Wilhelm Herman Gamst (1822 - 1879 )

Fra AarhusWiki
Wilhelm Herman Gamst

Wilhelm Herman Gamst var glarmester og medlem af Aarhus Borgerrepræsentation, senere Aarhus Byråd, 11. januar 1861 - 2. januar 1873. Han var en af byens højestbeskattede.

Født 1822, død 1879 i Aarhus.

Gift i oktober 1853 med Louise Marie Lund (født 1828, død 10. juli 1854 i Aarhus).

Gamst tog den 13. maj 1850 borgerskab som glarmester i Aarhus.

Wilhelm Herman Gamst tog borgerskab i Aarhus som glasmager den 13. maj 1850. Udadtil var han mest kendt som medlem af bestyrelsen for Aarhus Håndværkerforening. Fra 1858 til 1864 var han ligningsmand, og fra 1859 var han løjtnant indenfor brandkorpset. Men han tog sig også af noget der var lidt mere folkeligt: Han blev i 1860 valgt ind i bestyrelsen for Velgørenhedsselskabet. Han kom også til at sidde i bestyrelsen for et folkebibliotek i 1868. I 1871 blev han også valgt ind i bestyrelsen for den nystiftede Laane- og Sparebank for Industridrivende og Håndværkere, og senere i 1873 sad han i bestyrelsen for sparekassen Aarhus Bikube. Fra 1870 og seks år frem sad han også som formand for Sygekassen i Aarhus.

Bestyrelsesposter

  • Medlem af bestyrelsen for Aarhus Håndværkerforening 1856-
  • Fra 1858 til 1864 var han ligningsmand 1858-1864
  • Løjtnant i brandkorpset 1859-
  • Medlem af direktionen for Næringsstandsforeningen og tillige kasserer og sekretær 1859
  • Bestyrelsen for Velgørenhedsselskabet 1860
  • I 1868 indvalgtes han i den foreløbige bestyrelse for et folkebibliotek, og i 1869 var han med i det forberedende udvalg til oprettelse af et sådant
  • I 1871 valgtes han til bestyrelsen for den nystiftede Låne- og Sparebank for Håndværkere og Industridrivende
  • I 1873 var han i bestyrelsen for sparekassen Aarhus Bikube
  • 1870-76 var han formand for Sygekassen Aarhus

Medlem af eller byens repræsentant i ...

  • Komiteen til forslag om forening af håndværkere og fabriksarbejdere til gensidig understøttelse 1863
  • Svendeprøvekommissionen 1864
  • Fattigkommissionen 1866-68
  • Komiteen til drøftelse, om der bør oprettes en sygeforening for arbejderklassen 1866 
  • Komiteen til dannelse af sygeforening for arbejdere 1867 
  • Udvalget for bygninger og inventariesager 1867-68
  • Udvalget for fattigvæsenet 1869-72
  • Udvalget for skolevæsenet 1870-72
  • Skolekommissionen 1870-76
  • Kirkeinspektionen for Frue Sogn 1870-72  

Litteratur og kilder