Aarhus Borgerrepræsentation: Forskelle mellem versioner
SBC (diskussion | bidrag) |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 34: | Linje 34: | ||
I 1844 var der således blot 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere. | I 1844 var der således blot 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere. | ||
Ifølge bestemmelserne skulle der være valg hvert år i begyndelsen af januar. Der opstilledes ikke lister. Der kunne i stedet stemmes på alle valgbare, der havde ladet sig indskrive i valgprotokollen. Valgkamp var der ikke noget af. | Ifølge bestemmelserne skulle der være valg hvert år i begyndelsen af januar. Der opstilledes ikke lister. Der kunne i stedet stemmes på alle valgbare, der havde ladet sig indskrive i valgprotokollen. Valgkamp var der ikke noget af. | ||
Under hver kandidats navn blev navnene indført på dem, som stemte på vedkommende. Hemmelig og skriftlige afstemninger, som vi i dag tager som en selvfølge, kendte man ikke til dengang. Fornyelsen skete kun gradvis, og systemet sikrede derfor en vis form for kontinuitet i borgerrepræsentation. | Under hver kandidats navn blev navnene indført på dem, som stemte på vedkommende. Hemmelig og skriftlige afstemninger, som vi i dag tager som en selvfølge, kendte man ikke til dengang. Fornyelsen skete kun gradvis, og systemet sikrede derfor en vis form for kontinuitet i borgerrepræsentation. | ||
=== Opgaver og karakteristik=== | |||
En af den nyvalgte forsamlings første handlinger var at købe nyt møblement til rådhuset. Forsamlingen var jo vokset, og alle skulle have noget at sidde ved og på. Ellers var byens største udgifter til indkvartering af militær, fattig- og skolevæsenet i nævnte rækkefølge. | |||
Borgerrepræsentationen blev karakteriseret som meget mådeholdende med bevillingerne. De var dog ikke mere mådeholdende, end at byen i 1857 kunne tage et nyt rådhus i brug. En bygning, som havde kostet 57.000 rigsbankdaler, hvoraf Aarhus Kommune betalte mere end halvdelen. Det var et astronomisk beløb, men byen, som efterhånden begyndte at vokse ganske voldsomt, havde brug for et nyt og tidssvarende rådhus. | Borgerrepræsentationen blev karakteriseret som meget mådeholdende med bevillingerne. De var dog ikke mere mådeholdende, end at byen i 1857 kunne tage et nyt rådhus i brug. En bygning, som havde kostet 57.000 rigsbankdaler, hvoraf Aarhus Kommune betalte mere end halvdelen. Det var et astronomisk beløb, men byen, som efterhånden begyndte at vokse ganske voldsomt, havde brug for et nyt og tidssvarende rådhus. | ||
Versionen fra 9. feb. 2021, 09:56
Aarhus Borgerrepræsentation
I 1838 blev det for første gang muligt for indbyggerne i Aarhus at vælge, hvem der skulle sidde i Borgerrepræsentationen. Der var mange krav for at kunne stemme og stille op, så det var kun den velhavende del af befolkningen, der fik indflydelse. I 1844 var der 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere.
Det fik ikke folk til at flokkes på valgdagene. I 1840 var 15 procent af de stemmeberettigede mødt frem for at stemme, i 1848 – der ellers var det år, de store borgerlige revolutioner rullede hen over Europa, og folk overalt gik på barrikaderne for deres politiske rettigheder – var det kun 8 procent.
I 1860 blev reglerne om kommunal valgret yderligere demokratiseret, hvilket gjorde, at flere borgere fik mulighed for at stemme.
Den første borgerrepræsentation
Til selve valghandlingen i 1838 indfandt der sig en talrig forsamling. Borgmesteren, justitsråd Hans Alstrup Fleischer, holdt som indledning en tale, hvori han opfordrede vælgerne til at vælge de dygtigste og bedste kandidater for byen uden hensyn til egne interesser.
Byens seks eligerede borgere:
- købmand og oliemøller Christian Bang
- skibsbygmester Bonne Bonnesen
- skræddermester Jens Sejersbøll Pedersen Røgind
- købmand Jens Poulsen Hals
- købmand Jens Sørensen Simmelkiær
- købmand Søren Jensen Søegaard
gik uden nyvalg over i borgerrepræsentationen, mens ni nye medlemmer blev valgt.
De nyvalgte var:
- tobaksfabrikant Thomas Pedersen Funder
- tobaksfabrikant Anders Grarup
- urmager Georg Holstebroe
- guldsmed Asmus Harald Høegh
- murermester Johan Casper Preis
- købmand Jens Pedersen Hammershøj
- købmand Peder Christian Raae
- købmand Hans Christian Bursche
- nålemagermester Johan Frederik C. Zehmann
I 1844 var der således blot 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere.
Ifølge bestemmelserne skulle der være valg hvert år i begyndelsen af januar. Der opstilledes ikke lister. Der kunne i stedet stemmes på alle valgbare, der havde ladet sig indskrive i valgprotokollen. Valgkamp var der ikke noget af.
Under hver kandidats navn blev navnene indført på dem, som stemte på vedkommende. Hemmelig og skriftlige afstemninger, som vi i dag tager som en selvfølge, kendte man ikke til dengang. Fornyelsen skete kun gradvis, og systemet sikrede derfor en vis form for kontinuitet i borgerrepræsentation.
Opgaver og karakteristik
En af den nyvalgte forsamlings første handlinger var at købe nyt møblement til rådhuset. Forsamlingen var jo vokset, og alle skulle have noget at sidde ved og på. Ellers var byens største udgifter til indkvartering af militær, fattig- og skolevæsenet i nævnte rækkefølge.
Borgerrepræsentationen blev karakteriseret som meget mådeholdende med bevillingerne. De var dog ikke mere mådeholdende, end at byen i 1857 kunne tage et nyt rådhus i brug. En bygning, som havde kostet 57.000 rigsbankdaler, hvoraf Aarhus Kommune betalte mere end halvdelen. Det var et astronomisk beløb, men byen, som efterhånden begyndte at vokse ganske voldsomt, havde brug for et nyt og tidssvarende rådhus.
Borgerrepræsentaionen 1838-1867
Læs mere
Kilder og litteratur
- Clausen, Jens et al.: Aarhus Gennem Tiderne, bind II. 1940
- Degn, Ole og Vagn Dybdahl: Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd. 1838-1968. Universitetsforlaget 1968
- Fode, Henrik: Byens styre i Gejl, Ib (red.), Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
- Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 1-4. Udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg.
- Thorsen, Nils: Valgplakaten: Se 100 års magtkamp i lygtepælen, artikel i politiken 04.09.2011
