Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Rasmus Nielsen Malling var købmand, skibsreder, eligeret borger, medlem af skolekommissionen og ejer af en række ejendomme i Dynkarken og Spanien i Aarhus.

Født den 19. september 1767 i Aarhus, død 18. juli 1826 i Aarhus Domsogn.

Søn af en skipper Niels Mortensen Malling (ca. 1716-1786) og hustru Anne Marie Rasmusdatter Hasle (1736-1818).

Gift første gang med Margreta Pedersdatter Kaarsberg (1750-1806) den 14. maj 1794. Gift anden gang med Cecilia Maria Kaarsberg (1776-1841) den 17. juli 1807.

Købmandsgården i Dynkarken

Rasmus Nielsen Malling hørte til blandt de højeste skatteydere i byen. Storkøbmand og skibsreder Hartvig Philip Rée var i 1818 højeste Skatteyder; Han betalte 150 rigsdaler, mens købmand Malling og købmand Harboe Meulengracht hver betalte 80 rigsdaler og Biskop Birch 70 rigsdaler. Der var gode handelsbetingelser omkring 1800-tallet, for købmændene og de største af dem kunne udvide forretningen med fabrikker og med fragtskibe.

Rasmus Nielsen Malling giftede sig i 1794 med enken efter købmand Jens Andersen Schmidt, Margreta Pedersdatter Kaarsberg. Hun medbragte i ægteskabet med købmandsgården Dynkarken 39-41 og 43, matr. nr. 54, som du blev Rasmus Nielsen Mallings. Købmandsgården var den første inden for Den ydre Mindeport. Den lå omtrent ud for Sønder Allé, hvor Dynkarken skifter navn til Spanien. Købmandsgården bestod af to selvstændige gårde. Den ene, nr. 39-41, havde to forhuse, et i bindingsværk fra 1795 og et pudset fra midten af 1700-årene. Det blev revet ned året efter brylluppet og et nyt forhus blev opført i dets sted.

På et tidspunkt, hvor rigets økonomi hang i laser med statsbankerotten i 1813, havde Rasmus Nielsen Malling alligevel råd til at foretage en større ejendomsinvestering. Han lod Købmandsgården i Dynkarken 43, matr. nr. 53, rive ned og opførte et nyt og moderne empireforhus helt i mursten i 1816. Den markante bygning blev senere kendt som "Mallings Enkesæde".

I Rasmus' tid blev købmandsgården udvidet med flere til- og ombygninger.

Efter Margreta Pedersdatter Kaarsbergs død i 1806 giftede Rasmus Nielsen Malling sig i 1807 med Cecilia Maria Kaarsberg (1776-1841), med hvem han fik 5 børn. Kun to af disse opnåede at blive voksne: Niels Malling, der førte købmandsgården videre, og Andreas Malling, der investerede arven i jord på Frederiksbjerg og en overgang ejede Jægergården.

Erhvervelse af ejendomme

I sin levetid købte, opførte og ejede Rasmus Nielsen Malling flere ejendomme: huse til udlejning i Fiskergade 38-40, matr. nr. 203, Ridderstræde 1-5, matr. nr. 75-77, Dynkarken 15-17, matr. nr. 66-65 og Dynkarken 37, matr. nr. 55, mens han selv boede med sin familie i købmandsgården Dynkarken 39-41.

Desuden erhvervede han sig Spanien 1, matr. nr. 52, der før havde været tobaksspindefabrik og senere blev cikoriefabrik med byens første exercerhus og ridehus. Han opførte en tømmergård i Spanien 19, matr. nr. 43, hvor den spanske hestestald tidligere lå. Endelig fik han opført fem lejeboder på øde grund i Spanien 21-29, matr. nr. 42-38 (nutidige hus- og matrikelnumre).

Dyr og fæ volder problemer

Som mange andre på den tid havde Rasmus Nielsen Malling dyrehold i sin gård. At Rasmus Nielsen Malling havde dyr, ses blandt andet af efterlysninger i avisen, hvor hans dyr er løbet væk:

”Fredagen den 1. November er et Beedelam udløben af min Gaard, det er kiendelig af sort Uld i Hovedet og sorte Been, for Underretning om samme eller Tilbringelse loves en Douceur”
”Sidste Løverdag udgik af min Gaard en hvid Soegriis. Hvem som derom kan give mig Underretning, eller vil bringe mig den, loves en Douceur af Malling.”

At Rasmus Nielsen Malling kunne holde grise inde midt i Aarhus er særligt for hans tid, da der omtrent 27 år efter hans død blev nedlagt forbud mod at holde grise. Det skete i forbindelse med, at der blev lavet flere flere tiltag til hygiejniske forbedringer i byen efter koleraepidemien i 1853. Der fortsatte dog med at være mange dyr i byen; i 1871 var der endnu 425 heste, 395 køer, 186 får og 100 grise.

Det var ikke kun bortløbne dyr, der voldte Rasmus Nielsen Malling problemer. Også nogle af byens indbyggere gav ham kvaler, hvilket ses i en annonce, han indrykkede i Aarhus Stiftstidende i 1807:

”Da slette og ondskabsfulde Mennesker vedblive at tage mine Stakitter (ja hele Fag paa engang) af mine Plankeværker som hegner for min Toft uden for Mindeporten, saa advares disse slætte Mennesker herved ei at komme oftere, da jeg har føiet saadan Anstalt, at de i saa Fald maa tilregne dem selv hvad Skade de da vorde tilføiet. Aarhuus, den 20. Januar 1807 R. Malling.”

Mallings død og begravelse

Gravstenen i Rådhusparken

Rasmus Nielsen Malling døde i 1826. Hans kiste blev fulgt til kirken af et stort følge bestående af byens embedsmænd og borgere, foruden mange fremmødte tilskuere fra byen og landet. Skibene i havnen flagede, og der skulle efter sigende have været tårer i sømændenes øjne over deres tab. Stiftsprovst Studsgaard talte efter jordpåkastelsen.

Han blev begravet på den nu nedlagte Søndre Kirkegård, der lå, hvor Rådhusparken i dag er. Hans gravsted lå over for Ridehuset. Efterfølgende blev det et fællesgravsted for hele Mallingfamilien. I forbindelse med nedlæggelsen af kirkegården blev gravstenen sammen med en række andre flyttet, og mange af dem kan i dag ses i den sydlige ende af Rådhusparken.

Flere annoncer i avisen hyldede efterfølgende Rasmus Nielsen Malling som person og erhvervsdrivende. En af disse lød:

"Aarhuus tabte i Købmand Rasmus Malling en af sine solideste og meest agtbare Handelsmænd: Ophøiet over Titelprunk, ved Redelighed, Arbeidsomhed, Tienstagtighed og Ordholdenhed, høstede han sin Løn i Guds Velsignelse og sand Agtelse her; i himmelske Glæde og Salighed vil han høste den hisset."

Kilder og litteratur

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Rasmus_Nielsen_Malling_(1767-1826)&oldid=75272"