Christian Albert Bünger (1798-1884)

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Christian Albert Büngers og Jacobine Büngers gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

Christian Albert Bünger (født den 11. juni 1798 i Odense, død i 1884) var købmand og ligningsmand i Aarhus.

Bünger blev gift den 24. november 1830 med Jacobine Bünger (1811-1885) f. Schmidt (1811-1885), datter af købmand Peder Larsen Schmidt og Dorothea Sophie Schmidt.

Christian Albert Bünger var født i Odense. Han erhvervede i 1827 borgerskab som købmand, og blev i 1831 udnævnt til at sidde i en ’Sundheds-Commitee’, der oprettedes i anledning af den truende asiatiske kolera, som dog aldrig fik tag i Danmark. Han blev valgt til tillidshverv som skatteligningsmand og kirkeværge for Vor Frue Kirke. Han var på udkik efter mere plads og erhvervede i 1830 ejendommen Vesterport 5. Han døde i 1884, men solgte i 1867 denne ejendom til værtshusholder Jens Madsen.

Handel ved Vesterport

I 1827 tog Albert borgerskab som købmand i Aarhus. Her startede han et firma med Frederik Clemens Döcker under navnet, "C. A. Bünger & Comp.", samme år. Det var en såkaldt varehandel hvor det solgte "Jern- og Staalvare, lakerede, pletterede og Galanterivare, som og et complet Assortiment bøhmiske og slebne Glasvare, fine Chrystal-Sager, hollandske Skriv- og Tegnepapirer, Tegneredskaber, Nürnbergervare m.m."

Kun tre år senere, i 1830, ophævede de deres fælles forretning, som Døcker herefter videreførte alene. Bünger overtog til gengæld sin svigerfars, Peder Larsen Schmidts, handel "i Gaarden No. 643. ved Vesterport", der i dag svarer til Vestergade 61. Her boede Bünger og familie også privat. I sin forretning solgte han:

”...større og mindre Jern Gryder, svenske Pander, Pandeblade, Grimetøiler, Kaffemøller, Tavler, store og smaae Speile, alle Sorter Søm, Sinker, Skjæreknive, Uldsare, Ambolte, Spærhager, Skov- og Langtømmersauge, alle Sorte engelske saavel som Tydske Saugeblade, Staaltraad, Laase, Hængsler, sax- brille- og svensk- Staal, Stang-Jern, med mange flere Issenvarer; større og mindre Slibestene, Tømmer, Brædder, fiint og grov Salt, Tjære, Bergensfisk, Skrivpapiir Fajance- og Colonialvarer til muligste billigste Priser...”

Denne forretning drev han frem til 1869, hvor han overdrog den til Christen Pedersen og F. D. Matzen, som begge havde arbejdet i hans forretning i flere år. Året efter solgte Bünger på en auktion i sin gård på Vestergade: ”3 Plove, en Harve, et Sæt Høstleirer, Korntønder, en stor Balance med Tilhørende Kornvægte, et Sengested, en Vogn-Kulkasse, Bismer, en halvlukket Vogn m.m. som Appendix sælges nogle Aarbejdsvogne samt efter Udlæg en Fjedervogn med 3 Agestole.”

Bünger havde dyr, køer og heste i hvert fald. Han averterede i avisen efter en røgter til køerne, samme sted havde han få år tidligere efterlyst en af køerne, der var bortgået. Ligesom han efterlyste bortklippede hestehaler: ”Den som kan give mig Oplysning om hvem, der i afvigte Løverdag den 12 ds. afskar Hestehaler af indstaldede Heste i min Stald loves en god Douceur. Ch. A. Bünger.”

Koleraen

I 1831 dukkede koleraen op i Rusland og i Hamborg og i de følgende årtier i de Skandinaviske lande. Danmark skulle gå fri indtil 1850, og Aarhus indtil smitten kom til byen fra København i 1853, hvor 213 døde i de to måneder epidemien rasede. Og igen i 1859 med 53 døde.

Men man frygtede det værste i 1831, så Aarhus tog sine forholdsregler og med Bünger i forreste linie: ”Der nedsættes en "Sundheds-Committee" for et tage Foranstaltninger, hvis der skulde komme Kolera. Den bestaar af Borgmester Fleischer, Raadmand Engelsted, Stiftsfysikus Dr. Willemoes, Oberst Høegh-Guldberg, Købmand Bünger og Mægler Thomsen. "Jægergaarden" er bleven bestemt til Lazareth i paakommende Ulykkestilfælde, og langs med Søekysten er der beordret den strængeste Aarvaagenhed"

Under epidemien i 1853 kom Büngers søn, Joachim Christian Bünger, som kommende læge tæt på, idet han ydede en væsentlig indsats i hjælpearbejdet. Efter han blev færdiguddannet nedsatte han sig som praktiserende læge i Aarhus, hvor han boede i sin fars gård.

50-års dagen

På 50 års dagen for åbningen af Büngers og Døckers købmandsforretning, blev det bemærket i Aarhus Stiftstidende, men Bünger var, da det også var hans 79-års fødselsdag, taget på Himmelbjerget sammen med sin hustru for at fejre dagen. Avisen skrev:

"Imorgen er det 50 Aar siden at vor agtede Medborger Købmand C. A. Bünger i Forening med nu afdøde Agent F. C. Døcker under Firma "C. A. Bünger & Co." aabnede en Købmandsforretning (Korte-Varehandel, som den dengang kaldtes) her i Byen. Hr. Bünger, der desværre i de senere Aar har været for svag af Helbred til at kunne drive Forretningen, har i sin Virksomhed skaffet sig en stor kreds af Forretningsvenner og andre Venner, der med Glæde ville erfare at Jubilarens Helbred i den sidste Tid er saa vidt fremskredet, at han endog tilbringer Jubilæumsdagen i Morgen - tillige hans 79aarige Fødselsdag - paa Himmelbjerget sammen med sin Hustru."

Familie

I 1880 kunne Christian Albert Bünger og Jacobine Bünger fejre guldbryllup. Avisen annoncerede begivenheden med følgende tekst:

”Bünger og Hustru - Jacobine f. Schmidt fejrer deres Guldbryllup. Bünger født 11 Juni 1798 i Odense, har over 53 Aar tilhørt vor Bys agtede Borgerskab, - Fruen født 17. Maj 1811 tilhører en af vor Bys ældste, ansete Slægter... I alle Gader alm. Flagning... Handelsforeningen her tolkede sine bedste Ønsker ved Formanden Otto Langballe. Guldbrudeparret har skænket 100 Kr. til Aarhus Kjøbmænds Hjælpekasse og 100 Kr. til Velgørenhedselskabet.”

Udover at deres ene søn blev en succesfuld læge, klarede deres satter, Dorthea Sophie Bünger (1847-1906), at blive godt gift med overretssagfører og byrådsmedlem Christian Ludvig Kier (1839-1934).

Stort ligfølge ved hans begravelse

Da Christian Albert Bünger døde i 1884 kunne man læse følgende i Aarhus Stiftstidende:

”C. A. Bünger hørte til vor Bys gamle ansete Slægter. 86 Aar gammel. Født 1798 i Odense, men allerede for 57 Aar siden Borger i vor By som Købmand. 1830 gift med Jacobine Schmidt. 21-10 Bisættelse fra Frue Kirke, hvis Kirkeværge den Afdøde i mange Aar har været. Kisten bares ud af den Afdødes igjennem hans lange Livsbane talrige Handelskommiser, der nu ere Medborgere her og andetsteds. Ligfølget til Kirkegaarden var det største, som i mange Tider er seet her.”

Han blev begravet på den nu nedlagte Søndre Kirkegård, der lå, hvor Rådhusparken ligger i dag. Hans gravsten, som han deler med sin hustru, er bevaret i den sydlige ende af parken.

Litteratur og kilder