Private skoler i Århus

Fra AarhusWiki

Private skoler i Aarhus har en lang og snørklet historie.

Den offentlige skole i Danmark var længe undervejs i såvel by som på land. Reformationen med kirkeordinansen af september 1538 og pietismen i 1700-tallets første halvdel havde bidraget meget til forbedringer, men det blev skolelovskomplekset fra 1814, der kom til at betegne det endelige gennembrud for tanken om en offentlig skole for alle.

Hvordan denne skole skulle indrettes lå vel ikke helt fast, og rundt om i landsogne og købstæder førtes da også langt frem i tiden vidtløftige diskussioner om skolens fysiske rammer og dens indretning, om læreransættelser og eventuel fortsættende skolegang samt om forholdet mellem friskolen, hvortil adgangen var gratis, og borgerskolen, som forudsatte forældrebetaling.

Overalt i landet satte Frederik 6.'s skolelovgivning sine tydelige spor, men alle steder blev der fortsat plads til private huslæreres undervisning uden for folkeskolen og større eller mindre private skoler. Således også i Aarhus. Her var Aarhus Katedralskole og gennem en årrække også Den videnskabelige Realskole som rene drengeskoler for et mindretal det foreløbige mål, der stiledes efter, hvorfor en række private drengeinstitutter som Kraibergs, Lindhards, Hee's og Colds i 1840'erne tilbød en særlig forberedelsesundervisning.

Pigeinstitutter og madammeskoler

De tidlige højere pigeskoler var et hovedstadsfænomen. En stor undersøgelse i 1801 af privatskolevæsenet i det dansk-norske rige viste, at der i København fandtes i hvert fald otte højere pigeskoler, men derimod ingen i købstæderne i hverken Danmark eller Norge. Pigeskoler af denne type dukkede først op i de større købstæder i 1830’erne og 1840’erne. I Aarhus blev fundamentet til Elise Smiths Skole lagt med Othine Wederkinchs første forsøg i 1824 og senere med jomfru Starcke, der overtog skolen i 1834.

Mamsel Wederkinchs og Caroline van Borns pigeinstitutter og "Lieutenant von Anthon og Frues Døtre-Institut" var som skoler med en anden - men ikke nødvendigvis mindre ambitiøs målsætning - meget synlige i tiden omkring den store skolereform, og et par årtier senere, i 1840-erne, var det jomfruerne Starcke, Kruse og Schmidt, som hver for sig slog sig op på at tilbyde især borgerskabets pigebørn et undervisningsmiljø uden for rammerne af byens offentlige skole.

Private og primitivt indrettede madammeskoler for de yngste var der i perioden igennem mange af, og da de private skolers antal kulminerede i 1888, var der i Aarhus registreret ikke mindre end 26 småskoler for elever op til 7-årsalderen. Af private skoler for børn i den almindelige undervisningspligtige alder var der på samme tid 44. I 1905 var de tilsvarende tal 7 og 26, mens madammeskolerne var på hastig retræte.

De første kommunale pigeskoler blev oprettet i Aarhus og Odense i begyndelsen af 1900-tallet. I København og Frederiksberg skete der i 1919 en kommunal eller statslig overtagelse af flere private pigeskoler. For pigeskoler med pigeskoleordning, dvs. pigeskoleeksamen, betød overgangen til kommunalt styre, at denne ordning blev opgivet til fordel for mellem- og realskoleformen.

Skolernes antal i Aarhus

I 1930 var antallet af private skoler yderligere reduceret, men elevtallet på de største, som underviste til og med præliminær- eller realeksamen, var til gengæld langt større end tidligere. Nogle af disse skoler havde en lang historie bag sig, og et flertal af dem eksisterer endnu i 2001. Vejviseren for 1930 oplyser om:

Dertil kommer Syvendedags Adventisternes Skole, Aarhus Friskole og Johanne Clemmensens Forberedelsesskole.

Lovgivningen medførte, at mange private skoler efterhånden ændrede status til selvejende institutioner med bestyrelser, der først og fremmest repræsenterende forældrekredsen. Med Friskoleloven af 1970 indførtes begrebet "frie grundskoler" som betegnelse for private selvejende institutioner på børnehaveklasse- til 10. klassetrin.

Litteratur og kilder