Erhverv Aarhus: Forskelle mellem versioner

Op til 1900-tallet sad en ren perlerække af betydningsfulde aarhusborgere på formandsposten. Da Broge trak sig fra formandsposten i 1880, blev den overtaget af [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]], der kom fra den indflydelsesrige Langballe-slægt, som blandt andet drev [[Langballes teglværk|et stort teglværk]] ved [[Vesterbro Torv]] – heraf kommer gadenavnet [[Teglværksgade]]. Langballe blev i 1889 efterfulgt af Otto Mønsted, der i 1893 efterfulgtes af [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|konsul Wulff]]. Wulff havde i 1871 været med til at stifte Aarhus Palmekærnefabrik, der senere skiftede navn til Aarhus Oliefabrik. Derudover havde en driftig handel med kul, råjern, skifer og ikke mindst petroleum, ligesom han var med til at stifte Det danske Petroleums-Aktieselskab. Wulff efterfulgtes på formandsposten af grosserer [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)|Joh. Baune]], der havde indledt sin karriere som ansat ved Mønsted, men senere startede sin egen forretning med landbrugsgrovvarer. Derudover var Baune god til det med bestyrelses- og formandsposten og var medlem af et væld af forskellige bestyrelser som Korn- og Foderstof Kompagniet, [[Jydsk-Engelsk Dampskibsselskab]], [[Aarhus Telefonselskab]] og ikke mindst [[Aarhus Byråd]]. Næste mand på formandsposten i handelsforeningen blev i 1899 bankdirektør og etatsråd [[Frederik Nørgaard (1861-1937)|Fr. Nørgaard]], der som blot 27-årig var blevet direktør for [[Aarhuus Privatbank]] og derudover også sad i byrådet.