10.897
redigeringer
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
(23 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 2: | Linje 2: | ||
Beskrivelsen af det fysiske miljø i 102 landsbyer i [[Aarhus Kommune]] findes i et kompendium, som supplerer rapporten ”Landsbymiljø i Aarhus Kommune 1974”, som Geografisk Institut i 1974-75 udarbejdede for Aarhus Kommune med det formål at udpege særlige bevaringsværdige miljøer i kommunens landsbyer. To tilsvarende kompendier om henholdsvis befolknings- og erhvervsforhold og det sociale miljø er udgivet i 1977. | Beskrivelsen af det fysiske miljø i 102 landsbyer i [[Aarhus Kommune]] findes i et kompendium, som supplerer rapporten ”Landsbymiljø i Aarhus Kommune 1974”, som Geografisk Institut i 1974-75 udarbejdede for Aarhus Kommune med det formål at udpege særlige bevaringsværdige miljøer i kommunens landsbyer. To tilsvarende kompendier om henholdsvis befolknings- og erhvervsforhold og det sociale miljø er udgivet i 1977. | ||
Kompendiet er udformet som en registrant, der beskriver landsbyerne enkeltvis, og kan læses uafhængigt af hovedrapporten. Det indeholder desuden et kapitel, hvori der er gjort rede for den anvendte metode ved undersøgelsen. | Kompendiet er udformet som en registrant, der beskriver landsbyerne enkeltvis, og kan læses uafhængigt af hovedrapporten. Det indeholder desuden et kapitel, hvori der er gjort rede for den anvendte metode ved undersøgelsen. Følgende er væsentligt citeret fra kompendiet og rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | ||
Du kan desuden læse mere om Kommunens landsbyer under siden [[Landsbyer i Aarhus Kommune]]. | |||
=== Introduktion === | === Introduktion === | ||
'''Undersøgelsens baggrund''' skal ses i lyset af den byvækst, som var et alment vesteuropæisk fænomen. I 1800-tallet og det tidlige 1900-tal fandt en kraftig byvækst sted i Danmark i forbindelse med industrialisering og andre centraliseringstendenser. Denne vækst resulterede i en stigende befolkningstæthed i byerne og en begrænset opvækst af forstæder. Dette hang sammen med en relativt lav mobilitet på grund af den begrænsede udvikling i transportteknologien. | '''Undersøgelsens baggrund''' skal ses i lyset af den byvækst, som var et alment vesteuropæisk fænomen. I 1800-tallet og det tidlige 1900-tal fandt en kraftig byvækst sted i Danmark i forbindelse med industrialisering og andre centraliseringstendenser. Denne vækst resulterede i en stigende befolkningstæthed i byerne og en begrænset opvækst af forstæder. Dette hang sammen med en relativt lav mobilitet på grund af den begrænsede udvikling i transportteknologien. | ||
Linje 30: | Linje 31: | ||
===== Smålandsbyer ===== | ===== Smålandsbyer ===== | ||
Antallet af smålandsbyer er i hovedrapporten opgjort til i alt 21. Som smålandsbyer er medregnet bebyggelser med 3 til 10 ejendomme. Ved en fejl er [[Edslev]] medregnet i denne gruppe; byen hører til kernelandsbyerne. 14 af smålandsbyerne ligger i kommunens sydlige del, 4 i den nordøstlige. Ingen af byerne ligger ved overordnede veje og må alle karakteriseres som landbrugsbyer. Kun Edslev havde dagligvareforretning, og denne er nu nedlagt. Landsbyerne kan adskilles i to hovedformer: den spredte og den koncentrerede by, oprindelig afhængigt af udskiftningens form og omfanget af udflytninger. Alt i alt er der dog tale om så små landsbyer, at det kun for fås vedkommende har mening at tale om egentlig landsbykarakter. Planlægningsmæssige problemer er derfor nært beslægtede med problemerne i det åbne lands planlægning. Befolkningen i smålandsbyerne var i 1974 på i alt ca. 450 personer, hvilket svarer til 2% af indbyggertallet i samtlige landsbyer. I alt er der ca. 40 bygninger klassificeret som bevaringsværdige med hovedparten samlet i [[ | [[Fil:Smålandsbyer.jpg|350px|thumb|left|Oversigtskort over landsbymiljørapportens smålandsbyer.]] | ||
Antallet af smålandsbyer er i hovedrapporten opgjort til i alt 21. Som smålandsbyer er medregnet bebyggelser med 3 til 10 ejendomme. Ved en fejl er [[Edslev]] medregnet i denne gruppe; byen hører til kernelandsbyerne. 14 af smålandsbyerne ligger i kommunens sydlige del, 4 i den nordøstlige. Ingen af byerne ligger ved overordnede veje og må alle karakteriseres som landbrugsbyer. Kun Edslev havde dagligvareforretning, og denne er nu nedlagt. Landsbyerne kan adskilles i to hovedformer: den spredte og den koncentrerede by, oprindelig afhængigt af udskiftningens form og omfanget af udflytninger. Alt i alt er der dog tale om så små landsbyer, at det kun for fås vedkommende har mening at tale om egentlig landsbykarakter. Planlægningsmæssige problemer er derfor nært beslægtede med problemerne i det åbne lands planlægning. Befolkningen i smålandsbyerne var i 1974 på i alt ca. 450 personer, hvilket svarer til 2% af indbyggertallet i samtlige landsbyer. I alt er der ca. 40 bygninger klassificeret som bevaringsværdige med hovedparten samlet i [[Bjøstrup]] (3), [[Gunnestrup]] (5), [[Hinnedrup]] (4), [[Hjelmager]] (6), [[Kankbølle]] (5) og [[Synnedrup]] (3). | |||
===== Kernelandsbyer ===== | ===== Kernelandsbyer ===== | ||
[[Fil:Kernelandsbyer.jpg|350px|thumb|left|Kernelandsbyer i landsbyrapporten.]] | |||
I alt 62 landsbyer er registreret som kernelandsbyer, der er byer med mellem 11 og 124 ejendomme. Tre landsbyer er siden udeladt. En nærmere gennemgang har vist, at [[Ballen]] og [[Todderup]] ikke opfylder undersøgelsens landsbydefinition. Den tredje, Mundelstrup St. by, kan ikke naturligt afgrænses fra de nye boligområder vest for Tilst. Kernelandsbyerne rummer i kraft af deres størrelse meget af det, der almindeligvis knyttes til begrebet landsby: overskuelig bystørrelse med overvejende ældre bebyggelse, heriblandt landbrugsejendomme, samlet omkring et uregelmæssigt vejsystem. Kernelandsbyerne ligger jævnt fordelt i kommunen uden for Aarhus med forstæder undtaget en bræmme langs kysten nordpå og et område nordvestover fra Lystrup. De 59 kernelandsbyer fordeler sig størrelsesmæssigt således, at 38 har mellem 11 og 30 ejendomme, 13 har mellem 32 og 49 ejendomme og 8 har mellem 70 og 100 ejendomme. Gruppen spænder fra byer med spredt bebyggelse, eks. [[Pedholt]], [[Balle]] og [[Grøttrup]], over de koncentrerede, selvstændige landsbyer til byer, der ligger nært knyttet til byudviklingsområderne i Aarhus Kommune, eks. [[Elsted]], [[Kolt]], [[Segalt]] og [[Tilst]]. Befolkningen i kernelandsbyerne udgjorde i 1974 i alt ca. 5.560 personer svarende til 20% af befolkningen i kommunens landsbyer. I alt ca. 320 bygninger er klassificeret som bevaringsværdige helheder af bygninger, beplantninger, veje og pladser. | |||
Storlandsbyerne, der er landsbyer med mindst 125 ejendomme, er i hovedrapporten opgjort til 22. De fordelte sig størrelsesmæsigt med 10 byer med 140 til 200 ejendomme, 11 byer med 320 til 675 ejendomme, samt en enkelt, Lystrup, med ca. 1070 ejendomme. I samtlige byer er parcelhusområder stærkt dominerende. Generelt set ligger storlandsbyerne i nær tilknytning til overordnede veje. 8 har desuden station eller trinbræt på en af de lokale oplandsbaner og én på den østjyske længdebane. Den trafikalt gunstige beliggenhed har tidligt medført bolig- og servicemæssig udbygning. Fælles for storlandsbyerne er da også, at de indgår som byudviklingsområder i kommunens bolig-, service | |||
===== Storlandsbyerne ===== | |||
[[Fil:Storlandsbyer.jpg|350px|thumb|left|Storlandsbyer i landsbyrapporten.]] | |||
Storlandsbyerne, der er landsbyer med mindst 125 ejendomme, er i hovedrapporten opgjort til 22. De fordelte sig størrelsesmæsigt med 10 byer med 140 til 200 ejendomme, 11 byer med 320 til 675 ejendomme, samt en enkelt, Lystrup, med ca. 1070 ejendomme. I samtlige byer er parcelhusområder stærkt dominerende. Generelt set ligger storlandsbyerne i nær tilknytning til overordnede veje. 8 har desuden station eller trinbræt på en af de lokale oplandsbaner og én på den østjyske længdebane. Den trafikalt gunstige beliggenhed har tidligt medført bolig- og servicemæssig udbygning. Fælles for storlandsbyerne er da også, at de indgår som byudviklingsområder i kommunens bolig-, service- og evt. erhvervsudbygning. 11 storlandsbyer ligger fra [[Randersvej]] østover til Kaløvig og 7 fra [[Skanderborgvej]] østover til [[Aarhus Bugt]]. Befolkningen i storlandsbyerne var i 1974 på i alt ca. 22.000 personer, svarende til 78% af den samlede befolkning i kommunens landsbyer. I alt ca. 150 bygninger er klassificeret som bevaringsværdige. Godt halvdelen af disse ligger i de ældre bydele af [[Egå]] (16), [[Sabro]] (14), [[Skødstrup]] (15), [[Beder]] (11), [[Malling]] (11) og [[Spørring]] (8). | |||
=== Metode === | === Metode === | ||
I dette afsnit redegøres kort for de metoder, der er anvendt ved undersøgelserne af det fysiske miljø i landsbyerne. | I dette afsnit redegøres kort for de metoder, der er anvendt ved undersøgelserne af det fysiske miljø i landsbyerne. | ||
Linje 50: | Linje 65: | ||
Som Landsby er betragtet bebyggelser med mindst 3 gårde eller et ækvivalerende antal huse (1 gård = 2 huse) med indbyrdes afstand på højst 200 m og opstået som landsby før udskiftningen omkring 1800, som stationsby eller som vejby før 2. verdenskrig. | Som Landsby er betragtet bebyggelser med mindst 3 gårde eller et ækvivalerende antal huse (1 gård = 2 huse) med indbyrdes afstand på højst 200 m og opstået som landsby før udskiftningen omkring 1800, som stationsby eller som vejby før 2. verdenskrig. | ||
Undtaget herfra er dog de egentlige forstæder som [[Brabrand]], [[Risskov]] etc. samt den sammenhængende efterkrigsbebyggelse omkring [[Tilst]], Todderup og Mundelstrup St.by. Til gruppen er således ikke medregnet de husmandskolonier, der voksede op dels i forbindelse med udskiftningen og dels som følge af senere udstykning, især udstykningen efter lensafløsningsloven. Undtaget er ligeledes sommerhusbebyggelser ([[Mariendal]], [[Havbakker]], [[Ajstrup Strand]] og [[Norsminde]]) samt rene efterkrigssovebyer ([[Tranbjerg Haveby]]). Det samlede antal landsbyer beløb sig herefter til 105. Efter 1975 har det vist sig, at Todderup og Ballen ikke opfylder de ovenfor nævnte betingelser, og de er derfor udgået af listen. Slettet er endvidere Mundelstrup | Undtaget herfra er dog de egentlige forstæder som [[Brabrand]], [[Risskov]] etc. samt den sammenhængende efterkrigsbebyggelse omkring [[Tilst]], Todderup og Mundelstrup St.by. Til gruppen er således ikke medregnet de husmandskolonier, der voksede op dels i forbindelse med udskiftningen og dels som følge af senere udstykning, især udstykningen efter lensafløsningsloven. Undtaget er ligeledes sommerhusbebyggelser ([[Mariendal]], [[Havbakker]], [[Ajstrup Strand]] og [[Norsminde]]) samt rene efterkrigssovebyer ([[Tranbjerg Haveby]]). Det samlede antal landsbyer beløb sig herefter til 105. Efter 1975 har det vist sig, at [[Todderup]] og [[Ballen]] ikke opfylder de ovenfor nævnte betingelser, og de er derfor udgået af listen. Slettet er endvidere [[Mundelstrup Stationsby]], der mest naturligt opfattes som hørende sammen med de omkringliggende nye parcelhuskvarterer. Antallet af landsbyer er således reduceret til 102. | ||
'''Det fysiske miljø''' | '''Det fysiske miljø''' | ||
Linje 145: | Linje 160: | ||
==== Klasse 1: ==== | ==== Klasse 1: ==== | ||
[[Ajstrup]] | *[[Ajstrup]] | ||
*[[Balle]] | |||
[[ | *[[Borum]] | ||
*[[Fulden]] | |||
*[[Geding]] | |||
*[[Gl. Harlev]] | |||
*[[Kvottrup]] | |||
*[[Langballe]] | |||
*[[Lillering]] | |||
*[[Lindå]] | |||
*[[Lyngby]] | |||
*[[Skibby]] | |||
*[[Storenor]] | |||
*[[Todbjerg]] | |||
*[[Tulstrup]] | |||
==== Klasse 2: ==== | ==== Klasse 2: ==== | ||
[[Fastrup]] | *[[Brendstrup]] | ||
*[[Elsted]] | |||
*[[Fastrup]] | |||
*[[Fårup]] | |||
*[[Hvilsted]] | |||
*[[Hørret]] | |||
*[[Hørslev]] | |||
*[[Hørslevbol]] | |||
*[[Kasted]] | |||
*[[Labing]] | |||
*[[Over Fløjstrup]] | |||
*[[Pedholt]] | |||
*[[Segalt]] | |||
*[[Stavtrup Stby.]] | |||
*[[Tilst]] | |||
*[[Vorre]] | |||
*[[Åstrup]] | |||
==== Klasse 3: ==== | ==== Klasse 3: ==== | ||
[[Ask]] | *[[Ask]] | ||
*[[Astrup]] | |||
*[[Bendstrup]] | |||
*[[Framlev]] | |||
*[[Grøttrup]] | |||
*[[Hesselballe]] | |||
*[[Kolt]] | |||
*[[Lemming]] | |||
*[[Lillenor]] | |||
*[[Lisbjerg-Terp]] | |||
*[[Løjenkær]] | |||
*[[Mejlby]] | |||
*[[Onsted]] | |||
*[[Ormslev]] | |||
*[[Ravnholt]] | |||
*[[Testrup]] | |||
*[[Tiset]] | |||
*[[True]] | |||
*[[Tåstrup]] | |||
*[[Ølsted]] | |||
*[[Årslev]] | |||
*[[Åbo]] | |||
==== Klasse 4: ==== | |||
[[ | *[[Lisbjerg]] | ||
*[[Mundelstrup]] | |||
*[[Ormslev Stationsby]] | |||
*[[Skejby]] | |||
*[[Slet]] | |||
Halvdelen af klasse-1 byerne ligger i den vestlige del af kommunen, og resten er fordelt på to områder længst mod nord og mod sydøst. Klasse-2 og klasse-3 landsbyerne er ret jævnt spredt over kommunen, for sidstnævntes vedkommende dog med nogen overvægt til den sydlige del, hvor næsten halvdelen af klassens byer er koncentreret. Klasse-4 landsbyerne ligger alle i de mere centrale dele af kommunen. | |||
==== Det sociale miljø ==== | |||
For 55 af landsbyerne blev endvidere lavet en undersøgelse af det sociale miljø, som fremgår af hovedrapporten. De største landsbyer, og landsbyer med under 30 voksne er udeladt. Udelukkelsen skyldes flere forhold, men væsentligst, at de største landsbyer kun har lidt tilfælles med de mindre og mellemstore landsbyer, og at undersøgelsen af det sociale miljø skete via en interviewundersøgelse baseret på stikprøve i hver landsby. Og det blev skønnet vanskeligt at bibeholde et nøjagtighedsniveau med under 30 voksne. | |||
Ved undersøgelsen blev benyttet måling af bestemte variabler, grupperet under følgende 6 overskrifter: stillingsstruktur og indkomstfordeling, befolkningssammensætning, lokaliseringsfaktorer, sociale kontaktmønstre -inden for og uden for landsbyen, aktivitetsmål - inden for og uden for landsbyen, grad af tilfredshed med livet i landsbyen. | |||
Og man forsøgte at måle beboernes egne vurderinger af det sociale og fysiske miljø. Ved vurderingen af det sociale miljø, viste det sig, at beboerne i hovedsagen lagde vægt på følgende faktorer: aktivitetsniveau i landsbyen, kontakten til andre mennesker og indbyrdes hjælpsomhed, sladder og nysgerrighed og en generel faktor med adjektiver som venlig, afslappet, stabil og sikker. | |||
På spørgsmålet: Hvilke fordele vil De fremhæve ved at bo i denne by? var topscorene blandt svarene: "fred og ro", "naturen", "man kender hinanden" og "tæt ved en storby", i mindre grad blev følgende svarmuligheder valgt: "gode butikker", "fritidsmuligheder", "skoleforhold", "børnevenligt" og "trafiksikker". | |||
Tilsvarende blev der spurgt: Hvilke ulemper vi De fremhæve ved at bo i denne by? Her var de tre mest valgte svar: "dårlig kollektiv trafik", "få butikker", "trafikfarlig", "for lidt fritidsaktivitet", og mindre blev følgende svar valgt: "alderdomshjem mangler", " for høje grundpriser", "ingen børnehave", "for langt til arbejde", "dårligt klima i byen". | |||
Der gøres i hovedrapporten et forsøg på at fremsætte et samlet mål for både det fysiske og det sociale miljø i de 55 landsbyer. For det første er konklusionen, at der ikke er nogen markant sammenhæng mellem kvaliteten af det fysiske og det sociale miljø. | |||
For det andet ses en tendens til, at landsbyer med højeste miljøværdier inden for begge aspekter findes i kommunens yderområder, i nord, syd og vest, og er landbrugsprægede, har en stor andel af mennesker, som er født i landsbyen, er mindre landsbyer og hvor den kollektive trafik benyttes i vid udstrækning. Eksempelvis Ajstrup, Fulden, Lillering, Vorre. | |||
Mens landsbyer med de laveste miljøværdier er mere centraltbeliggende og beliggende omkring de vigtigste indfaldsveje fra Aarhus; Grenåvej, Randersvej, Skanderborgvej, og Gl. Horsensvej, og beliggende i eller i nærheden af industriområde eller byzone. Eksempelvis Egå, Sabro Korsvej, Kolt, Trige. | |||
===Læs mere=== | |||
* [[Landsbyer i Aarhus Kommune]] | |||
==== | |||
[[ | |||
== | == Litteratur og kilder == | ||
Geografisk Institut, Aarhus Universitet: Landsbymiljø i Århus Kommune. Kompendium Det fysiske miljø bind 1+2, 1974. | * Geografisk Institut, Aarhus Universitet: Landsbymiljø i Århus Kommune. Kompendium Det fysiske miljø bind 1+2, 1974. | ||
* Geografisk Institut, Aarhus Universitet: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Rapport udarbejdet af Geografisk Institut Aarhus Universitet for Århus Kommune, 1975. | |||
[[Kategori:Byer & bydele]] |
redigeringer