Bernhardt Jensen (1910-1978)

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Borgmester Bernhardt Jensen. Fotograf: Børge Venge, 1958, Den Gamle By.

Steffen Bernhardt Jensen var journalist og senere borgmester, medlem af Aarhus Byråd 1. april 1943 til 31. marts 1966 og genvalgt 1966, rådmand for magistratens 4. afdeling 1. oktober 1950 til 1. oktober 1958 og Borgmester i Aarhus 1. oktober 1958 til 1 oktober 1971 for Socialdemokratiet.

Født den 13. april 1910 på Skovvejen 131 i Aarhus[1], død den 11. juni 1978 i Aarhus og begravet på Nordre Kirkegård.

Søn af tømrersvend Jens Ole Jensen (1878-1969) og hustru Ane Marie Poulsen (1880-1944).

Gift den 3. november 1934 i Aarhus med Erna Faarup Christensen, født 11. marts 1912 i Aarhus. Datter af skrædder Christian Ingvard Marinus Christensen (1881-1955) og hustru Maren Kirstine Christensen (1885-1969).

Opvækst og vejen til politik

Bernhardt Jensen var født og opvokset i Aarhus. Familien boede de første otte år af hans liv i Niels Juels Gade, derefter på Frederiksbjerg og i de sidste mange år på Marselisborg Allé 30b.

Efter Bernhardt Jensen havde taget realeksamen i 1927 fra N.J. Fjordsgades Skole, begyndte han som journalistelev på Aarhus Venstreblad, men gik snart over til Demokraten. På Demokraten skrev han om alt fra politik til sport og trafikuheld. Jensen skrev ikke kun artikler – også lyrikken interesserede ham.

I samme periode var han medlem af DSU, Danmarks Socialdemokratisk Ungdom. Han var medlem af ledelsen af DSU i Aarhus i 1927–1932. Det var i de samme år, at de lidt ældre inden for ungdomsbevægelsen med Hans Hedtoft og H.C. Hansen i spidsen under indtryk af uroen i Europa drejede bort fra partiets afrustningslinje. De blev mødt med modstand fra bl.a. Bernhardt Jensen, og der var en hidsig debat mellem Hedtoft og den unge socialdemokrat i »Rød Ungdom« i 1932. I denne periode var der i DSU fokus på kultur, og den er derfor også kaldet kulturepoken. Der blev arbejdet med musik, kultur og samfundsspørgsmål.

På samme tid var Bernhardt Jensen meget interesseret i antimilitaristisk arbejde og var erklæret pacifist. Dette kom til udtryk ved, at han i 1929-1935 var medlem af Landsforeningen Aldrig Mere Krigs hovedbestyrelse.

Partiforeningen

Det politiske arbejde i DSU blev fra 1936 erstattet af en bestyrelsespost i partiforeningen. Da var læreårene ved Demokraten også overstået. Jensen fortsatte dog som journalist på bladet og dækkede snart sagt alle sider af livet fra kriminalreportage over sport til kulturliv, men kun i ny og næ kommunalpolitik.

Et studieophold i et London med hungermarch og fascistiske demonstrationer uddybede indtrykket af Europas problemer hos Bernhardt Jensen. Det var også her, at hans som pacifist på én gang modtog indtryk af bevægelsens store skikkelser og skænkede sine opsparede engelske pund til Madrids kæmpende arbejdere.

I besættelsesårene begyndte generationen, der havde lært politik omkring 1930, at besætte mandater.

Bernhardt Jensens indlemmelse i byrådet

I 1941 skulle der være kommunalvalg, og partiet satte Jensen på listen som nr. 11 – en ikke alt for sikker plads. Ganske kort kom der forbud mod kommunalvalg, men i 1943 blev det atter tilladt. Derefter rykkede den 33-årige journalist ind i byrådet og kom snart til at stå i centrum i gruppen.

I de første år var det dog i nogen opposition til de ældre og dominerende, såsom Christen Jensen Mousten, Johanne Berg, Chr. Nielsen, H.P. Jensen og til dels også borgmester Stecher Christensen.

I disse år grundlagdes tillige det snævre samarbejde og venskab med Svend Unmack Larsen. Unmack Larsen var 17 år ældre end Bernhardt Jensen, men ny i byrådsarbejdet, selvom han en kort overgang i 1930'erne havde været byrådsmedlem. Bekendtskabet med Jensen var til gengæld ikke nyt, for Unmack Larsen havde siden 1920'erne haft nær kontakt med de unge i DSU.

Arbejdet i byrådet

Byrådsarbejdet var dengang mere livligt og mere krævende end i dag. I den konservative gruppe var der raske og begavede debattører som Jens Christian Sørensen og Kai Blicher. Arbejdet var krævende, fordi byrådsmedlemmerne før magistratsordningen havde et mere omfattende udvalgsarbejde. Bernhardt Jensen fik da også hænderne fulde, da han i 1946 blev både gruppeformand og ordfører og stadig var journalist. I udvalgsarbejdet var det særligt de kulturelle sager, der bandt. Det var samtidig et sagsområde, der frem for noget havde Unmack Larsens interesse. Også det forhold udbyggede samarbejdet i årene fra 1945, da han havde overtaget borgmesterposten.

Engang i disse år omtalte Unmack Larsen i en vennekreds Jensen som sin petroleumsdunk – "og så er jeg såmænd selv en benzindunk", tilføjede han. Man bad om en forklaring. Hans svar var: "Jo, det kunne være svært at sætte ild i petroleummen, men til gengæld brænder den støt og længe. Benzinen derimod fænges af den mindste gnist, men brænder hurtigt ud."

Magistratsordningen

Magistratsordningen af 1950 betød, at Bernhardt Jensen rykkede ind som rådmand og administrator. I det nye arbejde medtog han punktligheden og ordenssansen fra det private liv. Nogle embedsmænd var nervøse for, at Jensen som rådmand ville være for meget med i detaljen. Man var usikker på, om det var noget, der lå i hans natur, men det var nu noget, der blev sagt om alle nye rådmænd i magistratsordningens begyndelse.

Det var magistratens 4. afdeling, Bernhardt Jensen var blevet chef for. Hertil er henført netop de sager, som havde fanget interessen gennem årene: skoler, biblioteker, skove, parker, idræt og skovpavilloner. Det blev rige arbejdsår, hvor nyt blomstrede op. Krigstiden havde bremset meget, som nu skulle indhentes, også selv om økonomien var anspændt.

Borgmester

I 1958 overtog Bernhardt Jensen borgmesterposten fra Svend Unmack Larsen, der måtte trække sig som følge af helbredsmæssige problemer. Jensen var borgmester indtil 1971.

I løbet af sin tid som borgmester arbejdede han for at bevare det gamle bymiljø i midtbyen. Han viste blandt andet en støt stigende modstand mod de omfattede planer om gadegennembrud, som et enigt byråd havde vedtaget i 1954 med Ny Hovedgade-planen. Planen ville have betydet, at store dele af Aarhus' ældste bebyggelser langs Frederiksgade, Immervad, Lille Torv, Badstuegade og Studsgade ville være blevet nedrevet. Men finansieringen af projektet viste sig hurtigt vanskelig at opnå, og i stedet fremlagde Bernhardt Jensen andre forslag, som kunne sikre plads til byudvikling i byens udkant.

Igennem 1960'erne arbejde Bernhardt Jensen for at sammenlægge Aarhus Købstadskommune, der kun omfattede området inden for Ringgaden samt Christiansbjerg, med forstadskommunerne. Med kommunalreformen i 1970 blev dette arbejde indfriet.

Desuden fik han i årene 1962-64 et fagudvalg til at kortlægge byens kulturarvsværdier, og i 1967 stod han i spidsen for at oprette Foreningen for Bykultur i Aarhus. I 1968 fik han samtidig gennemtrumfet, at Aarhus skulle have et fast udvalg for bygnings- og miljøbevaring, i dag kaldet Aarhus Kulturmiljøråd.

Bernhardt Jensen var også med til at starte Aarhus Festuge, som begyndte i 1965 og afløste det tidligere Rundskue.

I 1971 trak Bernhardt Jensen sig som borgmester på grund af helbredsproblemer. Han blev afløst af Orla Hyllested.

Den cyklende borgmester

Borgmester Bernhardt Jensen står i Aarhus Rådhus' tårn med udsigt over Vester Allé Kaserne og Mølleengen. Fotograf: Børge Venge, ca. 1968, Den Gamle By.

Jensen var i sin samtid meget kendt for sin brug af cykler. Han var aktiv modstander af bilismen og bevægede sig altid rundt i byen på cykel. Da han tiltrådte som borgmester i 1958, afskaffede han borgmesterbilen og blev ofte set cykle rundt i Aarhus.

Den 13. april 2010 blev der rejst en statue af Bernhardt Jensen, udført af Jan Balling. Statuen hedder ”Tiden, Byen og Manden” og forestiller Jensen med sin cykel. Statuen står i bunden af Frederiksgade nær Immervad og Magasin.

Lokalhistoriker

Efter at være gået af som borgmester brugte Bernhardt Jensen meget af sin tid på at arbejde med lokalhistorie. Interessen for det lokalhistoriske kom også til udtryk i løbet af hans tid som byrådsmedlem, hvor han i 1956 var med til at oprette Århus Byhistoriske Udvalg og var formand for det indtil 1958. Hans skrev også artikler og bøger i denne periode. I 1961 udsendte han bogen ”Da jernbanen kom til Jylland”, i 1963 ”Fra det glade Århus” og i 1966 ”Som Århus morede sig”. Bernhardt Jensen lagde meget arbejde i sine bøger om lokalhistorie. Han arbejdede fra sit kontor på Erhvervsarkivet, hvor han var tæt på de kilder, han brugte. I 1974 udgav han sammen med sin bror, Peder Jensen, bogen "Marselisborgskovene”, der hurtigt blev udsolgt.

I 1978 blev Bernhardt Jensen belønnet for sin indsats som lokalhistoriker med en titel som æresdoktor ved Aarhus Universitet. Han nåede dog aldrig at modtage den, da han døde samme år.

I 2009 blev det besluttet, at der skulle opkaldes en boulevard efter Bernhardt Jensen ved Aarhus Ø. Denne er nu kommet til at hedde Bernhardt Jensens Boulevard.

Medlem af eller byens repræsentant i...

Bernhardt Jensen i AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Se arkivalier omhandlende Bernhardt Jensen på AarhusArkivet

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
  • Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale
  • Berhardt Jensen – alle tiders århusianer, udgivet af Århus Byhistorisk Fond
  1. Kirkebog Aarhus Skt. Johannes