Årstal i Aarhus' historie
Før år 1000
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 700- | Mindre bebyggelse på nordsiden af åen, hvor de allerførste århusianere boede, og det var herfra byen videreudviklede sig |
| 940'erne | Aros (Aarhus) anlægges i 940-tallet på kongens befaling som flådestation |
| 948 | Reginbrand bliver omkring 948 som den første biskop bispeviet i Aarhus af biskop Adaldag af Hamborg-Bremen. Med pavens fuldmagt er det den første nordiske bispevielse |
| 988-1065 | Ingen biskop i Aarhus |
År 1000-1099
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1037 - 1047 | Der præges mønter i Aarhus af Hardeknud og Magnus |
| 1043 | Flådeslag på bugten ( Kong Magnus kontra Sven Ulfsen) |
| 1060 | Christian biskop i Aarhus. Landet inddelt i 8 stifter, og Aarhus bliver stiftsby |
| 1070 | Skt. Nicolai Domkirke var Aarhus bys første domkirke. Opførelsen er sandsynligvis påbegyndt omkring 1060, i forbindelse med at Aarhus blev udnævnt som en af Danmarks nye stiftsbyer |
| 1070 | Biskop Christian på plyndringstogt til England |
År 1100-1199
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1132 | Hos Saxo nævnes det, at byen i 1132 fungerede som krigshavn på grund af stridigheder om kongemagten |
| 1134 | Ulkil (Ulkeld, Ulvketil) indvies til biskop. Han dræbes senere tillige med fire andre biskopper i et slag |
| 1138 | Illuge nævnes i bisperækken i Aarhus Stift. Han faldt i slaget ved Fodevig 1134 |
| 1158 | Byen er brændt ved sørøveroverfald af venderne |
| 1160 | Volden udvides og forstærkes |
| 1165 | Eskil - biskop indtil 1165 |
| 1165-1191 | Svend - biskop i Aarhus |
| 1176 | Proces i Aarhus med Absalon vedrørende komplot mod Valdemar |
| 1180 | "Hellig-Niels" dør |
| 1191-1204 | Peder Vognsen - biskop |
| 1195 | Domkirken, Skt. Clemens Kirke på Bispetorv påbegyndes |
| Peder Vognsen testamenterer sin bogsamling til kirken | |
| 1195 | Aarhus Katedralskoles oprindelse er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195 |
| 1197 | Paven stadfæster biskop Peders oprettelse af seks kannikepræbender |
År 1200-1299
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1203 | Skt. Olufs Kirke og Vor Frue Kirke (hvis beliggenhed ikke kendes) bliver nævnt i et gavebrev |
| 1200 tallet | Den første bispegård opføres ved Nationalbanken |
| 1204-1215 | Skjalm Vognsen indvies til biskop (broder til Peder) |
| 1215-1224 | Ebbe indvies til biskop (opretter 2 nye præbender ved domkirken) |
| 1224-1246 | Peder Elavsøn indvies til biskop. Han er Øm klosters velynder |
| 1231 | Valdemar Sejrs jordebog: Aarhus er kongemagtens by, ca. 2000 personer fraregnet gejstlige i Aarhus |
| 1240 | Skt. Nicolai Domkirke omdannes til Dominikanerkloster, og det meste af domkirken nedrives |
| 1249-1262 | Peder Ugotsøn indvies til biskop. Han betragtes som værende Øm Klosters fjende |
| 1250 ca. | Volden bygges og der er opføres en stor portbygning, Borgporten |
| 1250-1300 | Kannikekomplekset opføres syd for Domkirken |
| 1254-1255 | Kommission nedsættes af paven med henblik på at kåre Niels til helgen |
| 1262-1272 | Tyge 1. biskop Står mod Øm Kloster i striden med Kongen |
| 1266 | Tyge 1. opretter et kantorembede i Domkirken |
| 1284 | Første gang der nævnes et byråd og et bysegl i Aarhus |
| 1288-1306 | Jens Assersen (Jens 1.) indvies til biskop. Begravet i Domkirken. Hans ligsten er dækplade på alteret i Domkirken |
År 1300-1399
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1300 beg. | Rådhus foran domkirken bygges |
| 1303 | Jens 1. bisp tillægger skolemesterembedet Vellev Kirke |
| 1306 | Bisp Jens 1. sikrer sig jord til udvidelse af kirken mod vest. |
| 1322 | Første gang der nævnes et Helligåndskapel & spedalskhedshospital |
| 1325 | Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med afgift. Afgiften måtte fjernes året efter |
| 1350 ca. | Den første domkirke på Bispetorvet færdig |
| 1356 | Ældste bysegl bevaret i Lübeck-arkiv |
| 1386-1395 | Peder Jensen Lodehat bisp. |
| 1395-1424 | Bo Mogensen bisp. Grundlægger Vestkapel, hvor han begraves. |
År 1400-1499
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1424-1449 | Ulrik Stygge bisp - begravet i kirken |
| 1441 | 1. priviligie fra Christoffer af Bayern |
| 1449-1482 | Jens Iversen Lange - bisp- begravet i kirken. Ombygger i gotik. |
| 1450 ca. | Domkirken ombygges. |
| 1461 | Kgl. befaling om, at gejstlige skulle betale skat af visse gårde og af alle tilkøb |
| 1462 | Der ligger et kapel på det senere karmelitterklosters grund. |
| 1470'erne | Jens Iversen Lange bygger ny bispegård v/Nationalbanken |
| 1475 | Forordning, der ”forbød” byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk |
| 1477 | Der gives tilladelse til at bygge ned til åen, dvs. uden for voldene på betingelse af , at der afsættes jord til et stræde ved åen (Åboulevarden) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse (Sct. Clemensstræde). Aarhuser således nedlagt som forsvarsby. |
| 1482 | Paven giver lov til bygning af kloster og kirke for karmelitterne |
| 1482-1491 | Ejler Bølle bisp - kamp mod byrådet. |
| 1491-1520 | Niels Clausen bisp - det gotiske kors' skaber |
| 1496 | Overenskomst mellem kirken og byen |
| 1498 | Skt. Jørgens bogen trykkes i Karmelitterklostret |
År 1500-1599
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1505 | Privilegier til Aarhus, der forbød fremmede købmænd at handle med bønderne i en omkreds af 4 mil. Desuden måtte bønderne ikke handle med adelsmænd, præster eller andre bønder. |
| 1508 | Niels Klausen skænker flere ting til Domkirken bl.a. Lektoriet |
| 1520-1536 | Ove Bilde bisp - den sidste katolske |
| 1522 | Jens Andersen er den første, der prædiker Luther i Aarhus |
| 1536 | Man ved meget lidt om reformationen i Aarhus. |
| 1537 | Mads Lang er Aarhus’ første superintendent (bisp) og bor på Bispetorv. Lensmanden, Peder Galt, kom til at bo på den gamle bispegård. Lensmanden er nu den, der havde magten |
| 1540 | Byen brænder og kongen giver 5 års skattefrihed for borgerne |
| 1541 | Karmelitterklostret nedbrydes og anvendes til genbrugsmateriale |
| 1546 | Kongen udsteder befaling om, at byen skulle have tegltage |
| 1564 | Købstæderne betalte skat til kongen efter deres betydning. Aarhusi 3. kategori |
| 1596 | Aarhus får apotekerprivilegium. Løveapoteket - lå opr. på den anden side af gaden |
År 1600-1699
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1602-1603 | Pest i Aarhus. 800 dør |
| 1618-1620 | Pest i Aarhus |
| 1625 | Aarhushavde 100 skibe |
| 1627 | Kongens folk plyndrer Aarhusog kort efter bliver byen besat af kejserens folk |
| 1634 | Børnekopper i Aarhus |
| 1634 | Mindebro. Mindegade meget fin gade med ydre og indre port |
| 1642 | Præstegården i Skolegade bygges - et renæssancehus |
| 1642 | Tordenvejr, lynnedslag ned i domkirken og tårnets træværk, 6 kirkeklokker og spiret brændte |
| 1644 | Torsteson-krigene: Fjenden er i Aarhus |
| 1658-1660 | Svenskekrigene. Herefter kom ”vennerne” polakker og brandenburgere, som også plyndrede og skulle indkvarteres |
| 1659 | Byen beskudt af 13 store svenske skibe, som lå uden for Mindet |
| 1659 | Pest i Aarhus |
| 1684 | Havreballegård gods bliver omdøbt til Marselisborg Gods. |
| 1686 | Hekseproces i Aarhus |
År 1700-1799
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1710-1740 | Christen Jensen Basballe var borgmester i Aarhus |
| 1730 | Aarhus Domkirke får nyt orgel |
| 1737 | Byen får sit første sprøjtehus og dermed starten på et organiseret brandvæsen |
| 1749 | Den første skole med gratis skolegang bliver oprettet i Aarhus |
| 1753 | Aarhus Toldkammer bliver oprettet i købmand Peder Brendstrups gård ved åens bred, der senere opførtes i Den Gamle By |
| 1776-84 | Det nye herregårdskompleks på Moesgaard bliver opført |
| 1784 | Ove Høegh-Guldberg bliver stiftamtmand over Aarhus |
| 1787 | Spindeskolen åbner i det gamle Vor Frue Kloster |
| 1789 | Aarhus' første sygehus for fattige bliver oprettet på Rosensgade 11 |
| 1794 | Aarhus Stiftstidende udkommer for første gang |
| 1795 | Kronprindsens Klub bliver stiftet |
År 1800-1849
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1800 | Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus bliver oprettet |
| 1801 | Folketælling viser 4.102 indbyggere mod ca. 4000 omkring år 1500 dvs. uændret |
| 1803 | Spindeskolen bliver omdannet til en arbejdsanstalt med spinderi og klædefabrik |
| 1808 | Byen er besat af spanske lejesoldater fra 22. februar til 9. august |
| 1815 | Kronprindsens Klub og Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus bliver slået sammen til Polyhymnia |
| 1817 | Det første badehus åbent for offentligheden bliver bygget af skibsbygmester Bonne Bonnesen |
| 1820 | Hospitalet på Vor Frue Kloster bliver lavet om til Arbejds- og Forsørgelsesanstalten |
| 1821 | Aarhus Stiftsbibliotek bliver oprettet som det første offentligt tilgængelige bibliotek i Aarhus |
| 1827 | Den jødiske kirkegård på Frederiks Allé bliver oprettet |
| 1828 | Prins Ferdinands Tegneskole, forløberen til Aarhus Tekniske Skole, åbner |
| 1830 | Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for allé-gaderne |
| 1830 | Vennelystparken åbner for offentligheden |
| 1830’erne | Vejene til/fra Aarhus begyndte at blive forbedret |
| 1837 | Danmarks Nationalbanks filial i Aarhus bliver etableret i 1837 |
| 1838 | Hotel Royal åbner 24. maj og proklamerer at ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere” |
| 1845 | Et projekt for kysthavnen vedtages |
| 1847 | Hans Broge begynder sin virksomhed i Mindegade 8 |
År 1850-1899
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1850 | Ca. 8.000 indbyggere dvs. fordobling på 50 år |
| 1851 | Den sidste stadsmusikant for Aarhus, Peter Albrecht, dør. |
| 1853 | Koleraepidemi i Aarhus |
| 1854 | Aarhus Havn er fra dette år |
| 1856 | Bryggeriet Ceres etableres på sin nuværende placering. |
| 1857 | Rådhuset flyttes |
| 1857 | Næringslov vedtages, der bryder købstædernes monopol |
| 1859 | Rådhuset foran domkirken nedrives |
| 1859 | Den første Aarhus vejviser ser dagens lys i Aarhus udgivet af bogtrykker P. Nielsen, mens 2. udgave først udkommer i 1869 |
| 1862 | Den første jydske jernbanelinie Aarhus- Langå indvies |
| 1866-1886 | Ulrik Chr. v. Schmidten kongeligt valgt borgmester |
| 1870 | Fattiggården på Vester Allé åbner. |
| 1871 | Skolebakken og Kystvejen anlægges |
| 1874 | En del af Viby indlemmes i Aarhus |
| 1879 | En lokal byggevedtægt, der betød, at der skulle være mindst to trapper i huse på mere end to etager |
| 1880-1882 | Det gamle amtssygehus opføres |
| 1884 | En ny banegård bygges |
| 1884 | Skt. Clemens Bro bygges |
| 1886-1905 | Fr. Chr. Bernh. S. Vestergaard kongelig valgt borgmester |
| 1888 | Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere Klosterkirken |
| 1892-1893 | Kommunehospitaler opføres |
| 1895 | Ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger |
| 1896 | Aarhus køber Marselisborg Gods med tilhørende jord |
| 1899 | Marselisborgs jorder indlemmes i Aarhus |
År 1900-1949
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1901 | Ca. 52.000 indbyggere dvs. 6-7 dobling på 50 år, København og andre købstæder 3 dobling |
| 1902 | Marselisborg Slot, Statsbiblioteket og Hammelbanen indvies |
| 1904 | Den elektriske sporvogn indvies |
| 1905-1919 | Ernst Christoph L. Drechsel kongeligt valgt borgmester |
| 1909 | Landsudstillingen i AarhusLandsudstillingen 1909 |
| 1919-1932 | Jakob Jensen første folkevalgte borgmester |
| 1920 | Aarhus Stadion ved Stadion Allé indvies |
| 1921-1926 | Skt. Lukas Kirke bygges og indvies i 1926 |
| 1925 | Mindeparken indvies den 5. juli med besøg af dansk-amerikanere |
| 1926 | Byrådet påbegynder en stor udvidelse af Gas- og Elektricitetsværket |
| 1926 | Vor Frue Kirke fejrer 700 år jubilæum |
| 1926 | Den nye teaterbygning til en halv million står klar i 'Vennelyst'. |
| 1926 | Aarhus tæller 75.000 indvånere |
| 1927 | Vestre Kirkegård bliver indviet |
| 1927 | I Stadion Allé afsløres Billedhugger Jean Gauguins værk Diskoskasteren |
| 1927 | Kapelmester og dirigent Thomas Jensen overtager dirigentstokke på Aarhus Teater |
| 1927 | Aarhus tæller 76.976 indbyggere |
| 1928 | Aarhus Universitet indvies |
| 1928-1938 | Ringgaderne anlægges og Ringgadebroen bygges |
| 1928 | Den nuværende og tredje banegårdsbygning indvies |
| 1928 | Oliefabrikkens og Jydsk Andels- Foderstofforretnings store siloer og pakhuse tages i brug |
| 1928 | Det ny Elektricitetsværk tages i brug |
| 1928 | Jydske Universitet indvies i Teknisk skole i Nørre Allé |
| 1928 | Det Jydske Musikkonservatorium indvies |
| 1928 | Farvergården i Den Gamle By indvies |
| 1929 | De to Stiftelser tilhørende hhv. Borgerforeningen og Ensomme Gamles Vel opføres i Stadion Allé |
| 1929 | Hovedbanegården indvies |
| 1929 | Hovedpostkontoret indvies på Banegårdspladsen |
| 1929 | Elektricitetsværket indvies |
| 1930 | Aarhus får sin første rutebilstation |
| 1932-1939 | Åboulevarden anlægges |
| 1933-1941 | Hans Peder Christensen bliver borgmester |
| 1940 | Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ringgaderne |
| 1941 | Aarhus Rådhus står færdigt |
| 1942-1945 | Einar Stecher Christensen borgmester |
| 1945-1958 | Svend Unmack Larsen bliver borgmester |
År 1950-1999
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1954 | 6-dages løbene kommer til Aarhus |
| 1955 | Kryptkirken genopdages |
| 1955 | AGF bliver danske mestre i fodbold for første gang |
| 1958-1971 | Bernhardt Jensen borgmester |
| 1965 | Den første Festuge i Aarhus |
| 1970 | Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ydre Ringvej |
| 1971-1981 | Orla Hyllested borgmester i Aarhus |
| 1982 | Thorkild Simonsen bliver borgmester |
| 1982 | Musikhuset indvies |
| 1993 | Åboulevarden lukkes for biltrafik |
| 1995 | Scandinavien Congress Center åbnes |
| 1997 | Flemming Knudsen bliver borgmester, da Thorkild Simonsen bliver indenrigsminister |
Fra år 2000
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 2002 | Louise Gade bliver borgmester. |
| 2006 | Nicolai Wammen bliver borgmester |
| 2011 | Jacob Bundsgaard Johansen bliver borgmester |