Aarhus Stift: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m (Text replacement - "Jens Iversen Lange" to "Jens Iversen Lange (-1482)")
No edit summary
 
(24 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Aarhus-stift-2018.jpg|500px|thumb|right|Kort over Aarhus Stift 2018.]]
[[Fil:Aarhus-stift-2018.jpg|500px|thumb|right|Kort over Aarhus Stift 2018.]]


'''Aarhus Stift''' er en betegnelse for det store administrative, kirkelige distrikt, der er lokaliseret omkring Aarhus. Det er ledet af en biskop og er underopdelt i provstier og [[Sogne i Aarhus Kommune|sogne]].
'''Aarhus Stift''' er en betegnelse for det store administrative distrikt, der er lokaliseret omkring Aarhus. Det strækker sig fra Horsens i syd til Silkeborg i vest og Hobro i nord.
 
Aarhus Stift består af et [[Sogne i Aarhus Kommune|stort antal sogne]], som efter enevældens indførelse i 1660 kom til at indgå i både kirkelige og politiske administrative strukturer. I den kirkelige administrative struktur hører sognene under et mindre antal pastorater, der igen hører under én af fire provstier i stiftet. I den politiske administrative struktur er sognene derimod samlet i herreder, som tidligere var underlagt nogle få amter, der til sammen spændte over hele stiftets område. I dag findes herrederne og amterne ikke længere.


Aarhus Stift har i dag kontorer på [[Dalgas Avenue]] 46 i Aarhus, men tidligere har bispeembedet haft hovedsæde på forskellige [[Bispegårde i Aarhus|bispegårde]] i byen.
Aarhus Stift har i dag kontorer på [[Dalgas Avenue]] 46 i Aarhus, men tidligere har bispeembedet haft hovedsæde på forskellige [[Bispegårde i Aarhus|bispegårde]] i byen.


Biskoppen for Aarhus Stift har siden 2015 været [[Henrik Wigh-Poulsen]].
===Stiftets ledelse===
Et stift blev tidligere kaldt et bispedømme og er det lokale område for biskoppens og stiftsøvrighedens funktioner. I hvert stift findes en [[Aarhus Domkirke|domkirke]], hvor biskoppen er den ledende præst.


===Stift, provsti og sogne===
Biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden stiftsøvrigheden i stiftet, og historisk set har de tilsammen skulle forvalte stiftets økonomiske anliggender. Her har biskoppen varetaget kirkens interesser, mens stiftamtmanden - med hjælp fra en række amtmænd - i stedet har varetaget kongens og regeringens.
Et stift blev tidligere kaldt et bispedømme, og er det lokale område for biskoppens og stiftsøvrighedens funktioner. I hvert stift findes en [[Aarhus Domkirke|domkirke]], hvor biskoppen er den ledende præst. Biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden stiftsøvrigheden for folkekirken i stiftet.  


Aarhus er et af de 10 folkekirkelige stifter i Danmark, og stiftamtmanden i Aarhus Stift er samtidig (vice)direktøren for statsforvaltningen.
Aarhus er et af de 10 folkekirkelige stifter i Danmark, og stiftamtmanden i Aarhus Stift er samtidig (vice)direktøren for statsforvaltningen.


Aarhus Stift strækker sig fra Horsens i syd til Silkeborg i vest og Hobro i nord, og det omfatter i dag 14 provstier. I hver provsti er der en sognepræst valgt til provst. Provsten er den nærmeste tilsynsførende med de øvrige præster i provstiet.
===Provstier, pastorater og sogne===
Aarhus Stift omfatter i dag 14 provstier. I hver provsti er der en sognepræst valgt til provst. Provsten er den nærmeste tilsynsførende med de øvrige præster i provstiet.


De 14 provstier i Aarhus er inddelt i 336 sogne, hvor der er ansat cirka 330 præster.
De 14 provstier i Aarhus Stift er inddelt i 336 sogne, hvor der er ansat cirka 330 præster.


Under Aarhus Stift hører:
Af de 14 provstier i Aarhus Stift ligger kun fire inden for [[Aarhus Kommune|Aarhus Kommunes]] grænser. De er:
* [[Aarhus Vestre Provsti]]
* [[Aarhus Vestre Provsti]]
* [[Aarhus Nordre Provsti]]
* [[Aarhus Nordre Provsti]]
Linje 22: Linje 25:
* [[Aarhus Domprovsti]]
* [[Aarhus Domprovsti]]


Se mere om sognene i provstierne ved at følge linksene oven for eller se mere under [[sogne i Aarhus Kommune]].
Se mere om provstierne ved at følge linksene ovenfor eller læs mere om [[Sogne i Aarhus Kommune|sognene i Aarhus Kommune her]].


===Biskopper i Aarhus===
===Biskopper i Aarhus===
Linje 33: Linje 36:
* ca. 970: [[Popo (-999)]] (omdiskuteret)
* ca. 970: [[Popo (-999)]] (omdiskuteret)
* ca. 990: [[Albert]] (omdiskuteret)
* ca. 990: [[Albert]] (omdiskuteret)
* ca. 1060: [[Kristjern]] (Christian)
* ca. 1060: [[Kristjern]]  
* ca. 1134: [[Ulkild (-1134)]] (Ulkeld, Ulvketil)
* ca. 1134: [[Ulkild (-1134)]]
* ca. 1138: [[Illuge]]
* ca. 1138: [[Illuge]]
* ca. 1165: [[Eskild (-1166)]] (medvirkede til oprettelsen af et cistercienserkloster i Aarhus)
* ca. 1165: [[Eskild (-1166)]]
* 1165-1191: [[Svend (-1191)]] (Øm Klosters grundlægger)
* 1165-1191: [[Svend (-1191)]]
* 1191-1204: [[Peder Vognsen]]
* 1191-1204: [[Peder Vognsen (-1204)]]
* 1204-1215: [[Skjalm Vagnsen eller Elafsen|Skjalm Vognsen]]
* 1204-1215: [[Skjalm Vognsen (-1215)]]
* 1215-1224: [[Ebbe|Ebbe Vognsen]]
* 1215-1224: [[Ebbe Vognsen (-1234)]]
* 1224-1246: [[Peder Elafsen ( - 1246)|Peder Elavsøn]]
* 1224-1246: [[Peder Elafsen (-1246)]]
* 1246-1249: (Strid om bispevalg)
* 1246-1249: (Strid om bispevalg)
* 1249-1260: [[Peder Ugotsen ( - 1260)|Peder Ugotsøn]]
* 1249-1260: [[Peder Ugotsen (-1260)]]
* 1260-1261: [[Arnfast ( - 1263)]] (Strid om bispevalg)
* 1260-1261: [[Arnfast (-1263)]] (Strid om bispevalg)
* 1261-1272: Tyge 1.
* 1261-1272: [[Tyge (-1272)|Tyge 1. (-1272)]]
* 1272-1276: [[Peder|Peder 4.]]
* 1273-1276: [[Peder Aaby]]
* 1276-1288: [[Tyge ( - 1288)|Tyge 2.]]
* 1276-1288: [[Tyge (-1288)|Tyge 2. (-1288)]]
* 1288-1306: [[Johan Asgersen ( - 1306)|Jens Assersøn]]
* 1288-1306: [[Jens Assersøn (-1306)]]
* 1306-1310: [[Esger Juel ( - 1325)|Esger Juul]]
* 1306-1310: [[Esger Juel (-1325)]]
* 1310-1325: [[Esger Bonde ( - 1325)|Esger Bonde]]
* 1310-1325: [[Esger Bonde (-1325)]]
* 1325-1352: [[Svend]]
* 1325-1352: [[Svend]]
* 1352-1369: [[Poul ( - 1366)|Poul]]
* 1352-1369: [[Poul (-1366)]]
* 1369-1386: [[Oluf ( - 1386)|Oluf]]
* 1369-1386: [[Oluf (-1386)]]
* 1386-1395: [[Peder Jensen Lodehat ( - 1416)|Peder Jensen Lodehat]]
* 1386-1395: [[Peder Jensen Lodehat (-1416)]]
* 1395-1424: [[Bo Mogensen Lang ( - 1423)|Bo Mogensen]], (måske ca. 1423 [[Erik Othsen]])
* 1395-1423: [[Bo Mogensen Lang (-1423)]], (ca. 1423 måske [[Erik Othsen]])
* 1424-1449: [[Ulrik Stygge ( - 1449)|Ulrik Stygge]]
* 1424-1449: [[Ulrik Stygge (-1449)]]
* 1449-1482: [[Jens Iversen Lange (-1482)]]
* 1449-1482: [[Jens Iversen Lange (-1482)]]
* 1482-1490: [[Eiler Madsen Bølle (-1501)]]
* 1482-1490: [[Eiler Madsen Bølle (-1501)]]
Linje 74: Linje 77:
* 1691-1713: [[Johan Braem (1648-1713)]]
* 1691-1713: [[Johan Braem (1648-1713)]]
* 1713-1738: [[Johannes Ocksen (1667-1738)]]
* 1713-1738: [[Johannes Ocksen (1667-1738)]]
* 1738-1764: [[Peder Jacobsen Hygom (1628-1708)]]
* 1738-1764: [[Peder Jacobsen Hygom (1692-1764)]]
* 1764-1777: [[Poul Mathias Bildsøe (1710-1777)]]
* 1764-1777: [[Poul Mathias Bildsøe (1710-1777)]]
* 1777-1788: [[Jørgen Hee (1714-1788)]]
* 1777-1788: [[Jørgen Hee (1714-1788)]]
* 1788-1805: [[Hector Frederik Janson (1737-1805)]]
* 1789-1805: [[Hector Frederik Janson (1737-1805)]]
* 1805-1829: [[Andreas Birch (1758-1829)]]
* 1805-1829: [[Andreas Birch (1758-1829)]]
* 1829-1830: [[Peter Hans Mønster (1773-1830)]]
* 1829-1830: [[Peter Hans Mønster (1773-1830)]]
Linje 92: Linje 95:
* 1963-1979: [[Henning Niels Høirup (1909-1995)]]
* 1963-1979: [[Henning Niels Høirup (1909-1995)]]
* 1979-1994: [[Herluf Eriksen (1924-2016)]]
* 1979-1994: [[Herluf Eriksen (1924-2016)]]
* 1994-2015: [[Kjeld Holm (1945-)]]
* 1994-2015: [[Kjeld Holm (1945-2024)]]
* 2015->: [[Henrik Wigh-Poulsen (1959-)]]
* 2015->: [[Henrik Wigh-Poulsen (1959-)]]


===Stiftamtmænd i Aarhus===
===Amter, amtmænd og stiftamtmænd===
Efter enevældens indførelse udnævntes en amtmand i hvert stift til også at være stiftsbefalingsmand, der fra midten af 1700-tallet kaldtes stiftamtmænd. Som regel var det den amtmand, der boede i stiftsbyen, der blev stiftamtmand. Stiftamtmænd og amtmænd var kongens og centraladministrationens lokale repræsentanter.
Efter enevældens indførelse i 1660 blev [[Aarhus Amt|Aarhus Stift inddelt i amter]], der var regionale, politiske og administrative enheder forskellige fra den kirkelige inddeling i provstier.  
 
Stiftamtmanden og biskoppen udgjorde tilsammen stiftsøvrigheden for folkekirken, som forvaltede kirkens økonomiske anliggender i stiftet. Stiftamtmanden havde det overordnede tilsyn med stiftets amtmænd.


Indtil 1793 havde stiftamtmanden desuden tilsynet med købstædernes forvaltning, som herefter overgik det til de almindelige amtmænd.
Hvert amt var ledet af en amtmand, og alle amtmænd inden for Aarhus Stift var underlagt en ''stiftsbefalingsmand''. Denne titel blev fra midten af 1700-tallet ændret til ''stiftamtmand''. Som regel var det den amtmand, der boede i stiftsbyen, der blev stiftamtmand og skulle holde det overordnede tilsyn med stiftets øvrige amtmænd. Til sammen var stiftamtmænd og amtmænd kongens og centraladministrationens lokale repræsentanter. Som repræsentanter stod de i direkte korrespondance med regeringen og skulle drage omsorg for, at alle kongelige forordninger og bestemmelser blev bragt til den stedlige befolknings kendskab.


Stiftamtmænd og amtmænd stod i direkte korrespondance med regeringen og skulle som kongens eller regeringens lokale repræsentanter drage omsorg for, at alle kongelige forordninger og bestemmelser blev bragt til den stedlige befolknings kendskab.
Stiftamtmanden og amtmændene varetog altså kongens og regeringens interesser, mens biskoppen varetog kirkens. Til sammen udgjorde de stiftsøvrigheden for folkekirken, som forvaltede de økonomiske anliggender i stiftet. Indtil 1793 havde stiftamtmanden desuden tilsynet med købstædernes forvaltning, som herefter overgik det til de almindelige amtmænd.


Efter kommunalreformen i 2007 er det statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder.
Efter kommunalreformen i 2007 er det blevet statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder.


====Stiftamtmænd i Aarhus====
====Stiftamtmænd i Aarhus====
Linje 139: Linje 140:
* 1915-1926: [[Hans Carl Dons (1855-1937)]]
* 1915-1926: [[Hans Carl Dons (1855-1937)]]
* 1926-1951: [[Valdemar Hvidt (1881-1963)]]
* 1926-1951: [[Valdemar Hvidt (1881-1963)]]
* 1981-1999: Leif Groth (1931-2009)
* 1981-1999: [[Leif Groth (1931-2009)]]
* 1999-2007: Peter Christensen
* 1999-2007: [[Peter Christensen (1945-)]]
* 2007-2019: Torben Sørensen
* 2007-2019: [[Torben Sørensen (1960-)]]
* 2019-2022: Erling Brangstrup
* 2019-2022: Erling Brandstrup
* 2022->: Jacob Hess
* 2022->: Jacob Hess


==Se også bispegårde==
=== Se også ===
*[[Aarhusgård]]
*[[Aarhus Amt]]
*[[Aarhus Bispegård]]
*[[Aarhus Amtskommune]]
*[[Fredensgade 36|Bispegården Fredensgade]]
*[[Aarhus Domkirke]]
*[[Bispegårde i Aarhus]]


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==

Nuværende version fra 4. okt. 2024, 07:26

Kort over Aarhus Stift 2018.

Aarhus Stift er en betegnelse for det store administrative distrikt, der er lokaliseret omkring Aarhus. Det strækker sig fra Horsens i syd til Silkeborg i vest og Hobro i nord.

Aarhus Stift består af et stort antal sogne, som efter enevældens indførelse i 1660 kom til at indgå i både kirkelige og politiske administrative strukturer. I den kirkelige administrative struktur hører sognene under et mindre antal pastorater, der igen hører under én af fire provstier i stiftet. I den politiske administrative struktur er sognene derimod samlet i herreder, som tidligere var underlagt nogle få amter, der til sammen spændte over hele stiftets område. I dag findes herrederne og amterne ikke længere.

Aarhus Stift har i dag kontorer på Dalgas Avenue 46 i Aarhus, men tidligere har bispeembedet haft hovedsæde på forskellige bispegårde i byen.

Stiftets ledelse

Et stift blev tidligere kaldt et bispedømme og er det lokale område for biskoppens og stiftsøvrighedens funktioner. I hvert stift findes en domkirke, hvor biskoppen er den ledende præst.

Biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden stiftsøvrigheden i stiftet, og historisk set har de tilsammen skulle forvalte stiftets økonomiske anliggender. Her har biskoppen varetaget kirkens interesser, mens stiftamtmanden - med hjælp fra en række amtmænd - i stedet har varetaget kongens og regeringens.

Aarhus er et af de 10 folkekirkelige stifter i Danmark, og stiftamtmanden i Aarhus Stift er samtidig (vice)direktøren for statsforvaltningen.

Provstier, pastorater og sogne

Aarhus Stift omfatter i dag 14 provstier. I hver provsti er der en sognepræst valgt til provst. Provsten er den nærmeste tilsynsførende med de øvrige præster i provstiet.

De 14 provstier i Aarhus Stift er inddelt i 336 sogne, hvor der er ansat cirka 330 præster.

Af de 14 provstier i Aarhus Stift ligger kun fire inden for Aarhus Kommunes grænser. De er:

Se mere om provstierne ved at følge linksene ovenfor eller læs mere om sognene i Aarhus Kommune her.

Biskopper i Aarhus

Aarhus er den ene af tre danske byer, som havde en biskop med ved et stort kirkemøde i Ingelheim i Tyskland i år 948. Den første biskop i Aarhus hed Reginbrand, og han blev bispeviet omkring 948. I 988 blev bispesædet nedlagt, men blev genoprettet i 1070, hvor byggeriet af byens første Domkirke, Skt. Nicolai Kirke, begyndte.

Biskoppen er ledende præst ved domkirken og den øverste gejstlige myndighed i Aarhus Stift valgt af menighedsrådsmedlemmer og valgmenighedsbestyrelser. I dag er biskoppens opgaver at ansætte, ordinere og føre tilsyn med stiftets præster samt at at deltage ved kirkeindvielser.

Biskopper før Reformationen

Biskopper efter Reformationen

Amter, amtmænd og stiftamtmænd

Efter enevældens indførelse i 1660 blev Aarhus Stift inddelt i amter, der var regionale, politiske og administrative enheder forskellige fra den kirkelige inddeling i provstier.

Hvert amt var ledet af en amtmand, og alle amtmænd inden for Aarhus Stift var underlagt en stiftsbefalingsmand. Denne titel blev fra midten af 1700-tallet ændret til stiftamtmand. Som regel var det den amtmand, der boede i stiftsbyen, der blev stiftamtmand og skulle holde det overordnede tilsyn med stiftets øvrige amtmænd. Til sammen var stiftamtmænd og amtmænd kongens og centraladministrationens lokale repræsentanter. Som repræsentanter stod de i direkte korrespondance med regeringen og skulle drage omsorg for, at alle kongelige forordninger og bestemmelser blev bragt til den stedlige befolknings kendskab.

Stiftamtmanden og amtmændene varetog altså kongens og regeringens interesser, mens biskoppen varetog kirkens. Til sammen udgjorde de stiftsøvrigheden for folkekirken, som forvaltede de økonomiske anliggender i stiftet. Indtil 1793 havde stiftamtmanden desuden tilsynet med købstædernes forvaltning, som herefter overgik det til de almindelige amtmænd.

Efter kommunalreformen i 2007 er det blevet statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder.

Stiftamtmænd i Aarhus

Se også

Litteratur og kilder

  • J. Hoffmeyer: Blade af Aarhus Bys Historie. Første Halvbind. 1904
  • Jens Clausen et al.: Aarhus Gennem Tiderne, I-IV. 1939
  • Jørgen Bloch: Stiftamtmænd og Amtmænd i Kongeriget Danmark og Island 1660-1848. 1895
  • Palle Rosenkrantz: Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935, Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Stift&oldid=95187"