Julius Dessauer (1817-1880)
Julius Dessauer (født den 15. januar 1818 i Ribe, død i 1880 i Hamborg) var manufakturhandler i Aarhus og en del af det jødiske mindretal i Aarhus i 1800-tallet.
Han var søn af Moses Alexander Dessauer og Henriette Dessauer, født Ballin.
Gift første gang med Helena Dessauer (1818-1848), født Michelsen den 17. juni 1847 i Aarhus.
Gift anden gang med Betty Frederiksen (-1903) den 16. juli 1851 i Kolding.
Julius Dessauer kom til Aarhus omkring 1843, hvor han tog borgerskab som købmand i byen. Samme år reklamerede han for sin nye forretning, en manufakturhandel, i Aarhus Stiftstidende med ordene:
- "Ny Manufaktur-Handel
Idet jeg herved tager mig den Frihed at bekjendtgjøre, at jeg under Dags Dato har etbaleret en Manufactur-Handel her i Byen
Julius Dessauer
boende i Hr. Kbmd. Sabroes Gaard
paa det store Torv."
Den omtalte gård lå på adressen, der i dag svarer til Store Torv 8, og grunden strakte sig hele vejen til Rosensgade. Som Julius Dessauer skrev i sin annonce, var gården ejet af købmand Jens Henning Sabroe i den første tid, hvor Dessauer havde sin forretning der. Dessauer købte den dog engang mellem 1845 og 1847 - formodentlig i 1846, da Sabroe døde dette år. Det tyder på, at Julius Dessauer har gjort et meget godt indtryk på Jens Henning Sabroe, da denne valgte at døbe sin søn Julius Dessauer Sabroe i 1844.
I 1847 blev Julius Dessauer gift med Helena Michelsen, der var datter af den succesfulde buntmager, Levin Michelsen i Aarhus. De nåede dog kun at være gift i 16 måneder, inden hun døde den 29. oktober 1848. De nåede at få en datter sammen, som fik navnet, Helene, efter sin mor.
I 1851 blev Julius Dessauer gift for anden gang med den 12 år yngre Betty Frederiksen. Sammen fik de to sønner, Martin og Rudolph.
I 1853 åbnede Dessauer et cigarudsalg på sin gård og reklamerede med følgende annonce:
- "At jeg i dag har aabnet et Cigar-Udsalg i min Gaard paa det store Torv, tillader jeg mig herved at bekjendtg. med tilføiende, at Udsalget stedse vil være forsynet med de fleste Sorter yndede Cigarer saavelsom Røgtobakker.
Aarhuus, d. 5. Novbr. 1853
Julius Dessauer"
Julius Dessauer havde tilsyneladende stor succes i Aarhus, da han havde råd til at have flere lærlinge og tjenestefolk boende hos sig. Alligevel valgte han at flytte fra byen allerede i 1855. Hvor han rejste hen, vides ikke.
Gården på Store Torv 8 blev overtaget af Moritz Rudolph Koppel, der havde været i lære hos Julius Dessauer, da han var yngre. Han åbnede sin egen manufakturforretning i Deussauers gamle lokaler.
Litteratur og kilder
- Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Ribe Amt, søgeord: Dessauer, https://www.ddd.dda.dk/soeg_person_enkel.asp
- Sejrs sedler, 1843-05-08, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000018131
- Sejrs sedler, 1847-06-18, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000018136
- Sejrs sedler, 1848-10-31, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000018139
- Sejrs sedler, 1853-11-06, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000018144
- Sejrs sedler, 1855-02-03, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000051376
- Sejrs sedler, 1855-03-19, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000018151
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling 1850, Købstæder (1850-1850), Århus, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=115275#115275,17296391
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling 1855, Købstæder (1855-1855), Århus, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=121038#121038,17482041
- Rigsarkivets arkivalieronline, Kirkebøger fra hele landet, Fredericia Mosaiske Trossamfund, Kontraministerialbog (1814-1907), https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125196#166722,27996450
- Nygaards sedler, Julius Dessauer, https://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=77061&sort=e
- Folket i midtens database over Aarhus Bogerbog: http://www.folketimidten.dk/soegborger.cgi
- Torben Aastrups oversigt over adresser og bygningsnumre, Aarhus Stadsarkiv.
- Slægter med oprindelse i både det laveste og det højeste, Fra fattiglemmer til konger og kejsere, Julius Dessauer Sabroe, http://slaegter.dk/getperson.php?personID=I7235&tree=tree1
- link-lives.dk
- Mediestream, Jyllandsposten, 16. september 1902, s. 3, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ad9d6cfc0-7d8a-4a42-80fe-99a0131fc693/query/%22Julius%20Dessauer%22
- Mediestream, Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 3. april 1880, s. 2, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0c5ce90c-0ddb-4d09-bcd4-10ed67d09c69/query/%22Julius%20Dessauer%22