10.894
redigeringer
SBC (diskussion | bidrag) |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
(22 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Kort over Aarhus og omegn 1823.jpg|450px|thumb|right|Kort over Aarhus og det inderste opland, militært kort fra 1823. Original på Det Kgl. Bibliotek.]] | |||
I dag er byen Aarhus langt større end de store og små bysamfund, der ligger uden for storbyen. Der bor rundt regnet 350.000 personer i [[Aarhus Kommune]] i dag. Lidt over 280.000 af dem bor i selve Aarhus. [[Lystrup]] er det største bysamfund uden for Aarhus med cirka 10.500 indbyggere. Men – sikkert til manges overraskelse – er der også i nærheden af 100 landsbyer inden for kommunegrænsen. | I dag er byen Aarhus langt større end de store og små bysamfund, der ligger uden for storbyen. Der bor rundt regnet 350.000 personer i [[Aarhus Kommune]] i dag. Lidt over 280.000 af dem bor i selve Aarhus. [[Lystrup]] er det største bysamfund uden for Aarhus med cirka 10.500 indbyggere. Men – sikkert til manges overraskelse – er der også i nærheden af 100 landsbyer inden for kommunegrænsen. | ||
Linje 13: | Linje 15: | ||
Går man så til syd for Aarhus, bliver billedet mere broget. De tætbeliggende godser [[Vilhelmsborg]], [[Constantinsborg]] og [[Marselisborg Gods|Marselisborg]] sugede store ressourcer til sig. Vekslende jordbundsforhold og store skove var også med til at give landsbyerne meget forskellige størrelser. Der var en stor landsby som [[Viby]] med 24 gårde og mellemstore som [[Mårslet]], [[Holme]], [[Malling]], [[Ingerslev]], [[Beder]] og [[Astrup]] med mellem 11 og 16 gårde. Men der var også mange små landsbyer, og der lå endda gårde helt uden for landsbyerne, især mod syd. | Går man så til syd for Aarhus, bliver billedet mere broget. De tætbeliggende godser [[Vilhelmsborg]], [[Constantinsborg]] og [[Marselisborg Gods|Marselisborg]] sugede store ressourcer til sig. Vekslende jordbundsforhold og store skove var også med til at give landsbyerne meget forskellige størrelser. Der var en stor landsby som [[Viby]] med 24 gårde og mellemstore som [[Mårslet]], [[Holme]], [[Malling]], [[Ingerslev]], [[Beder]] og [[Astrup]] med mellem 11 og 16 gårde. Men der var også mange små landsbyer, og der lå endda gårde helt uden for landsbyerne, især mod syd. | ||
=== Landsbyerne og godserne === | === Landsbyerne og godserne === | ||
Linje 27: | Linje 28: | ||
=== Købstad i dvale === | === Købstad i dvale === | ||
Aarhus lå midten af det store opland. Aarhus var en købstad, og det stillede krav til bønderne om, at de skulle drage til byens torv for at handle. Med mindre de solgte til deres godsejer, for så var de fri for det. Men mange varer kunne de trods alt kun få i købstaden. Krige og økonomisk stilstand havde fra slutningen af 1600-tallet holdt Aarhus nede, men i de første årtier af 1800-tallet begyndte det at gå den anden vej. | Aarhus lå midten af det store opland. [[Aarhus Købstad|Aarhus var en købstad]], og det stillede krav til bønderne om, at de skulle drage til byens torv for at handle. Med mindre de solgte til deres godsejer, for så var de fri for det. Men mange varer kunne de trods alt kun få i købstaden. Krige og økonomisk stilstand havde fra slutningen af 1600-tallet holdt Aarhus nede, men i de første årtier af 1800-tallet begyndte det at gå den anden vej. | ||
Og så gik det stærkt. Landboreformerne og fremgangen i verdenshandelen satte gang i landbruget, og i 1850 boede der 26.381 i den nuværende kommune. Samlet var der størst fremgang på landet, men købstaden var også begyndt at røre på sig og havde nu 7.886 indbyggere. | Og så gik det stærkt. Landboreformerne og fremgangen i verdenshandelen satte gang i landbruget, og i 1850 boede der 26.381 i den nuværende kommune. Samlet var der størst fremgang på landet, men købstaden var også begyndt at røre på sig og havde nu 7.886 indbyggere. | ||
Linje 43: | Linje 44: | ||
=== Folkestyrets fødsel === | === Folkestyrets fødsel === | ||
Demokrati i vores forstand var der langt fra tale om. Kvinder fik først stemmeret og blev valgbare til kommunale råd i 1908. Præsten var til at begynde og frem til 1867 | Demokrati i vores forstand var der langt fra tale om. Kvinder fik først stemmeret og blev valgbare til kommunale råd i 1908. Præsten var til at begynde og frem til 1867 født medlem af sognerådet. Det samme var de største godsejere. Men de resterende pladser blev besat efter valg, hvor mænd over 25 år kunne stemme, hvis de vel at mærke ejede eller havde brugsret over en vis mængde jord og bygninger. Når skole- og fattigvæsenet var på dagsordenen, fungerede sognepræsten indtil 1867 som formand, selv om han ikke var formand for sogneforstanderskabet. | ||
Det lå med andre ord i kortene, at gårdmændene med tiden skulle blive den styrende klasse på landet, og sådan kom det også til at gå de fleste steder. | Det lå med andre ord i kortene, at gårdmændene med tiden skulle blive den styrende klasse på landet, og sådan kom det også til at gå de fleste steder. | ||
=== Sognerådene afvikles === | === Sognerådene afvikles === | ||
Med tiden fik sognerådene flere og flere opgaver. De helt små kommuner som Elev havde ingen chance for at leve op til velfærdssamfundets voksende krav. Især ikke efter den store socialreform i 1933. Flere og flere opgaver blev derfor lagt over til fællesskaber under amterne eller løst sammen med andre sognekommuner eller den store købstad i nærheden, Aarhus. I 1960’erne gik diskussionen om sognekommunerne livligt, og det endte med den store kommunalreform i 1970, hvor alle sognekommuner blev lagt sammen med Aarhus til Aarhus Kommune. | Med tiden fik sognerådene flere og flere opgaver. De helt små kommuner som Elev havde ingen chance for at leve op til velfærdssamfundets voksende krav. Især ikke efter den store socialreform i 1933. Flere og flere opgaver blev derfor lagt over til fællesskaber under amterne eller løst sammen med andre sognekommuner eller den store købstad i nærheden, Aarhus. I 1960’erne gik diskussionen om sognekommunerne livligt, og det endte med den store [[Aarhus Kommune|kommunalreform]] i 1970, hvor alle sognekommuner blev lagt sammen med Aarhus til Aarhus Kommune. | ||
===Oversigt over sognekommunerne === | |||
*[[Astrup-Tulstrup-Hvilsted Kommune]] (1842-1963 - Indlemmet i [[Solbjerg Kommune]] 16/02/1963) | |||
*[[Beder-Malling Kommune]] (1842-1970) | |||
*[[Borum-Lyngby Kommune]] (1842-1970 - Mindre ændringer: Skrivelse 18/2 1924, bekendtgørelse 31/3 1950, 31/3 1962) | |||
*[[Brabrand-Kasted Kommune]] (1842-1867 - Adskilt i [[Brabrand Sogn|Brabrand]] og [[Kasted Sogn|Kasted]] sogne. [[Brabrand Sogn]] blev indlemmet i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]], og [[Kasted Sogn]] blev indlemmet i [[Tilst-Kasted Kommune]], skrivelse 4/10 1867) | |||
*[[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]] (1868-1970) | |||
*[[Elev Kommune]] (1842-1970 - Mindre ændringer: Bekendtgørelse 31/3 1962) | |||
*[[Elsted Kommune]] (1842-1970 - Mindre ændringer: Bekendtgørelse 16/5/1952, 31/3 1962) | |||
*[[Harlev-Framlev Kommune]] (1842-1970 - Mindre ændringer: Bekendtgørelse 31/3 1947, 31/3 1962) | |||
*[[Hasle Kommune]] (1962-1970 - Oprindeligt en del af [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune]], resolution 19/2 1962) | |||
*[[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune]] (1842-1962 - adskilt i [[Hasle Sogn|Hasle]], [[Skejby Sogn|Skejby]] og [[Lisbjerg Sogn|Lisbjerg]] sogne. [[Skejby Sogn]] og [[Lisbjerg Sogn]] blev indlemmet i [[Aarhus Købstadskommune]], resolution 19/2 1962) | |||
*[[Hjortshøj-Egå Kommune]] (1842-1970 - Mindre ændringer: Bekendtgørelse 31/3 1952, 16/5 1952, 31/3 1962) | |||
*[[Holme-Tranbjerg Kommune]] (1842-1970 - Omfatter også det af Holme i 1949 udskilte [[Skåde Sogn]], resolution 18/5 1949. Mindre ændringer: Bekendtgørelse 17/7 1907, 28/3 1945, 31/3 1951, 31/3 1960, 29/4 1967, 16/4 1969) | |||
*[[Mårslet Kommune]] (1842-1970 - Mindre ændringer: Bekendtgørelse 22/4 1938) | |||
*[[Ormslev-Kolt Kommune]] (1842-1970 - Mindre ændringer: Bekendtgørelse 28/3 1945, 31/3 1947) | |||
*[[Sabro-Fårup Kommune]] (1844-1970 - Oprindeligt en del af [[Lading-Sabro-Fårup Kommune]], resolution 2/5 1843) | |||
*[[Skødstrup Kommune]] (1842-1970) | |||
*[[Solbjerg Kommune]] (1963-1970 - Skabt ved samling af [[Astrup-Tulstrup-Hvilsted Kommune]] og [[Tiset Kommune]], resolution 16/2 1963) | |||
*[[Sønder Årslev-Tilst Kommune]] (1842-1867 - Adskilt i [[Sønder Årslev Sogn|Sønder Årslev]] og [[Tilst Sogn|Tilst]] sogne. [[Sønder Årslev Sogn]] blev indlemmet i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]], og [[Tilst Sogn]] blev indlemmet i [[Tilst-Kasted Kommune]], skrivelse 4/10 1867) | |||
*[[Tilst-Kasted Kommune]] (1868-1970 - Skabt ved samling af [[Kasted Sogn]] fra [[Brabrand-Kasted Kommune]] og [[Tilst Sogn]] fra [[Sønder Årslev-Tilst Kommune]], skrivelse 4/10 1867. Mindre ændringer: Bekendtgørelse 28/3 1957, 20/2 1962.) | |||
*[[Tiset Kommune]] (1868-1963 - Oprindeligt en del af [[Viby-Tiset Kommune]], skrivelse 31/8 1867. Indlemmet i [[Solbjerg Kommune]], resolution 16/2 1963. Mindre ændringer: Bekendtgørelse 30/3 1946, 31/3 1951) | |||
*[[Todbjerg-Mejlby Kommune]] (1842-1970) | |||
*[[Trige Kommune]] (1967-1970 - Skabt ved samling af [[Trige-Ølsted Kommune]] og [[Spørring Sogn]] fra [[Grundfør-Spørring Kommune]], resolution 1/4 1967) | |||
*[[Trige-Ølsted Kommune]] (1842-1967 - Indlemmet i [[Trige Kommune]], resolution 1/4 1967) | |||
*[[Vejlby-Risskov Kommune]] (1842-1970 - Navneændring fra Vejlby Kommune til Vejlby-Risskov Kommune, skrivelse 12/2 1929. Mindre ændringer: Bekendtgørelse 31/3 1952, 20/2 1962, 31/3 1962) | |||
*[[Viby Kommune]] (1868-1970 - Oprindeligt en del af [[Viby-Tiset Kommune]], skrivelse 31/8 1867. Omfatter også det 1960 udskilte [[Fredens Sogn]], resolution 30/5 1960. Mindre ændringer: Resolution 29/5 1873, 8/12 1898, bekendtgørelse 22/2 1899, 31/3 1951, 31/3 1960, 29/4 1967, 16/4 1969) | |||
*[[Viby-Tiset Kommune]] (1842-1868 - Adskilt i [[Viby Kommune]] og [[Tiset Kommune]], skrivelse 31/8 1867) | |||
*[[Åby Kommune]] (1842-1970 - Mindre ændringer: Skrivelse 26/10 1901, bekendtgørelse 20/3 1952) | |||
*[[Aarhus Mølle Landdistrikt]] (1868-1886 - Områdets status som landdistrikt til [[Aarhus Købstadskommune]] fastslås ved resolution 30/12 1867. Indlemmet i Aarhus Købstadskommune, bekendtgørelse 23/11 1886) | |||
=== Se også === | |||
* [[Aarhus Byråd]] | |||
* [[Aarhus Kommune]] | |||
==Litteratur og kilder== | |||
* [https://slaegtsbibliotek.dk/910013.pdf Danske Landkommuner 1842-1970, Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen, 1976.] | |||
[[Kategori: Kommunal forvaltning]] | [[Kategori: Kommunal forvaltning]] | ||
[[Kategori: Politik]] | [[Kategori: Politik]] | ||
[[Kategori: Sogne]] | [[Kategori:Sogne, herreder & provstier]] |
redigeringer