12.027
redigeringer
Trøjborg: Forskelle mellem versioner
→Trøjborg før år 1900
No edit summary |
|||
| (3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Kort Århus bydele Trøjborg.jpg|thumb|350px|Kort over Trøjborg. Det stiplede område markerer en defination fra Aarhus Kommuneatlas, og følger delvist [[Sankt Johannes Sogn]]. Det fuldt optrukne er det traditionelle Trøjborg]] | [[Fil:Kort Århus bydele Trøjborg.jpg|thumb|350px|Kort over Trøjborg. Det stiplede område markerer en defination fra Aarhus Kommuneatlas, og følger delvist [[Sankt Johannes Sogn]]. Det fuldt optrukne er det traditionelle Trøjborg]] | ||
'''Trøjborg''' er en bydel i Aarhus og afgrænses af [[Trøjborgvej]], [[Nørrebrogade]], [[Nordre Ringgade]], [[Skovvangsvej]] og [[Dronning Margrethes Vej]]. | '''Trøjborg''' er en bydel i Aarhus og afgrænses af [[Trøjborgvej]], [[Nørrebrogade]], [[Nordre Ringgade]], [[Skovvangsvej]] og [[Dronning Margrethes Vej]]. | ||
| Linje 9: | Linje 6: | ||
==Trøjborg før år 1900== | ==Trøjborg før år 1900== | ||
[[Fil:000415989 l.jpg|thumb|350px|Akvarel forestillende udsigten fra [[Mejlgades Port]] omkring 1860 mod [[Riis Skov]] og det endnu ubebyggede Trøjborg. [[Traktørstedet Trøjborg]] kan anes i baggrunden på bakken til højre for [[Skovvejen]]. Kunstner Frederik Visby, Aarhus Stadsarkiv (original ved Den Gamle By).]] | |||
[[Fil:1850 Århus Trøjborg Riis Skov.jpg|thumb|350px|Aarhus set fra Riis Skov med [[Traktørstedet Trøjborg]] til venstre. Omkr. 1850]] | |||
Trøjborg er med sin placering ved både skov og kyst blot en god kilometers penge fra midtbyen et af byens mest attraktive boligområder. I dag er Trøjborg især kendt for sin store koncentration af studerende, men hvis vi går et par hundrede år tilbage i tiden, var det byens heste, køer og får, der huserede på Trøjborg. | Trøjborg er med sin placering ved både skov og kyst blot en god kilometers penge fra midtbyen et af byens mest attraktive boligområder. I dag er Trøjborg især kendt for sin store koncentration af studerende, men hvis vi går et par hundrede år tilbage i tiden, var det byens heste, køer og får, der huserede på Trøjborg. | ||
| Linje 92: | Linje 92: | ||
Antallet af trøjborgensere fortsatte med at vokse frem til 1940’erne, hvor Trøjborgs indbyggertal var på omkring 12.500, hvoraf 25 % var børn. 40 år senere var antallet af trøjborgensere faldet til omkring det halve, mens andelen af børn var faldet til ca. 9 %. De små lejligheder, der tidligere var proppet med børnerige familier, var nu i højere grad erstattet med seniorborgere, enlige og studerende. | Antallet af trøjborgensere fortsatte med at vokse frem til 1940’erne, hvor Trøjborgs indbyggertal var på omkring 12.500, hvoraf 25 % var børn. 40 år senere var antallet af trøjborgensere faldet til omkring det halve, mens andelen af børn var faldet til ca. 9 %. De små lejligheder, der tidligere var proppet med børnerige familier, var nu i højere grad erstattet med seniorborgere, enlige og studerende. | ||
==Trøjborgs industri | ==Trøjborgs industri== | ||
Byudvikling af Trøjborg blev kickstartet i 1896, da [[Bicyclefabrikken Dania]] blev opført på [[Trøjborgvej 8]]. Fabrikken, der var i to etager med hvidpudsede mure og fine detaljer, blev tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|Rudolf Frimodt Clausen]], der også har tegnet [[Marselisborg Gymnasium]] og beboelsesejendommene omkring [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. Cykelfabrikken, der i dag er erstattet med en nybygget etageejendom, var Trøjborgs første industribygning, men bestemt ikke den sidste. Snart fulgte andre og endnu større fabrikker. | Byudvikling af Trøjborg blev kickstartet i 1896, da [[Bicyclefabrikken Dania]] blev opført på [[Trøjborgvej 8]]. Fabrikken, der var i to etager med hvidpudsede mure og fine detaljer, blev tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|Rudolf Frimodt Clausen]], der også har tegnet [[Marselisborg Gymnasium]] og beboelsesejendommene omkring [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. Cykelfabrikken, der i dag er erstattet med en nybygget etageejendom, var Trøjborgs første industribygning, men bestemt ikke den sidste. Snart fulgte andre og endnu større fabrikker. | ||
=== Spritfabrikken === | === Spritfabrikken === | ||
[[Fil:Jens Ormslevs Spritfabrik ca 1904.jpg|350px|thumb|right|Jens Ormslevs Spritfabrik på Trøjborg. Ca. 1904. Fotograf: ukendt. Kilde: Harboe, Rolf, et. al. De danske Byerhverv i Tekst og Billeder. Lehmann & Stage. P. Petersens Bogtrykkeri. 1904.]] | |||
I 1901 åbnede en af de helt store, da [[Jens Ormslevs Spritfabrik]] blev taget i brug på området, hvor [[Trøjborg Centret]] i dag ligger. Fabrikken blev startet som et brænderi til en købmandsgård i [[Mejlgade 59]] tilbage i 1869 og lå her indtil januar 1901, hvor brænderiet brændte. I stedet for at opføre en ny fabrik samme sted, valgte brænderiejer [[Viggo Ormslev]] (søn af grundlæggeren Jens Ormslev) at få opført en ny stor fabrik på Trøjborg. Arkitekten til fabrikken blev [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]], der blandt andet også har tegnet [[Marselisborg Hospital]] og [[Sankt Josephs Hospital]] ved [[Tietgens Plads]]. | I 1901 åbnede en af de helt store, da [[Jens Ormslevs Spritfabrik]] blev taget i brug på området, hvor [[Trøjborg Centret]] i dag ligger. Fabrikken blev startet som et brænderi til en købmandsgård i [[Mejlgade 59]] tilbage i 1869 og lå her indtil januar 1901, hvor brænderiet brændte. I stedet for at opføre en ny fabrik samme sted, valgte brænderiejer [[Viggo Ormslev]] (søn af grundlæggeren Jens Ormslev) at få opført en ny stor fabrik på Trøjborg. Arkitekten til fabrikken blev [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]], der blandt andet også har tegnet [[Marselisborg Hospital]] og [[Sankt Josephs Hospital]] ved [[Tietgens Plads]]. | ||