10.897
redigeringer
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974: Forskelle mellem versioner
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974 (vis kildekode)
Versionen fra 11. apr. 2023, 08:34
, 11. april 2023ingen redigeringsopsummering
Jja (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| (5 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Kompendiet er udformet som en registrant, der beskriver landsbyerne enkeltvis, og kan læses uafhængigt af hovedrapporten. Det indeholder desuden et kapitel, hvori der er gjort rede for den anvendte metode ved undersøgelsen. Følgende er væsentligt citeret fra kompendiet og rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | Kompendiet er udformet som en registrant, der beskriver landsbyerne enkeltvis, og kan læses uafhængigt af hovedrapporten. Det indeholder desuden et kapitel, hvori der er gjort rede for den anvendte metode ved undersøgelsen. Følgende er væsentligt citeret fra kompendiet og rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | ||
Du kan desuden læse mere om Kommunens landsbyer under siden [[Landsbyer i Aarhus Kommune]]. | |||
=== Introduktion === | === Introduktion === | ||
'''Undersøgelsens baggrund''' skal ses i lyset af den byvækst, som var et alment vesteuropæisk fænomen. I 1800-tallet og det tidlige 1900-tal fandt en kraftig byvækst sted i Danmark i forbindelse med industrialisering og andre centraliseringstendenser. Denne vækst resulterede i en stigende befolkningstæthed i byerne og en begrænset opvækst af forstæder. Dette hang sammen med en relativt lav mobilitet på grund af den begrænsede udvikling i transportteknologien. | '''Undersøgelsens baggrund''' skal ses i lyset af den byvækst, som var et alment vesteuropæisk fænomen. I 1800-tallet og det tidlige 1900-tal fandt en kraftig byvækst sted i Danmark i forbindelse med industrialisering og andre centraliseringstendenser. Denne vækst resulterede i en stigende befolkningstæthed i byerne og en begrænset opvækst af forstæder. Dette hang sammen med en relativt lav mobilitet på grund af den begrænsede udvikling i transportteknologien. | ||
| Linje 50: | Linje 51: | ||
===== | ===== Storlandsbyerne ===== | ||
[[Fil:Storlandsbyer.jpg|350px|thumb|left|Storlandsbyer i landsbyrapporten.]] | [[Fil:Storlandsbyer.jpg|350px|thumb|left|Storlandsbyer i landsbyrapporten.]] | ||
Storlandsbyerne, der er landsbyer med mindst 125 ejendomme, er i hovedrapporten opgjort til 22. De fordelte sig størrelsesmæsigt med 10 byer med 140 til 200 ejendomme, 11 byer med 320 til 675 ejendomme, samt en enkelt, Lystrup, med ca. 1070 ejendomme. I samtlige byer er parcelhusområder stærkt dominerende. Generelt set ligger storlandsbyerne i nær tilknytning til overordnede veje. 8 har desuden station eller trinbræt på en af de lokale oplandsbaner og én på den østjyske længdebane. Den trafikalt gunstige beliggenhed har tidligt medført bolig- og servicemæssig udbygning. Fælles for storlandsbyerne er da også, at de indgår som byudviklingsområder i kommunens bolig-, service | Storlandsbyerne, der er landsbyer med mindst 125 ejendomme, er i hovedrapporten opgjort til 22. De fordelte sig størrelsesmæsigt med 10 byer med 140 til 200 ejendomme, 11 byer med 320 til 675 ejendomme, samt en enkelt, Lystrup, med ca. 1070 ejendomme. I samtlige byer er parcelhusområder stærkt dominerende. Generelt set ligger storlandsbyerne i nær tilknytning til overordnede veje. 8 har desuden station eller trinbræt på en af de lokale oplandsbaner og én på den østjyske længdebane. Den trafikalt gunstige beliggenhed har tidligt medført bolig- og servicemæssig udbygning. Fælles for storlandsbyerne er da også, at de indgår som byudviklingsområder i kommunens bolig-, service- og evt. erhvervsudbygning. 11 storlandsbyer ligger fra [[Randersvej]] østover til Kaløvig og 7 fra [[Skanderborgvej]] østover til [[Aarhus Bugt]]. Befolkningen i storlandsbyerne var i 1974 på i alt ca. 22.000 personer, svarende til 78% af den samlede befolkning i kommunens landsbyer. I alt ca. 150 bygninger er klassificeret som bevaringsværdige. Godt halvdelen af disse ligger i de ældre bydele af [[Egå]] (16), [[Sabro]] (14), [[Skødstrup]] (15), [[Beder]] (11), [[Malling]] (11) og [[Spørring]] (8). | ||
=== Metode === | === Metode === | ||
| Linje 159: | Linje 160: | ||
==== Klasse 1: ==== | ==== Klasse 1: ==== | ||
[[Ajstrup]] | *[[Ajstrup]] | ||
*[[Balle]] | |||
[[Balle]] | *[[Borum]] | ||
*[[Fulden]] | |||
[[Borum]] | *[[Geding]] | ||
*[[Gl. Harlev]] | |||
[[Fulden]] | *[[Kvottrup]] | ||
*[[Langballe]] | |||
[[Geding]] | *[[Lillering]] | ||
*[[Lindå]] | |||
[[Gl. Harlev]] | *[[Lyngby]] | ||
*[[Skibby]] | |||
*[[Storenor]] | |||
*[[Todbjerg]] | |||
*[[Tulstrup]] | |||
==== Klasse 2: ==== | ==== Klasse 2: ==== | ||
[[Åstrup]] | *[[Brendstrup]] | ||
*[[Elsted]] | |||
*[[Fastrup]] | |||
*[[Fårup]] | |||
*[[Hvilsted]] | |||
*[[Hørret]] | |||
*[[Hørslev]] | |||
*[[Hørslevbol]] | |||
*[[Kasted]] | |||
*[[Labing]] | |||
*[[Over Fløjstrup]] | |||
*[[Pedholt]] | |||
*[[Segalt]] | |||
*[[Stavtrup Stby.]] | |||
*[[Tilst]] | |||
*[[Vorre]] | |||
*[[Åstrup]] | |||
==== Klasse 3: ==== | ==== Klasse 3: ==== | ||
[[Grøttrup]] | *[[Ask]] | ||
*[[Astrup]] | |||
*[[Bendstrup]] | |||
*[[Framlev]] | |||
*[[Grøttrup]] | |||
*[[Hesselballe]] | |||
*[[Kolt]] | |||
*[[Lemming]] | |||
*[[Lillenor]] | |||
*[[Lisbjerg-Terp]] | |||
*[[Løjenkær]] | |||
*[[Mejlby]] | |||
*[[Onsted]] | |||
*[[Ormslev]] | |||
*[[Ravnholt]] | |||
*[[Testrup]] | |||
*[[Tiset]] | |||
*[[True]] | |||
*[[Tåstrup]] | |||
*[[Ølsted]] | |||
*[[Årslev]] | |||
*[[Åbo]] | |||
==== Klasse 4: ==== | ==== Klasse 4: ==== | ||
[[Mundelstrup]] | *[[Lisbjerg]] | ||
*[[Mundelstrup]] | |||
[[Ormslev Stationsby]] | *[[Ormslev Stationsby]] | ||
*[[Skejby]] | |||
[[Skejby]] | *[[Slet]] | ||
[[Slet]] | |||
Halvdelen af klasse-1 byerne ligger i den vestlige del af kommunen, og resten er fordelt på to områder længst mod nord og mod sydøst. Klasse-2 og klasse-3 landsbyerne er ret jævnt spredt over kommunen, for sidstnævntes vedkommende dog med nogen overvægt til den sydlige del, hvor næsten halvdelen af klassens byer er koncentreret. Klasse-4 landsbyerne ligger alle i de mere centrale dele af kommunen. | Halvdelen af klasse-1 byerne ligger i den vestlige del af kommunen, og resten er fordelt på to områder længst mod nord og mod sydøst. Klasse-2 og klasse-3 landsbyerne er ret jævnt spredt over kommunen, for sidstnævntes vedkommende dog med nogen overvægt til den sydlige del, hvor næsten halvdelen af klassens byer er koncentreret. Klasse-4 landsbyerne ligger alle i de mere centrale dele af kommunen. | ||
| Linje 308: | Linje 248: | ||
Mens landsbyer med de laveste miljøværdier er mere centraltbeliggende og beliggende omkring de vigtigste indfaldsveje fra Aarhus; Grenåvej, Randersvej, Skanderborgvej, og Gl. Horsensvej, og beliggende i eller i nærheden af industriområde eller byzone. Eksempelvis Egå, Sabro Korsvej, Kolt, Trige. | Mens landsbyer med de laveste miljøværdier er mere centraltbeliggende og beliggende omkring de vigtigste indfaldsveje fra Aarhus; Grenåvej, Randersvej, Skanderborgvej, og Gl. Horsensvej, og beliggende i eller i nærheden af industriområde eller byzone. Eksempelvis Egå, Sabro Korsvej, Kolt, Trige. | ||
== | ===Læs mere=== | ||
Geografisk Institut, Aarhus Universitet: Landsbymiljø i Århus Kommune. Kompendium Det fysiske miljø bind 1+2, 1974. | * [[Landsbyer i Aarhus Kommune]] | ||
== Litteratur og kilder == | |||
* Geografisk Institut, Aarhus Universitet: Landsbymiljø i Århus Kommune. Kompendium Det fysiske miljø bind 1+2, 1974. | |||
* Geografisk Institut, Aarhus Universitet: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Rapport udarbejdet af Geografisk Institut Aarhus Universitet for Århus Kommune, 1975. | |||
[[Kategori:Byer & bydele]] | |||