Aarhus Stift

Fra AarhusWiki
Kort over Aarhus Stift 2018.

Aarhus Stift er en betegnelse for det store administrative, kirkelige distrikt, der er lokaliseret omkring Aarhus. Det er ledet af en biskop og er underopdelt i provstier og sogne.

Aarhus Stift har i dag kontorer på Dalgas Avenue 46 i Aarhus, men tidligere har bispeembedet haft hovedsæde på forskellige bispegårde i byen.

Biskoppen for Aarhus Stift har siden 2015 været Henrik Wigh-Poulsen.

Stift, provsti og sogne

Et stift blev tidligere kaldt et bispedømme, og er det lokale område for biskoppens og stiftsøvrighedens funktioner. I hvert stift findes en domkirke, hvor biskoppen er den ledende præst. Biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden stiftsøvrigheden for folkekirken i stiftet.

Aarhus er et af de 10 folkekirkelige stifter i Danmark, og stiftamtmanden i Aarhus Stift er samtidig (vice)direktøren for statsforvaltningen.

Aarhus Stift strækker sig fra Horsens i syd til Silkeborg i vest og Hobro i nord, og det omfatter i dag 14 provstier. I hver provsti er der en sognepræst valgt til provst. Provsten er den nærmeste tilsynsførende med de øvrige præster i provstiet.

De 14 provstier i Aarhus er inddelt i 336 sogne, hvor der er ansat cirka 330 præster.

Under Aarhus Stift hører:

Se mere om sognene i provstierne ved at følge linksene oven for eller se mere under sogne i Aarhus Kommune.

Biskopper i Aarhus

Aarhus er den ene af tre danske byer, som havde en biskop med ved et stort kirkemøde i Ingelheim i Tyskland i år 948. Den første biskop i Aarhus hed Reginbrand, og han blev bispeviet omkring 948. I 988 blev bispesædet nedlagt, men blev genoprettet i 1070, hvor byggeriet af byens første Domkirke, Skt. Nicolai Kirke, begyndte.

Biskoppen er ledende præst ved domkirken og den øverste gejstlige myndighed i Aarhus Stift valgt af menighedsrådsmedlemmer og valgmenighedsbestyrelser. I dag er biskoppens opgaver at ansætte, ordinere og føre tilsyn med stiftets præster samt at at deltage ved kirkeindvielser.

Biskopper før Reformationen

Biskopper efter Reformationen

Stiftamtmænd i Aarhus

Efter enevældens indførelse udnævntes en amtmand i hvert stift til også at være stiftsbefalingsmand, der fra midten af 1700-tallet kaldtes stiftamtmænd. Som regel var det den amtmand, der boede i stiftsbyen, der blev stiftamtmand. Stiftamtmænd og amtmænd var kongens og centraladministrationens lokale repræsentanter.

Stiftamtmanden og biskoppen udgjorde tilsammen stiftsøvrigheden for folkekirken, som forvaltede kirkens økonomiske anliggender i stiftet. Stiftamtmanden havde det overordnede tilsyn med stiftets amtmænd.

Indtil 1793 havde stiftamtmanden desuden tilsynet med købstædernes forvaltning, som herefter overgik det til de almindelige amtmænd.

Stiftamtmænd og amtmænd stod i direkte korrespondance med regeringen og skulle som kongens eller regeringens lokale repræsentanter drage omsorg for, at alle kongelige forordninger og bestemmelser blev bragt til den stedlige befolknings kendskab.

Efter kommunalreformen i 2007 er det statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder.

Stiftamtmænd i Aarhus

Se også bispegårde

Litteratur og kilder

  • J. Hoffmeyer: Blade af Aarhus Bys Historie. Første Halvbind. 1904
  • Jens Clausen et al.: Aarhus Gennem Tiderne, I-IV. 1939
  • Jørgen Bloch: Stiftamtmænd og Amtmænd i Kongeriget Danmark og Island 1660-1848. 1895
  • Palle Rosenkrantz: Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935, Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Stift&oldid=74947"