Carl Gustav Rosenørn (1784-1858)
Carl Gustav Rosenørn var stiftamtmand i Aarhus i 1828-1843.
Født den 14. december 1784 på Hersomgård ved Viborg, død 27. juni 1858 på Nørholm gods ved Varde.
Søn af major Christian Teilmann Rosenørn til Hersomgaard (1741-1812) og Kirstine Maria Wormskiold (1752-1817). Han var lillebror til Peder Otto Rosenørn (1778-1828) og fjernt beslægtet med Peder Rosenørn (1711-1790), der var hans oldefars brodersøn.
Gift 29. august 1777 i Lunderup i Rise Sogn ved Aabenraa med Mette Magrethe Wormskiold (1786-1858). Sammen fik de seks børn, herunder Christian Rosenørn (1816-1831), Peter Rosenørn (1818-1836), Poul Emil Rosenørn (1819-1888), Christine Marie Rosenørn (1821-1852), Axel Rosenørn (1824-1891) og Peder Otto Rosenørn (1825-1880).
Karriere
Rosenørn var jurist og tog sin juridiske embedseksamen i 1804. Herefter tjente han i kancelliet og blev medlem af prisretten i Aarhus i 1811-1812. Fra 1814 til 1825 var han byfoged i Varde, og i 1821 blev han justitsråd.
I 1825 blev han amtmand i Skanderborg, men blev hurtigt flyttet til Vejle, hvor han bestred posten frem til 1828. Dette år blev han stiftamtmand i Aarhus og fulgte dermed i sin bror, Peder Otto Rosenørns, fodspor, da denne var den afgående stiftamtmand. Han bosatte sig i Jægergården, hvortil han senere flyttede stiftamtets kontor.
Carl Gustav Rosenørn var meget interesseret i jagt og havde jagtretten ikke blot på Aarhus bymark, men også i Vester Lisbjerg, Hasle, Sabro, Framlev og Ning herreder. Han tog livligt del i det politiske liv og var medlem af den jyske stænderforsamling som deputeret for Varde, Ringkøbing, Holstebro og Lemvig. En tid var han ligefrem stænderforsamlingens viceformand. I 1836 blev han medlem af Viborg stænderforsamling, hvor han ligeledes blev viceformand og senere blev kongevalgt medlem.
I 1843 fik han bevilget afsked fra stillingen som stiftamtmand i Aarhus på grund af øjensvaghed og flyttede herefter til Nørholm ved Varde, hvor han døde i 1858.
Erindringer om Rosenørn
En erindring om Carl Gustav Rosenørn, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen Aarhus i 1840'erne, beskriver ham som følgende:
- "Jeg mindes den gamle livlige Stiftamtmand, Kammerherre Rosenørn, en lille mager Mand med lidt rødligt Haar, iført carmoisinrød Kjole, stor trekantet Hat, staaende bag paa sin Kane, med lange hvidgule Uldstrømper trukne over Støvlerne og naaende ham midt op paa Laaret, knaldende med sin langsnærtede Pidsk, fare afsted gjennem Aarhus snedækkede Gader." - en beskrivelse af Rosenørns uniform, da uniformer var populære at bære dengang.
- "Den gamle, høist elskværdige men meget aparte Stiftamtmand Kammerherre Rosenørn er før omtalt. En dygtig Embedsmand var han, en sand Adelsmand trods sine borgerlige Vaner. Han boede udenfor Byen paa Jægergaarden. Han tog Afsked paa Grund af Alder og reiste bort fra Byen til Nørholm ved Varde."
Han blev også erindret af biskop Jens Paludan-Müller, der satte pris på sin "dygtige Medarbeider i vort offentlige Penge- og Regnskabsvæsen", da han først havde vænnet sig til Rosensørns såkaldte "Bizzarier og Paradoxer". I et brev til sin søn skrev Paludan-Müller om Rosenørn: "Han havde altid en bestemt Mening og var determineret i sine Beslutninger, og da jeg først havde vundet Tillid til hans Mening og hans Dygtighed, convenerede hans Bestemthed mig meget".
Carl Gustav Rosenørn var desuden et vellidt medlem af klubben Polyhymnia, og da han flyttede fra Aarhus i 1843, afholde klubben en afskedsmiddag, hvor Rosenørn blev forsikret om, at han som stiftamtmand havde "erhvervet sig Alles Tillid, uindskrænkede Høiagtelse og Hengivenhed".
Litteratur og kilder
- Rasmus Nielsen: "Aarhus i 1840-erne", Ny udgave med oplysende noter af Emanuel Sejr, Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1959.
- Dansk Biografisk Leksikon. 1887-1905
- Ib Gejl (red): Århus Byens Borgere 1165-2000. 2000
- Slægten Reventlow og C.G. Rosenørn, https://reventlow.dk/tng/getperson.php?personID=I11726&tree=reventlow
