AarhusWiki

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974: Forskelle mellem versioner

Side Diskussion

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974 (vis kildekode)

Versionen fra 11. apr. 2023, 09:34

251 bytes tilføjet ,  11. april 2023
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
 
(13 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist)
Linje 3: Linje 3:


Kompendiet er udformet som en registrant, der beskriver landsbyerne enkeltvis, og kan læses uafhængigt af hovedrapporten. Det indeholder desuden et kapitel, hvori der er gjort rede for den anvendte metode ved undersøgelsen. Følgende er væsentligt citeret fra kompendiet og rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Kompendiet er udformet som en registrant, der beskriver landsbyerne enkeltvis, og kan læses uafhængigt af hovedrapporten. Det indeholder desuden et kapitel, hvori der er gjort rede for den anvendte metode ved undersøgelsen. Følgende er væsentligt citeret fra kompendiet og rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Du kan desuden læse mere om Kommunens landsbyer under siden [[Landsbyer i Aarhus Kommune]].


=== Introduktion ===
=== Introduktion ===
   
   
'''Undersøgelsens baggrund''' skal ses i lyset af den byvækst, som var et alment vesteuropæisk fænomen. I 1800-tallet og det tidlige 1900-tal fandt en kraftig byvækst sted i Danmark i forbindelse med industrialisering og andre centraliseringstendenser. Denne vækst resulterede i en stigende befolkningstæthed i byerne og en begrænset opvækst af forstæder. Dette hang sammen med en relativt lav mobilitet på grund af den begrænsede udvikling i transportteknologien.
'''Undersøgelsens baggrund''' skal ses i lyset af den byvækst, som var et alment vesteuropæisk fænomen. I 1800-tallet og det tidlige 1900-tal fandt en kraftig byvækst sted i Danmark i forbindelse med industrialisering og andre centraliseringstendenser. Denne vækst resulterede i en stigende befolkningstæthed i byerne og en begrænset opvækst af forstæder. Dette hang sammen med en relativt lav mobilitet på grund af den begrænsede udvikling i transportteknologien.
Linje 32: Linje 33:
[[Fil:Smålandsbyer.jpg|350px|thumb|left|Oversigtskort over landsbymiljørapportens smålandsbyer.]]
[[Fil:Smålandsbyer.jpg|350px|thumb|left|Oversigtskort over landsbymiljørapportens smålandsbyer.]]


Antallet af smålandsbyer er i hovedrapporten opgjort til i alt 21. Som smålandsbyer er medregnet bebyggelser med 3 til 10 ejendomme. Ved en fejl er [[Edslev]] medregnet i denne gruppe; byen hører til kernelandsbyerne. 14 af smålandsbyerne ligger i kommunens sydlige del, 4 i den nordøstlige. Ingen af byerne ligger ved overordnede veje og må alle karakteriseres som landbrugsbyer. Kun Edslev havde dagligvareforretning, og denne er nu nedlagt. Landsbyerne kan adskilles i to hovedformer: den spredte og den koncentrerede by, oprindelig afhængigt af udskiftningens form og omfanget af udflytninger. Alt i alt er der dog tale om så små landsbyer, at det kun for fås vedkommende har mening at tale om egentlig landsbykarakter. Planlægningsmæssige problemer er derfor nært beslægtede med problemerne i det åbne lands planlægning. Befolkningen i smålandsbyerne var i 1974 på i alt ca. 450 personer, hvilket svarer til 2% af indbyggertallet i samtlige landsbyer. I alt er der ca. 40 bygninger klassificeret som bevaringsværdige med hovedparten samlet i [[Bjødstrup]] (3), [[Gunnestrup]] (5), [[Hinnedrup]] (4), [[Hjelmager]] (6), [[Kankbølle]] (5) og [[Synnedrup]] (3).
Antallet af smålandsbyer er i hovedrapporten opgjort til i alt 21. Som smålandsbyer er medregnet bebyggelser med 3 til 10 ejendomme. Ved en fejl er [[Edslev]] medregnet i denne gruppe; byen hører til kernelandsbyerne. 14 af smålandsbyerne ligger i kommunens sydlige del, 4 i den nordøstlige. Ingen af byerne ligger ved overordnede veje og må alle karakteriseres som landbrugsbyer. Kun Edslev havde dagligvareforretning, og denne er nu nedlagt. Landsbyerne kan adskilles i to hovedformer: den spredte og den koncentrerede by, oprindelig afhængigt af udskiftningens form og omfanget af udflytninger. Alt i alt er der dog tale om så små landsbyer, at det kun for fås vedkommende har mening at tale om egentlig landsbykarakter. Planlægningsmæssige problemer er derfor nært beslægtede med problemerne i det åbne lands planlægning. Befolkningen i smålandsbyerne var i 1974 på i alt ca. 450 personer, hvilket svarer til 2% af indbyggertallet i samtlige landsbyer. I alt er der ca. 40 bygninger klassificeret som bevaringsværdige med hovedparten samlet i [[Bjøstrup]] (3), [[Gunnestrup]] (5), [[Hinnedrup]] (4), [[Hjelmager]] (6), [[Kankbølle]] (5) og [[Synnedrup]] (3).
 
===== Kernelandsbyer =====
 
[[Fil:Kernelandsbyer.jpg|350px|thumb|left|Kernelandsbyer i landsbyrapporten.]]
 
I alt 62 landsbyer er registreret som kernelandsbyer, der er byer med mellem 11 og 124 ejendomme. Tre landsbyer er siden udeladt. En nærmere gennemgang har vist, at [[Ballen]] og [[Todderup]] ikke opfylder undersøgelsens landsbydefinition. Den tredje, Mundelstrup St. by, kan ikke naturligt afgrænses fra de nye boligområder vest for Tilst. Kernelandsbyerne rummer i kraft af deres størrelse meget af det, der almindeligvis knyttes til begrebet landsby: overskuelig bystørrelse med overvejende ældre bebyggelse, heriblandt landbrugsejendomme, samlet omkring et uregelmæssigt vejsystem. Kernelandsbyerne ligger jævnt fordelt i kommunen uden for Aarhus med forstæder undtaget en bræmme langs kysten nordpå og et område nordvestover fra Lystrup. De 59 kernelandsbyer fordeler sig størrelsesmæssigt således, at 38 har mellem 11 og 30 ejendomme, 13 har mellem 32 og 49 ejendomme og 8 har mellem 70 og 100 ejendomme. Gruppen spænder fra byer med spredt bebyggelse, eks. [[Pedholt]], [[Balle]] og [[Grøttrup]], over de koncentrerede, selvstændige landsbyer til byer, der ligger nært knyttet til byudviklingsområderne i Aarhus Kommune, eks. [[Elsted]], [[Kolt]], [[Segalt]] og [[Tilst]]. Befolkningen i kernelandsbyerne udgjorde i 1974 i alt ca. 5.560 personer svarende til 20% af befolkningen i kommunens landsbyer. I alt ca. 320 bygninger er klassificeret som bevaringsværdige helheder af bygninger, beplantninger, veje og pladser.
 




Linje 41: Linje 49:




===== Kernelandsbyer =====


[[Fil:Kernelandsbyer.jpg|350px|thumb|left|Kernelandsbyer i landsbyrapporten.]]


I alt 62 landsbyer er registreret som kernelandsbyer, der er byer med mellem 11 og 124 ejendomme. Tre landsbyer er siden udeladt. En nærmere gennemgang har vist, at [[Ballen]] og [[Todderup]] ikke opfylder undersøgelsens landsbydefinition. Den tredje, Mundelstrup St. by, kan ikke naturligt afgrænses fra de nye boligområder vest for Tilst. Kernelandsbyerne rummer i kraft af deres størrelse meget af det, der almindeligvis knyttes til begrebet landsby: overskuelige bystørrelse med overvejende ældre bebyggelse, heriblandt landbrugsejendomme, samlet omkring et uregelmæssigt vejsystem. Kernelandsbyerne ligger jævnt fordelt i kommunen uden for Aarhus med forstæder undtaget en bræmme langs kysten nordpå og et område nordvestover fra Lystrup. De 59 kernelandsbyer fordeler sig størrelsesmæssigt således, at 38 har mellem 11 og 30 ejendomme, 13 har mellem 32 og 49 ejendomme og 8 har mellem 70 og 100 ejendomme. Gruppen spænder fra byer med spredt bebyggelse, eks. [[Pedholt]], [[Balle]] og [[Grøttrup]], over de koncentrerede, selvstændige landsbyer til byer, der ligger nært knyttet til byudviklingsområderne i Aarhus Kommune, eks. [[Elsted]], [[Kolt]], [[Segalt]] og [[Tilst]]. Befolkningen i kernelandsbyerne udgjorde i 1974 i alt ca. 5.560 personer svarende til 20% af befolkningen i kommunens landsbyer. I alt ca. 320 bygninger er klassificeret som bevaringsværdige helheder af bygninger, beplantninger, veje og pladser.
===== Storlandsbyerne =====


===== Storlandsyerne =====
[[Fil:Storlandsbyer.jpg|350px|thumb|left|Storlandsbyer i landsbyrapporten.]]


Storlandsbyerne, der er landsbyer med mindst 125 ejendomme, er i hovedrapporten opgjort til 22. De fordelte sig størrelsesmæsigt med 10 byer med 140 til 200 ejendomme, 11 byer med 320 til 675 ejendomme, samt en enkelt, Lystrup, med ca. 1070 ejendomme. I samtlige byer er parcelhusområder stærkt dominerende. Generelt set ligger storlandsbyerne i nær tilknytning til overordnede veje. 8 har desuden station eller trinbræt på en af de lokale oplandsbaner og én på den østjyske længdebane. Den trafikalt gunstige beliggenhed har tidligt medført bolig- og servicemæssig udbygning. Fælles for storlandsbyerne er da også, at de indgår som byudviklingsområder i kommunens bolig-, service. Og evt. erhvervsudbygning. 11 storlandsbyer ligger fra [[Randersvej]] østover til Kaløvig og 7 fra [[Skanderborgvej]] østover til [[Aarhus bugt]]. Befolkningen i storlandsbyerne var i 1974 på i alt ca. 22.000 personer, svarende til 78% af den samlede befolkning i kommunens landsbyer. I alt ca. 150 bygninger er klassificeret som bevaringsværdige. Godt halvdelen af disse ligger i de ældre bydele af [[Egå]] (16), [[Sabro]] (14), [[Skødstrup]] (15), [[Beder]] (11), [[Malling]] (11) og [[Spørring]] (8).
Storlandsbyerne, der er landsbyer med mindst 125 ejendomme, er i hovedrapporten opgjort til 22. De fordelte sig størrelsesmæsigt med 10 byer med 140 til 200 ejendomme, 11 byer med 320 til 675 ejendomme, samt en enkelt, Lystrup, med ca. 1070 ejendomme. I samtlige byer er parcelhusområder stærkt dominerende. Generelt set ligger storlandsbyerne i nær tilknytning til overordnede veje. 8 har desuden station eller trinbræt på en af de lokale oplandsbaner og én på den østjyske længdebane. Den trafikalt gunstige beliggenhed har tidligt medført bolig- og servicemæssig udbygning. Fælles for storlandsbyerne er da også, at de indgår som byudviklingsområder i kommunens bolig-, service- og evt. erhvervsudbygning. 11 storlandsbyer ligger fra [[Randersvej]] østover til Kaløvig og 7 fra [[Skanderborgvej]] østover til [[Aarhus Bugt]]. Befolkningen i storlandsbyerne var i 1974 på i alt ca. 22.000 personer, svarende til 78% af den samlede befolkning i kommunens landsbyer. I alt ca. 150 bygninger er klassificeret som bevaringsværdige. Godt halvdelen af disse ligger i de ældre bydele af [[Egå]] (16), [[Sabro]] (14), [[Skødstrup]] (15), [[Beder]] (11), [[Malling]] (11) og [[Spørring]] (8).


=== Metode ===
=== Metode ===
I dette afsnit redegøres kort for de metoder, der er anvendt ved undersøgelserne af det fysiske miljø i landsbyerne.  
I dette afsnit redegøres kort for de metoder, der er anvendt ved undersøgelserne af det fysiske miljø i landsbyerne.  


Linje 61: Linje 65:


Som Landsby er betragtet bebyggelser med mindst 3 gårde eller et ækvivalerende antal huse (1 gård = 2 huse) med indbyrdes afstand på højst 200 m og opstået som landsby før udskiftningen omkring 1800, som stationsby eller som vejby før 2. verdenskrig.  
Som Landsby er betragtet bebyggelser med mindst 3 gårde eller et ækvivalerende antal huse (1 gård = 2 huse) med indbyrdes afstand på højst 200 m og opstået som landsby før udskiftningen omkring 1800, som stationsby eller som vejby før 2. verdenskrig.  
Undtaget herfra er dog de egentlige forstæder som [[Brabrand]], [[Risskov]] etc. samt den sammenhængende efterkrigsbebyggelse omkring [[Tilst]], Todderup og Mundelstrup St.by. Til gruppen er således ikke medregnet de husmandskolonier, der voksede op dels i forbindelse med udskiftningen og dels som følge af senere udstykning, især udstykningen efter lensafløsningsloven. Undtaget er ligeledes sommerhusbebyggelser ([[Mariendal]], [[Havbakker]], [[Ajstrup Strand]] og [[Norsminde]]) samt rene efterkrigssovebyer ([[Tranbjerg Haveby]]). Det samlede antal landsbyer beløb sig herefter til 105. Efter 1975 har det vist sig, at Todderup og Ballen ikke opfylder de ovenfor nævnte betingelser, og de er derfor udgået af listen. Slettet er endvidere Mundelstrup St.by, der mest naturligt opfattes som hørende sammen med de omkringliggende nye parcelhuskvarterer. Antallet af landsbyer er således reduceret til 102.  
Undtaget herfra er dog de egentlige forstæder som [[Brabrand]], [[Risskov]] etc. samt den sammenhængende efterkrigsbebyggelse omkring [[Tilst]], Todderup og Mundelstrup St.by. Til gruppen er således ikke medregnet de husmandskolonier, der voksede op dels i forbindelse med udskiftningen og dels som følge af senere udstykning, især udstykningen efter lensafløsningsloven. Undtaget er ligeledes sommerhusbebyggelser ([[Mariendal]], [[Havbakker]], [[Ajstrup Strand]] og [[Norsminde]]) samt rene efterkrigssovebyer ([[Tranbjerg Haveby]]). Det samlede antal landsbyer beløb sig herefter til 105. Efter 1975 har det vist sig, at [[Todderup]] og [[Ballen]] ikke opfylder de ovenfor nævnte betingelser, og de er derfor udgået af listen. Slettet er endvidere [[Mundelstrup Stationsby]], der mest naturligt opfattes som hørende sammen med de omkringliggende nye parcelhuskvarterer. Antallet af landsbyer er således reduceret til 102.  


'''Det fysiske miljø'''
'''Det fysiske miljø'''
Linje 156: Linje 160:
==== Klasse 1: ====
==== Klasse 1: ====


[[Ajstrup]]
*[[Ajstrup]]
 
*[[Balle]]
[[Balle]]
*[[Borum]]
 
*[[Fulden]]
[[Borum]]
*[[Geding]]
 
*[[Gl. Harlev]]
[[Fulden]]
*[[Kvottrup]]
 
*[[Langballe]]
[[Geding]]
*[[Lillering]]
 
*[[Lindå]]
[[Gl. Harlev]]
*[[Lyngby]]
 
*[[Skibby]]
[[Kvottrup]]
*[[Storenor]]
*[[Todbjerg]]
*[[Tulstrup]]


[[Langballe]]
[[Lillering]]
[[Lindå]]
[[Lyngby]]
[[Skibby]]
[[Storenor]]
[[Todbjerg]]
[[Tulstrup]]
'''''
==== Klasse 2: ====
==== Klasse 2: ====
'''''


[[Brendstrup]]
*[[Brendstrup]]
*[[Elsted]]
*[[Fastrup]]
*[[Fårup]]
*[[Hvilsted]]
*[[Hørret]]
*[[Hørslev]]
*[[Hørslevbol]]
*[[Kasted]]
*[[Labing]]
*[[Over Fløjstrup]]
*[[Pedholt]]
*[[Segalt]]
*[[Stavtrup Stby.]]
*[[Tilst]]
*[[Vorre]]
*[[Åstrup]]


[[Elsted]]
[[Fastrup]]
[[Fårup]]
[[Hvilsted]]
[[Hørret]]
[[Hørslev]]
[[Hørslevbol]]
[[Kasted]]
[[Labing]]
[[Over Fløjlstrup]]
[[Pedholt]]
[[Segalt]]
[[Stavtrup Stby.]]
[[Tilst]]
[[Vorre]]
[[Åstrup]]
'''''
==== Klasse 3: ====
==== Klasse 3: ====
'''''


[[Ask]]
*[[Ask]]
*[[Astrup]]
*[[Bendstrup]]
*[[Framlev]]
*[[Grøttrup]]
*[[Hesselballe]]
*[[Kolt]]
*[[Lemming]]
*[[Lillenor]]
*[[Lisbjerg-Terp]]
*[[Løjenkær]]
*[[Mejlby]]
*[[Onsted]]
*[[Ormslev]]
*[[Ravnholt]]
*[[Testrup]]
*[[Tiset]]
*[[True]]
*[[Tåstrup]]
*[[Ølsted]]
*[[Årslev]]
*[[Åbo]]


[[Astrup]]
[[Bendstrup]]
[[Framlev]]
[[Grøttrup]]
[[Hesselballe]]
[[Kolt]]
[[Lemming]]
[[Lillenor]]
[[Lisbjerg-Terp]]
[[Løjenkær]]
[[Mejlby]]
[[Onsted]]
[[Ormslev]]
[[Ravnholt]]
[[Testrup]]
[[Tiset]]
[[True]]
[[Tåstrup]]
[[Ølsted]]
[[Årslev]]
[[Åbo]]
'''''
==== Klasse 4: ====
==== Klasse 4: ====
'''''
[[Lisbjerg]]
[[Mundelstrup]]
[[Ormslev Stby.]]
[[Skejby]]


[[Slet]]
*[[Lisbjerg]]
*[[Mundelstrup]]
*[[Ormslev Stationsby]]
*[[Skejby]]
*[[Slet]]


Halvdelen af klasse-1 byerne ligger i den vestlige del af kommunen, og resten er fordelt på to områder længst mod nord og mod sydøst. Klasse-2 og klasse-3 landsbyerne er ret jævnt spredt over kommunen, for sidstnævntes vedkommende dog med nogen overvægt til den sydlige del, hvor næsten halvdelen af klassens byer er koncentreret. Klasse-4 landsbyerne ligger alle i de mere centrale dele af kommunen.
Halvdelen af klasse-1 byerne ligger i den vestlige del af kommunen, og resten er fordelt på to områder længst mod nord og mod sydøst. Klasse-2 og klasse-3 landsbyerne er ret jævnt spredt over kommunen, for sidstnævntes vedkommende dog med nogen overvægt til den sydlige del, hvor næsten halvdelen af klassens byer er koncentreret. Klasse-4 landsbyerne ligger alle i de mere centrale dele af kommunen.
Linje 305: Linje 248:
Mens landsbyer med de laveste miljøværdier er mere centraltbeliggende og beliggende omkring de vigtigste indfaldsveje fra Aarhus; Grenåvej, Randersvej, Skanderborgvej, og Gl. Horsensvej, og beliggende i eller i nærheden af industriområde eller byzone. Eksempelvis Egå, Sabro Korsvej, Kolt, Trige.
Mens landsbyer med de laveste miljøværdier er mere centraltbeliggende og beliggende omkring de vigtigste indfaldsveje fra Aarhus; Grenåvej, Randersvej, Skanderborgvej, og Gl. Horsensvej, og beliggende i eller i nærheden af industriområde eller byzone. Eksempelvis Egå, Sabro Korsvej, Kolt, Trige.


===Læs mere===
* [[Landsbyer i Aarhus Kommune]]


== Kilder: ==
== Litteratur og kilder ==
Geografisk Institut, Aarhus Universitet: Landsbymiljø i Århus Kommune. Kompendium Det fysiske miljø bind 1+2, 1974.
* Geografisk Institut, Aarhus Universitet: Landsbymiljø i Århus Kommune. Kompendium Det fysiske miljø bind 1+2, 1974.
* Geografisk Institut, Aarhus Universitet: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Rapport udarbejdet af Geografisk Institut Aarhus Universitet for Århus Kommune, 1975.


Geografisk Institut, Aarhus Universitet: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Rapport udarbejdet af Geografisk Institut Aarhus Universitet for Århus Kommune, 1975.
[[Kategori:Byer & bydele]]
MiaGulvadJørgensen
10.897

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/47744...79781"