Aarhus Stift: Forskelle mellem versioner

Kurt L (diskussion | bidrag)
Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
 
(120 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Aarhus-stift-2018.jpg|thumbnail|right|Kort over Aarhus Stift 2018.]]
[[Fil:Aarhus-stift-2018.jpg|500px|thumb|right|Kort over Aarhus Stift 2018.]]
'''Aarhus Stift''' har i dag kontorer på [[Dalgas Avenue]] 46  i Aarhus.
Bispeembedet har gennem tiderne haft forskellige [[Aarhus Bispegård | bispegårde]] i byen.


Biskoppen for Aarhus Stift har siden 2015 været ''[[Henrik Wigh-Poulsen]]''. Stiftamtmanden for Aarhus er vicedirektør ''Torben Sørensen'', der i dag hører under Statsforvaltning Midtjylland med hovedsæde i Ringkøbing.
'''Aarhus Stift''' er en betegnelse for det store administrative distrikt, der er lokaliseret omkring Aarhus. Det strækker sig fra Horsens i syd til Silkeborg i vest og Hobro i nord.
===Stift, provsti og sogne===
Et stift blev tidligere kaldt et bispedømme, og er det lokale område for biskoppens og stiftsøvrighedens funktioner. Aarhus er et af de 10 folkekirkelige stifter i Danmark.  


Aarhus Stift strækker sig fra Horsens i syd til Silkeborg i vest og Hobro i nord, og omfatter i dag 14 provstier. I hvert provsti er der en sognepræst valgt til provst. Provsten er den nærmeste tilsynsførende med de øvrige præster i provstiet.
Aarhus Stift består af et [[Sogne i Aarhus Kommune|stort antal sogne]], som efter enevældens indførelse i 1660 kom til at indgå i både kirkelige og politiske administrative strukturer. I den kirkelige administrative struktur hører sognene under et mindre antal pastorater, der igen hører under én af fire provstier i stiftet. I den politiske administrative struktur er sognene derimod samlet i herreder, som tidligere var underlagt nogle få amter, der til sammen spændte over hele stiftets område. I dag findes herrederne og amterne ikke længere.


I Aarhus Stift er der under de 14 provstier 336 sogne, hvor der er ansat cirka 330 præster.
Aarhus Stift har i dag kontorer på [[Dalgas Avenue]] 46 i Aarhus, men tidligere har bispeembedet haft hovedsæde på forskellige [[Bispegårde i Aarhus|bispegårde]] i byen.


I hvert stift findes en [[Aarhus Domkirke | domkirke]], hvor biskoppen er den ledende præst. Biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden stiftsøvrigheden for folkekirken i stiftet. I Aarhus er stiftamtmanden direktøren for statsforvaltningen.
===Stiftets ledelse===
Et stift blev tidligere kaldt et bispedømme og er det lokale område for biskoppens og stiftsøvrighedens funktioner. I hvert stift findes en [[Aarhus Domkirke|domkirke]], hvor biskoppen er den ledende præst.
 
Biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden stiftsøvrigheden i stiftet, og historisk set har de tilsammen skulle forvalte stiftets økonomiske anliggender. Her har biskoppen varetaget kirkens interesser, mens stiftamtmanden - med hjælp fra en række amtmænd - i stedet har varetaget kongens og regeringens.
 
Aarhus er et af de 10 folkekirkelige stifter i Danmark, og stiftamtmanden i Aarhus Stift er samtidig (vice)direktøren for statsforvaltningen.
 
===Provstier, pastorater og sogne===
Aarhus Stift omfatter i dag 14 provstier. I hver provsti er der en sognepræst valgt til provst. Provsten er den nærmeste tilsynsførende med de øvrige præster i provstiet.
 
De 14 provstier i Aarhus Stift er inddelt i 336 sogne, hvor der er ansat cirka 330 præster.
 
Af de 14 provstier i Aarhus Stift ligger kun fire inden for [[Aarhus Kommune|Aarhus Kommunes]] grænser. De er:
* [[Aarhus Vestre Provsti]]
* [[Aarhus Nordre Provsti]]
* [[Aarhus Søndre Provsti]]
* [[Aarhus Domprovsti]]
 
Se mere om provstierne ved at følge linksene ovenfor eller læs mere om [[Sogne i Aarhus Kommune|sognene i Aarhus Kommune her]].


===Biskopper i Aarhus===
===Biskopper i Aarhus===
Aarhus er den ene af tre danske byer, som havde en biskop med ved et stort kirkemøde i Ingelheim i Tyskland i år 948. Den første biskop i Aarhus hed ''Reginbrand'' der blev bispeviet omkring 948. I 988 blev bispesædet nedlagt, men blev genoprettet i 1070, hvor byggeriet af byens første Domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], begyndte.
Aarhus er den ene af tre danske byer, som havde en biskop med ved et stort kirkemøde i Ingelheim i Tyskland i år 948. Den første biskop i Aarhus hed Reginbrand, og han blev bispeviet omkring 948. I 988 blev bispesædet nedlagt, men blev genoprettet i 1070, hvor byggeriet af byens første Domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], begyndte.
 
Biskoppen er ledende præst ved [[Aarhus Domkirke|domkirken]] og den øverste gejstlige myndighed i Aarhus Stift valgt af menighedsrådsmedlemmer og valgmenighedsbestyrelser. I dag er biskoppens opgaver at ansætte, ordinere og føre tilsyn med stiftets præster samt at at deltage ved kirkeindvielser.  


====Biskopper før Reformationen====
====Biskopper før Reformationen====
* 1070? Christian (Kristjern)
* ca. 948: [[Reginbrand (-978)]]
* 1134? Ulkil (Ulkeld, Ulvketil)
* ca. 970: [[Popo (-999)]] (omdiskuteret)
* 1138? Illuge
* ca. 990: [[Albert]] (omdiskuteret)
* 1165? Eskil (Medvirkede til oprettelsen af et cistercienserkloster i Aarhus)
* ca. 1060: [[Kristjern]]
* 1165–1191 Svend (Øm klosters grundlægger)
* ca. 1134: [[Ulkild (-1134)]]
* 1191–1204 [[Peder Vognsen]]
* ca. 1138: [[Illuge]]
* 1204–1215 [[Skjalm Vognsen]]
* ca. 1165: [[Eskild (-1166)]]
* 1215–1224 [[Ebbe Vognsen]]
* 1165-1191: [[Svend (-1191)]]
* 1224–1246 [[Peder Elavsøn]]
* 1191-1204: [[Peder Vognsen (-1204)]]
* 1246–1249 (Strid om bispevalg)
* 1204-1215: [[Skjalm Vognsen (-1215)]]
* 1249–1260 [[Peder Ugotsøn]]
* 1215-1224: [[Ebbe Vognsen (-1234)]]
* 1260–1261 (Strid om bispevalg)
* 1224-1246: [[Peder Elafsen (-1246)]]
* 1261–1272 [[Tyge 1.]]
* 1246-1249: (Strid om bispevalg)
* 1272–1276? [[Peder 4.]]
* 1249-1260: [[Peder Ugotsen (-1260)]]
* 1276? -1288 [[Tyge 2.]]
* 1260-1261: [[Arnfast (-1263)]] (Strid om bispevalg)
* 1288–1306 [[Jens Assersøn]]
* 1261-1272: [[Tyge (-1272)|Tyge 1. (-1272)]]
* 1306–1310 [[Esger Juul]]
* 1273-1276: [[Peder Aaby]]
* 1310–1325 [[Esger Bonde]]
* 1276-1288: [[Tyge (-1288)|Tyge 2. (-1288)]]
* 1325–1352 Svend
* 1288-1306: [[Jens Assersøn (-1306)]]
* 1352–1369 Poul
* 1306-1310: [[Esger Juel (-1325)]]
* 1369–1386 Oluf
* 1310-1325: [[Esger Bonde (-1325)]]
* 1386–1395 [[Peder Jensen Lodehat]]
* 1325-1352: [[Svend]]
* 1395–1424 [[Bo Mogensen]]
* 1352-1369: [[Poul (-1366)]]
* 1424–1449 [[Ulrik Stygge]]
* 1369-1386: [[Oluf (-1386)]]
* 1449–1482 [[Jens Iversen Lange]]
* 1386-1395: [[Peder Jensen Lodehat (-1416)]]
* 1482–1490 [[Ejler Madsen Bølle]]
* 1395-1423: [[Bo Mogensen Lang (-1423)]], (ca. 1423 måske [[Erik Othsen]])
* 1490–1520 [[Niels Clausen]]
* 1424-1449: [[Ulrik Stygge (-1449)]]
* 1520–1536 [[Ove Bille]]
* 1449-1482: [[Jens Iversen Lange (-1482)]]
* 1482-1490: [[Eiler Madsen Bølle (-1501)]]
* 1490-1520: [[Niels Clausen Skade (-1531)]]
* 1520-1536: [[Ove Bille (ca. 1475-1555)]]


====Biskopper efter Reformationen====
====Biskopper efter Reformationen====
* 1537–1557 [[Mads Lang]]
* 1537-1557: [[Mads Lang (-1557)]]
* 1557–1587 [[Lauritz Bertelsen]]
* 1557-1587: [[Lauritz Bertelsen (1514-1588)]]
* 1587–1590 [[Peder Jensen Vinstrup]]
* 1587-1590: [[Peder Jensen Windstrup (1549-1614)]]
* 1591–1593 [[Albert Hansen]]
* 1591-1593: [[Albert Hansen (-1593)]]
* 1593–1626 [[Jens Gjødesen]]
* 1593-1626: [[Jens Gjødesen (1550-1626)]]
* 1626–1643 [[Morten Madsen]]
* 1626-1643: [[Morten Madsen (1596-1643)]]
* 1645–1660 [[Jacob Matthiesen]]
* 1645-1660: [[Jacob Matthiesen (1602-1660)]]
* 1660–1664 [[Hans Brochmand]]
* 1660-1664: [[Hans Enevoldsen Brochmand (1621-1664)]]
* 1664–1691 [[Erik Grave]]
* 1664-1691: [[Erik Mogensen Grave (1624-1691)]]
* 1691–1713 [[Johannes Braem]]
* 1691-1713: [[Johan Braem (1648-1713)]]
* 1713–1738 [[Johannes Ocksen]]
* 1713-1738: [[Johannes Ocksen (1667-1738)]]
* 1738–1764 [[Peder Jacobsen Hygom]]
* 1738-1764: [[Peder Jacobsen Hygom (1692-1764)]]
* 1764–1777 [[Poul Mathias Bildsøe]]
* 1764-1777: [[Poul Mathias Bildsøe (1710-1777)]]
* 1777–1788 [[Jørgen Hee]]
* 1777-1788: [[Jørgen Hee (1714-1788)]]
* 1788-1805 [[Hector Frederik Janson]]
* 1789-1805: [[Hector Frederik Janson (1737-1805)]]
* 1805-1829 [[Andreas Birch]]
* 1805-1829: [[Andreas Birch (1758-1829)]]
* 1829-1830 [[Peter Hans Mønster]]
* 1829-1830: [[Peter Hans Mønster (1773-1830)]]
* 1830-1845 [[Jens Paludan-Müller]]
* 1830-1845: [[Jens Paludan-Müller (1771-1845)]]
* 1845-1881 [[Gerhard Peter Brammer]]
* 1845-1881: [[Gerhard Peter Brammer (1801-1884)]]
* 1881-1884 [[Bruun Juul Fog]]
* 1881-1884: [[Bruun Juul Fog (1819-1896)]]
* 1884-1905 [[Johannes Clausen]]
* 1884-1905: [[Johannes Clausen (1830-1905)]]
* 1905-1907 [[Fredrik Christian Nielsen]]
* 1905-1907: [[Fredrik Christian Nielsen (1846-1907)]]
* 1907-1916 [[Hans Sophus Sørensen]]
* 1907-1916: [[Hans Sophus Sørensen (1856-1936)]]
* 1916-1931 [[Thomas Larsen Schiøler]]
* 1916-1931: [[Thomas Larsen Schiøler (1861-1939)]]
* 1931-1940 [[Fritz Charles Bruun-Rasmussen]]
* 1931-1940: [[Fritz Charles Bruun-Rasmussen (1870-1964)]]
* 1940-1962 [[Christian Julius Skat Hoffmeyer]]
* 1940-1961: [[Christian Julius Skat Hoffmeyer (1891-1979)]]
* 1962-1963 [[Kai Jensen]]
* 1962-1963: [[Kai Jensen (1899-1963)]]
* 1963-1979 [[Henning Niels Høirup]]
* 1963-1979: [[Henning Niels Høirup (1909-1995)]]
* 1979-1994 [[Herluf Eriksen]]
* 1979-1994: [[Herluf Eriksen (1924-2016)]]
* 1994-2015 [[Kjeld Holm]]
* 1994-2015: [[Kjeld Holm (1945-2024)]]
* 2015- [[Henrik Wigh-Poulsen]]
* 2015->: [[Henrik Wigh-Poulsen (1959-)]]
===Stiftamtmænd i Aarhus===
 
* 1702–1725: [[Christian Ludvig von Plessen]]
===Amter, amtmænd og stiftamtmænd===
* 1726–1740: [[Poul Vendelbo Løvenørn]]
Efter enevældens indførelse i 1660 blev [[Aarhus Amt|Aarhus Stift inddelt i amter]], der var regionale, politiske og administrative enheder forskellige fra den kirkelige inddeling i provstier.
* 1740–1747: [[Jacob Benzon]]
 
* 1763-1780: [[Peder Rosenørn]]
Hvert amt var ledet af en amtmand, og alle amtmænd inden for Aarhus Stift var underlagt en ''stiftsbefalingsmand''. Denne titel blev fra midten af 1700-tallet ændret til ''stiftamtmand''. Som regel var det den amtmand, der boede i stiftsbyen, der blev stiftamtmand og skulle holde det overordnede tilsyn med stiftets øvrige amtmænd. Til sammen var stiftamtmænd og amtmænd kongens og centraladministrationens lokale repræsentanter. Som repræsentanter stod de i direkte korrespondance med regeringen og skulle drage omsorg for, at alle kongelige forordninger og bestemmelser blev bragt til den stedlige befolknings kendskab.
* 1784–1802: [[Ove Høegh-Guldberg]]
 
* 1804–1820: [[Frederik Julius Christian Güldencrone]]
Stiftamtmanden og amtmændene varetog altså kongens og regeringens interesser, mens biskoppen varetog kirkens. Til sammen udgjorde de stiftsøvrigheden for folkekirken, som forvaltede de økonomiske anliggender i stiftet. Indtil 1793 havde stiftamtmanden desuden tilsynet med købstædernes forvaltning, som herefter overgik det til de almindelige amtmænd.
* 1828–1858: [[Carl Gustav Rosenørn]]
* 1858–1868: [[Thorkild Christian Dahl | Torkild Christian Dahl]]
* 1870–1894: [[Theodor August Jes Regenburg]]
* 1894-1894: [[Vilhelm Bardenfleth]]
* ---
* 1915-1926: [[Hans Carl Dons]]
* 1926-1951: [[Valdemar Hvidt]]
* ---
* 1981-1999: [[Leif Groth]]
* 1999-? [[Peter Christensen]]
* 2007->: [[Torben Sørensen]]


==Kilder og litteratur==
Efter kommunalreformen i 2007 er det blevet statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder.
* Hjemmesiden [https://aarhusstift.dk Aarhus Stift]
 
* Hjemmesiden [https://www.statsforvaltningen.dk Statsforvaltningen]
====Stiftamtmænd i Aarhus====
* Hjemmesiden [http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Kirkeret_og_kirkelig_forvaltning/stift Den Store Danske, leksikon]
* 1660-1661: [[Henrik Thott (1606-1675)]]
* Hjemmesiden [https://da.wikipedia.org/wiki/Forside Wikipedia]
* 1661-1666: [[Erik Rosenkrantz (1612-1681)]], også amtmand i 1675-1681
* 1666-1671: [[Jørgen Friis (1623-1680)]]
* 1671-1674: [[Henrik Rantzau (1599-1674)]]
* 1674-1675: [[Mogens Friis (1623-1675)]]
* 1675-1681: [[Erik Rosenkrantz (1612-1681)]], også amtmand i 1661-1666
* 1681-1686: [[Ove Juul (1615-1686)]]
* 1686-1688: [[Mogens Skeel (1650-1694)]]
* 1688-1699: [[Niels Friis (1665-1699)]]
* 1699-1702: [[Frederik Vind (1662-1702)]]
* 1702-1725: [[Christian Ludvig von Plessen (1676-1752)]]
* 1725-1730: [[Poul de Løvenørn (1686-1740)]]
* 1730-1740: [[Eiler Holck (1695-1740)]]
* 1740-1747: [[Jacob Benzon (1688-1775)]]
* 1747-1752: [[Ulrik Christian Nissen (1691-1756)]]
* 1752-1758: [[Hans Frederik von Levetzau (1711-1763)]]
* 1758-1763: [[Oluf Borch de Schouboe (1689-1763)]]
* 1763-1780: [[Peder Rosenørn (1711-1790)]]
* 1780-1784: [[Christian Frederik Güldencrone (1741-1788)]]
* 1784-1802: [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]]
* 1803-1804: [[Caspar Wilhelm von Munthe af Morgenstierne (1744-1811)]]
* 1804-1820: [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]]
* 1820-1828: [[Peder Otto Rosenørn (1778-1828)]]
* 1828-1843: [[Carl Gustav Rosenørn (1784-1858)]]
* 1843-1857: [[Jens Andreas Graah (1787-1873)]]
* 1858-1868: [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)]]
* 1868-1870: [[Carl Bodilius August Dahl (1810-1870)]]
* 1870-1894: [[Theodor August Jes Regenburg (1815-1895)]]
* 1894-1894: [[Vilhelm Bardenfleth (1850-1933)]]
* 1895-1915: [[Carl Vilhelm Johannes Dreyer (1845-1934)]]
* 1915-1926: [[Hans Carl Dons (1855-1937)]]
* 1926-1951: [[Valdemar Hvidt (1881-1963)]]
* 1981-1999: [[Leif Groth (1931-2009)]]
* 1999-2007: [[Peter Christensen (1945-)]]
* 2007-2019: [[Torben Sørensen (1960-)]]
* 2019-2022: Erling Brandstrup
* 2022->: Jacob Hess
 
=== Se også ===
*[[Aarhus Amt]]
*[[Aarhus Amtskommune]]
*[[Aarhus Domkirke]]
*[[Bispegårde i Aarhus]]
 
==Litteratur og kilder==
* J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie.'' Første Halvbind. 1904
* J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie.'' Første Halvbind. 1904
* Jens Clausen et al.: ''Aarhus Gennem Tiderne, I-IV''. 1939
* Jens Clausen et al.: ''Aarhus Gennem Tiderne, I-IV''. 1939
* Jørgen Bloch: ''Stiftamtmænd og Amtmænd i Kongeriget Danmark og Island 1660-1848''. 1895
*Palle Rosenkrantz: ''Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935'', Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf
==Eksterne henvisninger==
* [https://aarhusstift.dk Aarhus Stift] (link juli 2018)
* [https://www.statsforvaltningen.dk Statsforvaltningen] (link juli 2018)
* [http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Kirkeret_og_kirkelig_forvaltning/stift Den Store Danske leksikon - Kirkelig forvaltning] (link juli 2018)
* [https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85rhus%27_bisper%C3%A6kke Wikipedia - Aarhus bisperække] (link juli 2018)
* [http://www.digdag.dk/index.php/enhedstyper/24-stiftamt| digdag.dk Stiftsøvrigheden historie] (link juli 2018)
* [https://www.kristendom.dk/kirkehistorie/f%C3%A5-indblik-i-biskoppernes-historie Kristendom.dk Bispeembedets historie] (link august 2018)
*J. Bloch: "Stiftamtmænd og amtmænd i kongeriget Danmark og Island 1660-1848", udgivet af Rigsarkivet i 1895, indscannet af Slægtsforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/921863.pdf


[[Kategori: Gejstlige]]
[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]
[[Kategori: Religion]]
[[Kategori:Religion]]
[[Kategori: Sogne]]
[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Embedsmænd]]