Valdemar Hvidt (1881-1963)
Valdemar Hvidt (født den 25. juni 1881 i København, død den 27. maj 1963 i Aarhus, begravet i Fraugde) var stiftamtmand i Aarhus i 1926-1951.
Søn af højesteretsformand Edvard Hvidt (1850-1917) og hustru Elise Cathrine Franziska Rothe.
Gift i 1924 med Ellen Bille-Brahe, datter af baron Preben Bille-Brahe.
Valdemar Hvidt blev uddannet cand.jur. i 1905. Efter en række forskellige ansættelser blev han kontorchef i Indenrigsministeriet i 1920, og i perioden 1920-1924 var han ligeledes ad flere omgange konstitueret som stiftamtmand over Aarhus Stift og amtmand over Aarhus Amt og Skanderborg Amt.
Hvidt blev i 1926 officielt udnævnt som både stiftamtmand og amtmand. Han blev i embedet indtil den 31. marts 1942, hvorefter han flyttede til Aarhus og alene fortsatte som stiftamtmand i den jyske hovedstad, da Aarhus og Skanderborg amter igen fik hver sin amtmand. Han fortsatte som stiftamtmand for Aarhus Stift til 1951.
Var formand for Overlandvæsenskommissionen i Aarhus og Skanderborg Amtsrådskredse, formand for Egnsplansudvalget for Aarhus og omliggende Kommuner, formand for Byudviklingsudvalget for Aarhus-Egnen, og blev Æresmedlem af Aarhus Amts Sogneraadsforening.
I hans embedstid skete udbygning af vejvæsenet, og han medvirkede til, at det nye amtssygehus i Tage-Hansens Gade i Aarhus blev bygget.
Valdemar Hvidt blev tildelt Kommandør af Dannebrogsordenen af 1. grad og blev kammerherre.
Se også
Litteratur og kilder
- Skanderborg Leksikon (link august 2018)
- Jyllands-Posten, maj 1963
