Ivar Frederik Dresler (1820-1883)
Iver Frederik Dresler (født den 16. oktober 1820 i Flintinge, Toreby sogn, Maribo amt, død den 23. november 1883 i Aarhus) var fotograf, maler og medlem af Aarhus Borgerrepræsentation fra den 1. januar 1864 til den 31. december 1866.
Han var søn af sognepræst Frederik Christian Dresler og hustru Sophie Amalie Janssen.
Gift den 31. juli 1857 med Julie Caroline Madsen, født den 1. september 1829 i Helsingør, død den 31. oktober 1909 i Aarhus, datter af skomagermester Jens Christensen Madsen og hustru Anne Kirstine Terkildsen.
Malermester
Dresler nedsatte sig som malermester i Aarhus i 1848. Han malede hovedsageligt landskabsmalerier, men var også teatermaler. Teaterdelen af hans virksomhed blev understøttet af, at han også havde et lille teater, som han lejede ud. Der var trængte vilkår for en malermester og Dresler fabrikerede også persienner og spånjalouiser.
Fotograf
Dresler udvidede i 1865 sin virksomhed til at rumme fotografi. Han startede et atelier sammen med Andreas Fritz (1828-1906) på Store Torv 1. Samarbejdet holdt ikke længe, og Dresler overtog selv firmaet. Han holdt dog stadig fat i sit malerfirma og drev de to sideløbende.
Dresler var en dygtig fotograf. Han vandt et hædersdiplom på en udstilling i Stockholm i 1866. Diplomet var for ”fotografisk afbildning af oldsager”.
Borgerrepræsentationen
Dresler blev i 1864 valgt ind i Aarhus Borgerrepræsentation. Det var dog kun kort tid han var med, da han allerede i 1866 søgte om udtrædelse. I samme periode var han medlem af eller repræsentant i Forskønnelseskomiteen og Gaskomiteen.
Privatliv
Dresler døde i 1883 efter at være blevet ”revet omkuld og kvæstet” af løbske heste. Hans hustru indrykkede i forbindelse med hans død følgende annonce i Aarhus Stiftstidende: ”At min gode retskafne Mand, Photograph Iver Frederik Dresler i går aftes er afg. ved en blid og rolig Død, bekjendtgøres af hans dybtsørgende Hustru og Børn Aarhuus, d. 23. November 1883 25.11.: Følgerne af de farlige Contusioner, han fik ved forleden at blive kastet af Vognen, da hestene for denne løb løbsk. ... Var i sin tid medlem af Byrådet, nød megen Agtelse.”
Se også
Henvisninger
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
- Dødsannonce i Århus Stiftstidende]
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.156933 longitude=10.209303> {
"type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.209303, 56.156933] }, "properties": { "marker-symbol": "marker", "marker-size": "medium", "marker-color": "0050d0" }
} </mapframe>