Ane Schmidt (1802-1818)

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Ane Schmidt var en købmandsdatter, der var født og opvokset i Aarhus, og var den første, der blev begravet på den nyanlagte Søndre Kirkegård i 1818.

Født 31. december 1802, død 27. oktober 1818 og begravet 2. november 1818 alle i Vor Frue Sogn, Aarhus.

Datter af købmand Peder Larsen Schmidt (1758-1823) og Dorothea Sophie Schmidt. Bedsteforældrene på moderens side var købmand Jens Andersen Schmidt (1736-1789) og Margreta Pedersdatter Kaarsberg. Ane Schmidt var dermed ud af to af byens store familier: Schmidt og Kaarsberg. Hun havde desuden tilknytning til købmandsfamilien Malling, da hendes bedstemor, Margreta Pedersdatter Kaarsberg, giftede sig for anden gang med købmand Rasmus Nielsen Malling (1767-1826), efter hendes første mand døde i 1789. Som "Madame Malling" stod hun fadder ved Ane Schmidts hjemmedåb.

Liv og død

Ane Schmidt blev født den 31. december 1802 på sin fars købmandsgård i Vestergade 6. Hun var det tredje barn i sin søskendeflok, der kom til at tælle 10 børn. Forældrene var betydende mennesker i Aarhus.

Som barn – og især som pige – er Ane Schmidt usynlig for os i eftertiden, og derfor vides stort set intet om hendes liv. I sin hverdag modtog hun sandsynligvis undervisning, hvor hun lærte at brodere, gøre rent, lave mad, passe børn og styre en husholdning. Mere almenfaglige uddannelser var på dette tidspunkt forbeholdt drenge.

Familien havde adskillige tjenestefolk til at klare det hårde arbejde, så Ane Schmidt må have levet et komfortabelt liv. Det, havde hun udsigt til, ville fortsætte, da hun med sin fine baggrund kunne forvente at blive godt gift, formodentlig med en velhavende købmand fra en god slægt. Hun ville sandsynligvis blive en velanset borger, dog kun i forlængelse af sin mand og hans succes og status. Kvindens rolle i samfundet var kun at være en god hustru, der kunne føde børn og skabe et godt hjem for sin mand.

Sådan et liv fik Ane Schmidt dog aldrig, for hun døde af sygdom den 27. oktober 1818, kun få måneder før hun ville være fyldt 16 år. Hun døde samme sted, som hun blev født; i hjemmet i Vestergade 6. Hvilken sygdom, hun døde af, er ikke til at sige, men på dette tidspunkt kunne selv en lungebetændelse være fatal.

Den nye kirkegård uden for Brobjergporten indvies

Ved Anes død var det ikke længere muligt at blive begravet på den relativ nye kirkegård på Amtsmandstoften fra 1816 [på den nuværende Rutebilstation), men den nye kirkegård Søndre Kirkegård i den nuværende Rådhusparken stod klar, hvor hun blev den første begravelse d. 2. november 1818.

Herom fortæller Aarhus Stiftstidende den 3. november 1818:

"Byens nye Kirkegaard udenfor Brobjergporten blev igaar, da det første Liig, en Ungmø i sin favreste Rosenalder, begravedes derpaa, høitideligen indviet af Hs. Høiærværdighed Biskoppen."

Ane Schmidts begravelse

Ane Schmidt begravelse blev beskrevet i Aarhus Stiftstidende:

”Den unge Pige, hvis Grav saaledes er den første paa vor nuværende Kirkegaard [i 1818], var Jf. Ane Schmidt (1802-1818), Datter af Kbmd. Peder Larsen Schmidt (1758-1823), og saaledes hørende til en af de gamle anseete og udbredte Slægter i Byen. Hun ligger begraven ved den vestlige Kirkemuur (ud til Skanderborgveien) (Frederiks Allé), lige før man kommer til det gamle Liighuus (Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus), som støder op til samme Muur. Hendes Liigsten findes indsat i Muren og omtaler ogsaa Høitideligheden ved Kirkegaardens Indvielse."

Af en fortegnelse udarbejdet af Aarhus Begravelsesvæsen den 9. juni 1943 over Gravmæler (Pladser) placeret i Søndre Kirkegårds kapel er nævnt Købmand Peder Larsen Schmidts datterm, Ane Schmidt. Så mon ikke nævnte ligsten sammen med andre gravsten efterfølgende er deponeret i Den Gamle By. Begravelsesvæsnet skriver således:

”Efter indvielsen af kirkegården blev liget nedsat i graven og kastet jord på af hr. professor Larsen, som var sognepræst til Frue kirke (Vor Frue Kirke) og holdt nu talen over liget, der blev tillige afsungen 2 salmer – hver på 2 vers før og efter jordpåkastelsen, hvilke salmer var forfattede af professor Larsen. -”

Kirkebogen bekræfter ligeledes begivenheden, da det ved Ane Schmidts dødsnotits er skrevet: "var det første Liig, som blev begravet paa den nye almindelige Kirkegaard uden for Broberg Port".

Gravstederne ved Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus

Ane Schmidts mormors anden mand, Rasmus Mallings, gravsted befandt sig også op til Ligbærerlavets Vognhus. Af Rasmus' barnebarns erindringer fra 1915 fremgår det nemlig af side 84: ”Familiebegravelsen findes paa den gamle Kirkegaard ved Frederiksport ved Muren ud til Skanderborgveien (Frederiks Allé) tæt ved det oprindelige gamle Lighus” (Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus).

Den 30. marts 1921 skriver Rasmus Mallings barnebarn, Mathilde Ernestine Malling (frk. Malling), at deres familiegravsted befinder sig ved siden af Materialhuset (Købmændenes Ligbærerlaugs Vognhus). Fra samme arkivs gravstedsprotokoller (Materiale og tegninger vedr. Søndre Kirkegård) fremgår det, at Mallings gravsted har litra a13, og familien Schmidt har litra a12. På tegningerne over Rådhusparken udarbejdet i oktober 1935 er Købmændenes Ligbærerlaugs Vognhus placeret ved indgangen fra Frederiks Allé til den øst-vest gående hovedsti, som i dag benyttes som køreadgang til personalets parkeringsplads på syd- og vestsiden af Rådhuset. Ud fra disse oplysninger kan vi nu placere de to gravsteder ved siden af hinanden og umiddelbart nord for nævnte køreadgang.

Af samme protokol fremgår det, at Mallingslægtens gravsted er erhvervet i 1820, kun et par år efter Ane Schmidts bortgang. Erhvervelsen er måske ikke tilfældig, fordi Ane Schmidt netop var barnebarn af Rasmus Mallings første kone, Margreta Pedersdatter Kaarsberg, og Ane Schmidts mors kusine, Cecilia Maria Kaarsberg (1776-1841), blev gift med Rasmus Malling efter mormoderens død i 1806. Dette taler for, at valget af gravstedet var nøje udvalgt.

Gravstenene i Rådhusparken

Gravstenene over Rasmus Mallings familiegravsted og Peder Larsen Schmidts familiegravsted er sammen med flere andre bevaret ved den nedlagte Søndre Kirkegård, nu Rådhusparken.

Litteratur og kilder