Årstal i Aarhus' historie

Før år 1000

År	Begivenhed
700-	Mindre bebyggelse på nordsiden af åen, hvor de allerførste århusianere boede, og det var herfra byen videreudviklede sig
940'erne	Aros (Aarhus) anlægges i 940-tallet på kongens befaling som flådestation
948	Reginbrand bliver omkring 948 som den første biskop bispeviet i Aarhus af biskop Adaldag af Hamborg-Bremen. Med pavens fuldmagt er det den første nordiske bispevielse
988-1065	Ingen biskop i Aarhus

År 1000-1099

År	Begivenhed
1037 - 1047	Der præges mønter i Aarhus af Hardeknud og Magnus
1043	Flådeslag på bugten ( Kong Magnus kontra Sven Ulfsen)
1060	Christian biskop i Aarhus. Landet inddelt i 8 stifter, og Aarhus bliver stiftsby
1070	Skt. Nicolai Domkirke var Aarhus bys første domkirke. Opførelsen er sandsynligvis påbegyndt omkring 1060, i forbindelse med at Aarhus blev udnævnt som en af Danmarks nye stiftsbyer
1070	Biskop Christian på plyndringstogt til England

År 1100-1199

År	Begivenhed
1132	Hos Saxo nævnes det, at byen i 1132 fungerede som krigshavn på grund af stridigheder om kongemagten
1134	Ulkil (Ulkeld, Ulvketil) indvies til biskop. Han dræbes senere tillige med fire andre biskopper i et slag
1138	Illuge nævnes i bisperækken i Aarhus Stift. Han faldt i slaget ved Fodevig 1134
1158	Byen er brændt ved sørøveroverfald af venderne
1160	Volden udvides og forstærkes
1165	Eskil - biskop indtil 1165
1165-1191	Svend - biskop i Aarhus
1176	Proces i Aarhus med Absalon vedrørende komplot mod Valdemar
1180	"Hellig-Niels" dør
1191-1204	Peder Vognsen - biskop
1195	Domkirken, Skt. Clemens Kirke på Bispetorv påbegyndes
	Peder Vognsen testamenterer sin bogsamling til kirken
1195	Aarhus Katedralskoles oprindelse er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195
1197	Paven stadfæster biskop Peders oprettelse af seks kannikepræbender

År 1200-1299

År	Begivenhed
1203	Skt. Olufs Kirke og Vor Frue Kirke (hvis beliggenhed ikke kendes) bliver nævnt i et gavebrev
1200 tallet	Den første bispegård opføres ved Nationalbanken
1204-1215	Skjalm Vognsen indvies til biskop (broder til Peder)
1215-1224	Ebbe indvies til biskop (opretter 2 nye præbender ved domkirken)
1224-1246	Peder Elavsøn indvies til biskop. Han er Øm klosters velynder
1231	Valdemar Sejrs jordebog: Aarhus er kongemagtens by, ca. 2000 personer fraregnet gejstlige i Aarhus
1240	Skt. Nicolai Domkirke omdannes til Dominikanerkloster, og det meste af domkirken nedrives
1249-1262	Peder Ugotsøn indvies til biskop. Han betragtes som værende Øm Klosters fjende
1250 ca.	Volden bygges og der er opføres en stor portbygning, Borgporten
1250-1300	Kannikekomplekset opføres syd for Domkirken
1254-1255	Kommission nedsættes af paven med henblik på at kåre Niels til helgen
1262-1272	Tyge 1. biskop Står mod Øm Kloster i striden med Kongen
1266	Tyge 1. opretter et kantorembede i Domkirken
1284	Første gang der nævnes et byråd og et bysegl i Aarhus
1288-1306	Jens Assersen (Jens 1.) indvies til biskop, senere begravet i Domkirken. Hans ligsten er dækplade på alteret i Domkirken

År 1300-1399

År	Begivenhed
1300 beg.	Rådhus foran domkirken bygges
1303	Jens 1. bisp tillægger skolemesterembedet Vellev Kirke
1306	Bisp Jens 1. sikrer sig jord til udvidelse af kirken mod vest.
1322	Første gang der nævnes et Helligåndskapel & spedalskhedshospital
1325	Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med afgift. Afgiften måtte fjernes året efter
1350 ca.	Den første domkirke på Bispetorvet færdig
1356	Ældste bysegl bevaret i Lübeck-arkiv
1386-1395	Peder Jensen Lodehat bisp.
1395-1424	Bo Mogensen bisp. Grundlægger Vestkapel, hvor han begraves.

År 1400-1499

År	Begivenhed
1424-1449	Ulrik Stygge bisp - begravet i kirken
1441	1. priviligie fra Christoffer af Bayern
1449-1482	Jens Iversen Lange - bisp- begravet i kirken. Ombygger i gotik.
1450 ca.	Domkirken ombygges.
1461	Kgl. befaling om, at gejstlige skulle betale skat af visse gårde og af alle tilkøb
1462	Der ligger et kapel på det senere karmelitterklosters grund.
1470'erne	Jens Iversen Lange bygger ny bispegård v/Nationalbanken
1475	Forordning, der ”forbød” byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk
1477	Der gives tilladelse til at bygge ned til åen, dvs. uden for voldene på betingelse af , at der afsættes jord til et stræde ved åen (Åboulevarden) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse (Sct. Clemensstræde). Aarhuser således nedlagt som forsvarsby.
1482	Paven giver lov til bygning af kloster og kirke for karmelitterne
1482-1491	Ejler Bølle bisp - kamp mod byrådet.
1491-1520	Niels Clausen bisp - det gotiske kors' skaber
1496	Overenskomst mellem kirken og byen
1498	Skt. Jørgens bogen trykkes i Karmelitterklostret

År 1500-1599

År	Begivenhed
1505	Privilegier til Aarhus, der forbød fremmede købmænd at handle med bønderne i en omkreds af 4 mil. Desuden måtte bønderne ikke handle med adelsmænd, præster eller andre bønder.
1508	Niels Klausen skænker flere ting til Domkirken bl.a. Lektoriet
1520-1536	Ove Bilde bisp - den sidste katolske
1522	Jens Andersen er den første, der prædiker Luther i Aarhus
1536	Man ved meget lidt om reformationen i Aarhus.
1537	Mads Lang er Aarhus’ første superintendent (bisp) og bor på Bispetorv. Lensmanden, Peder Galt, kom til at bo på den gamle bispegård. Lensmanden er nu den, der havde magten
1540	Byen brænder og kongen giver 5 års skattefrihed for borgerne
1541	Karmelitterklostret nedbrydes og anvendes til genbrugsmateriale
1546	Kongen udsteder befaling om, at byen skulle have tegltage
1564	Købstæderne betalte skat til kongen efter deres betydning. Aarhusi 3. kategori
1596	Aarhus får apotekerprivilegium. Løveapoteket - lå opr. på den anden side af gaden

År 1600-1699

År	Begivenhed
1602-1603	Pest i Aarhus. 800 dør
1618-1620	Pest i Aarhus
1625	Aarhushavde 100 skibe
1627	Kongens folk plyndrer Aarhusog kort efter bliver byen besat af kejserens folk
1634	Børnekopper i Aarhus
1634	Mindebro. Mindegade meget fin gade med ydre og indre port
1642	Præstegården i Skolegade bygges - et renæssancehus
1642	Tordenvejr, lynnedslag ned i domkirken og tårnets træværk, 6 kirkeklokker og spiret brændte
1644	Torsteson-krigene: Fjenden er i Aarhus
1658-1660	Svenskekrigene. Herefter kom ”vennerne” polakker og brandenburgere, som også plyndrede og skulle indkvarteres
1659	Byen beskudt af 13 store svenske skibe, som lå uden for Mindet
1659	Pest i Aarhus
1684	Havreballegård gods bliver omdøbt til Marselisborg Gods.
1686	Hekseproces i Aarhus

År 1700-1799

År	Begivenhed
1710-1740	Christen Jensen Basballe var borgmester i Aarhus
1730	Aarhus Domkirke får nyt orgel
1737	Byen får sit første sprøjtehus og dermed starten på et organiseret brandvæsen
1749	Den første skole med gratis skolegang bliver oprettet i Aarhus
1753	Aarhus Toldkammer bliver oprettet i købmand Peder Brendstrups gård ved åens bred, der senere opførtes i Den Gamle By
1776-84	Det nye herregårdskompleks på Moesgaard bliver opført
1784	Ove Høegh-Guldberg bliver stiftamtmand over Aarhus
1787	Spindeskolen åbner i det gamle Vor Frue Kloster
1789	Aarhus' første sygehus for fattige bliver oprettet på Rosensgade 11
1794	Aarhus Stiftstidende udkommer for første gang
1795	Kronprindsens Klub bliver stiftet

År 1800-1849

År	Begivenhed
1800	Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus bliver oprettet
1801	Folketælling viser 4.102 indbyggere mod ca. 4000 omkring år 1500 dvs. uændret
1803	Spindeskolen bliver omdannet til en arbejdsanstalt med spinderi og klædefabrik
1808	Byen er besat af spanske lejesoldater fra 22. februar til 9. august
1815	Kronprindsens Klub og Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus bliver slået sammen til Polyhymnia
1817	Det første badehus åbent for offentligheden bliver bygget af skibsbygmester Bonne Bonnesen
1820	Hospitalet på Vor Frue Kloster bliver lavet om til Arbejds- og Forsørgelsesanstalten
1821	Aarhus Stiftsbibliotek bliver oprettet som det første offentligt tilgængelige bibliotek i Aarhus
1827	Den jødiske kirkegård på Frederiks Allé bliver oprettet
1828	Prins Ferdinands Tegneskole, forløberen til Aarhus Tekniske Skole, åbner
1830	Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for allé-gaderne
1830	Vennelystparken åbner for offentligheden
1830’erne	Vejene til/fra Aarhus begyndte at blive forbedret
1837	Danmarks Nationalbanks filial i Aarhus bliver etableret i 1837
1838	Hotel Royal åbner 24. maj og proklamerer at ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”
1845	Et projekt for kysthavnen vedtages
1847	Hans Broge begynder sin virksomhed i Mindegade 8

År 1850-1899

År	Begivenhed
1850	Ca. 8.000 indbyggere dvs. fordobling på 50 år
1851	Den sidste stadsmusikant for Aarhus, Peter Albrecht, dør.
1853	Koleraepidemi i Aarhus
1854	Aarhus Havn er fra dette år
1856	Bryggeriet Ceres etableres på sin nuværende placering.
1857	Rådhuset flyttes
1857	Næringslov vedtages, der bryder købstædernes monopol
1859	Rådhuset foran domkirken nedrives
1859	Den første Aarhus vejviser ser dagens lys i Aarhus udgivet af bogtrykker P. Nielsen, mens 2. udgave først udkommer i 1869
1862	Den første jydske jernbanelinie Aarhus- Langå indvies
1866-1886	Ulrik Chr. v. Schmidten kongeligt valgt borgmester
1870	Fattiggården på Vester Allé åbner.
1871	Skolebakken og Kystvejen anlægges
1874	En del af Viby indlemmes i Aarhus
1879	En lokal byggevedtægt, der betød, at der skulle være mindst to trapper i huse på mere end to etager
1880-1882	Det gamle amtssygehus opføres
1884	En ny banegård bygges
1884	Skt. Clemens Bro bygges
1886-1905	Fr. Chr. Bernh. S. Vestergaard kongelig valgt borgmester
1888	Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere Klosterkirken
1892-1893	Kommunehospitaler opføres
1895	Ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger
1896	Aarhus køber Marselisborg Gods med tilhørende jord
1899	Marselisborgs jorder indlemmes i Aarhus

År 1900-1949

År	Begivenhed
1901	Ca. 52.000 indbyggere svarende til en 6-7 dobling på 50 år, København og andre købstæder 3 dobling
1902	Marselisborg Slot, Statsbiblioteket og Hammelbanen indvies
1904	Den elektriske sporvogn indvies
1905-1919	Ernst Christoph L. Drechsel kongeligt valgt borgmester
1909	Landsudstillingen i AarhusLandsudstillingen 1909
1919-1932	Jakob Jensen byens første folkevalgte borgmester
1920	Aarhus Stadion ved Stadion Allé indvies
1921-1926	Skt. Lukas Kirke bygges og indvies i 1926
1925	Mindeparken indvies den 5. juli med besøg af dansk-amerikanere
1926	Byrådet påbegynder en stor udvidelse af Gas- og Elektricitetsværket
1926	Vor Frue Kirke fejrer 700 år jubilæum
1926	Den nye teaterbygning til en halv million står klar i 'Vennelyst'.
1926	Aarhus tæller 75.000 indbyggere
1927	Vestre Kirkegård bliver indviet
1927	I Stadion Allé afsløres Billedhugger Jean Gauguins værk Diskoskasteren
1927	Kapelmester og dirigent Thomas Jensen overtager dirigentstokke på Aarhus Teater
1927	Aarhus tæller 76.976 indbyggere
1928	Aarhus Universitet indvies
1928-1938	Ringgaderne anlægges og Ringgadebroen bygges
1928	Den nuværende og tredje banegårdsbygning indvies
1928	Oliefabrikkens og Jydsk Andels- Foderstofforretnings store siloer og pakhuse tages i brug
1928	Det ny Elektricitetsværk tages i brug
1928	Jydske Universitet indvies i Teknisk skole i Nørre Allé
1928	Det Jydske Musikkonservatorium indvies
1928	Farvergården i Den Gamle By indvies
1929	De to Stiftelser tilhørende hhv. Borgerforeningen og Ensomme Gamles Vel opføres i Stadion Allé
1929	Dansk Kvindesamfunds Hus i Vestergade tages i brug
1929	Hovedbanegården indvies
1929	Hovedpostkontoret indvies på Banegårdspladsen
1929	Elektricitetsværket indvies
1939	Aarhus tæller 79.256 indbyggere
1930	Søndergade asfalteres
1930	Sporvognenes spor bliver dobbeltsporet fra remisen på Dalgas Avenue til Østbanegården
1930	Den nye rutebilstation mellem Sønder Allé, Fredensgade og Ny Banegårdsgade indvies
1930	Gartnernes Auktionshal i Mølleengen indvies
1930	Mølleparken indvies
1930	Bronzefiguren, Elskovskampen af Johannes Bjerg, afsløres i Mølleparken
1930	Aarhus Teater får en drejescene
1930	Søndergade får lyskurve til regulering af trafikken
1930	Undervisningsminister Borgbjerg fremsætter forslag om statsstøtte til Det Jydske Universitet
1930	Aarhus tæller 80.722 indbyggere
1932-1939	Åboulevarden anlægges
1933-1941	Hans Peder Christensen bliver borgmester
1940	Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ringgaderne
1941	Aarhus Rådhus står færdigt
1942-1945	Einar Stecher Christensen borgmester
1945-1958	Svend Unmack Larsen bliver borgmester

År 1950-1999

År	Begivenhed
1954	6-dages løbene kommer til Aarhus
1955	Kryptkirken genopdages
1955	AGF bliver danske mestre i fodbold for første gang
1958-1971	Bernhardt Jensen borgmester
1965	Den første Festuge i Aarhus
1970	Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ydre Ringvej
1971-1981	Orla Hyllested borgmester i Aarhus
1982	Thorkild Simonsen bliver borgmester
1982	Musikhuset indvies
1993	Åboulevarden lukkes for biltrafik
1995	Scandinavien Congress Center åbnes
1997	Flemming Knudsen bliver borgmester, da Thorkild Simonsen bliver indenrigsminister

Fra år 2000

År	Begivenhed
2002	Louise Gade bliver borgmester.
2006	Nicolai Wammen bliver borgmester
2011	Jacob Bundsgaard Johansen bliver borgmester