Aarhus Stift er en betegnelse for det store administrative, kirkelige distrikt, der er lokaliseret omkring Aarhus. Det er ledet af en biskop og er underopdelt i provstier og sogne.

Kort over Aarhus Stift 2018.

Aarhus Stift har i dag kontorer på Dalgas Avenue 46 i Aarhus, men tidligere har bispeembedet haft hovedsæde på forskellige bispegårde i byen.

Biskoppen for Aarhus Stift har siden 2015 været Henrik Wigh-Poulsen.

Stift, provsti og sogne

Et stift blev tidligere kaldt et bispedømme, og er det lokale område for biskoppens og stiftsøvrighedens funktioner. I hvert stift findes en domkirke, hvor biskoppen er den ledende præst. Biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden stiftsøvrigheden for folkekirken i stiftet.

Aarhus er et af de 10 folkekirkelige stifter i Danmark, og stiftamtmanden i Aarhus Stift er samtidig (vice)direktøren for statsforvaltningen.

Aarhus Stift strækker sig fra Horsens i syd til Silkeborg i vest og Hobro i nord, og det omfatter i dag 14 provstier. I hver provsti er der en sognepræst valgt til provst. Provsten er den nærmeste tilsynsførende med de øvrige præster i provstiet.

De 14 provstier i Aarhus er inddelt i 336 sogne, hvor der er ansat cirka 330 præster.

Under Aarhus Stift hører:

Se mere om sognene i provstierne ved at følge linksene oven for eller se mere under sogne i Aarhus Kommune.

Biskopper i Aarhus

Aarhus er den ene af tre danske byer, som havde en biskop med ved et stort kirkemøde i Ingelheim i Tyskland i år 948. Den første biskop i Aarhus hed Reginbrand, og han blev bispeviet omkring 948. I 988 blev bispesædet nedlagt, men blev genoprettet i 1070, hvor byggeriet af byens første Domkirke, Skt. Nicolai Kirke, begyndte.

Biskoppen er ledende præst ved domkirken og den øverste gejstlige myndighed i Aarhus Stift valgt af menighedsrådsmedlemmer og valgmenighedsbestyrelser. I dag er biskoppens opgaver at ansætte, ordinere og føre tilsyn med stiftets præster samt at at deltage ved kirkeindvielser.

Biskopper før Reformationen

Biskopper efter Reformationen

Stiftamtmænd i Aarhus

Efter enevældens indførelse udnævntes en amtmand i hvert stift til også at være stiftsbefalingsmand, der fra midten af 1700-tallet kaldtes stiftamtmænd. Som regel var det den amtmand, der boede i stiftsbyen, der blev stiftamtmand. Stiftamtmænd og amtmænd var kongens og centraladministrationens lokale repræsentanter.

Stiftamtmanden og biskoppen udgjorde tilsammen stiftsøvrigheden for folkekirken, som forvaltede kirkens økonomiske anliggender i stiftet. Stiftamtmanden havde det overordnede tilsyn med stiftets amtmænd.

Indtil 1793 havde stiftamtmanden desuden tilsynet med købstædernes forvaltning, som herefter overgik det til de almindelige amtmænd.

Stiftamtmænd og amtmænd stod i direkte korrespondance med regeringen og skulle som kongens eller regeringens lokale repræsentanter drage omsorg for, at alle kongelige forordninger og bestemmelser blev bragt til den stedlige befolknings kendskab.

Efter kommunalreformen i 2007 er det statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder.

Stiftamtmænd i Aarhus

Se også bispegårde

Litteratur og kilder

  • J. Hoffmeyer: Blade af Aarhus Bys Historie. Første Halvbind. 1904
  • Jens Clausen et al.: Aarhus Gennem Tiderne, I-IV. 1939
  • Jørgen Bloch: Stiftamtmænd og Amtmænd i Kongeriget Danmark og Island 1660-1848. 1895
  • Palle Rosenkrantz: Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935, Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf

Eksterne henvisninger