Oluf Borch de Schouboe (1689-1763)

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Oluf Borch de Schouboe (født den 26. oktober 1689, død natten til den 5. marts 1763 i Aarhus) var stiftamtmand i Aarhus i 1758–1763.

Han var søn af borgmester i Odense Jens Christensen Schouboe til Margaard (1642-1719) og Margrethe Christensdatter West (1664-1728).

Gift den 23. august 1730 med Ulrika Antonette Albertin (ca. 1707-1790), datter af højesteretsadvokat Brostrup Albertin til Gundetved og hustru Charlotte Amalie West. Sammen fik de fem børn, hvoraf de tre ældste døde tidligt.

Oluf Borch de Schouboes karriere startede oprindeligt inden for retsvæsnet. I 1721 blev han assessor i Hofretten, og i 1726 blev han assessor i Højesteret.

I 1728 blev han udnævnt til justitsråd, i 1741 til etatsråd, i 1743 til justitiarius i Højesteret og i 1747 til konferensråd. Det var også i 1747, at han blev optaget i den danske adel og kunne ændre sit navn, der oprindeligt var Oluf Borch Schouboe, til Oluf Borch de Schouboe, da det lille 'de' var forbeholdt adlen.

I 1758 blev Schouboe stiftamtmand i Aarhus Stift og amtmand over Havreballegaard Amt og Stjernholm Amt, og i 1759 blev han udnævnt til hvid ridder, dvs. ridder af Dannebrog. Omkring dette tidspunkt boede han med sin familie i Aarhus, hvor deres hjem fra 1761 lå på Store Torv - formodentlig på området, der i dag svarer til Store Torv 1. Her blev Schouboes hustru og senere enke boende frem til sin død i 1790. Sammen med hende boede deres ugifte, midaldrende datter, Charlotte Amalia Schouboe, og en håndfuld tjenestefolk.

Oluf Borch de Schouboe forblev i sin post som stiftamtmand frem til sin død i 1763. Han blev begravet i Vor Frue Kirke i Aarhus.

Se også

Litteratur og kilder