Aarhus Børs
Aarhus Børs (el. Børsbygningen) blev indviet d. 8. november 1866 på stedet, hvor Dokk1 i dag ligger. Børsbygningen, der var grundmuret og tækket med skifer, lå på adressen Havnegade 52. Bygningen blev nedrevet i 1957 for at gøre plads til en ny "søbanegård".
Byens vækst og handel
Opførelsen af børsen var et resultat af Aarhus’ vækst i 1800-tallets sidste halvdel, hvor befolkningstallet mere end femdobledes fra 9.000 i 1855 til 50.000 i 1900. Havnen blev udbygget som kysthavn i 1840’erne, jernbanen kom til byen i 1862 og fik forbindelse til kysthavnen via en svingbro over den gamle åhavn, og industrien voksede.
Området, hvor Europaplads i dag er anlagt, forandrede sig fra at være et perifert område af byen til at blive centrum for en strøm af varer. Kornhandler Oluf Galthen Bech mente derfor, at stedet var velegnet til en børs, hvor varer og værdipapirer kunne handles. Bech havde været i England og set, hvordan kornbørsene fungerede derovre, og nu ville han gerne implementere systemet i Aarhus. Han gik sammen med byens øvrige købmænd gennem Aarhus Handelsforening og fik opført en børsbygning, som under stor festivitas blev indviet 8. november 1866. Foreningen skød 1.500 rigsdaler i anlæggelsen af den nye børs mod ret til evig benyttelse af børsens lokaler.
Børsens funktion 1866-1920
Ligesom Dokk1 i dag er en multifunktionel bygning, så rummede også børsbygningen mangeartede funktioner. I bygningen var der en børssal, en ventesal for rejsende, et pakhuslokale, en vejerbod til at foretage vejning af varer, et administrationskontor for havnen og en restaurant. Fra starten i 1866 kunne lokale virksomheder notere deres aktier, og det gjorde i de følgende årtier bl.a. Aarhuus Privatbank, Odderbanen, Jydsk Telefon, Aarhus Elektriske Sporvej og Ceres.
Handlen foregik mandag-fredag under ledelse af en noteringsleder; om vinteren kl. 16-17 og om sommeren kl. 17-18, hvor Handelsforeningens medlemmer kunne byde på værdipapirerne efter samme princip som på en auktion. Bygningen var dog åben alle ugens dage kl. 9-20, hvor der var mulighed for at læse nyhedstelegrammer, som børsen formidlede fra Ritzaus Bureau, idet bl.a. politiske begivenheder kunne påvirke markedspriserne. Derudover kunne der læses opslag om kommende børsnoteringer, selskabstiftelser og lignende. En del almindelige borgere viste også interesse for nyhedstelegrammerne især under krigen mellem Preussen og Frankrig i 1870. Det gav dog anledning til kritik, at folk uden for Handelsforeningens kreds kunne benytte denne service, som var særligt omkostningstung.
Driften løb dog flere gange ind i problemer. Allerede i 1880’erne var besøgstallet faldet, udgifterne til Ritzaus telegrammer pressede økonomien, og i en periode var børsen i realiteten lukket, idet lokalerne blev udlejet til andre formål. Blandt andet brugte DSB i en periode dele af bygningen som ekspeditionskontor for vognladningsgods ved havnen, og andre dele blev brugt til religiøse vækkelsesmøder. Først i 1896 kom der igen gang i børshandlen, men nu kun den første fredag i hver måned. Imidlertid omtalte Aarhus Stiftstidende allerede i 1907, at mange aarhusianere formentlig slet ikke var klar over, at der fandtes en børs i byen. Det vidner om, at børsens betydning formentlig atter var dalende, og ved Første Verdenskrigs udbrud i 1914 blev handlen da også igen indstillet for en periode.
Handlen blev genoptaget igen i 1916, men efter krigen gjorde ny lovgivning det dog vanskeligt at fortsætte børsdriften. I 1920 fik Handelsforeningen besked af Aarhus Politi om, at en fortsat drift i realiteten var ulovlig, da Handelsministeriet i henhold til den nye lov ikke havde givet tilladelse til at drive børs i Aarhus. Derfor blev børshandlen øjeblikkeligt indstillet.
Funktion efter 1920
Efter lukningen af Aarhus Børs i 1920 var der frem til 1928 løbende planer om at starte en ny børs inden for de nye rammer i loven. Planerne måtte dog opgives efter modstand fra Aarhuus Privatbank, idet udviklingen formentlig havde gjort grundlaget for en børs med rent lokale værdipapirer urealistisk. Børsbygningen blev siden anvendt af DSB, DFDS og Havnearbejdernes Fagforening.
I perioden 1929-1937 lå Havnens Varmestue ved vært H. Mikkelsen i bygningen. Varmestuen flyttede efterfølgende til Mindet.
Nedrivning
Allerede i 1953 forberedte Aarhus Havn planerne til nedrivning af børsbygningen. Som følge af, at Dampskibsbroen skulle udvides med 40 meter i bredden så man ingen anden udvej end at nedrive børsen sammen med DFDS' gamle pakhus. Moderniseringen af den gamle dampskibsbro skulle gøre det inderste bassin til en egentlig trafikhavn. Nedrivningen blev dog først aktuel nogle år senere.
I begyndelsen af 1957 blev børsbygningen revet ned for at gøre plads til Søbanegården, der var en færgeterminal med trinbræt ved Grenaabanen. Forinden var nedbrydningsarbejdet udbudt ved offentlig licitation. Det mest fordelagtige tilbud kom fra A. Skovfoged og P. Brøchner der ville give 1410 kr. for at rive børsbygningen ned og overtage materialerne. I alt indkom 10 tilbud.
Tidslinje, og eksempler på børsnoteringer
- 1866: Aarhus Børs indviet.
- 1872: Aarhuus Privatbank.
- 1872: Det Jydsk-Engelske Dampskibsselskab.
- 1896: Hads-Ning Herreders Jernbane (Odderbanen).
- 1896: Jydsk Telefon.
- 1896: Aarhus Bugtens Dampskibsselskab.
- 1903: Aarhus Elektriske Sporvej.
- 1907: Østjydske Bryggerier (Ceres).
- Ukendt år: Dampskibsselskabet Turisten.
- 1914-1916: Børshandlen indstillet.
- 1920: Den allersidste notering inden børsens lukning.
- 1920-1928: Planer om at genåbne børsen, men blev til sidst opgivet.
Litteratur og kilder
- Johansen, Erik Korr (red.): Fra Åhavn til kysthavn - Århus havns historie til 1914, Århus Byhistoriske Udvalg, 1990. Om børsen se s. 209-225. Find bogen på biblioteket.
- Sejrs Sedler
- Aarhus Stiftstidende. Licitationer. 16-12-1956.
- Aarhus Stiftstidende. Børsbygningen forsvinder senest 1. april. 10-01-1957.
- Aarhus Stiftstidende. Den gamle Børsbygning ved Aarhus Havn skal rives ned. 28-01-1953.
- John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 153
