Trøjborg

Kort over Trøjborg. Det stiplede område markerer en defination fra Aarhus Kommuneatlas, og følger delvist Sankt Johannes Sogn. Det fuldt optrukne er det traditionelle Trøjborg

Akvarel forestillende udsigten fra Mejlgades Port omkring 1860 mod Riis Skov og det endnu ubebyggede Trøjborg. Traktørstedet Trøjborg kan anes i baggrunden på bakken til højre for Skovvejen. Kunstner Frederik Visby, Aarhus Stadsarkiv (original ved Den Gamle By).

Aarhus set fra Riis Skov med traktørstedet Trøjborg til venstre. Omkr. 1850

Trøjborg er en bydel i Aarhus og afgrænses af Trøjborgvej, Nørrebrogade, Nordre Ringgade, Skovvangsvej og Dronning Margrethes Vej.

Bydelen tilhører Sankt Johannes Sogn, der er noget større end bydelen Trøjborg, og omfatter eksempelvis både Risvangen, Aarhus Universitet, Aarhus Kommunehospital og Nordre Kirkegård.

Trøjborg er med sin placering ved både skov og kyst blot en god kilometers penge fra midtbyen et af byens mest attraktive boligområder. I dag er Trøjborg især kendt for sin store koncentration af studerende, men hvis vi går et par hundrede år tilbage i tiden, var det byens heste, køer og får, der huserede på Trøjborg.

Fra Troja til Trøjborg

Trøjborg er måske landets mest kendte Trøjborg, men det er bestemt ikke den eneste Trøjborg. Ved Tønder har der eksempelvis siden middelalderen ligget en herregård med navnet, ligesom navnet også er brugt mange andre steder rundt i landet som navn på både bygninger og marker. Ordets oprindelse kommer fra "Trojborg" eller "Troyæborg", der var benævnelsen for labyrintagtige gange lavet af hække, græstørv eller sten som i den gamle klassiske borg Troja i Grækenland.

Første gang vi støder på navnet i skriftlige kilder fra Aarhus er i 1632, hvor Trøjborgbæk nævnes. I 1758 dukker navnet atter op, da en sædehave ved navn Trøjborg sælges ud for Mejlgades Port ved Saltenbæk (også omtalt Saltkobæk eller Saltkornbæk). Saltenbæk var samme bæk, der godt 100 år tidligere blev omtalt Trøjborgbæk. Bækken udsprang fra en sø, der lå lidt nordvest for nuværende Otte Ruds Gade og Tordenskjoldsgade, og løb mod kysten gennem den såkaldte ”Trøjborgkløften” omkring den østlige ende af Niels Juels Gade. I 1904 blev Saltenbæk rørlagt, hvorimod søen først blev helt opfyldt knap 30 år senere.

En del af bymarken

Op til slutningen af 1800-tallet fandtes der kun ganske få bygninger på Trøjborg. Området var dengang en del af Skovvangen, der sammen med Møllevangen og Vorregårdsvang udgjorde Aarhus Bymark, hvor afgrøder blev dyrket og kreaturer græssede. De få bygninger, der fandtes her, bestod primært af læskure og lignende.

Skovvangen var inddelt i en række ”fald”, hvor Rugbakkefaldet var området, hvorpå størstedelen af Trøjborg senere blev anlagt. Området blev primært brugt til græsning, og det meste af jorden hørte lige inden den sidste udskiftning i 1840-1841 under Aarhus Domkirke. Herefter blev bymarken afviklet og jorden solgt til private.

Selvom markerne og kreaturerne i dag er forsvundet fra Trøjborg, er dele af gadenettet et levn fra Trøjborgs periode som landbrugsjord. Dronning Margrethes Vej var for eksempel oprindeligt en del af landevejen mod Grenå, mens Trøjborgvej, Aldersrovej, Skovvangsvej og dele af Otte Ruds Gade var simple markveje.

Forlystelsesområde

Første gang dele af Trøjborgområdet kom til at fungere som andet end landbrugsjord var i 1840, da Hartvig Philip Rée, der var en af byens førende købmand, købte Trøjborgkløften. Rée havde i forvejen en stor parklignende have bag sit hus på Vestergade 11, komplet med egen bro over åen og en kunstig anlagt ruin på Brobjergbakken. I Trøjborgkløften fik Rée nu anlagt endnu et anlæg, hvor der blev plantet træer og buske og anlagt blomsterbede. Her blev også opført et lysthus, opstillet bænke og åbnet et lille beværtningssted kaldet "Lille Paradis". Efter Rées død i 1859 forfaldt anlægget og groede til.

Lige ovenfor Trøjborgkløften, hvor Klintegården nu ligger, erhvervede den 40-årige skræddermester Søren Møller fra Skolegade i 1847 Trøjborgtoft ². Her opførte han traktørstedet ”Trøjborg” med skydebane og beboelse og senere keglebane. Traktørstedet eksisterede i mange år efter skræddermesterens død under skiftende ejere, og over de næste mange år refererede navnet Trøjborg ofte til dette sted.

I det hele taget kom der fra omkring midten 1800-tallet en stigende trafik til og fra området af velhavende aarhusianere (den almindelige aarhusianer fik først søndagsfri med Helligdagsloven i 1891), der ville nyde deres fritid ude i det fri. I Riis Skov, som Trøjborg ligger klos op ad, blev der eksempelvis anlagt forlystelsesetablissementer så som Pavillonen, Salonen (i dag Sjette Frederiks Kro) og et traktørsted på Ferdinandspladsen.

Trøjborgs villaer

Børn står ved Trøjborgkløften foran de nyopførte villaer på Dronning Margrethes Vej 8, 10-12 og 14. Ukendt fotograf 1895, Den Gamle By.

I 1864 blev Trøjborgs første villa opført, da fæstemand, lotterikollektør, forsikringsmand og ejendomsmægler Anders Hansen fik opført den pompøse og italiensk inspirerede Villa Aldersro. Villaen, der senere fik adresse på Trøjborgvej 70, blev opført som hovedbygning til Hansens landbrugsejendomme samme sted. Villa Aldersro, der både havde tårn, 14 spir og to balkoner, blev nedrevet i 1951.

Byudviklingen af Trøjborg blev for alvor igangsat efter Nordre Kirkegård i 1876 blev anlagt mellem Trøjborg og Aarhus, og Villa Aldersro blev snart efterfulgt af flere andre villaer. I slutningen af 1800-tallet var det nemlig blevet moderne for byens bedre stillede borgere ikke bare at nyde fritiden i det fri, men også ”at flytte på landet” for at komme væk fra byens larm og lugt. Mange beholdt dog deres midtbylejligheder, og brugte blot villaerne som sommerboliger.

I 1880'erne blev traktørstedet Trøjborg omlagt til et blomstergartneri af den daværende ejer gartner Gustav Birkefeldt, der samtidigt udstykkede de omkringliggende jorde til villagrunde. Birkefeldt fik blandt opført en villa til sig selv med adresse på Dronning Margrethes Vej 4. Villaen hed Villa Trøjborg, men blev nedrevet i 1982, da den blev nedrevet for at give plads til Boligforeningen Ringgårdens etagebyggeri. Udover Birkefeldts egen villa blev opført yderligere fire villaer: »Tårnborg« med adresse på Dronning Margrethes Vej 6, »Marienlyst « senere kaldet »Riisbo« på Dronning Margrethes Vej 8, dobbeltvillaen »Tamina« på Dronning Margrethes Vej 10-12 og endeligt »Flora« senere kaldet »Pax« på Dronning Margrethes Vej 14. De fem villaer på Dronning Margrethes Vej blev opført i perioden 1886-1900, og alle var inspireret af den italienske landbolig og palazzo-arkitektur.

Også på området mellem Trøjborgvej, Nordre Ringgade og Aldersrovej opstod mellem 1896-1901 en enklave af villaer, der i dag ligger som et enestående levn fra de første købstadsvillaer. Her blev mange af villaerne opført af tømrermester N. Uldahl. Blandt disse villaer er:

• Villa på Barthsgade 12
• Villa Fredebo på Barthsgade 15
• Villa Lindehøj på Barthsgade 20
• Villa Granly på Aldersrovej 21
• Villa Montana på Aldersrovej 27B
• Villa Dan på Aldersrovej 29
• Villa Frem på Aldersrovej 31
• Villa Solvænge på Nordre Ringgade 58
• Villa Mimosa på Nordre Ringgade 60
• Villa Rosenvang på Nordre Ringgade 68
• Villa Rødebøge på Nordre Ringgade 70
• Villa Fairhill på Trøjborgvej 74

I 1900-tallet blev der landet over bygget et utal af villaer. Ikke desto mindre begyndte hele villabevægelsen med 1800-tallets købstadsvillaer, og Trøjborgs villaer udgør derfor en væsentlig del af byens identitet og bygningskultur.

De første karréer

Samtidig med at villaerne blev opført omkring Barthsgade, begyndte en hel anden og mindre mondæn beboelsesform at skyde op langs Trøjborgvej. Her begyndte private jordejere nemlig at opføre kvarterets første etageejendomme langs den nordlige side af Trøjborgvej. Fra 1896 og seks år frem forvandlede Trøjborgvej sig fra en markvej med et par villaer til en travl bygade.

De første ejendomme på Trøjborgvej blev startskuddet til et sandt byggeboom, og fra 1896 til 1902 blev der opført omkring 5.000 lejligheder spredt over hele Trøjborg. Ejendomme på Trøjborgvej blev eksempelvis hurtigt efterfulgt af lignende ejendomme i Niels Juels Gade, Tordenskjoldsgade, Ivar Huitfeldts Gade og Willemoesgade, og Trøjborgs første karréer tog hurtigt form.

De fleste af ejendommene blev opført i røde mursten med tegltage med renæssanceinspirerede detaljer som pudsede gesimser og konsoller og detaljer ved vindues- og dørindfatninger.

Kirke og skole

Finsensgades Skole (i dag N. Kochs Skole) med Skt. Johannes Kirke i baggrunden. Fotograf Poul Pedersen, 1984, Aarhus Stadsarkiv.

Med Trøjborgs hastigt voksende befolkning, blev der også behov for at oprette et nyt kirkesogn. Skt. Johannes Sogn blev oprettet den 19. februar 1905, da Skt. Johannes Kirke blev indviet. Kirken blev tegnet af den navnkundige arkitekt og kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann, der i Aarhus blandt andet også har stået bag Aarhus Teater, den gamle toldbodsbygning og Marselisborg Slot, samt arkitekt Waldemar Schmidt, der senere også stod bag andre kirker i Nordjylland.

En ny skole, til at servicere kvarteret, kom i 1907, da Finsensgades Skole blev indviet. Ligesom skolerne på Ingerslevs Boulevard, N.J. Fjords Gade, Samsøgade og Læssøesgade blev Finsensgades Skole tegnet af arkitekt L.A. Petersen. Skolen lagde senere kulisse til den Bodilvindende film fra 1973 “Lars Ole, 5c” instrueret af Nils Malmros, der selv havde været elev på skolen. I 1988 blev Finsensgades Skole lukket og bygningerne overtaget af privatskolen N. Kochs Skole.

Både kirken og skolen blev i øvrigt opført lige syd for Trøjborgvej, der i dag markerer grænsen mellem 8000 Aarhus C og 8200 Aarhus N, og dermed også ofte opfattes som Trøjborgs grænse.

For mange og for få boliger

Etageejendommene blev den dominerende byggeform på Trøjborg, men bestemt ikke den eneste. Rundt omkring på Trøjborg blev der også opført en række små 1-etagers rækkehuse, som på Herluf Trolles Gade 51-59, ligesom der fortsat blev opført villaer, som langs Dronnings Margrethes Gade. I det hele taget blev Trøjborg præget af forskelligartede bygninger, hvor villaer, dobbelthuse, rækkehuse, små og store etageejendomme og industribygninger lå side om side.

Mange af etageejendommene blev opført af håndværksmestre og lignende, hvor mange af bygherrerne selv fik lejlighed i deres nye ejendom og desuden kunne tjene penge på udlejning til de nye trøjborgensere. Lejlighederne var små og henvendte sig primært til arbejdere.

Den hurtige byudvikling viste sig dog at have været for hurtig. Udlejerne kæmpede med at skaffe lejere, hvorfor mange af Trøjborgs nye lejligheder stod tomme de første par år, og flere af bygherrerne gik fallit. Man sagde dengang, at Trøjborg var et sted, man kunne bo gratis, hvis man ikke var straffet.

Konsekvensen blev, at byggeaktiviteten, der indtil da havde bestået af 25-30 opførte etageejendomme pr. år, for en periode helt stoppede. Da 1. verdenskrig ramte verden blev byggematerialer både dyrere og sværere at få fat i, så selv om der atter var rift om boligerne, var byggeriet på Trøjborg stadig på meget lavt blus. Konsekvensen blev, at Aarhus på ganske få år gik fra at have haft for mange boliger til at have boligmangel. I perioder var situationen så grel, at familier måtte indkvarteres i gymnastiksale på byens skoler.

Boligforeninger

Arbejdernes Andelsboligforenings ejendom på hjørnet af Skovvangsvej og Tordenskjoldsgade. Fotograf Emil Andersen Ebbesen, ca. 1927, Aarhus Stadsarkiv.

Boligmanglen kom blandt andet til at betyde, at flere og flere boligforeninger blev dannet for selv at opføre ejendomme, som foreningernes medlemmer kunne leje lejligheder i. Fra 1920’erne og frem til besættelsen sad boligforeningerne tungt på byggemarkedet på Trøjborg.

Den meste aktive på Trøjborg blev Arbejdernes Andels Boligforening (ABA), der blev stiftet i 1919, og i 1920 opførte Trøjborgs første boligforeningsetageejendom, der fik adresse på Tordenskjoldsgade 22-24. Året efter opførte ABA også en stor etageejendom på hjørnet af Tordenskjoldsgade og Skovvangsvej samt en ejendom på hjørnet af Skovvangsvej og Cort Adelers Gade. ABA fortsatte resten af 1920’erne med at opføre ejendomme rundt omkring på Trøjborg.

Også de to mindre boligforeninger Andels Boligforeningen Fremad og Andels Boligforeningen Cimbria opførte i 1920’erne en række ejendomme.

Der var også Arbejdernes Byggeforening, der allerede fra 1887-1893 havde opført ejendommene på Skovvejen 21-51 lige syd for Trøjborg, samt ejendomme langs Sandgravvej 3-5 i 1894. På Trøjborg opførte de i perioden 1928-1938 hele 45 ejendomme i en samlet karrébebyggelse langs Willemoesgade 26-50, Otte Ruds Gade 41-65, og Ivar Huitfeldts Gade 39-51 samt 24-52.

Antallet af trøjborgensere fortsatte med at vokse frem til 1940’erne, hvor Trøjborgs indbyggertal var på omkring 12.500, hvoraf 25 % var børn. 40 år senere var antallet af trøjborgensere faldet til omkring det halve, mens andelen af børn var faldet til ca. 9 %. De små lejligheder, der tidligere var proppet med børnerige familier, var nu i højere grad erstattet med seniorborgere, enlige og studerende.

Litteratur og kilder

• ¹ Kommuneatlas Århus II. Udgivet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Århus Kommune. 1997
• ² Folketælling Aarhus, Skolegade. 1840.
• ³ Aarhus Byråds Forhandlinger 1896, https://storage.googleapis.com/openaws-webonly/000152300_c.pdf
• ⁴ Aarhus Byråds Forhandlinger 1902, https://storage.googleapis.com/openaws-webonly/000196404_c.pdf
• Emanuel Sejr: Gamle Århusgader. Anden Samling. 1961
• Trøjborg kvarteret Århus. Udgivet af Aarhus Kommune, Stadsarkitektens Kontor. Magistratens 2. Afdeling. 1984
• Vagn Dybdahl (red.): Århus dengang og nu. 1971

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108133