalter]]|| Byens placering ved [[Aarhusbugten]] har gennem tiden indbudt til rekreation ved vandet. Badeanstalter har således haft en stor tiltrækningskraft for både aarhusborgere og turister. Fra sidste halvdel af 1800-tallet begyndte man at opføre friluftsbadeanstalter langs strækningen fra [[Riis Skov]] til [[Ørnereden]]. Blandt andet [[Søndre Badeanstalt]], som blev opført ved [[Strandvejen]] nedenfor [[Wallensteins Skanse]] i 1885. Kyststrækningen blev i løbet af 1800-tallet generelt et populært sted for vandaktiviteter, og i 1871 åbnede [[Sct. Olufs Badeanstalt]], der lå i en en smukt detaljeret, nyopført bygning på Kystvejen 5. Lidt længere mod syd åbnede [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] i 1909, men denne blev afløst af [[Badeanstalten Spanien]] i 1933. Senere opførte man svømmehaller, som blev placeret væk fra havnefronten og bymidten. Svømmehallerne var ofte placeret i forbindelse med andre idrætsfaciliteter. Det drejer sig blandt andet om [[IHF Svømmeklub]], Frederiksbjerg Idrætscenter/ [[Aarhus Svømmestadion]] og [[Gellerupbadet]].  
|}
|}


Linje 129: Linje 129:
*Frederik Stjernfelt: ”Sted, gade, plads – en naiv teori om byen”, 1996
*Frederik Stjernfelt: ”Sted, gade, plads – en naiv teori om byen”, 1996
*Søren Bitsch Christensen og Mette Ladegaard Thøgersen: ”Bysystem og urbanisme ca. 1840-2000– historie og historiografi”, i Søren Bitsch Christensen (red.) Den moderne by, Danske Bystudier 3, Aarhus Universitetsforlag, 2006, s. 11-120.
*Søren Bitsch Christensen og Mette Ladegaard Thøgersen: ”Bysystem og urbanisme ca. 1840-2000– historie og historiografi”, i Søren Bitsch Christensen (red.) Den moderne by, Danske Bystudier 3, Aarhus Universitetsforlag, 2006, s. 11-120.
[[Kategori:Andet]]
MiaGulvadJørgensen
10.897

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/60228...88675"