Søndre Kirkegård: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
 
(65 mellemliggende versioner af 9 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Søndre Kirkegård''', '''Assistens Kirkegård''' eller '''Den Gamle Kirkegård''' blev anlagt i 1818 langs landevejen til Skanderborg og Horsens - i dag [[Frederiks Allé]] - lige udenfor [[Brobjerg Port]]. Første begravelse fandt sted 2. november 1818, mens sidste begravelse på kirkegården fandt sted i 21. november 1926. Fra starten af 1920’erne til 1940'erne blev kirkegården gradvist sløjfet for at give plads til [[Park Allé]], [[Aarhus Rådhus|byens nye rådhus]] og [[Rådhusparken]].
<div class="tright">{{#display_map:
56.15158083934455, 10.201843698825916~[[Søndre Kirkegård]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.15158083934455, 10.201843698825916
|align=right
}}</div>
 
'''Søndre Kirkegård''', '''Assistents- eller almen Kirkegård''' eller '''Den Gamle Kirkegård''' blev anlagt i 1818 langs landevejen til Skanderborg og Horsens - i dag [[Frederiks Allé]] - lige uden for [[Brobjerg Port]]. Første begravelse fandt sted den 2. november 1818, mens sidste begravelse på kirkegården fandt sted den 21. november 1926. Fra starten af 1920’erne til 1940'erne blev kirkegården gradvist sløjfet for at give plads til [[Park Allé]], [[Aarhus Rådhus|byens nye rådhus]] og [[Rådhusparken]].


[[Fil:Søndre Kirkegård, Thomas Pedersen, 1925.jpg|350px|thumb|right|Søndre Kirkegård fotograferet i 1925. Til venstre i billedet ses [[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]] fra 1837, der i dag er udstillet i [[Den Gamle By]], som [[Sprøjtehuset|sprøjtehus]].]]
[[Fil:Søndre Kirkegård, Thomas Pedersen, 1925.jpg|350px|thumb|right|Søndre Kirkegård fotograferet i 1925. Til venstre i billedet ses [[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]] fra 1837, der i dag er udstillet i [[Den Gamle By]], som [[Sprøjtehuset|sprøjtehus]].]]


===Jomfru Ane Schmidt indviede Søndre Kirkegård===
===Jomfru Ane Schmidt indviede Søndre Kirkegård===
3. november 1818 kunne man læse følgende i [[Århus Stiftstidende]]:'' ”Byens nye Kirkegaard udenfor Brobjergporten blev i Gaar, da det første Liig, en ungmøe i sin favreste Rosenalder, begravedes derpaa, høitideligen indviet af [[Andreas Birch|Hs. Høiærværdighed Biskoppen]].”''
Den 3. november 1818 kunne man læse følgende i [[Århus Stiftstidende]]:'' ”Byens nye Kirkegaard udenfor Brobjergporten blev i Gaar, da det første Liig, en ungmøe i sin favreste Rosenalder, begravedes derpaa, høitideligen indviet af [[Andreas Birch (1758-1829)|Hs. Høiærværdighed Biskoppen]].”''


Ungmøen var den 16-årige købmandsdatter [[Ane Schmidt]] og byens nye kirkegård var Søndre Kirkegård.
Ungmøen var den 16-årige købmandsdatter [[Ane Schmidt (1802-1818)]], og byens nye kirkegård var Søndre Kirkegård.


I starten af 1800-tallet var byens små kirkegårde omkring [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], [[Vor Frue Kirke]] og [[Skt. Olufs Kirke]] ved at være fyldt op og det var ligeledes netop blevet forbudt at begrave folk inde i selve kirkerne. Sognerådene måtte derfor søge udenfor bymuren, da den næste kirkegård skulle anlægges.  
I starten af 1800-tallet var byens små kirkegårde omkring [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], [[Vor Frue Kirke]] og [[Skt. Olufs Kirke]] ved at være fyldt op, og det var ligeledes netop blevet forbudt at begrave folk inde i selve kirkerne. Sognerådene måtte derfor søge uden for byen, da den næste kirkegård skulle anlægges.  


Den første Assistens Kirkegård blev indviet 1. september 1813 ved det tidligere godsbaneterræn, hvor [[Aarhus Rutebilstation|rutebilstationen]] i dag ligger. Området havde tidligere været ejet af Købmand [[Jens Nors]], men det viste sig hurtigt at det ikke var egnet til kirkegårdsjord. Grundvandet stod højt og fra 1814 blev der brugt store beløb på at dræne det vandholdige område, for at undgå at ligene ’druknede’. Projektet blev opgivet i 1816.
Den første Assistens Kirkegård blev indviet den 1. september 1813, hvor [[Aarhus Rutebilstation|rutebilstationen]] i dag ligger. Området havde tidligere været ejet af købmand [[Jens Nors]], men det viste sig hurtigt, at det ikke var egnet til kirkegårdsjord. Grundvandet stod højt, og fra 1814 blev der brugt store beløb på at dræne det vandholdige område for at undgå, at ligene ’druknede’. Projektet blev opgivet i 1816.


[[Fil:Indgang til Søndre kirkegård 1938, Aage Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|left|Søndrekirkegårds indgangparti på hjørnet af [[Frederiks Allé]] og [[Sønder Allé]] nedbrydes i 1938.]]
[[Fil:Indgang til Søndre kirkegård 1938, Aage Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|left|Søndre Kirkegårds indgangsparti på hjørnet af [[Frederiks Allé]] og [[Sønder Allé]] nedbrydes i 1938.]]


===Kirkegård på Bispetoften===
===Kirkegård på Bispetoften===
Efter den første Assistens Kirkegård blev opgivet faldt valget på den højtbeliggende [[Bispetoften]] lige udenfor Brobjerg Port, ved landevejen mod Horsens og Skanderborg. Den nye Kirkegård fik også navnet Assistens Kirkegård, da den skulle assistere de allerede eksisterende kirkegårde. I årene umiddelbart efter Kirkegårdens indvielse i 1818 lukkede byens andre kirkegårde og fra 1828 til 1876, hvor [[Nordre Kirkegård|en ny kirkegård]] i nordbyen blev indviet, var Assistentens Kirkegård byens eneste kirkegård. Herefter blev kirkegården primært omtalt som Den Gamle Kirkegård eller Søndre Kirkegård.
Efter den første Assistens Kirkegård blev opgivet, faldt valget på den højtbeliggende [[Bispetoften]] lige udenfor Brobjerg Port ved landevejen mod Horsens og Skanderborg. Den nye kirkegård fik også navnet Assistens Kirkegård, da den skulle assistere de allerede eksisterende kirkegårde. I årene umiddelbart efter kirkegårdens indvielse i 1818 lukkede byens andre kirkegårde, og fra 1828 til 1876, hvor [[Nordre Kirkegård|en ny kirkegård]] i nordbyen blev indviet, var Assistens Kirkegård byens eneste kirkegård. Herefter blev kirkegården primært omtalt som Den Gamle Kirkegård eller Søndre Kirkegård.
 


Muren om den kommende kirkegård blev påbegyndt i 1817 og i 1818 modtog murermestrene Lisberg, Dahl og Monrad betaling for opførelse af kirkegårdens mur og port, mens snedkermester [[Johan Mejer]] fik betaling for stakitværkslågerne. I 1837 bliver [[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]] opført i muren. Vognhuset blev senere overtaget af [[Aarhus Brandvæsen]] og fik funktion som [[Sprøjtehuset|sprøjtehus]]. I dag er det udstillet i [[Den Gamle By]].
Muren om den kommende kirkegård blev påbegyndt i 1817, og i 1818 modtog murermestrene Lisberg, Dahl og Monrad betaling for opførelse af kirkegårdens mur og port, mens snedkermester [[Johan Mejer]] fik betaling for stakitværkslågerne. I 1837 blev[[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]] opført i muren. Vognhuset blev senere overtaget af [[Aarhus Brandvæsen]] og fik funktion som [[Sprøjtehuset|sprøjtehus]]. I dag er det udstillet i [[Den Gamle By]].


===Uvorne børn og blomstertyveri===
===Uvorne børn og blomstertyveri===
Kirkegården var en idyllisk oase med monumentale gravsten, lindealléer og små stier. Til tider blev gravfreden dog forstyrret, hvilket utallige misfornøjede annoncer i Stiftstidende vidner om. Der var klager over alt fra løse hunde og deres urenheder til uvorne børn.  
Kirkegården var en idyllisk oase med monumentale gravsten, lindealléer og små stier. Til tider blev gravfreden dog forstyrret, hvilket utallige misfornøjede annoncer i Stiftstidende vidner om. Der var klager over alt fra løse hunde og deres urenheder til uvorne børn.  


Klagerne førte til at hunde blev forment adgang på kirkegården og i 1867 kunne man i avisen læse at: ''”Ingen Børn maa tilstedes Adgang til Kirkegaarden uden i Følge med deres Forældre eller Værger, navnlig bliver der herved forbudt Børn besøge Kirkegaarden blot under Ledsagelse af Barnepiger eller andet Tyende.”''
Klagerne førte til, at hunde blev forment adgang på kirkegården, og i 1867 kunne man i avisen læse at: ''”Ingen Børn maa tilstedes Adgang til Kirkegaarden uden i Følge med deres Forældre eller Værger, navnlig bliver der herved forbudt Børn besøge Kirkegaarden blot under Ledsagelse af Barnepiger eller andet Tyende.”''


Den helt store trussel mod gravfreden var dog blomstertyveri. Igen og igen rasede aarhusianerne over tyveriet og et indlæg fra 1877 vurderer ''”…at der blandt Almuestanden, hersker en mangelfuld opfattelse af det Forbryderiske ved slige Tyverier, der ikke maae bedømmes som almindelige Blomstertyverier, men som en skjændig Forstyrrelse af Gravfreden.”'' Igen i 1894 kunne man læse: ''”Atter og atter begaaes der de frækkeste Tyverier paa vore Kirkegaarde. Ikke blot bortskjæres de udsprungne Blomster, men hele Buske og Træer graves op”.''
Den helt store trussel mod gravfreden var dog blomstertyveri. Igen og igen rasede aarhusianerne over tyveriet, og et indlæg fra 1877 vurderer, ''”... at der blandt Almuestanden, hersker en mangelfuld opfattelse af det Forbryderiske ved slige Tyverier, der ikke maae bedømmes som almindelige Blomstertyverier, men som en skjændig Forstyrrelse af Gravfreden.”'' Igen i 1894 kunne man læse: ''”Atter og atter begaaes der de frækkeste Tyverier paa vore Kirkegaarde. Ikke blot bortskjæres de udsprungne Blomster, men hele Buske og Træer graves op”.''


===Udvidelser og kapel===
===Udvidelser og kapel===
[[Fil:Kapellet på Søndre Kirkegård.jpg|350px|thumb|right|Tømrermester [[Steinbrenner]]s kapel fra 1861 på Søndre Kirkegård. Kapellet blev nedrevet i 1945 efter at være blevet beskadiget under bombningen af [[Aarhus Rådhus|rådhuset]].]]
[[Fil:Kapellet på Søndre Kirkegård.jpg|350px|thumb|right|Tømrermester [[Carl Steinbrenner]]s kapel fra 1861 på Søndre Kirkegård. Kapellet blev nedrevet i 1945 efter at være blevet beskadiget under bombningen af [[Aarhus Rådhus|rådhuset]].]]


Aarhus var i rivende udvikling i 1800-tallet og kirkegården blev hurtigt for trang. Den første udvidelse kom omkring 1840. Igen i starten af 1860’erne blev kirkegården udvidet med fire tønder land mod syd. Kirkegårdsjorden blev først indviet 15. januar 1864, da købmand [[Hans Jørgen Kaas]]’ datter [[Karen Petra Kaas]] blev begravet.
Aarhus var i rivende udvikling i 1800-tallet, og kirkegården blev hurtigt for trang. Den første udvidelse kom omkring 1840. Igen i starten af 1860’erne blev kirkegården udvidet med fire tønder land mod syd. Kirkegårdsjorden blev først indviet den 15. januar 1864, da købmand [[Hans Jørgen Kaas]]’ datter [[Karen Petra Kaas]] blev begravet.


Samtidigt med kirkegårdens udvidelse kunne tømrermester [[Steinbrenner]] opføre et kapel på den nye del af kirkegården. 21. november 1861 indviede [[stiftsprovst Boesen]] kapellet, der først blev nedrevet i 1945 – altså fire år efter rådhusets indvielse. Kapellet var blevet stærkt beskadiget under [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangrebet]] på rådhuset i 13. marts 1945. I sin tid havde kapellet kostet omkring 3000 rdlr., hvoraf 1038 var indsamlet blandt byens borgere og resten var doneret af [[Spare- og Laanekassen]] på [[Store Torv]].
Samtidig med kirkegårdens udvidelse kunne tømrermester [[Carl Steinbrenner]] opføre et kapel på den nye del af kirkegården. Den 21. november 1861 indviede [[stiftsprovst Boesen]] kapellet, der først blev nedrevet i 1945 – altså fire år efter rådhusets indvielse. Kapellet var blevet stærkt beskadiget under [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangrebet]] på rådhuset den 13. marts 1945. I sin tid havde kapellet kostet omkring 3000 rdlr., hvoraf 1038 var indsamlet blandt byens borgere og resten var doneret af [[Spare- og Laanekassen]] på [[Store Torv]].


===Kommunens ejendom===
===Kommunens ejendom===
1. januar 1885 var Søndre Kirkegård blevet lagt ind under kommunens administration, forudsat at kirkegården forsat skulle være i brug de næste 42 år. Altså til 1. januar 1927. Kommunen opfyldte forpligtigelsen og sidste begravelse på Søndre Kirkegård fandt sted i 21. november 1926, da 77-årige Johanne Nielsine Petersen (født Christiansen) - enke efter slagtermester [[Johan Petersen]] - blev begravet fra [[Skt. Pauls Kirke]]. I alt nåede omkring 13.000 mennesker at blive begravet på kirkegården – høj som lav.  
Den 1. januar 1885 var Søndre Kirkegård blevet lagt ind under kommunens administration, forudsat at kirkegården fortsat skulle være i brug de næste 42 år, altså til den 1. januar 1927. Kommunen opfyldte forpligtigelsen, og sidste begravelse på Søndre Kirkegård fandt sted den 21. november 1926, da 77-årige Johanne Nielsine Petersen (født Christiansen) - enke efter slagtermester [[Johan Petersen]] - blev begravet fra [[Skt. Pauls Kirke]]. I alt nåede omkring 13.000 mennesker at blive begravet på kirkegården – høj som lav.  


En stor del af kirkegården var dog allerede blevet sløjfet i starten af 1920’erne til fordel for anlæggelsen af Park Allé (1919-1920) og udvidelsen af [[Sønder Allé]] (1924-1925). Formindskningen af kirkegården gjorde at gravsteder enten måtte flyttes eller sløjfes.  
En stor del af kirkegården var dog allerede blevet sløjfet i starten af 1920’erne til fordel for anlæggelsen af Park Allé (1919-1920) og udvidelsen af [[Sønder Allé]] (1924-1925). Formindskningen af kirkegården gjorde, at gravsteder enten måtte flyttes eller sløjfes.  


Efter sidste begravelse havde fundet sted på kirkegården, var planen at omdanne området til park. I 1930’erne blev det dog besluttet, at den gamle kirkegård skulle lægge jord til byens nye rådhus og rådhuspark.
Efter sidste begravelse havde fundet sted på kirkegården, var planen at omdanne området til park. I 1930’erne blev det dog besluttet, at den gamle kirkegård skulle lægge jord til byens nye rådhus og rådhuspark.


Det nye rådhus kunne indvies i 1941, men vi skal helt op til 1. januar 1947 før Søndre Kirkegård blev endeligt nedlagt som kirkegård. I de foregående år var der brugt mange ressourcer på at kortlægge alle gravsteder og hente tilladelser fra de efterladte til enten at flytte gravstederne til andre kirkegårde eller helt sløjfe dem. I slutningen af 1930'erne var det stadigt hensigten at bevare en del af Søndre Kirkegård.
Det nye rådhus kunne indvies i 1941, men vi skal helt op til den 1. januar 1947, før Søndre Kirkegård blev endeligt nedlagt som kirkegård. I de foregående år var der brugt mange ressourcer på at kortlægge alle gravsteder og hente tilladelser fra de efterladte til enten at flytte gravstederne til andre kirkegårde eller helt sløjfe dem. I slutningen af 1930'erne var det stadig hensigten at bevare en del af Søndre Kirkegård.


I dag er kirkegården – ligesom salig jomfru Ane Schmidt – borte, og historien om dem begge er for de fleste blevet glemt. Man kan dog stadigt finde levn fra kirkegården i rådhusparkens sydlige hjørne, hvor en række gravsten stadigt er bevaret. Oprindeligt blev 35 gravsten bevaret i rådhusparken, men med tiden er nogle af dem blevet taget ned igen.
I dag er kirkegården – ligesom salig jomfru Ane Schmidt – borte, og historien om dem begge er for de fleste blevet glemt. Man kan dog stadig finde levn fra kirkegården i rådhusparkens sydlige hjørne, hvor en række gravsten er bevaret. Oprindeligt blev 35 gravsten bevaret i rådhusparken, men med tiden er nogle af dem blevet taget ned igen.


====Oprindelige opstillede grav- og mindesten i Rådhusparken====
====Oprindelige opstillede grav- og mindesten i Rådhusparken====
[[Fil:Rådhusparken gravsten 2005.jpg|300px|thumb|right|Grav- og mindestenene i Rådhusparken, som de står i dag.]]
[[Fil:Rådhusparken gravsten 2005.jpg|350px|thumb|right|Grav- og mindestenene i Rådhusparken, som de står i dag.]]
 
[[Fil:Søndre Kirkegård, 1954.jpg|350px|thumb|right|De bevarede gravsten i [[Rådhusparken]] er flere gange blevet udsat for hærværk. På billedet er vi i 1954, hvor syv gravsten blev væltet. I baggrunden ses [[Brobjergskolen]].]]


Ved rådhusparkens anlæggelse blev nogle af Søndre Kirkegårds grav- og mindesten bevaret og opstillet i kirkegårdens sydlige del. I 1946 var 81 gravsten stadigt bevaret i en mindelund på, hvad der var tilbage af Søndre Kirkegård. I dag er omkring 30 sten bevaret i parken.
Ved rådhusparkens anlæggelse blev nogle af Søndre Kirkegårds grav- og mindesten bevaret og opstillet i kirkegårdens sydlige del. I 1946 var 81 gravsten stadig bevaret i en mindelund på, hvad der var tilbage af Søndre Kirkegård. I dag er omkring 30 sten bevaret i parken.


* 1. Biskop [[Peter Hans Mønster]] (12.07.1773-31.07.1830)
* 1. Biskop '''[[Peter Hans Mønster (1773-1830)|Peter Hans Mønster]]''' (1773-1830).
* 2. Bogbindersvend [[Adolph Theodor Svendsen]] (23.05.1840-16.05.1864)  
* 2. Bogbindersvend '''[[Adolph Theodor Svendsen (1840-1864)|Adolph Theodor Svendsen]]''' (1840-1864).
* 3. Familiegravsted for købmand og justitsråd [[Harboe Meulengracht]] (1767-1853)
* 3. Familiegravsted for købmand og justitsråd '''[[Harboe Meulengracht (1767-1853)|Harboe Meulengracht]]''' (1767-1853).
* 4. Familiegravsted for købmand [[Rasmus Nielsen Malling]] (1767-1826)
* 4. Familiegravsted for købmand '''[[Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)|Rasmus Nielsen Malling]]''' (1767-1826).
* 5. [[Anne Kirstine Mørch]] (1788-26.04.1833)
* 5. Hustru til politimester Jørgen Nielsen '''[[Anne Kirstine Mørch (1788-1833)|Anne Kirstine Mørch]]''' (1788-1833).
* 6. Købmand [[Johan Frederik Kuur]] (1797-13.10.1857)
* 6. Købmand '''[[Johan Frederik Kuur (1797-1857)|Johan Frederik Kuur]]''' (1797-1857).
* 7. Oliemøller og justitsråd [[Christian Bang (1794-1870)|Christian Bang]] (1794-1870)
* 7. Oliemøller og justitsråd '''[[Christian Bang (1794-1870)|Christian Bang]]''' (1794-1870) og hustru '''[[Pouline Bang (1802-1875)|Pouline Bang]]''' (1802-1875).
* 8. Dyremaler [[Christian David Gebauer]] (14.10.1777-15.09.1831)
* 8. Dyremaler '''[[Christian David Gebauer (1777-1831)|Christian David Gebauer]]''' (1777-1831).
* 9. Birkedommer og hospitalsforstander [[Christen Rasmussen]] (1787-1862)
* 9. Birkedommer og hospitalsforstander '''[[Christen Rasmussen (1787-1862)|Christen Rasmussen]]''' (1787-1862) og hustru '''[[Erasmine Bothilde Winther (1809-1877)|Erasmine Bothilde Winther]]''' (1809-1877) samt datter '''[[Emilie Rasmussen (1833-1906)|Emilie Rasmussen]]''' (1833-1906).
* 10. Proprietær [[Otto August la Cour]] (12.02.1796-08.08.1860) og hustru [[Ane Cathrine la Cour]] f. Strandbygaard (21.10.1796-16.03.1879)
* 10. Proprietær '''[[Otto August la Cour (1796-1860)|Otto August la Cour]]''' (1796-1860) og hustru '''[[Ane Cathrine la Cour (1796-1879)|Ane Cathrine la Cour]]''' f. Strandbygaard (1796-1879).
* 11. [[Kochs Familiegravsted]]  
* 11. '''[[Kochs Familiegravsted]]'''.
* 12. Generalmajor [[Frederik Gotthold v. Müller]] (17.06.1795-09.01.1882) og hustru [[Maria v. Gæhler]] (10.05.1793-16.11.1861)
* 12. Generalmajor '''[[Frederik Gotthold von Müller (1795-1882)|Frederik Gotthold von Müller]]''' (1795-1882) og hustru '''[[Maria von Gæhler (1791-1861)|Maria von Gæhler]]''' (1793-1861).
* 13. Familiegravsted for kæmner og rådmand [[Søren Jensen Søegaard]] (1779-1843)
* 13. Familiegravsted for kæmner og rådmand '''[[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)|Søren Jensen Søegaard]]''' (1779-1843).
* 14. Kancelliråd [[Otto Henrik Nors]] (1821-1875)
* 14. Kancelliråd '''[[Otto Henrik Nors (1821-1875)|Otto Henrik Nors]]''' (1821-1875) og hustru '''[[Marie Frandsine Nors (1827-1887)|Marie Frandsine Nors]]''' f. Møller (1827-1887).
* 15. Købmand [[Christian Skovby]] (27.08.1806-24.02.1876)
* 15. Købmand '''[[Peter Christian Schouby (1806-1876)|Christian Schouby]]''' (1806-1876) og hustru '''[[Anna Emilie Schouby (1806-1862)|Anna Emilie Schouby]]''' f. Køpke (1806-1862) samt deres sønner, bankdirektør ved Privatbanken '''[[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)|Harald Skovby]]''' (1832-1896) og '''[[Hans Christian Axel Skovby (1877-1879)|Hans Christian Axel Skovby]]''' (1877-1879).
* 16. Kancelliråd og prokurator [[Hans Gundorph Jensen]] (????-1871)
* 16. Kancelliråd og prokurator '''[[Hans Gundorph Jensen (1807-1871)|Hans Gundorph Jensen]]''' (1807-1871) og hustru '''[[Ane Kirstine Jensen (1812-1890)|Ane Kirstine Jensen]]''' f. Møller (1812-1890) samt deres søn, student '''[[Theodor Emanuel Jensen (1840-1862)|Theodor Emanuel Jensen]]''' (1840-1862).
* 17. Familiegravsted for købmand [[Peder Larsen Schmidt]] (1758-1823) og bl.a. datteren [[Ane Schmidt]], den første begravede på kirkegården.
* 17. Familiegravsted for købmand '''[[Peder Larsen Schmidt (1758-1823)|Peder Larsen Schmidt]]''' (1758-1823) og datteren, '''[[Ane Schmidt (1802-1818)|Ane Schmidt]]''' (1802-1818), der var den første begravede på kirkegården.
* 18. Kvindesagsforkæmper [[Mathilde Fibiger]] (1830-1872)
* 18. Kvindesagsforkæmper '''[[Mathilde Lucie Fibiger (1830-1872)|Mathilde Fibiger]]''' (1830-1872).
* 19. Generalløjtnant og kammerherre [[Johan Johnsen Honnes]] (1797-1876) og hustru [[Juliane Marie v. Honnens]] f. v. Arensdorff]] (1798-1859)
* 19. Generalløjtnant og kammerherre '''[[Johan Johnsen Honnens (1797-1876)|Johan Johnsen Honnens]]''' (1797-1876) og hustru '''[[Juliane Marie Honnens (1798-1859)|Juliane Marie Honnens]]''' f. von Arensdorff (1798-1859).
* 20. Købmand [[Christian Albert Bünger]] (????-1884)
* 20. Købmand '''[[Christian Albert Bünger (1798-1884)|Christian Albert Bünger]]''' (1798-1884) og hustru '''[[Jacobine Bünger (1811-1885)|Jacobine Bünger]]''' f. Schmidt (1811-1885).
* 21. Premierløjtnant [[Frederik Wilhelm Meulengracht]] (28.04.1830-03.02.1864)
* 21. Premierløjtnant '''[[Frederik Wilhelm Meulengracht (1830-1864)|Frederik Wilhelm Meulengracht]]''' (1830-1864).
* 22. Garver [[Carl Flach]] (????-1897)
* 22. Garver '''[[Carl Vilhelm Theodor Flach (1830-1897)|Carl Flach]]''' (1830-1897) og hustru '''[[Marie Flach (1839-1878)|Marie Flach]]''' (1839-1878).
* 23. Købmand [[Malthe Conrad Lottrup]] (1815-1870)
* 23. Købmand '''[[Malthe Conrad Lottrup (1815-1870)|Malthe Conrad Lottrup]]''' (1815-1870) og hustru '''[[Maren Wissing Lottrup (1801-1872)|Maren Wissing Lottrup]]''' f. Bech (1801-1872).
* 24. Biskop [[Jens Paludan-Müller]] (1771-1845) og hustru [[Marie Benedicte Rosenstand Goiske]] (1775-1820)
* 24. Biskop '''[[Jens Paludan-Müller (1771-1845)|Jens Paludan-Müller]]''' (1771-1845) og hustru '''[[Marie Benedicte Rosenstand-Goiske (1775-1820)|Marie Benedicte Rosenstand-Goiske]]''' (1775-1820).
[[Fil:Søndre Kirkegård, 1954.jpg|300px|thumb|right|De bevarede gravsten i [[Rådhusparken]] er flere gange blevet udsat for hærværk. På billedet er vi i 1954, hvor syv gravsten blev væltet. I baggrunden ses [[Brobjergskolen]].]]
* 25. Overkrigskommisær og redaktør '''[[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)|Adolph Frederik Elmquist]]''' (1788-1868) og hustru '''[[Helene Ambrosia Elmquist (1790-1862)|Helene Ambrosia Elmquist]]''' (1790-1862).
* 25. Overkrigskommisær og redaktør [[Adolph Frederik Elmquist]] (19.09.1788-10.10.1868) og hustru [[Helene Ambrosia Elmquist]] (29.12.1790-23.05.1862)
* 26. Købmand '''[[Lars Ammitsbøll Marcussen (1819-1872)|Lars Ammitsbøll Marcussen]]''' (1819-1878) og hustru '''[[Frederikke Christiane Marie Marcussen (1826-1892)|Frederikke Christiane Marie Marcussen]]''' f. Hee (1826-1892).
* 26. Købmand [[Lars Ammitsbøll Marcussen]] (????-1878)
* 27. Familiegravsted for garver '''[[Christian Frederik Wissing (1809-1870)]]''' (1809-1870), hans første hustru '''[[Laurine Ane Cathrine Kjerstine Wissing (1809-1846)|Laurine Ane Cathrine Kjerstine Wissing]]''' f. Nielsen (1809-1846) og hans anden hustru '''[[Walborg Jørgine Christiane Wissing (1823-1863)|Walborg Jørgine Christiane Wissing]]''' f. Wichmann (1823-1863).
* 27. Familiegravsted for garver [[Christian Frederik Wissing]] (21.01.1809-10.08.1870) og hustru [[Laurine A.C.K. Wissing]] f. Nielsen (07.05.1809-07.09.1846)
* 28. Overlærer '''[[Harald Regnar Nielsen (1825-1899)|Harald Regner Nielsen]]''' (1825-1899).
* 28. Overlærer [[Harald Regner Nielsen]] (26.09.1825-15.11.1899)
* 29. Byfoged '''[[Jørgen Nielsen (1789-1853)|Jørgen Nielsen]]''' (1789-1853).
* 29. Byfoged [[Jørgen Nielsen]] (1789-08.12.1853)
* 30. Organist og kantor '''[[Johannes Kabell (1783-1855)|Johannes Kabell]]''' (1783-1855).
* 30. Organist og kantor [[Johannes Kabell]] (02.12.1783-12.09.1855)
* 31. Købmand og eligeret borger '''[[Peder Thomasen Funder (1773-1829)|Peder Funder]]''' (1772-1829).
* 31. Købmand og eligeret borger [[Peder Funder]] (ca. 1772-02.02.1829)
* 32. Skibskaptajn '''[[John Gaarn (1786-1856)|John Gaarn]]''' (1786-1856).
* 32. Skibskaptajn [[John Gaarn]] (22.07.1786-30.11.1856)
* 33. Familiegravsted for familien til '''[[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]]''' (1779-1861) og '''[[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)|Ove Høegh-Guldberg]]''' (1731-1808).  
* 33. Familiegravsted for familien til [[Julius Høegh-Guldberg]] og [[Ove Høegh-Guldberg]].  
* 34. Bankdirektør '''[[Jens Christian Seidelin (1827-1888)|Jens Christian Seidelin]]''' (1827-1888) og hustru '''[[Christiane Seidelin (1838-1908)|Christiane Seidelin]]''' f. Rosenstand (1838-1908).
* 34. Bankdirektør [[Jens Christian Seidelin]] (25.03.1827-26.05.1888) og hustru [[Christiane Seidelin]] f. Rosenstand (16.06.1838-26.02.1908)


Sten nr.11 Kochs Familiegravsted blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade.  
Sten nr. 11 over Kochs familiegravsted blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade.  


Sten nr. 8, 17, 31 over henholdsvis dyremaler Christian David Gebauer, købmand Peder Larsen Schmidts familiegravsted og købmand Peder Funder findes i dag i Den Gamle By.
Sten nr. 8, 17, 31 over henholdsvis dyremaler Christian David Gebauer, købmand Peder Larsen Schmidts familiegravsted og købmand Peder Funder findes i dag i Den Gamle By. En ny gravsten for Peder Larsen Schmidts familiegravsted er imidlertid blevet rejst i Rådhusparken.


Af ''ikke'' bevarede gravsteder fra Søndre Kirkegård er blandt andet biskop [[Gerhard Peter Brammer]]s familiegravsted.
Af ''ikke'' bevarede gravsteder fra Søndre Kirkegård er blandt andet biskop [[Gerhard Peter Brammer (1801-1884)]]s familiegravsted.


====Mindessten for faldne soldater====
====Mindessten for faldne soldater====


Endvidere findes der i rådhusparken en mindesten over 40 Krigere fra Felttoget 1848-1850 og 1864.
Endvidere findes der i rådhusparken en mindesten over 40 Krigere fra Felttoget:
[[Monument for faldne krigere i de slesvigske krige 1848-1850 og 1864]].


Stenen blev opsat 18. juli 1909 af [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn|Våbenbrødreforeningen]].
Stenen blev opsat den 18. juli 1909 af [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn|Våbenbrødreforeningen]].


=====Faldet i 1864=====
=====Faldet i 1864=====
Linje 121: Linje 131:
* Preusisk sygevogter Jacob Fischer 29.11.1864
* Preusisk sygevogter Jacob Fischer 29.11.1864
* Preusisk soldat (tambor Buchwalt) 05.12.1864
* Preusisk soldat (tambor Buchwalt) 05.12.1864
* Tre unavngivne preusiske soldater
* Tre unavngivne preusiske soldater<br><br>
 
 
* Soldat Niels Olesen af 1. regiment 13.05.1864
* Soldat Niels Olesen af 1. regiment 13.05.1864
* Premierløjtnant [[Frederik W. Meulengracht]] 15.02.1864
* Premierløjtnant [[Frederik Wilhelm Meulengracht (1830-1864)]] 15.02.1864
* Menig [[Adolph Theodor Svendsen]] af 20. regiment 24.05.1864
* Menig [[Adolph Theodor Svendsen (1840-1864)]] af 20. regiment 24.05.1864


=====Faldet i 1849=====
=====Faldet i 1849=====
Linje 142: Linje 150:


====Gravsten i Den Gamle By====
====Gravsten i Den Gamle By====
[[Fil:Marcus Galthen Bech, ca. 1860.jpg|250px|thumb|right|[[Marcus Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Galthen Bech]]s gravsten fra Søndre Kirkegård ligger i dag i [[Den Gamle By]]s magasiner.]]
[[Fil:Marcus Galthen Bech, ca. 1860.jpg|250px|thumb|right|[[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Gottlieb Galthen Bechs]] gravsten fra Søndre Kirkegård ligger i dag i [[Den Gamle By]]s magasiner.]]


Af de oprindeligt 35 opstillede gravsten i Rådhusparken er flere med tiden blevet nedtaget og lagt i Den Gamle Bys magasiner.  
Af de oprindeligt 35 opstillede gravsten i Rådhusparken er flere med tiden blevet nedtaget og lagt i Den Gamle Bys magasiner.  
Linje 148: Linje 156:
Ifølge Nationalmuseets 'Vore Kirker' skulle følgende gravsten også være opbevaret i Den Gamle Bys magasiner.
Ifølge Nationalmuseets 'Vore Kirker' skulle følgende gravsten også være opbevaret i Den Gamle Bys magasiner.


* Gravsten for biskop [[Andreas Birch]] (1759-1829) og hustru [[Charlotte Marie Birch]] (1780-04.07.1839)
* Gravsten for biskop [[Andreas Birch (1758-1829)]] og hustru [[Charlotte Marie Birch]] (1780-04.07.1839)
* Gravsten for kancelliråd og branddirektør [[Mathias Gerhard Georg Kray]] (02.05.1766-01.07.1831) og hustru [[Johanne Caroline Marie Bondy]] (14.04.1872-22.05.1836)
* Gravsten for kancelliråd og branddirektør [[Mathias Gerhard Georg Kray]] (02.05.1766-01.07.1831) og hustru [[Johanne Caroline Marie Bondy]] (14.04.1872-22.05.1836)
* Fru justitsrådinde [[D.O. Lang]] født Rosenørn (02.08.1777-30.01.1840)
* Fru justitsrådinde [[D.O. Lang]] født Rosenørn (02.08.1777-30.01.1840)
* Vinhandler [[Frantz Fulling]] (26.08.1781-07.03.1840) og hustru [[Cecilie Elisabeth Müller]] (1784-17.04.1847)
* Vinhandler [[Frants Fulling]] (26.08.1781-07.03.1840) og hustru [[Cecilie Elisabeth Müller]] (1784-17.04.1847)
* Enke efter købmand [[Jens Moss]] og skipper [[Willum Thomsen]] [[Maren Thomsen]] - født Svejstrup (16.02.1777-21.02.1840)
* Enke efter købmand [[Jens Moss]] og skipper [[Willum Thomsen]] [[Maren Thomsen]] - født Svejstrup (16.02.1777-21.02.1840)
* [[Christen Bagge Frausing]] (29.07.1782-10.03.1840) og [[Ulrikke Sophie Frausing]] ( 25.08.1782-22.03.1856)
* [[Christen Bagge Frausing]] (29.07.1782-10.03.1840) og [[Ulrikke Sophie Frausing]] ( 25.08.1782-22.03.1856)
Linje 157: Linje 165:
* Oberstløjtnant [[Carl Frederik Wilhelm v. Lewerkhusen]] (02.10.1747-21.02.1841) og hustru [[Mette Pouline]] - født Boserup (25.09.1768-14.06.1843)
* Oberstløjtnant [[Carl Frederik Wilhelm v. Lewerkhusen]] (02.10.1747-21.02.1841) og hustru [[Mette Pouline]] - født Boserup (25.09.1768-14.06.1843)
* [[Inger Tommerup]] født Overgaard (04.05.1808-23.07.1842)
* [[Inger Tommerup]] født Overgaard (04.05.1808-23.07.1842)
* Pastor og kapellan [[Michael Frederik Jahnsen]] (03.07.1760-07.04.1845) og hustru [[Else Chatrine Jahnsen]] (07.04.1759-03.08.1832)
* Pastor og kapellan [[Michael Frederik Jahnsen (1760-1845)|Michael Frederik Jahnsen]] (03.07.1760-07.04.1845) og hustru [[Else Chatrine Jahnsen]] (07.04.1759-03.08.1832)
* Stiftsprovst [[Mogens Lindhardt]] (25.09.1769-13.08.1845) og hustru [[Dorthea Sophie Sommer]] (26.10.1774-02.01.1832)
* Stiftsprovst [[Mogens Lindhardt]] (25.09.1769-13.08.1845) og hustru [[Dorthea Sophie Sommer]] (26.10.1774-02.01.1832)
* Apoteker [[Jacob Jonas Køster]] (12.01.177?-09.09.1846)
* Apoteker [[Jacob Jonas Køster]] (12.01.177?-09.09.1846)
Linje 163: Linje 171:
* Sadelmager [[Anna Baes]] - født Bertzig (08.12.1788-30.05.1850)
* Sadelmager [[Anna Baes]] - født Bertzig (08.12.1788-30.05.1850)
* Kancelliråd og Rådmand [[Jacob Villads Engelsted]] (02.08.1786-19.02.1854)
* Kancelliråd og Rådmand [[Jacob Villads Engelsted]] (02.08.1786-19.02.1854)
* Kaptajn og Købmand [[Marcus Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Galten Bech]] (1795-1863)
* Kaptajn og Købmand [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus G]]
* Købmand [[Jens Peter Hammeshøj]] (????-1868)
* Købmand [[Jens Peter Hammeshøj]] (????-1868)
* Fabriksejer [[Christen Christensen]] (????-1872)
* Fabriksejer [[Christen Christensen]] (????-1872)
Linje 169: Linje 177:


===Flytning af gravsteder===
===Flytning af gravsteder===
I forbindelse med Søndre Kirkegårds nedlæggelse i 1926 blev enkelte gravsteder omlagt til [[Nordre Kirkegård]], [[Vestre Kirkegård]] og [[Dahls familiegravsted]] ved [[Moesgaard]].
I forbindelse med Søndre Kirkegårds nedlæggelse i 1926 blev enkelte gravsteder omlagt til [[Nordre Kirkegård]], [[Vestre Kirkegård]] og [[Dahls familiegravsted]] ved [[Moesgaard]]. Sten og støbejernsarrangement for [[Søren Frich (1827-1901)|Søren Frich]] blev flyttet til kirkegården ved [[Åbyhøj Kirke]] sammen med de jordiske rester af ham, hans to koner og en afdød, mindreårig søn. Støbejernsrækværket var produceret af [[Frichs fabrikken]], der også betalte for gravflytningen.


====Gravsteder overflyttet til Nordre Kirkegård====
====Gravsteder overflyttet til Nordre Kirkegård====


[[Fil:Hans Broge ca 1890.jpg|250px|thumb|right|Købmanden [[Hans Broge]]s gravsted er i dag overflyttet fra Søndre Kirkegård til [[Nordre Kirkegård]].]]
[[Fil:Hans Broge ca 1890.jpg|250px|thumb|right|Købmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]]s gravsted er i dag overflyttet fra Søndre Kirkegård til [[Nordre Kirkegård]].]]


* Købmand [[Hans Broge]] (1822-1908)
* Købmand [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] (1822-1908)
* Værkmester [[Niels Hammer Hansen]] (????-1910)
* Værkmester [[Niels Hammer Hansen]] (????-1910)
* Købmand og vicebrandinspektør [[Anton Herskind]]  (????-1915)
* Købmand og vicebrandinspektør [[Anton Herskind (1841-1915)]]  (????-1915)
* Sten- og billedhugger [[Julius Herskind]] (????-1884)
* Sten- og billedhugger [[Julius Herskind]] (????-1884)
* Købmand [[Carl Christian Langballe]] (1805-1885)
* Købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]]
* Købmand [[Otto Langballe]] (1843-1910)
* Købmand [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]] (1843-1910)
* Bagermester [[Hans Petersen]] (????-1911)
* Bagermester [[Hans Petersen]] (????-1911)
* Bagermester [[Johan Frederik Petersen]] (????-1867)
* Bagermester [[Johan Frederik Petersen]] (????-1867)
* [[Carl Edvard Weis]] (????-1855)
* [[Carl Edvard Weis]] (????-1855)
* Distriktskirurg [[Ernst Peter Weis]] (1776-1845)
* Distriktskirurg [[Ernst Peter Weis (1776-1845)]]
* [[Johannes Andreas Weis]] (????-1865)
* [[Johannes Andreas Weis]] (????-1865)
* Husbestyrerinde [[Maren Pernille Witt]] (????-1890)
* Husbestyrerinde [[Maren Pernille Witt]] (????-1890)
Linje 191: Linje 199:


* Skræddermester [[Niels Christensen 1847-1911|Niels Christensen]] (1847-1911)
* Skræddermester [[Niels Christensen 1847-1911|Niels Christensen]] (1847-1911)
* Købmand [[Hans Madselius Ellermann]] (1824-1893)
* Købmand [[Hans Madselius Ellermann (1824-1893)|Hans Madselius Ellermann]] (1824-1893)
* [[Christiane Kjærtinge]] (1839-1864)
* [[Christiane Kjærtinge (1839-1864)]] (1839-1864)
* Læge [[Ingvar Andreas Kjærtinge]] (1863-1921)
* Læge [[Ingvar Andreas Kjærtinge]] (1863-1921)
* [[Marie Davida Kjærtinge]] (1861-1863)
* [[Marie Davida Kjærtinge]] (1861-1863)
Linje 198: Linje 206:


====Gravsteder overflyttet til Dahls familiegravsted ved Moesgård====
====Gravsteder overflyttet til Dahls familiegravsted ved Moesgård====
* Landinspektør [[Johannes Dahl]] (07.08.1775-29.08.18.1815)
* Landinspektør [[Johannes Dahl (1775-1815)|Johannes Dahl]] (07.08.1775-29.08.18.1815)
* Købmand [[Therchild Fogh]] (01.11.1748-19.04.1816)
* Købmand [[Therchild Fogh]] (01.11.1748-19.04.1816)
* [[Johanne Kierstine Elisabeth Dahl]] (datter af Johannes Dahl) (10.03.1813-02.07.1822)
* [[Johanne Kierstine Elisabeth Dahl]] (datter af Johannes Dahl) (10.03.1813-02.07.1822)
* Mølleejer [[Frederik Christian Dahl]] (13.07.1741-17.07.1822)
* Mølleejer [[Frederik Christian Dahl (1741-1822)|Frederik Christian Dahl]] (13.07.1741-17.07.1822)
* [[Christian Thansen Guldager]] (30.06.1789-16.05.1834)
* [[Christian Thansen Guldager]] (30.06.1789-16.05.1834)
* [[Caroline Margrethe Wagtmann]] (04.07.1810-28.09.1839) - (forlovet med [[Thorkild Christian Dahl]])  
* [[Caroline Margrethe Wagtmann]] (04.07.1810-28.09.1839) - (forlovet med [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Thorkild Christian Dahl]])  
* Oberstløjtnant [[Frederik Christian Sigismund v. Suckow]] (11.06.1766-28.12.1843)
* Oberstløjtnant [[Frederik Christian Sigismund v. Suckow]] (11.06.1766-28.12.1843)
* [[Ane Kirstine Suckow]] – født Fogh (enke efter oberst Suckow) (11.05.1776-19.03.1851)
* [[Ane Kirstine Suckow]] – født Fogh (enke efter oberst Suckow) (11.05.1776-19.03.1851)
* [[Engelke Thomasine Wagtmann]] – født Jürgensen (enke efter major wagtmann), [[Frederiksgade]] (16.04.1784-13.09.1852)
* [[Engelke Thomasine Wagtmann]] – født Jürgensen (enke efter major wagtmann), [[Frederiksgade]] (16.04.1784-13.09.1852)
* Enkefru [[Kjerstine Fogh|Kierstine Guldager]] - født Fogh (21.04.1780-04.07.1855)
* Enkefru [[Kjerstine Fogh (1780-1855)|Kierstine Guldager]] - født Fogh (21.04.1780-04.07.1855)
* [[Julius Joachim Dahl]] (17.07.1814-21.05.1837)
* [[Julius Joachim Dahl]] (17.07.1814-21.05.1837)
* Frøken [[Dorthea Caroline v. Suckow]] (datter af oberst Suckow) (03.12.1809-07.12.1858) – død i Horsens af lungesot
* Frøken [[Dorthea Caroline v. Suckow]] (datter af oberst Suckow) (03.12.1809-07.12.1858) – død i Horsens af lungesot
Linje 218: Linje 226:
[[Fil:1909-09-23_Soendre_Kirkegaard 01.jpg|600px|thumb|center|Søndre Kirkegård 1909]]
[[Fil:1909-09-23_Soendre_Kirkegaard 01.jpg|600px|thumb|center|Søndre Kirkegård 1909]]


==Kilder==
===Se også===
*Andre historiske, kristne bygninger og kirkegårde under [[Kirker i Aarhus Kommune]]
 
==Litteratur og kilder==
* Danmarks Kirker XVI, bind 3 (1976) Side: 1318 - 1328
* Danmarks Kirker XVI, bind 3 (1976) Side: 1318 - 1328
* Registrering af gravminder på de 4 kommunale kirkegårde i Århus i 1993, Aarhus Kommune
* Registrering af gravminder på de 4 kommunale kirkegårde i Århus i 1993, Aarhus Kommune
Linje 224: Linje 235:
* [http://www.sa.dk/content/dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=&b=&c=S%C3%B8ndre+Kirkeg%C3%A5rd&d=1&e=2014&f=&g=&h=&ngid=13521365&ngnid=&heid=13567589&henid=13567589&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed= Aarhus Kommune, Begravelsesvæsenets arkiv, Erhvervsarkivet - bestil arkivalier]
* [http://www.sa.dk/content/dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=&b=&c=S%C3%B8ndre+Kirkeg%C3%A5rd&d=1&e=2014&f=&g=&h=&ngid=13521365&ngnid=&heid=13567589&henid=13567589&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed= Aarhus Kommune, Begravelsesvæsenets arkiv, Erhvervsarkivet - bestil arkivalier]
* [[Århus Stiftstidende]] gennem [[Sejrs Sedler]] - 26.09.1817, 27.03.1818, 03.11.1818, 14.11.1818, 13.07.1819, 30.04.1824, 23.04.1830, 17.07.1832, 17.05.1839, 29.08.1851, 20.08.1855, 12.10.1855, 28.06.1856, 28.06.1856, 11.05.1858, 13.07.1859, 12.04.1862, 19.04.1862, 14.01.1864, 15.06.1866, 26.07.1867, 27.04.1872, 11.09.1875, 20.07.1877, 11.06.1881, 27.11.1892, 25.03.1894, 21.08.1895, 11.12.1896, 12.04.1906, 26.05.1908, 10.03.1911,  23.01.1927, 13.09,1931
* [[Århus Stiftstidende]] gennem [[Sejrs Sedler]] - 26.09.1817, 27.03.1818, 03.11.1818, 14.11.1818, 13.07.1819, 30.04.1824, 23.04.1830, 17.07.1832, 17.05.1839, 29.08.1851, 20.08.1855, 12.10.1855, 28.06.1856, 28.06.1856, 11.05.1858, 13.07.1859, 12.04.1862, 19.04.1862, 14.01.1864, 15.06.1866, 26.07.1867, 27.04.1872, 11.09.1875, 20.07.1877, 11.06.1881, 27.11.1892, 25.03.1894, 21.08.1895, 11.12.1896, 12.04.1906, 26.05.1908, 10.03.1911,  23.01.1927, 13.09,1931
* Aarhus Vejviser 1869, #23


[[Kategori: Kirker]]
[[Kategori: Kirker]]
Linje 229: Linje 241:
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
{{#coordinates:primary|56.153095|10.201163}}

Nuværende version fra 22. aug. 2024, 11:25

Indlæser kort...

Søndre Kirkegård, Assistents- eller almen Kirkegård eller Den Gamle Kirkegård blev anlagt i 1818 langs landevejen til Skanderborg og Horsens - i dag Frederiks Allé - lige uden for Brobjerg Port. Første begravelse fandt sted den 2. november 1818, mens sidste begravelse på kirkegården fandt sted den 21. november 1926. Fra starten af 1920’erne til 1940'erne blev kirkegården gradvist sløjfet for at give plads til Park Allé, byens nye rådhus og Rådhusparken.

Søndre Kirkegård fotograferet i 1925. Til venstre i billedet ses Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus fra 1837, der i dag er udstillet i Den Gamle By, som sprøjtehus.

Jomfru Ane Schmidt indviede Søndre Kirkegård

Den 3. november 1818 kunne man læse følgende i Århus Stiftstidende: ”Byens nye Kirkegaard udenfor Brobjergporten blev i Gaar, da det første Liig, en ungmøe i sin favreste Rosenalder, begravedes derpaa, høitideligen indviet af Hs. Høiærværdighed Biskoppen.”

Ungmøen var den 16-årige købmandsdatter Ane Schmidt (1802-1818), og byens nye kirkegård var Søndre Kirkegård.

I starten af 1800-tallet var byens små kirkegårde omkring Domkirken, Vor Frue Kirke og Skt. Olufs Kirke ved at være fyldt op, og det var ligeledes netop blevet forbudt at begrave folk inde i selve kirkerne. Sognerådene måtte derfor søge uden for byen, da den næste kirkegård skulle anlægges.

Den første Assistens Kirkegård blev indviet den 1. september 1813, hvor rutebilstationen i dag ligger. Området havde tidligere været ejet af købmand Jens Nors, men det viste sig hurtigt, at det ikke var egnet til kirkegårdsjord. Grundvandet stod højt, og fra 1814 blev der brugt store beløb på at dræne det vandholdige område for at undgå, at ligene ’druknede’. Projektet blev opgivet i 1816.

Søndre Kirkegårds indgangsparti på hjørnet af Frederiks Allé og Sønder Allé nedbrydes i 1938.

Kirkegård på Bispetoften

Efter den første Assistens Kirkegård blev opgivet, faldt valget på den højtbeliggende Bispetoften lige udenfor Brobjerg Port ved landevejen mod Horsens og Skanderborg. Den nye kirkegård fik også navnet Assistens Kirkegård, da den skulle assistere de allerede eksisterende kirkegårde. I årene umiddelbart efter kirkegårdens indvielse i 1818 lukkede byens andre kirkegårde, og fra 1828 til 1876, hvor en ny kirkegård i nordbyen blev indviet, var Assistens Kirkegård byens eneste kirkegård. Herefter blev kirkegården primært omtalt som Den Gamle Kirkegård eller Søndre Kirkegård.

Muren om den kommende kirkegård blev påbegyndt i 1817, og i 1818 modtog murermestrene Lisberg, Dahl og Monrad betaling for opførelse af kirkegårdens mur og port, mens snedkermester Johan Mejer fik betaling for stakitværkslågerne. I 1837 blevKøbmændenes Ligbærerlavs Vognhus opført i muren. Vognhuset blev senere overtaget af Aarhus Brandvæsen og fik funktion som sprøjtehus. I dag er det udstillet i Den Gamle By.

Uvorne børn og blomstertyveri

Kirkegården var en idyllisk oase med monumentale gravsten, lindealléer og små stier. Til tider blev gravfreden dog forstyrret, hvilket utallige misfornøjede annoncer i Stiftstidende vidner om. Der var klager over alt fra løse hunde og deres urenheder til uvorne børn.

Klagerne førte til, at hunde blev forment adgang på kirkegården, og i 1867 kunne man i avisen læse at: ”Ingen Børn maa tilstedes Adgang til Kirkegaarden uden i Følge med deres Forældre eller Værger, navnlig bliver der herved forbudt Børn besøge Kirkegaarden blot under Ledsagelse af Barnepiger eller andet Tyende.”

Den helt store trussel mod gravfreden var dog blomstertyveri. Igen og igen rasede aarhusianerne over tyveriet, og et indlæg fra 1877 vurderer, ”... at der blandt Almuestanden, hersker en mangelfuld opfattelse af det Forbryderiske ved slige Tyverier, der ikke maae bedømmes som almindelige Blomstertyverier, men som en skjændig Forstyrrelse af Gravfreden.” Igen i 1894 kunne man læse: ”Atter og atter begaaes der de frækkeste Tyverier paa vore Kirkegaarde. Ikke blot bortskjæres de udsprungne Blomster, men hele Buske og Træer graves op”.

Udvidelser og kapel

Tømrermester Carl Steinbrenners kapel fra 1861 på Søndre Kirkegård. Kapellet blev nedrevet i 1945 efter at være blevet beskadiget under bombningen af rådhuset.

Aarhus var i rivende udvikling i 1800-tallet, og kirkegården blev hurtigt for trang. Den første udvidelse kom omkring 1840. Igen i starten af 1860’erne blev kirkegården udvidet med fire tønder land mod syd. Kirkegårdsjorden blev først indviet den 15. januar 1864, da købmand Hans Jørgen Kaas’ datter Karen Petra Kaas blev begravet.

Samtidig med kirkegårdens udvidelse kunne tømrermester Carl Steinbrenner opføre et kapel på den nye del af kirkegården. Den 21. november 1861 indviede stiftsprovst Boesen kapellet, der først blev nedrevet i 1945 – altså fire år efter rådhusets indvielse. Kapellet var blevet stærkt beskadiget under schalburgtageangrebet på rådhuset den 13. marts 1945. I sin tid havde kapellet kostet omkring 3000 rdlr., hvoraf 1038 var indsamlet blandt byens borgere og resten var doneret af Spare- og Laanekassen på Store Torv.

Kommunens ejendom

Den 1. januar 1885 var Søndre Kirkegård blevet lagt ind under kommunens administration, forudsat at kirkegården fortsat skulle være i brug de næste 42 år, altså til den 1. januar 1927. Kommunen opfyldte forpligtigelsen, og sidste begravelse på Søndre Kirkegård fandt sted den 21. november 1926, da 77-årige Johanne Nielsine Petersen (født Christiansen) - enke efter slagtermester Johan Petersen - blev begravet fra Skt. Pauls Kirke. I alt nåede omkring 13.000 mennesker at blive begravet på kirkegården – høj som lav.

En stor del af kirkegården var dog allerede blevet sløjfet i starten af 1920’erne til fordel for anlæggelsen af Park Allé (1919-1920) og udvidelsen af Sønder Allé (1924-1925). Formindskningen af kirkegården gjorde, at gravsteder enten måtte flyttes eller sløjfes.

Efter sidste begravelse havde fundet sted på kirkegården, var planen at omdanne området til park. I 1930’erne blev det dog besluttet, at den gamle kirkegård skulle lægge jord til byens nye rådhus og rådhuspark.

Det nye rådhus kunne indvies i 1941, men vi skal helt op til den 1. januar 1947, før Søndre Kirkegård blev endeligt nedlagt som kirkegård. I de foregående år var der brugt mange ressourcer på at kortlægge alle gravsteder og hente tilladelser fra de efterladte til enten at flytte gravstederne til andre kirkegårde eller helt sløjfe dem. I slutningen af 1930'erne var det stadig hensigten at bevare en del af Søndre Kirkegård.

I dag er kirkegården – ligesom salig jomfru Ane Schmidt – borte, og historien om dem begge er for de fleste blevet glemt. Man kan dog stadig finde levn fra kirkegården i rådhusparkens sydlige hjørne, hvor en række gravsten er bevaret. Oprindeligt blev 35 gravsten bevaret i rådhusparken, men med tiden er nogle af dem blevet taget ned igen.

Oprindelige opstillede grav- og mindesten i Rådhusparken

Grav- og mindestenene i Rådhusparken, som de står i dag.
De bevarede gravsten i Rådhusparken er flere gange blevet udsat for hærværk. På billedet er vi i 1954, hvor syv gravsten blev væltet. I baggrunden ses Brobjergskolen.

Ved rådhusparkens anlæggelse blev nogle af Søndre Kirkegårds grav- og mindesten bevaret og opstillet i kirkegårdens sydlige del. I 1946 var 81 gravsten stadig bevaret i en mindelund på, hvad der var tilbage af Søndre Kirkegård. I dag er omkring 30 sten bevaret i parken.

Sten nr. 11 over Kochs familiegravsted blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade.

Sten nr. 8, 17, 31 over henholdsvis dyremaler Christian David Gebauer, købmand Peder Larsen Schmidts familiegravsted og købmand Peder Funder findes i dag i Den Gamle By. En ny gravsten for Peder Larsen Schmidts familiegravsted er imidlertid blevet rejst i Rådhusparken.

Af ikke bevarede gravsteder fra Søndre Kirkegård er blandt andet biskop Gerhard Peter Brammer (1801-1884)s familiegravsted.

Mindessten for faldne soldater

Endvidere findes der i rådhusparken en mindesten over 40 Krigere fra Felttoget: Monument for faldne krigere i de slesvigske krige 1848-1850 og 1864.

Stenen blev opsat den 18. juli 1909 af Våbenbrødreforeningen.

Faldet i 1864
  • Preusisk menig Poul Wicher af 3. garde regiment d. 18.05.1864
  • Preusisk gefreider August Pech af 4. garde regiment d. 20.05.1864
  • Preusisk menig Hermand Gotlieb Wetzel af 4. garde regiment r. d. 25.05.1864
  • Preusisk grenader Wilhelm Deutschbein d. 26.05.1864
  • Preusisk grenader Carl Schultz af 4. garde regiment d. 29.05.1864
  • Preusisk grenader Frederik Buchardt (Bachert) d. 01.06.1864
  • Preusisk underofficer Henning (Hennii) d. 01.06.1864
  • Preusisk kannoner Theodor Klostermann af Westphalske artilleri d. 11.06.1864
  • Preusisk underofficer Gustav Bergmeirr (Büngmeier eller Ringmeiger) af 1. Posenske infanteri regiment d. 19.06.1864
  • Preusisk gefreider Eduvar Jenritz af 11. Posenske infanteri regiment 27.06.1864
  • Preusisk grenader August Grelle af 4. garde regiment 01.07.1864
  • Preusisk grenader Bøchinchen (Bøchmen) 07.07.1864
  • Preusisk grenader Baunvitz af 4. garde regiment 10.07.1864
  • Preusisk grenader Müth 16.07.1864
  • Preusisk musikanter Joseph Mauebak (Mauratz] af 1. Posenske infanteri regiment 25.07.1864
  • Preusisk grenader Gjemsjøgen 08.08.1864
  • Preusisk füsilieer Weneer (Wentür) af 1. Posenske infanteri regiment 22.08.1864
  • Preusisk soldat Ignats Danæck (Danesch) af 10. regiment 22.09.1964
  • Preusisk sergent Mellenthin 12.10.1864
  • Preusisk soldat August Kirch 18.11.1864
  • Preusisk sygevogter Jacob Fischer 29.11.1864
  • Preusisk soldat (tambor Buchwalt) 05.12.1864
  • Tre unavngivne preusiske soldater

  • Soldat Niels Olesen af 1. regiment 13.05.1864
  • Premierløjtnant Frederik Wilhelm Meulengracht (1830-1864) 15.02.1864
  • Menig Adolph Theodor Svendsen (1840-1864) af 20. regiment 24.05.1864
Faldet i 1849
  • Underkorporal Lund begravet 07.02.1849
  • Trompeter Petersen begravet 07.04.1849
  • Dragon N.M. Erritsøe begravet 10.04.1849
  • Løjtnant V. Lassen begravet 11.08.1849
  • Soldat Lars Christiansen begravet 28.08.1849
  • Soldat Søren Sørensen begravet 03.10.1849
  • Soldat Poul Nielsen Hjerrild begravet 16.10.1849
  • Oberstløjtnant V. Petersen begravet 30.11.1849
  • Soldat Joh. Chr. Lorentzen Dahl begravet 23.05.1850
  • Dragon N.N. Gammelstrup begravet 04.09.1850
  • Ritmester Johannes V. Holler begravet 12.12.1850

Gravsten i Den Gamle By

Marcus Gottlieb Galthen Bechs gravsten fra Søndre Kirkegård ligger i dag i Den Gamle Bys magasiner.

Af de oprindeligt 35 opstillede gravsten i Rådhusparken er flere med tiden blevet nedtaget og lagt i Den Gamle Bys magasiner.

Ifølge Nationalmuseets 'Vore Kirker' skulle følgende gravsten også være opbevaret i Den Gamle Bys magasiner.

Flytning af gravsteder

I forbindelse med Søndre Kirkegårds nedlæggelse i 1926 blev enkelte gravsteder omlagt til Nordre Kirkegård, Vestre Kirkegård og Dahls familiegravsted ved Moesgaard. Sten og støbejernsarrangement for Søren Frich blev flyttet til kirkegården ved Åbyhøj Kirke sammen med de jordiske rester af ham, hans to koner og en afdød, mindreårig søn. Støbejernsrækværket var produceret af Frichs fabrikken, der også betalte for gravflytningen.

Gravsteder overflyttet til Nordre Kirkegård

Købmanden Hans Broges gravsted er i dag overflyttet fra Søndre Kirkegård til Nordre Kirkegård.

Gravsteder overflyttet til Vestre Kirkegård

Gravsteder overflyttet til Dahls familiegravsted ved Moesgård

Kort over Søndre Kirkegård i 1909

I Begravelsesvæsenets arkivalier ligger et kort over kirkegården, som den så ud i 1909, og hvor den havde sin maksimale udstrækning. Den stiplede streg nederst på kortet viser et cirkaforløb af den nuværende Park Allè.

Søndre Kirkegård 1909

Se også

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Søndre_Kirkegård&oldid=93998"