Aarhus Borgerrepræsentation
Aarhus Borgerrepræsentation
I 1838 blev det for første gang muligt for indbyggerne i Aarhus at vælge, hvem der skulle sidde i Borgerrepræsentationen. Der var mange krav for at kunne stemme og stille op, så det var kun den velhavende del af befolkningen, der fik indflydelse. I 1844 var der 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere. I 1860 blev reglerne om kommunal valgret demokratiseret, hvilket gjorde, at flere borgere fik mulighed for at stemme.
Byens seks eligerede borgere købmand og oliemøller Christian Bang, skibsbygmester Bonne Bonnesen, skræddermester Jens Sejersbøll Pedersen Røgind og købmændene Jens Poulsen Hals, Jens Sørensen Simmelkiær og Søren Jensen Søegaard gik uden nyvalg over i borgerrepræsentationen, mens ni nye medlemmer blev valgt. De nyvalgte var tobaksfabrikanterne Thomas Pedersen Funder og Anders Grarup, urmager Georg Holstebroe, guldsmed Asmus Harald Høegh, murermester Johan Casper Preis, købmændene Jens Pedersen Hammershøj, Peder Christian Raae, Hans Christian Bursche og nålemagermester Johan Frederik G. Zehmann. I 1844 var der således blot 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere.