Peder Jacobsen Hygom (1692-1764)

Fra AarhusWiki

Peder Jacobsen Hygom - også blot kaldt Peder Hygom - (født den 28. november 1692 i Hygum, Frøs Herred, død den 8. juni 1764 i Aarhus. Begravet i Aarhus Domkirke, hvor der hænger et epitafium til hans minde) var biskop i Aarhus i perioden 1738-1764.

Han var søn af sognepræst og senere provst Jacob Hygom (1657-1754) og hustru Karen Jensdatter Buch (ca. 1657-1737).

Gift enten den 7. eller den 12. december 1719 i Lintrup med Karen Wellejus (1687-1767), datter af provst og sognepræst i Lintrup og Hjerting Christen Wellejus (1657-1730) og hustru Lene Pedersdatter Kraglund (1657-1738).

Hygom blev student i 1710 og tog teologisk eksamen i 1714. I sin studietid sluttede han for livet venskab med brødrene Hans Adolph og Broder Brorson.

I 1718 blev Hygom kapellan hos sin senere svigerfar, provst Wellejus i Lintrup, og efter dennes død i 1730 efterfulgte Hygom ham i embedet som sognepræst sammesteds. Da hans gamle far imidlertid trængte til hjælp i sit embede, opgav Hygom sit eget sognekald og blev i 1732 kapellan i Hygum. Her viste han sig som en typisk pietist af den hallensiske skole og fremkaldte en stærk vækkelsesbevægelse, der spaltede menigheden i to partier, det gammeldagstroende og det pietistiske. De gammeldagstroende, der var utilfredse med ham, klagede over ham til biskop Anchersen i Ribe, men det lykkedes Hygom at vinde biskoppen over på sin side.

I 1736 blev Hygom sognepræst ved Vor Frue Kirke i Aarhus og provst i Ning Herred, hvorfra han allerede i 1737 blev forflyttet til Aalborg som stiftsprovst. I 1738 blev han udset til at skulle være den næste biskop i Akershus Stift, men før han blev udnævnt til dette embede, beskikkedes han til sin glæde til biskop i Aarhus, hvor han blev frem til sin død.

I sin nye stilling virkede Hygom i afgjort pietistisk ånd og var både nidkær og flittig. Dette forårsagede, at han i de første ti år i Aarhus havde et meget anspændt forhold til den lærde stiftsprovst Nannestad, der også virkede i Aarhus. Han var nemlig af ortodoks overbevisning og så på biskop Hygoms pietistiske tilgang med skarp kritik. Hygom sendte derfor Nannestad en lang, irettesættende skrivelse og klagede senere over ham til Kirkekollegiet, men Nannestad var for anset til, at der blev skredet ind imod ham.

Se også

Litteratur og kilder