AarhusWiki

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974: Forskelle mellem versioner

Side Diskussion

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974 (vis kildekode)

Versionen fra 11. dec. 2018, 14:37

281 bytes tilføjet ,  11. december 2018
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 5: Linje 5:


==== Introduktion ====
==== Introduktion ====
Undersøgelsens baggrund skal ses i lyset af den byvækst, som er et alment vesteuropæisk fænomen. I 1800-tallet og det tidlige 1900-tal fandt en kraftig byvækst sted i Danmark i forbindelse med industrialisering og andre centraliseringstendenser. Denne vækst resulterede i en stigende befolkningstæthed i byerne og en begrænset opvækst af forstæder. Dette hænger sammen med en relativ lav mobilitet på grund af den begrænsede udvikling i transportteknologien.
'''Undersøgelsens baggrund''' skal ses i lyset af den byvækst, som er et alment vesteuropæisk fænomen. I 1800-tallet og det tidlige 1900-tal fandt en kraftig byvækst sted i Danmark i forbindelse med industrialisering og andre centraliseringstendenser. Denne vækst resulterede i en stigende befolkningstæthed i byerne og en begrænset opvækst af forstæder. Dette hænger sammen med en relativ lav mobilitet på grund af den begrænsede udvikling i transportteknologien.


Siden de første årtier af 1900-tallet er der sket en meget kraftig byvækst, og i den senere tid har denne vækst givet sig udslag i en faldende befolkningstæthed i byernes kerne og en kraftig vækst i forstadsområderne. Denne udvikling hænger sammen med transportteknologiske forbedringer, som har medført større mobilitet. udover denne vækst i forstadsområderne er der til bynære landsbyer sket en vis udflytning af folk fra byerne, samtidig med at der har fundet en tilflytning sted af folk, der afvandrer fra fjernere liggende liggende landområder. Landsbyer, der ligger i nærheden af en storby, er således udsat for kraftig udvikling, visse landsbyer bliver simpelthen en del af den bymæssige bebyggelse, som for eksempel Brabrand, Gl. Åby og Vejlby. Andre bliver udsat for en kraftig udbygning og ændre funktion selv om de rent fysisk forbliver selvstændige bebyggelser. Disse processer kan klart iagttages i Aarhus Kommune (1975).  
Siden de første årtier af 1900-tallet er der sket en meget kraftig byvækst, og i den senere tid har denne vækst givet sig udslag i en faldende befolkningstæthed i byernes kerne og en kraftig vækst i forstadsområderne. Denne udvikling hænger sammen med transportteknologiske forbedringer, som har medført større mobilitet. udover denne vækst i forstadsområderne er der til bynære landsbyer sket en vis udflytning af folk fra byerne, samtidig med at der har fundet en tilflytning sted af folk, der afvandrer fra fjernere liggende liggende landområder. Landsbyer, der ligger i nærheden af en storby, er således udsat for kraftig udvikling, visse landsbyer bliver simpelthen en del af den bymæssige bebyggelse, som for eksempel Brabrand, Gl. Åby og Vejlby. Andre bliver udsat for en kraftig udbygning og ændre funktion selv om de rent fysisk forbliver selvstændige bebyggelser. Disse processer kan klart iagttages i Aarhus Kommune (1975).  


På denne baggrund rejses spørgsmålet om landsbymiljøer i kommunen. I en sådan situation kunne det tænkes, at der i nogle landsbyer findes visse  miljøaspekter, som man bevidst gerne vil bevare, fordi man anser dem for at værdifulde. Dette rejser flere problemer: Hvad betyder "værdifuld" i miljømæssig henseende, hvordan kan det måles, og hvilke landsbyer har værdifulde miljøer? Dette er den egentlige baggrund for denne undersøgelse.
På denne baggrund rejses spørgsmålet om landsbymiljøer i kommunen. I en sådan situation kunne det tænkes, at der i nogle landsbyer findes visse  miljøaspekter, som man bevidst gerne vil bevare, fordi man anser dem for at værdifulde. Dette rejser flere problemer: Hvad betyder "værdifuld" i miljømæssig henseende, hvordan kan det måles, og hvilke landsbyer har værdifulde miljøer? Dette er den egentlige baggrund for denne undersøgelse.
'''Undersøgelsens formål''' var at foretage en nøje kortlægning af de ca. 100 landsbyer i Aarhus Kommune og på grundlag heraf at udarbejde en rapport til kommunen med en identifikation af værdifulde miljøer samt af, hvilke faktorer disse synes at afhænge af.




Linje 48: Linje 50:
Ud fra miljø- og planlægningsmæssige betragtninger er landsbyerne fordelt på 3 grupper efter størrelse: smålandsbyer, kernelandsbyer og storlandsbyer. Kernelandsbyerne er de bebyggelser, der i daglig tale forbindes med begrebet landsby: landbebyggelse af nogen – men dog ret beskeden – størrelse med ”oprindeligt” præg uden dominerende, moderne parcelhuskvarterer. Storlandsbyerne er de bebyggelser, der er større end kernelandsbyerne og smålandsbyerne er de, der er mindre. I førstnævnte dominerer med to undtagelser nye parcelhuse, smålandsbyerne nærmer sig i mange tilfælde spredt bebyggelse. Som grænseværdier er efter skøn ansat højst 10 ejendomme (ejendomsenheder) for smålandsbyer, 11-24 for kernelandsbyer og mindst 125 for storlandsbyer. Kernelandsbyerne er yderligere fordelt på 4 klasser efter miljøkvalitet, som det er beskrevet nedenfor.
Ud fra miljø- og planlægningsmæssige betragtninger er landsbyerne fordelt på 3 grupper efter størrelse: smålandsbyer, kernelandsbyer og storlandsbyer. Kernelandsbyerne er de bebyggelser, der i daglig tale forbindes med begrebet landsby: landbebyggelse af nogen – men dog ret beskeden – størrelse med ”oprindeligt” præg uden dominerende, moderne parcelhuskvarterer. Storlandsbyerne er de bebyggelser, der er større end kernelandsbyerne og smålandsbyerne er de, der er mindre. I førstnævnte dominerer med to undtagelser nye parcelhuse, smålandsbyerne nærmer sig i mange tilfælde spredt bebyggelse. Som grænseværdier er efter skøn ansat højst 10 ejendomme (ejendomsenheder) for smålandsbyer, 11-24 for kernelandsbyer og mindst 125 for storlandsbyer. Kernelandsbyerne er yderligere fordelt på 4 klasser efter miljøkvalitet, som det er beskrevet nedenfor.


Ved undersøgelsen er af tidsmæssige årsager kun registreret ”visible” bygninger, d.v.s. bygninger, der kunne ses fra offentlig vej. Det har medført, at oplysningerne er ukomplette for 4% af de i alt godt 12.600 bygninger, der registreredes. Denne mangel er, hvor det har betydning, søgt afbødet ved supplerende registrering.
Ved undersøgelsen er af tidsmæssige årsager kun registreret ”visible” bygninger, det vil sige bygninger, der kunne ses fra offentlig vej. Det har medført, at oplysningerne er ukomplette for 4% af de i alt godt 12.600 bygninger, der registreredes. Denne mangel er, hvor det har betydning, søgt afbødet ved supplerende registrering.


Samtlige bygninger er registreret og bedømt efter fast skala for følgende størrelse med angivne skalaværdier, idet 0 betegner en neutral værdi, og tallene til venstre og højre herfor henholdsvis en negativ og en positiv graduering. Samtlige værdier er skønnede:
Samtlige bygninger er registreret og bedømt efter fast skala for følgende størrelse med angivne skalaværdier, idet 0 betegner en neutral værdi, og tallene til venstre og højre herfor henholdsvis en negativ og en positiv graduering. Samtlige værdier er skønnede:


1. Alder. I stedet for absolut alder er benyttet 6 stilperider: a) typehustiden, b) funktionalisme c) yngre historicisme d) ældre historicisme e) yngre traditionalisme f) ældre traditionalisme: 0 10 10 20 20
1. Alder. I stedet for absolut alder er benyttet 6 stilperioder: a) typehustiden, b) funktionalisme c) yngre historicisme d) ældre historicisme e) yngre traditionalisme f) ældre traditionalisme: 0 10 10 20 20


2. Arkitektonisk værdi. I tilfælde af autentisk bindingsværk er de angivne tal yderligere øget med 10 points:        -15    /  -5   
2. Arkitektonisk værdi. I tilfælde af autentisk bindingsværk er de angivne tal yderligere øget med 10 points:        -15    /  -5   
Linje 124: Linje 126:
12. Udsigt mod landsbyen      2,5    /    5
12. Udsigt mod landsbyen      2,5    /    5


13. Udsigt fra landsbyeb     2,5    /    5
13. Udsigt fra landsbyen     2,5    /    5




LS
3.232

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/45230"