Otto Henrik Nors (1821-1875)

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Otto Henrik Nors

Kancelliråd, prokurator, bankdirektør Otto Henrik Nors, medlem af Borgerrepræsentationen, senere Aarhus Byråd 11. januar 1861 - 17. februar 1875. Viceformand 9. januar 1862-1868.

Født 15. oktober 1821 i Løgstør, død 17. februar 1875 i Århus. - Forældre: købmand Ove Christian Nors og hustru Karen Greisen. - Gift 10. juni 1851 i Viborg med Marie Frandsine Møller, født 26. januar 1827 i Viborg, død 25. april 1887 i Århus, datter af kancelliråd, prokurator Christen Nielsen Møller og hustru Elisabeth Esther Nielsen.

De tidlige år

Nors arbejdede i årene 1836-1839 på herredskontoret i Løgstør og afsluttede i november 1841 sin uddannelse som dansk jurist. I ni måneder var han fuldmægtig hos C.M. Jespersen og blev i 1844 fuldmægtig på stiftamtskontoret i Århus. I 1846 søgte han forgæves godsinspektørstillingen på Silkeborg. I 1851 blev han prøveprokurator ved underretterne i Århus amt, den 2. april 1853 prokurator ved underretterne i Århus stift, med forpligtelse til at tage bopæl i Århus. I 1864 blev han kancelliråd.  

Mægleren

Nors skal have haft en stringent måde at udvikle sine tanker mundtligt på og en højst heldig evne til at finde en praktisk, oftest mæglende løsning på de forskellige problemer. En vis skyhed for at træde frem i større møder skal han have haft. Nors kom på mange måder til at spille en rolle i byens liv, og han havde mange tillidshverv. I 1853 blev han valgt til kommunalrevisor og var på dette tidspunkt også stiftsrevisor. I 1860 var han ledende i direktionen for Klubben Polyhymnia. I 1864 blev han indvalgt i bestyrelsen for Foreningen for Arbejderboligers Opførelse. I 1865 var han revisor i den første bestyrelse for Dampskibsselskabet i Århus af 1865, og i 1868 sad han i det første repræsentantskab for Jydsk-engelsk Dampskibsselskab.

Det politiske liv

Fra 1871 var han medlem af lånebestyrelsen for Århus amtsrådskreds for udlån af overformynderimidler. Samme år var han medvirkende ved oprettelsen af Aarhus Privatbank og blev i august valgt til bestyrelsen med det største antal stemmer og i september til medlem af direktionen. Også ved andre virksomheders oprettelse virkede han aktivt, således Aktieselskabet for Aarhus-Ryomgårdbanen. I 1873 var han på tale som folketingskandidat, men han afslog tilbuddet af hensyn til Privatbanken. I byrådet spillede Nors en ikke ringe rolle. Som formand for fattigudvalget udførte han et omfattende arbejde, han øvede stor indflydelse på vandværkssagen, sagen om Frederiksbjergs indlemmelse m.m. Nors's rolle var en sådan, at man straks efter hans død i byrådet foreslog at opkalde en sidegade til Nørre Allé efter ham.  

Medlem af eller byens repræsentant i...

  • Komiteen til gennemsyn af ligningen 1861
  • Skolekommissionen 1861-1865
  • Budgetkomiteen 1861-1867
  • Kassekomiteen 1862
  • Århus amts skoleråd 1862 og 1871-1874
  • Komiteen til at udarbejde forslag om oprettelse af en forening af håndværkere og fabriksarbejdere til gensidig understøttelse 1863
  • Forskønnelseskomiteen 1864-1867
  • Overligningskommissionen 1864
  • Fattigkommissionen 1865-1872
  • Kirkeinspektionen for Domsognet 1866-1872
  • Komiteen til drøftelse, om der bør oprettes en sygeforening, for arbejderklassen 1866
  • Vej- og forskønnelseskomiteen 1867-1868
  • Komiteen for vandforsyningen 1867
  • Amtets overskattekommission 1867
  • Komiten til dannelse af sygeforening for arbejdere 1867
  • Legatkomiteen 1868-74
  • Overformynderiets lånebestyrelse for Århus amt 1871-1874
  • Kasse- og regnskabsudvalget 1873-1874
  • Udvalget for vandværket 1873-1874  

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
  • Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale