Den almindelige Kirkegård
Den almindelige Kirkegård - også kaldet Almen Kirkegård - var en kirkegård, der i en kort årrække lå i området, hvor Aarhus Rutebilstation ligger i dag.
I Aarhus har kirkegårdene gennem tiden alle fået forskellige navne. De mest kendte er Vor Frue Kirkegård, Domkirkegården, Skt. Olufs Kirkegård, Søndre Kirkegård (fra 1876 Den gamle Kirkegård), Nordre Kirkegård og Vestre Kirkegård. Almen Kirkegård fik aldrig noget officielt navn, men blev benævnt almindelig og almen kirkegård, fordi den var fælles for alle personer og typer af begravelser. I dag ville vi kalde det "en offentlig kirkegård", som står i modsætning til sognekirkegårde, der i princippet er private, da de er underlagt sognekirkens myndighed.
Tiden op til 1805
Frem til 1805 kunne man blive begravet på Aarhus' eksisterende kirkegårde eller endda inde i kirkerne, hvilket især den velhavende del af borgerne og kirkens folk ofte blev.
Den 22. februar 1805 udstedte kongen dog et forbud mod fremover at lade landets borgere blive begravet inde i kirkerne. Forbuddet skyldtes æstetiske overvejelser, men også idéer om hygiejne og sundhed. Lugten var slem under nedbrydningen af nyligt gravlagte kroppe, og man frygtede, at det kunne skabe og sprede sygdom. Endnu en grund til forbuddet var en stigende pladsmangel i kirkerne, og i Aarhus måtte man ophøre med at foretage begravelser i Domkirken og Vor Frue Kirke.
Ved forbuddet mod begravelser inde i landets kirker, påbød kongen også, at alle danske købstæder inden for to år skulle anlægge en kirkegård uden for byen, hvis man ikke i forvejen havde en sådan.
Aarhus' kirkegårde var alligevel ved at løbe tør for plads, og i en periode var det kun muligt at begrave folk på Skt. Olufs Kirkegård, indtil den også blev overfyldt. Man anlagde derfor Almen Kirkegård, som blev placeret på en toft uden for Mindeport.
Aarhus Bys Almen Kirkegård
I forbindelse med nedlæggelsen af Søndre Kirkegård, der blev foretaget for at skabe plads til det nuværende rådhus var en medarbejder ved Begravelsesvæsenet nede i flere gamle protokoller, hvor historien om Almen Kirkegård - Søndre Kirkegård forgænger - blev bekrevet. Nedenstående er citater fra hans transskriberinger af de oprindelige kilder, som han lavede til brug for forvaltningens arbejde. Transskriberingerne er maskinskrevne, men udaterede.
”Til den almindelige kirkegård blev først antaget en toft uden for Mindeporten, der havde tilhørt afgangne [afdøde] købmand Jens Mors [skal være købmand Jens Moss død 1807] og blev 1813 den 1. september indviet som almindelig kirkegård. -
Efter at have begravet adskillige lig på denne kirkegård opdagedes, at der næsten over alt var vand end også efter en dybde af 1 ½ alen [0,94 m]. -
Pladsen blev gennemgraven ved vandgrøften 1814 med uden at få nogen nytte til følge, derpå blev af en gammel mand navnlig Johannes Wendelboe, der havde været forpagter på landet og som man antog havde mangen erfaring foreslået at lade 2 dybe hovedgrøfter grave omkring kirkegården, hvilket arbejde og så blev udført udi august 1816 og kostede kirkegården 783 m 40 s [783 mark og 40 skilling] – men aldeles uden at få nogen nyttig indflydelse på vandafladningen [vandafledningen] i nogen henseende. -
Almindelig misfornøjelse sporedes ved et hvert ligs begravelse og bestandige klager over at gravene var for det meste fulde af vand, når lig skulle begraves. - Dette gjorde det nødvendigt, at der måtte tænkes på en anden plads til kirkegård. -
Efter at have taget flere pladser i øjesyn, fandt man som den bedste og mest bekvemme en toft uden for Brobjerg Port Frederiksgade/Frederiks Allé.
Den henhørte som embedstoft til borgmesterembedet her i byen. -
Der sendtes anmodning til byens daværende borgmester hr. cancelliråd Schumacher, som straks var villig til at overlade toften imod passende godtgørelse af anden jord af byens ejendomme. -
Her fortsættes transskriberingen med en beskrivelse af indvielsen af Søndre Kirkegård, som fandt sted onsdage den 2. november 1818. Almen Kirkegård var blevet opgivet allerede i 1816 og fik dermed en meget kort levetid. Da årsagen var, at grundvandet stod for højt, var det naturligt at man nu valgte at starte forfra på den højtbeliggende, såkaldte "Bispetoft" lige udenfor Brobjerg Port ved landevejen mod Horsens og Skanderborg.
Den nye kirkegård fik først navnet "Assistens Kirkegård", da den skulle assistere de allerede eksisterende kirkegårde. I årene umiddelbart efter kirkegårdens indvielse i 1818 lukkede byens andre kirkegårde endegyldigt, og fra 1828 til 1876 var Assistens Kirkegård byens eneste kirkegård. I 1876 blev Nordre Kirkegård dog anlagt og taget i brug som en ny "assistens kirkegård", hvorefter den tidligere primært blev omtalt som "Den Gamle Kirkegård" eller "Søndre Kirkegård".
Kilder og litteratur
- Den Store Danske Encyklopædi
- Aarhus Vejviser, 1869#23
- Ordbog over det danske sprog www.ordnet.dk
- Kort over Tofterne henhørende til- og beliggende i Frue Sogn sønden for Aarhus Bys/Købstad i Ning Herred, Aarhuus Amt. Opmålt fuldstændig i september 1816. Dækker perioden 1816-1860 iflg. Geodatastyrelsen 1:4000
- Materiale vedr. Søndre Kirkegård, Århus Kommune, Begravelsesvæsenet. Sag nr. 5-3-7-8. Oversættelse af den gotiske indledning i protokol for familiegrave på den gamle Kirkegaard Søndre Kirkegård
- Torben Aastrup om Den almindelige Kirkegård:[1]
