4.790
redigeringer
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
Linje 112: | Linje 112: | ||
|Havneplads|| Aarhus har siden vikingetiden været afhængig af adgangen til [[Aarhusbugten]]. Byens [[Århus Havn|havn]] har i det hele taget spillet en stor rolle for, at byen kunne udvikle sig, som den gjorde. I vikingetiden og tidlig middelalder fandtes blot en lille opankringsplads nord for åen. Omkring år 1400 blev den ændret til en anlægsplads og egentlig havn. Havnen lå indtil 1800-tallet ved åmundingen, men derefter begyndte man at udbygge området, anlægge moler, lave havnebassiner og derved flytte havnen længere ud på havet. De to første havnebassiner, der blev opført fra midten af 1800-tallet, fik navnet Nordhavnen, mens Sydhavnen kom med opførelsen af en ny stor mole i havnens sydlige del i 1905. I 1975 blev Nordhavnen udvidet betydeligt. Havnens udvikling, forbindelsen til jernbanen og byens fordelagtige placering i forhold handel med nær og fjern gjorde, at store virksomheder i løbet af 1800-og 1900-tallet kunne slå sig ned på havneområdet. Det gjaldt blandt andet [[Aarhus Oliefabrik]], [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] og interessentskabet [[Midtkraft]]. | |Havneplads|| Aarhus har siden vikingetiden været afhængig af adgangen til [[Aarhusbugten]]. Byens [[Århus Havn|havn]] har i det hele taget spillet en stor rolle for, at byen kunne udvikle sig, som den gjorde. I vikingetiden og tidlig middelalder fandtes blot en lille opankringsplads nord for åen. Omkring år 1400 blev den ændret til en anlægsplads og egentlig havn. Havnen lå indtil 1800-tallet ved åmundingen, men derefter begyndte man at udbygge området, anlægge moler, lave havnebassiner og derved flytte havnen længere ud på havet. De to første havnebassiner, der blev opført fra midten af 1800-tallet, fik navnet Nordhavnen, mens Sydhavnen kom med opførelsen af en ny stor mole i havnens sydlige del i 1905. I 1975 blev Nordhavnen udvidet betydeligt. Havnens udvikling, forbindelsen til jernbanen og byens fordelagtige placering i forhold handel med nær og fjern gjorde, at store virksomheder i løbet af 1800-og 1900-tallet kunne slå sig ned på havneområdet. Det gjaldt blandt andet [[Aarhus Oliefabrik]], [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] og interessentskabet [[Midtkraft]]. | ||
|- | |- | ||
|Svømmehaller og [[Badeanstalter i Aarhus|badeanstalter]]|| Byens placering mod [[Aarhusbugten]] har gennem tiden indbudt til rekreation ved vandet. Badeanstalter har således haft en stor tiltrækningskraft for både aarhusborgere og turister. Fra sidste halvdel af 1800-tallet begyndte man at opføre friluftsbadeanstalter langs strækningen fra [[Riis Skov]] til [[Ørnereden]]. Kyststrækningen blev et populært sted for vandaktiviteter, og i 1871 åbnede [[Sct. Olufs Badeanstalt]], der lå i en en smukt detaljeret, nyopført bygning på Kystvejen 5. Lidt længere mod syd åbnede [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] i 1909, men denne blev afløst af [[Badeanstalten Spanien]] i 1933. Senere opførte man svømmehaller, som blev placeret væk fra havnefronten og bymidten. Svømmehallerne var ofte placeret i forbindelse med andre idrætsfaciliteter. Det drejer sig blandt andet om [[IHF Svømmeklub]], Frederiksbjerg Idrætscenter/ [[Aarhus Svømmestadion]] og [[Gellerupbadet]]. | |Svømmehaller og [[Badeanstalter i Aarhus|badeanstalter]]|| Byens placering mod [[Aarhusbugten]] har gennem tiden indbudt til rekreation ved vandet. Badeanstalter har således haft en stor tiltrækningskraft for både aarhusborgere og turister. Fra sidste halvdel af 1800-tallet begyndte man at opføre friluftsbadeanstalter langs strækningen fra [[Riis Skov]] til [[Ørnereden]]. Kyststrækningen blev generelt et populært sted for vandaktiviteter, og i 1871 åbnede [[Sct. Olufs Badeanstalt]], der lå i en en smukt detaljeret, nyopført bygning på Kystvejen 5. Lidt længere mod syd åbnede [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] i 1909, men denne blev afløst af [[Badeanstalten Spanien]] i 1933. Senere opførte man svømmehaller, som blev placeret væk fra havnefronten og bymidten. Svømmehallerne var ofte placeret i forbindelse med andre idrætsfaciliteter. Det drejer sig blandt andet om [[IHF Svømmeklub]], Frederiksbjerg Idrætscenter/ [[Aarhus Svømmestadion]] og [[Gellerupbadet]]. | ||
|} | |} | ||
redigeringer