Trøjborg: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) |
|||
| (3 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Kort Århus bydele Trøjborg.jpg|thumb|350px|Kort over Trøjborg. Det stiplede område markerer en defination fra Aarhus Kommuneatlas, og følger delvist [[Sankt Johannes Sogn]]. Det fuldt optrukne er det traditionelle Trøjborg]] | [[Fil:Kort Århus bydele Trøjborg.jpg|thumb|350px|Kort over Trøjborg. Det stiplede område markerer en defination fra Aarhus Kommuneatlas, og følger delvist [[Sankt Johannes Sogn]]. Det fuldt optrukne er det traditionelle Trøjborg]] | ||
'''Trøjborg''' er en bydel i Aarhus og afgrænses af [[Trøjborgvej]], [[Nørrebrogade]], [[Nordre Ringgade]], [[Skovvangsvej]] og [[Dronning Margrethes Vej]]. | '''Trøjborg''' er en bydel i Aarhus og afgrænses af [[Trøjborgvej]], [[Nørrebrogade]], [[Nordre Ringgade]], [[Skovvangsvej]] og [[Dronning Margrethes Vej]]. | ||
| Linje 9: | Linje 6: | ||
==Trøjborg før år 1900== | ==Trøjborg før år 1900== | ||
[[Fil:000415989 l.jpg|thumb|350px|Akvarel forestillende udsigten fra [[Mejlgades Port]] omkring 1860 mod [[Riis Skov]] og det endnu ubebyggede Trøjborg. [[Traktørstedet Trøjborg]] kan anes i baggrunden på bakken til højre for [[Skovvejen]]. Kunstner Frederik Visby, Aarhus Stadsarkiv (original ved Den Gamle By).]] | |||
[[Fil:1850 Århus Trøjborg Riis Skov.jpg|thumb|350px|Aarhus set fra Riis Skov med [[Traktørstedet Trøjborg]] til venstre. Omkr. 1850]] | |||
Trøjborg er med sin placering ved både skov og kyst blot en god kilometers penge fra midtbyen et af byens mest attraktive boligområder. I dag er Trøjborg især kendt for sin store koncentration af studerende, men hvis vi går et par hundrede år tilbage i tiden, var det byens heste, køer og får, der huserede på Trøjborg. | Trøjborg er med sin placering ved både skov og kyst blot en god kilometers penge fra midtbyen et af byens mest attraktive boligområder. I dag er Trøjborg især kendt for sin store koncentration af studerende, men hvis vi går et par hundrede år tilbage i tiden, var det byens heste, køer og får, der huserede på Trøjborg. | ||
| Linje 84: | Linje 84: | ||
Boligmanglen kom blandt andet til at betyde, at flere og flere boligforeninger blev dannet for selv at opføre ejendomme, som foreningernes medlemmer kunne leje lejligheder i. Fra 1920’erne og frem til besættelsen sad boligforeningerne tungt på byggemarkedet på Trøjborg. | Boligmanglen kom blandt andet til at betyde, at flere og flere boligforeninger blev dannet for selv at opføre ejendomme, som foreningernes medlemmer kunne leje lejligheder i. Fra 1920’erne og frem til besættelsen sad boligforeningerne tungt på byggemarkedet på Trøjborg. | ||
Den meste aktive på Trøjborg blev [[Arbejdernes Andels Boligforening]] ( | Den meste aktive på Trøjborg blev [[Arbejdernes Andels Boligforening]] (AAB), der blev stiftet i 1919, og i 1920 opførte Trøjborgs første boligforeningsetageejendom, der fik adresse på Tordenskjoldsgade 22-24. Året efter opførte ABA også en stor etageejendom på hjørnet af Tordenskjoldsgade og Skovvangsvej samt en ejendom på hjørnet af Skovvangsvej og [[Cort Adelers Gade]]. ABA fortsatte resten af 1920’erne med at opføre ejendomme rundt omkring på Trøjborg. | ||
Også de to mindre boligforeninger [[Andels Boligforeningen Fremad]] og [[Andels Boligforeningen Cimbria]] opførte i 1920’erne en række ejendomme. | Også de to mindre boligforeninger [[Andels Boligforeningen Fremad]] og [[Andels Boligforeningen Cimbria]] opførte i 1920’erne en række ejendomme. | ||
| Linje 90: | Linje 90: | ||
Der var også [[Arbejdernes Byggeforening]], der allerede fra 1887-1893 havde opført ejendommene på [[Skovvejen]] 21-51 lige syd for Trøjborg, samt ejendomme langs [[Sandgravvej]] 3-5 i 1894. På Trøjborg opførte de i perioden 1928-1938 hele 45 ejendomme i en samlet karrébebyggelse langs Willemoesgade 26-50, Otte Ruds Gade 41-65, og Ivar Huitfeldts Gade 39-51 samt 24-52. | Der var også [[Arbejdernes Byggeforening]], der allerede fra 1887-1893 havde opført ejendommene på [[Skovvejen]] 21-51 lige syd for Trøjborg, samt ejendomme langs [[Sandgravvej]] 3-5 i 1894. På Trøjborg opførte de i perioden 1928-1938 hele 45 ejendomme i en samlet karrébebyggelse langs Willemoesgade 26-50, Otte Ruds Gade 41-65, og Ivar Huitfeldts Gade 39-51 samt 24-52. | ||
Antallet af trøjborgensere fortsatte med at vokse frem til 1940’erne, hvor Trøjborgs indbyggertal var på omkring 12.500, hvoraf 25 % var børn. 40 år senere var antallet af trøjborgensere faldet til omkring det halve, mens andelen af børn var faldet til ca. 9 %. De små lejligheder, der tidligere var proppet med børnerige familier, var nu i højere grad erstattet med seniorborgere, enlige og studerende. | Antallet af trøjborgensere fortsatte med at vokse frem til 1940’erne, hvor Trøjborgs indbyggertal var på omkring 12.500, hvoraf 25 % var børn. 40 år senere var antallet af trøjborgensere faldet til omkring det halve, mens andelen af børn var faldet til ca. 9 %. De små lejligheder, der tidligere var proppet med børnerige familier, var nu i højere grad erstattet med seniorborgere, enlige og studerende. | ||
==Trøjborgs industri== | ==Trøjborgs industri== | ||
| Linje 96: | Linje 96: | ||
=== Spritfabrikken === | === Spritfabrikken === | ||
[[Fil:Jens Ormslevs Spritfabrik ca 1904.jpg|350px|thumb|right|Jens Ormslevs Spritfabrik på Trøjborg. Ca. 1904. Fotograf: ukendt. Kilde: Harboe, Rolf, et. al. De danske Byerhverv i Tekst og Billeder. Lehmann & Stage. P. Petersens Bogtrykkeri. 1904.]] | |||
I 1901 åbnede en af de helt store, da [[Jens Ormslevs Spritfabrik]] blev taget i brug på området, hvor [[Trøjborg Centret]] i dag ligger. Fabrikken blev startet som et brænderi til en købmandsgård i [[Mejlgade 59]] tilbage i 1869 og lå her indtil januar 1901, hvor brænderiet brændte. I stedet for at opføre en ny fabrik samme sted, valgte brænderiejer [[Viggo Ormslev]] (søn af grundlæggeren Jens Ormslev) at få opført en ny stor fabrik på Trøjborg. Arkitekten til fabrikken blev [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]], der blandt andet også har tegnet [[Marselisborg Hospital]] og [[Sankt Josephs Hospital]] ved [[Tietgens Plads]]. | I 1901 åbnede en af de helt store, da [[Jens Ormslevs Spritfabrik]] blev taget i brug på området, hvor [[Trøjborg Centret]] i dag ligger. Fabrikken blev startet som et brænderi til en købmandsgård i [[Mejlgade 59]] tilbage i 1869 og lå her indtil januar 1901, hvor brænderiet brændte. I stedet for at opføre en ny fabrik samme sted, valgte brænderiejer [[Viggo Ormslev]] (søn af grundlæggeren Jens Ormslev) at få opført en ny stor fabrik på Trøjborg. Arkitekten til fabrikken blev [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]], der blandt andet også har tegnet [[Marselisborg Hospital]] og [[Sankt Josephs Hospital]] ved [[Tietgens Plads]]. | ||