Erhverv Aarhus

Fra AarhusWiki
ErhvervAarhus.jpg

Erhverv Aarhus er en erhvervsorganisation, der arbejder for et attraktivt erhvervsklima i Aarhus.

Foreningen blev stiftet den 2. oktober 1862 under navnet Aarhus Handelsforening. Siden har foreningen også heddet Aarhus Handelsstandsforening (fra 1942), Aarhus Handelsstands- og Industriforening (fra 1979) og fra 2000 det nuværende navn: Erhverv Aarhus.

Erhverv Aarhus er en uafhængig, privatdrevet forening med erhvervspolitisk interessevaretagelse og et stærkt netværk mellem medlemsvirksomhederne. Foreningens formål er i dag: "At være en uafhængig interesse- og netværksorganisation og dialogpartner om udviklingen inden for erhverv, kultur og uddannelse i Aarhusregionen".

Foreningen skal ikke forveksles med Aarhus Handelsforening af 1887, der var detailhandlernes forening.

Optakt til foreningens stiftelse

Forud for stiftelsen af handelsforeningen i 1862 var gået en turbulent periode med hårde tider – ikke bare for byens handelsstand, men for hele landets befolkning. Første del af 1800-tallet havde været en sparsommelighedens periode, præget af de besværlige og trange kår, som fulgte efter Napoleonskrigene med bombardementet af København i 1807, statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge i 1814.

Krig og korn

Et konkret eksempel på, hvordan begivenhederne i starten af 1800-tallet påvirkede de aarhusianske købmænd, ser man i korneksporten. Den vigtigste eksportvare fra Aarhus havde i århundrede været kornprodukter, og Norge var indtil Napoleonskrigene den største aftager af kornet. Med tabet af Norge blev den før så lette afsætning af kornprodukterne nu besværliggjort. Samme år indførte England en høj told på korn for at beskytte deres eget marked, hvilket ikke hjalp på situationen for de aarhusianske købmænd.

Til sammen var begivenhederne i starten 1800-tallet et stort tilbageslag for det aarhusianske handelsliv, og flere aarhusianske købmænd gik fallit. Det var endnu mange år før velfærdssamfundet, som vi kender det i dag, blev etableret, så alle samfundslag måtte være deres egen lykkes smed. For købmændenes vedkommende gjaldt det de første år om at holde omsætningen lille og udgifterne små.

Alsidige købmænd

Initiativet vandt dog frem, og eksempelvis havde købmand M.G. Bech fra sin store købmandsgård i Badstuegade god succes med at eksportere benmel til England, hvor det blev benyttet som gødning, lige som han fik opbygget en kradsuldsforretning. Bech var nogle årtier senere blandt stifterne af handelsforeningen. Ligesom Bech tjente de fleste byens købmænd også deres levebrød gennem andre forretninger end blot købmandshandel. Fra Vestergade 11 tjente købmand Hartvig Rée gode penge på et sukkerraffinaderi, mens købmændene Harboe Meulengracht og Jens Peter Hammershøj drev sæl- og hvalfangst ved de grønlandske kyster og brugte spækket til at lave tran til belysning. Andre købmand drev også brændevinsbrænderi, avlsbrug, rederivirksomhed eller andet. Eksemplerne viser, at fælles for de fleste handelsfolk i første halvdel af 1800-tallet var, at alle æg sjældent blev lagt i en kurv.

Indflydelse i købstaden

Kysthavnen under anlæggelse – her illustreret efter kunstnerens barndomsminder fra 1840’erne, med den ledende ingeniør P.A. Freund yderst til højre. Skolebakken er endnu ikke anlagt, og de ejendomme, der ses på billedet, er bagsiden af Mejlgade. Akvarel af Frederik Visby, Den Gamle By, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.

Det var blandt handelsstanden, at man fandt byens mest indflydelsesrige borgere. Med deres købmandsgårde var de med til at forme byens fysiske udtryk, ligesom de også var med til at sætte den politiske dagsorden i byen med flere pladser blandt de eligerede borgere og senere i borgerrepræsentationen. Den indflydelse gjorde sig også gældende, når det kom til havnen.

Der havde været havn ved Aarhus i form af anløbspladser langs åens bredder i hundredvis af år, men havnen var lille og lå inde i åen. Selvom der var færre handelsskibe, end der havde været 100 år før, var skibene blevet større, og de første dampskibe havde også set dagens lys. De største skibe kunne ikke gå ind i åhavnen og måtte derfor ligge på reden og blive betjent med pramme. Aarhus var derfor ikke en attraktiv havn for udenbys handlende.

Selvom handelsstanden endnu ikke var officielt organiseret, var de aarhusianske købmænd ikke sene til at bruge deres indflydelse til at presse på for bedre forhold. Fra midten af 1840’erne til 1861 skete der derfor store forandringer, da kysthavnen blev anlagt med havnebassiner, moler, pakhuse og nye og moderne anlægspladser til blandt andet dampskibe og store sejlskibe. Den nye havns betydning for byens udvikling og handelsstandens opblomstring er svær at overvurdere.

Samtidig ophævede englænderne i 1846 den høje told på korn, og i 1848 blev den første direkte dampforbindelse mellem Aarhus og England oprettet. Krigene mod Tyskland i 1848-50 og igen i 1864 var med til at styrke handelsforholdet til England, som blev så vigtigt for storkøbmænd som Hans Broge og svigersønnen Otto Mønsted, der grundlagde OMA og blev verdens største margarineproducent.

Byens fremmeste mænd

Med grundloven i 1849 var foreningsfriheden blevet sikret, og med næringsloven i 1857 blev købstædernes privilegier samt håndværkerlavene afskaffet. Overalt i landet begyndte foreninger af alle slags at blive dannet, og i Aarhus kunne handelsstanden også se fordele ved en bedre organisering. Sammen stod man stærkere, og det blev tydeligt, at man i forening kunne skabe bedre vilkår for købmandsstanden som helhed. Specielt i arbejdet omkring etableringen af kysthavnen, men også ved jernbanelinjen mellem Aarhus og Randers i 1862, var byens købmand blandt de fremmeste fortalere. I 1861 blev Aarhus Købmænds Hjælpekasse etableret, og allerede året efter var der stiftende generalforsamling for Aarhus Handelsforening. Hjælpekassen fortsatte med at eksistere uafhængigt af handelsforeningen, og de to havde som sådan ikke noget med hinanden at gøre ud over et medlemssammenfald.

Både byen og handelsstanden var på vej ind i en rivende udvikling, da der i oktober 1862 blev afholdt stiftende møde i Aarhus Handelsforening. Hjulpet godt på vej af industrialisering og urbanisering var det i høj grad handelsstandens fortjeneste, at Aarhus i sidste halvdel af i 1800-tallet eksploderede i vækst.

De første kampe for foreningen

Aarhus Handelsforening – nuværende Erhverv Aarhus’ – første bestyrelse fra 1862. På billedet ses formanden J.M. Mørk, samt Emil Secher, F.W. Høyer, Marcus G. Bech, N.C. Kaas og mægler M. Friis. Bragt i Aarhus Handelsforening 1862-1937, Aarhus Stiftsbogtrykkeri, 1937.

Den 2. oktober 1862 var Aarhus Handelsforening en realitet, og de næste 160 år kom foreningen til at sætte et solidt præg på byens udvikling. 86 af byens handelsdrivende – heriblandt flere af byens førende borgere – var gået sammen om at underskrive foreningens vedtægter, hvor foreningens hovedformål var at virke A) til handelens fremme og opkomst i Aarhus, som B) til sikring af foreningens medlemmer og i almindelighed den indenbys handelsstands rettigheder. ” Enhver med borgerbrev, handelsberettiget samt mægler i byen”, kunne melde sig ind i foreningen.

Aarhus Handelsforenings første formand var købmand Johannes Magnus Mørk (1827-1889). J.M. Mørk var blot 35 år gammel, men kunne allerede skrive formand for Borgerrepræsentationen (datidens byråd) på CV’et, ligesom han både havde drevet et handelshus fra Vestergade, kulimport og haft et korntørringsanlæg. Mørk forlod dog posten som formand efter blot to år, da hans offentlige hverv i blandt andet Folketinget tog al hans tid. I foreningen første bestyrelse sad, ud over Mørk, også købmændene N. Baadsgaard, Emil Secher, F.W. Høyer, Marcus G. Bech, N.C. Kaas og mægler M. Friis. Det blev den stille manufakturhandler Emil Secher, der helst holdt sig ude af offentlighedens søgelys, som blev foreningens anden formand.

De første sager

Den nye formand, Secher, interesserede sig især for skolegang og var også medlem af Aarhus Bys Skolekommission. Derfor var det naturligt, at den generalforsamling, hvor han blev valgt som formand, også blev første gang, at man diskuterede at oprette en handelsskole. Undervisningen skulle foregå i aftentimerne, da eleverne fortsat skulle arbejde. Opbakningen var god, og den 8. marts 1865 kunne 36 elever tage plads på skolebænken til første undervisningstime. Skolen tilbød undervisning i dansk, skrivning, regning, tysk, engelsk og ”udarbejdelse”. Skolen eksisterer i dag med over 3.200 elever under navnet Aarhus Business College.

I 1865 blev det også besluttet at skyde 1.500 rigsdaler i en kommende børsbygning mod, at foreningen fik evig ret til afbenyttelse af børsens lokaler. Børsbygningen blev indviet i november det følgende år på området, hvor Dokk1 ligger i dag. Handelen foregik under ledelse af en noteringsleder, og Handelsforeningens medlemmer kunne byde på værdipapirer efter samme princip som på en auktion. I bygningen var der også mulighed for at læse nyhedstelegrammer, som børsen formidlede fra Ritzaus Bureau, idet blandt andet politiske begivenheder kunne påvirke markedspriserne. Derudover kunne der læses opslag om kommende børsnoteringer, selskabsstiftelser og lignende. En del almindelige borgere viste også interesse for nyhedstelegrammerne især under krigen mellem Preussen og Frankrig i 1870. Det gav anledning til kritik, at folk uden for Handelsforeningens kreds kunne benytte denne service, som var særligt omkostningstung.

I 1883 blev Den jyske Handelsstands Centralforening dannet med Aarhus Handelsforening i spidsen som primus motor. På sigt kom de to foreninger også til at dele sekretær og kontor.

Fra kornkomité til smørkonger

De første år var det især handelen med korn, som fyldte i foreningens arbejde. Den ene af bestyrelsens to afdelinger blev da også omtalt som ”kornkomitéen”. Markedet vendte dog snart, og hjulpet godt på vej af blandt andre storkøbmanden Hans Broge og margarinekongen Otto Mønsted, blev smør hurtigt den største eksportvare. Kornkomitéen blev derfor opløst allerede i 1869 og i 1872 erstattet med en ”smørkomité”.

Varer – om det så var smør eller korn – skulle transporteres til Aarhus, før de kunne eksporteres videre fra havnen. Derfor var forbedret infrastruktur noget, der ganske ofte var på dagsordenen til foreningens møder. Handelsforeningen blev stiftet samme år, som jernbanen kom til byen, og her havde især Mørk haft stor indflydelse på, at Aarhus ikke bare blev et sidespor til den jyske længdebane. Oprindeligt skulle hovedbanegården have ligget i Brabrand, hvorfra der skulle gå en stikbane ind til Aarhus. I første omgang gik jernbanen blot til Randers, men i 1868 blev banen udvidet ned til Fredericia, og derfra kunne man sende varer sydpå ned til det tyske jernbanenet. Lokalt gjorde foreningen - med Hans Broge som drivkraft - meget for etableringen af Odderbanen, Hammelbanen og Grenåbanen. Der blev nedsat baneudvalg samt en komité til fremmelse af salg af aktier i banerne, ligesom foreningen gav årlige beløb til drift af baner.

Et andet eksempel på handelsforeningens arbejde for infrastrukturen ses i 1891. Her rettede foreningen henvendelse til byrådet angående Sletterhage Fyr, som - det mente foreningen - ikke gav tilstrækkelig vejledning for søfarten. Foreningen ønskede, at byrådet skulle hjælpe med at få etableret et kraftigere lyssignal og dermed skabe mere sikre forhold for skibsfarten til og fra Aarhus.

Med en havn, der sjældent isede til og et efterhånden godt forgrenet jernbanenet, havde Aarhus særdeles gode handelsmuligheder, og i løbet af sidste halvdel af 1800-tallet blev flere af 1900-tallets toneangivende virksomheder som eksempelvis Frichs, OMA, KFK (Korn- og Foderstof Kompagniet) og Aarhus Oliefabrik stiftet i Aarhus.

Broge gav brok i bestyrelsen

Storkøbmanden Hans Broge fotograferet ca. 1890, fotograf Hansen og Weller, Den Gamle Bys billedsamling.

Hans Broge gik først ind i bestyrelsen i 1871. Det var ikke, fordi han ikke havde været aktiv i foreningen inden da – tværtimod havde han ganske ofte mange og vigtige punkter på dagsordnerne til generalforsamlingerne. Da han endelig gik ind i bestyrelsen, stoppede hele tre af bestyrelsens andre medlemmer, og på den efterfølgende generalforsamling trak også formanden M.R. Koppel og foreningens sekretær Wistoft sig begge. I referatet fra generalforsamlingen kan man slutteligt læse: ”Formanden ønskede at fratræde Bestyrelsen, som Følge af de ved Generalforsamlingen af Hr. Broge gjorte Udtalelser”. Broge var en gudsbenådet købmand, men han var egenrådig, ihærdig, og hans foragt for omsvøb og nølen bragte ham ofte på kant med foreningens andre medlemmer. Koppel blev overtalt til at fortsætte som formand lidt endnu, men efter kort tid trak han sig helt fra foreningen, og Broge overtog formandsposten.

Betydningsfulde formænd

Op til 1900-tallet sad en ren perlerække af betydningsfulde aarhusborgere på formandsposten. Da Broge trak sig fra formandsposten i 1880, blev den overtaget af Otto Langballe, der kom fra den indflydelsesrige Langballe-slægt, som blandt andet drev et stort teglværk ved Vesterbro Torv – heraf kommer gadenavnet Teglværksgade. Langballe blev i 1889 efterfulgt af Otto Mønsted, der i 1893 efterfulgtes af konsul Wulff. Wulff havde i 1871 været med til at stifte Aarhus Palmekærnefabrik, der senere skiftede navn til Aarhus Oliefabrik. Derudover havde en driftig handel med kul, råjern, skifer og ikke mindst petroleum, ligesom han var med til at stifte Det danske Petroleums-Aktieselskab. Wulff efterfulgtes på formandsposten af grosserer Joh. Baune, der havde indledt sin karriere som ansat ved Mønsted, men senere startede sin egen forretning med landbrugsgrovvarer. Derudover var Baune god til det med bestyrelses- og formandsposten og var medlem af et væld af forskellige bestyrelser som Korn- og Foderstof Kompagniet, Jydsk-Engelsk Dampskibsselskab, Aarhus Telefonselskab og ikke mindst Aarhus Byråd. Næste mand på formandsposten i handelsforeningen blev i 1899 bankdirektør og etatsråd Fr. Nørgaard, der som blot 27-årig var blevet direktør for Aarhuus Privatbank og derudover også sad i byrådet.

Indsatser i det 20. århundrede

En hård start

I starten af det 20. århundrede gjorde Aarhus Handelsforening sig blandt andet bemærket i forhold til indsatsen med den store landsudstilling, der blev afholdt i Aarhus i 1909. Tanken var oprindeligt blevet rejst i 1900 af håndværkerforeningens formand, J.M.C. Larsen, men handelsforeningens bestyrelsesmedlem, urgrosserer Chr. Filtenborg, blev hurtigt en af landsudstillingens ivrigste fortalere. Foreningens medlemmer stod da også for størstedelen af garantikapitalen på 300.000 kr., der - sammen med et tilsvarende statsligt tilskud samt et kommunalt på halvdelen - var med til at tegne landsudstillingens økonomiske basis.

Landsudstillingen blev dog ikke den økonomiske succes, som man havde håbet på, og da foreningens formand, Viggo L. Rahr, i 1910 blev erklæret konkurs og sigtet for omfattende bedrageri, røg foreningen ud i en mindre krise. Ikke lang tid efter brød 1. verdenskrig ud. Selvom Danmark ikke var direkte involveret i krigen, kom den til at få konsekvenser for handelsstanden. Handel med store dele af udlandet var – især i starten – besværliggjort. Samtidig var der også nogle, der kom til at tjene gode penge på krigen – her i blandt de såkaldte gullaschbaroner, der tjente mange penge på at sælge tvivlsom konserves til den tyske front. Værre blev det i årene umiddelbart efter krigen, hvor banksammenbrud, svingende valutakurser, arbejdsløshed og strejker kom til at præge første halvdel af 1920’erne.

Navneskifte og nye vedtægter

Aarhus Handelsforening skiftede i 1942 officielt navn til Aarhus Handelsstandsforening. Navneskiftet havde været meget længe undervejs, og de fleste af landets andre handelsforeninger havde allerede taget navneskiftet til handelsstandsforening. Allerede i 1930 havde man i Aarhus Handelsforenings love optaget, at navnet Aarhus Handelsstandsforening også kunne benyttes.

Få år efter det officielle navneskifte var foretaget, skulle foreningen forholde sig til endnu et. Nemlig da byrådet i 1949 besluttede at skifte stavemåden af Aarhus til Århus. Foreningen agiterede stærkt for at beholde den gamle stavemåde, da man frygtede, at det for udlandet ukendte Å ville gå ud over handlen.

Foreningens navn var ikke det eneste, der ændrede sig i første halvdel af 1900-tallet. Også foreningens vedtægter blev moderniseret, så de kom til at lyde:

a) ”at virke til fremme af handel, skibsfart, industri og dermed forbundne erhverv, såvel i almindelighed som særlig for Aarhus by, samt at varetage medlemmernes interesseret og rettigheder;

b) at give unge mennesker af handelsstanden adgang til teoretisk købmandsuddannelse gennem opretholdelsen af en god handelsskole.”

De nye vedtægter kom til at betyde en udvidelse af foreningens arbejdsområde. Derudover blev der også gennemført betydelige lempelser i forhold til medlemskrav, så ansøgere nu kunne være ”enhver handlende og fabrikant, som har næringsadkomst i Aarhus og nærmeste omegn, direktører, herværende dampskibsredere, bank- og sparekassebestyrere, beskikkede mæglere og vejere, apotekere samt forretningsførere med lovlig anmeldt prokura. Optagelse finder sted, når bestyrelsens flertal stemmer derfor.” Selv hvis førnævnte krav ikke blev opfyldt, kunne bestyrelsen enstemmigt vælge at optage andre. Modsat tidligere kunne bestyrelsen dog også afvise medlemmer.

En vigtig del af handelsstandsforeningens arbejde var at anbefale sine medlemmer tildeling af valuta ved Provinshandelskammeret. Uden en sådan anbefaling var det svært for de handlende at gøre forretning med udlandet. Ved anbefalingerne skulle foreningen tage stilling til det ansøgende firmas branche, historie, økonomiske formåen osv.

Den primære kommunikation mellem foreningen og dens medlemmer var gennem møder, cirkulæreskrivelser og bladet Handels-Nyt. De årlige generalforsamlinger blev ofte afholdt på byens fineste etablissementer som Hotel Royal eller Hotel Regina i Reginakomplekset.

Med bil og fly

Lige fra foreningens stiftelse i 1862 har infrastrukturen været et hjertebarn for foreningen. Under og umiddelbart efter 2. verdenskrig behandlede foreningen forskellige ansøgninger om tilladelse til udrejse til udlandet og købstilladelse af biler, der først i 1957 blev helt frit tilgængelige efter besættelsestidens rationering. Foreningen så hurtigt en fordel i at skaffe flere biler og bedre forhold til dem i Aarhus. Flere biler var lig med flere kunder. Der blev derfor nedsat et parkeringsudvalg i 1959 for forbedre parkeringsmuligheder i byen. Udvalget arbejdede for at øge parkeringspladsernes antal – blandt andet ved at komme med konkrete forslag til byrådet om placering og etablering af nye parkeringspladser.

Foreningen lagde også mange kræfter i arbejdet med at få en lufthavn til Aarhus. Allerede i foreningens jubilæumsskrift i 1937 kunne man læse: ”Aarhus kan ikke lade sig distancere paa dette Punkt” med henvisning til, at Aarhus burde få en luftrute med direkte forbindelser til udlandet. I 1945 agiterede formand Kai Blicher for anlæggelsen af en lufthavn ved Egå, og mange år senere var det formand og direktør for Pressalit, Mogens Boyter, der kæmpede for sagen. Som bekendt blev disse planer aldrig ført ud i livet.

Uvurderligt skolearbejde

Foreningen fortsatte i 1900-tallet det arbejde indenfor uddannelse, som var påbegyndt helt tilbage i 1865, da foreningen oprettede en aftenskole for handels- og kontorlærlinge. I 1905 gik foreningen sammen med Den jyske Handelsstands Centralforening om at danne Den Jydske Handelshøjskole. Tilslutning til aftenskolen var så stor, at undervisningen måtte finde sted på fire forskellige skoler i byen, og skolevæsenet til sidst ikke kunne finde lokaler nok. Konsekvensen blev, at foreningen i 1962 kunne indvie sin egen bygning, den tidligere Christiansgades Skole, som foreningen havde købt for en million kr. Skolen, der nu bare hed Aarhus Handelsskole, var ejet af foreningen i modsætning til Den Jydske Handelshøjskole, der i mellemtiden var blevet delt i Aarhus Handelshøjskole og Aarhus Købmandsskole, der var selvejende. Bestyrelsen i Købmandsskolen var dog alle udpeget af handelsstandsforeningen, mens det samme gjorde sig gældende for halvdelen af bestyrelsen for Handelshøjskolen. Sidenhen fusionerede handelsskolen og købmandsskolen, og denne kender vi i dag som Aarhus Business College, mens handelshøjskolen i dag er en del af Aarhus Universitet. Foreningens arbejde indenfor uddannelse har dermed været med til at forme hele landets handelsstand igennem generationer.

Kongrescenter og lukkelov

Af andre sager, som foreningen var involveret i igennem 1900-tallet, kan nævnes overdækningen af banegraven, et forslag, som for nyligt atter har været oppe at vende. Allerede tilbage i 1962 kæmpede foreningen med formand, konsul Sigurd Warrer, i spidsen for en overdækning af banegraven. I 1970’erne og 1980’erne stod en kongressal med plads til store internationale møder også højt på foreningens ønskeseddel. Dette ønske blev indfriet da Scandinavian Congress Center blev indviet i 1995. En liberalisering af lukkeloven var også på foreningens arbejdsprogram. Da foreningen, som i 1979 havde skiftet navn til Aarhus Handelsstands- og Industriforening, i 1987 kunne fejre 125-års jubilæum, blev det blandt andet fejret ved, at byens butikker fik lov til at holde åbent til kl. 17. én lørdag. Den normale lukketid var dengang kl. 12 på lørdage.

I år 2000 skiftede foreningen atter navn; denne gang til det nuværende Erhverv Aarhus. Foreningens formål er i dag: At være en uafhængig interesse- og netværksorganisation og dialogpartner om udviklingen inden for erhverv, kultur og uddannelse i Aarhusregionen.

Stiftende medlemmer

De 86 købmand, der underskrev til det stiftende møde den 2. oktober 1862 var:

Forpersoner gennem tiden

Bestyrelsen for Aarhus Handelsstandsforening fotograferet i forbindelse med foreningens 100 års jubilæum i 1962. Fotograf Jørn Timm, 1962, Aarhus Stadsarkiv.

Kilder og litteratur

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Se arkivalier omhandlende Erhverv Aarhus

  • Aarhus Handelsforening 1862-1912 - et mindeskrift, udgivet af Aarhus Handelsforening, P. Holm, 1912
  • Aarhus Handelsforening (Aarhus Handelsforening) 1862-1937, Aarhuus Stiftsbogtrykkerie, 1937
  • Aarhus Handelsstandsforening 1937-1962, Vagn Dybdahl, Erhvervshistorisk Årbog 1961-1962, Universitetsforlaget i Aarhus.
  • Fra åhavn til kysthavn - Århus havns historie til 1914, Århus Byhistoriske Udvalg, 1990.
  • Jens Clausen et al.: Aarhus gennem Tiderne, bind I-IV, 1939-1941
  • Erhverv Aarhus, https://erhvervaarhus.dk/om-os/
  • Århus Stiftstidende 30. september 1962, s. 6.
  • AarhusArkivet.dk, Preben Rasmussens udklipssamling, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000405944
  • Aarhus Handelsstandsforenings arkiv i Rigsarkivet
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Erhverv_Aarhus&oldid=94304"