Hans Gundorph Jensen (1807-1871)
Hans Gundorph Jensen var prokurator, kammerråd og senere kancelliråd i Aarhus samt medlem af Borgerrepræsentationen fra ca. 27. januar 1862 til 22. marts 1866. Desuden var han borgerlig rådmand fra 22. marts 1866 til 1868 og byens højest beskattede borger i 1862-1866.
Født den 25. februar 1807 i Torup sogn, Aalborg amt, død den 22. januar 1871 i Aarhus.
Søn af arvefæster Andreas Jensen og Hustru Maren Gundorph.
Gift i Viborg den 14. maj 1833 med Ane Kirstine Jensen, f. Møller, født den 5. marts 1812 i Viborg, død den 11. november 1890 i København, datter af overretsprokurator Christian Nielsen Møller og hustru Elisabeth Ester Nielsen. Sammen med Ane Kirstine Jensen fik Hans Gundorph Jensen sønnerne cand.jur., højesterets-dommer Gottlieb Andreas Jensen (1838-1921) og student Theodor Emanuel Jensen (1840-1862), der døde som 21-årig, og hvis navn står på forældrenes gravsten i Rådhusparken.
Offentlige liv
Hans Gundorph Jensen startede med at være skriver på Lindenborg godskontor, derefter var han ansat på stiftamtmandens kontor, der lå i Viborg. Men i 1829 besluttede han at rejse til København, hvor han i 1830 tog dansk juridisk eksamen med bedste karakter.
I København havde han fået skabt et venskab med brødrene Paludan-Müller, hvis fader, Jens Paludan-Müller (1771-1845) (1771-1845) i 1831 blev udnævnt til biskop i Aarhus. De forslog i denne forbindelse, at Jensen kunne blive amanuensis hos biskoppen og samtidig være fuldmægtig hos stiftsøvrigheden. Jensen rejste derfor til Aarhus, men da biskoppen døde, mistede Jensen også sit arbejde.
Jensen fik dog bestalling som prokurator, og dermed var der banet en ny vej for ham. I 1843 blev han landvæsenskommissær og i 1850 kommunal revisor, kammerråd i 1844, prøveprokurator ved underretterne i Aalborg Amt i 1845 og ved underretten i Aarhus Stift i 1848.
Politik
Hans Gundorph Jensen sad i Borgerrepræsentationen fra den 27. januar 1862 til den 22. marts 1866. Han var borgerlig rådmand fra den 22. marts 1866 til 1868, hvor stillingen blev bortskaffet. Han var Aarhus' højestbeskattede borger i 1862-1866, og under borgmester Hertz' fravær i 1861 var Jensen konstitueret i embedet.
Som medlem af byens råd blev han under Besættelsen af Aarhus i 1864 en kort tid ført bort af Preusserne. Det skete under en gidseltagning af ti af byens førende indbyggere for den betaling på 2.000.000 rigsdaler, som den tyske besættelse havde krævet som krigskontribution. Gidslerne slap dog fri uden at lide overlast, efter de havde været indespærret i rådhusstuen i nogle dage og en tur til Horsens.
Medlem af eller byens repræsentant i...
- Kassekomiteen 1862
- Budgetkomiteen 1862-67
- Kirkeinspektionen for Domsognet 1862-68
- Komiteen til forslag om oprettelse af en forening af håndværkere og fabriksarbejdere til gensidig understøttelse 1863
- Vej- og forskønnelseskomiteen 1867-68
- Kassekomiteen 1866-67
- Legatkomiteen 1868
- Kommissionen for borger- og almueskolevæsenet 1868
- Overligningskommissær 1869,
- Medstifter og medlem af bestyrelsen for Dampskibsselskabet Århus-København og Det jysk-engelske Dampskibsselskab
- Han nåede også at være kirkeværge under Aarhus Domkirkes restaurering.
Død og eftermæle
Hans Gundorph Jensen døde efter få timers sygdom i 1871. I Aarhus Stiftstidende blev der blandt andet erindret om ham:
- ”Den Formue, han havde samlet sig, kom Mange tilgode. Vi kjendte Flere, der som fattige men lovende Begyndere skylde ham den Capital, hvorpaa de grundede deres Virksomhed…”
Jensen blev betegnet som en "ualmindelig skarpsindig mand, der med nidkærhed virkede som sagfører, rådgiver og lavværge for mange ..., ingen søgte ham forgæves".
Hans Gundorph Jensen blev begravet på den nu nedlagte Søndre Kirkegård, der lå, hvor Rådhusparken ligger i dag. Hans gravsten, som han deler med sin hustru og søn, er i dag bevaret i den sydlige ende af parken.
