4.084
redigeringer
Søndre Kirkegård: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
Den 3. november 1818 kunne man læse følgende i [[Århus Stiftstidende]]:'' ”Byens nye Kirkegaard udenfor Brobjergporten blev i Gaar, da det første Liig, en ungmøe i sin favreste Rosenalder, begravedes derpaa, høitideligen indviet af [[Andreas Birch (1758-1829)|Hs. Høiærværdighed Biskoppen]].”'' | Den 3. november 1818 kunne man læse følgende i [[Århus Stiftstidende]]:'' ”Byens nye Kirkegaard udenfor Brobjergporten blev i Gaar, da det første Liig, en ungmøe i sin favreste Rosenalder, begravedes derpaa, høitideligen indviet af [[Andreas Birch (1758-1829)|Hs. Høiærværdighed Biskoppen]].”'' | ||
Ungmøen var den 16-årige købmandsdatter [[Ane Schmidt (1802-1818)]], og byens nye kirkegård var Søndre Kirkegård. | Ungmøen var den 16-årige købmandsdatter [[Ane Schmidt (1802-1818)|Ane Schmidt]], og byens nye kirkegård var Søndre Kirkegård. | ||
I starten af 1800-tallet var byens små kirkegårde omkring [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], [[Vor Frue Kirke]] og [[Skt. Olufs Kirke]] ved at være fyldt op, og det var ligeledes netop blevet forbudt at begrave folk inde i selve kirkerne. Sognerådene måtte derfor søge uden for byen, da den næste kirkegård skulle anlægges. | I starten af 1800-tallet var byens små kirkegårde omkring [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], [[Vor Frue Kirke]] og [[Skt. Olufs Kirke]] ved at være fyldt op, og det var ligeledes netop blevet forbudt at begrave folk inde i selve kirkerne. Sognerådene måtte derfor søge uden for byen, da den næste kirkegård skulle anlægges. | ||
| Linje 26: | Linje 26: | ||
Efter den første Assistens Kirkegård blev opgivet, faldt valget på den højtbeliggende [[Bispetoften]] lige udenfor Brobjerg Port ved landevejen mod Horsens og Skanderborg. Den nye kirkegård fik også navnet Assistens Kirkegård, da den skulle assistere de allerede eksisterende kirkegårde. I årene umiddelbart efter kirkegårdens indvielse i 1818 lukkede byens andre kirkegårde, og fra 1828 til 1876, hvor [[Nordre Kirkegård|en ny kirkegård]] i nordbyen blev indviet, var Assistens Kirkegård byens eneste kirkegård. Herefter blev kirkegården primært omtalt som Den Gamle Kirkegård eller Søndre Kirkegård. | Efter den første Assistens Kirkegård blev opgivet, faldt valget på den højtbeliggende [[Bispetoften]] lige udenfor Brobjerg Port ved landevejen mod Horsens og Skanderborg. Den nye kirkegård fik også navnet Assistens Kirkegård, da den skulle assistere de allerede eksisterende kirkegårde. I årene umiddelbart efter kirkegårdens indvielse i 1818 lukkede byens andre kirkegårde, og fra 1828 til 1876, hvor [[Nordre Kirkegård|en ny kirkegård]] i nordbyen blev indviet, var Assistens Kirkegård byens eneste kirkegård. Herefter blev kirkegården primært omtalt som Den Gamle Kirkegård eller Søndre Kirkegård. | ||
Muren om den kommende kirkegård blev påbegyndt i 1817, og i 1818 modtog murermestrene Lisberg, Dahl og Monrad betaling for opførelse af kirkegårdens mur og port, mens snedkermester [[Johan Mejer]] fik betaling for stakitværkslågerne. I 1837 blev[[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]] opført i muren. Vognhuset blev senere overtaget af [[Aarhus Brandvæsen]] og fik funktion som [[Sprøjtehuset|sprøjtehus]]. I dag er det udstillet i [[Den Gamle By]]. | Muren om den kommende kirkegård blev påbegyndt i 1817, og i 1818 modtog murermestrene Lisberg, Dahl og Monrad betaling for opførelse af kirkegårdens mur og port, mens snedkermester [[Johan Mejer]] fik betaling for stakitværkslågerne. I 1837 blev [[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]] opført i muren. Vognhuset blev senere overtaget af [[Aarhus Brandvæsen]] og fik funktion som [[Sprøjtehuset|sprøjtehus]]. I dag er det udstillet i [[Den Gamle By]]. | ||
===Uvorne børn og blomstertyveri=== | ===Uvorne børn og blomstertyveri=== | ||
