Landsbymiljø i Århus Kommune 1974: Forskelle mellem versioner

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974 (vis kildekode)

Versionen fra 11. dec. 2018, 14:30

2.198 bytes tilføjet , 11. december 2018

ingen redigeringsopsummering

LS

3.232

redigeringer

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 Kompendiet er udformet som en registrant, der beskriver landsbyerne enkeltvis, og kan læses uafhængigt af hovedrapporten. Det indeholder desuden et kapitel, hvori der er gjort rede for den anvendte metode ved undersøgelsen.
+==== Introduktion ====
+Undersøgelsens baggrund skal ses i lyset af den byvækst, som er et alment vesteuropæisk fænomen. I 1800-tallet og det tidlige 1900-tal fandt en kraftig byvækst sted i Danmark i forbindelse med industrialisering og andre centraliseringstendenser. Denne vækst resulterede i en stigende befolkningstæthed i byerne og en begrænset opvækst af forstæder. Dette hænger sammen med en relativ lav mobilitet på grund af den begrænsede udvikling i transportteknologien.
+Siden de første årtier af 1900-tallet er der sket en meget kraftig byvækst, og i den senere tid har denne vækst givet sig udslag i en faldende befolkningstæthed i byernes kerne og en kraftig vækst i forstadsområderne. Denne udvikling hænger sammen med transportteknologiske forbedringer, som har medført større mobilitet. udover denne vækst i forstadsområderne er der til bynære landsbyer sket en vis udflytning af folk fra byerne, samtidig med at der har fundet en tilflytning sted af folk, der afvandrer fra fjernere liggende liggende landområder. Landsbyer, der ligger i nærheden af en storby, er således udsat for kraftig udvikling, visse landsbyer bliver simpelthen en del af den bymæssige bebyggelse, som for eksempel Brabrand, Gl. Åby og Vejlby. Andre bliver udsat for en kraftig udbygning og ændre funktion selv om de rent fysisk forbliver selvstændige bebyggelser. Disse processer kan klart iagttages i Aarhus Kommune (1975).
+På denne baggrund rejses spørgsmålet om landsbymiljøer i kommunen. I en sådan situation kunne det tænkes, at der i nogle landsbyer findes visse  miljøaspekter, som man bevidst gerne vil bevare, fordi man anser dem for at værdifulde. Dette rejser flere problemer: Hvad betyder "værdifuld" i miljømæssig henseende, hvordan kan det måles, og hvilke landsbyer har værdifulde miljøer? Dette er den egentlige baggrund for denne undersøgelse.
@@ Linje 257: / Linje 264: @@
 Halvdelen af klasse-1 byerne ligger i den vestlige del af kommunen, og resten er fordelt på to områder længst mod nord og mod sydøst. Klasse-2 og klasse-3 landsbyerne er ret jævnt spredt over kommunen, for sidstnævntes vedkommende dog med nogen overvægt til den sydlige del, hvor næsten halvdelen af klassens byer er koncentreret. Klasse-4 landsbyerne ligger alle i de mere centrale dele af kommunen.
+Kilde: Geografisk Institut, Aarhus Universitet: Landsbymiljø i Århus Kommune. Kompendium Det fysiske miljø bind 1+2, 1974.
+Geografisk Institut, Aarhus Universitet: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Rapport udarbejdet af Geografisk Institut Aarhus Universitet for Århus Kommune, 1975.