Vestergade: Forskelle mellem versioner

Gaden blev af stor betydning ikke mindst efter placering af byens første trækirke og senere den første stenkirke lige nord for det ældste gadeafsnit. Omkring år 1080 påbegyndte man bygning af krypten i frådsten, og denne er nordens ældste bevarede hvælvede rum. I 1100-tallet blev den første domkirke bygget oven på krypten og blev i 1118 indviet til Sct. Nicolai. Da den nuværende domkirke ved [[Store Torv]] og [[Bispetorv]] blev påbegyndt omkring år 1200, blev kirken ledig og blev overtaget af dominikanermunkene omkring 1240. De ombyggede kirken, og den blev en del af klosteret. Ved reformationen i 1536 fik den navnet [[Vor Frue Kirke]] og fik status som sognekirke.  

Anselige købmandsgårde var med til at præge gaden – særligt gennem 1800-tallet. En af disse var [[Vestergade 11]], der samtidig havde byens største grundareal. I 1700-tallet var den bolig for flere stiftamtmænd, bl.a. den afsatte gehejmestatsminister [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]]. Herefter indtog storkøbmænd igen Vestergade 11. I 1869 kom grosserer [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)]] til og igangsatte i 1883 det, der skulle blive landets første og største margarinefabrik – produktet blev kaldt ’kunstsmør’ og senere [[OMA |OMA margarine]]. Navnet sælger endnu, men selve fabrikken er væk. I dag er kun forhuset bevaret. Et andet stort industriforetagende var tobaksfabrikken Vestergade 29, hvor produktionen kom i gang i begyndelsen af 1800-tallet og varede indtil 1971. Herefter flyttede Aarhus Kunstakademi ind i bygningerne.

I 1750 åbnede byens andet apotek, Svaneapoteket, i Vestergade. Efter overtagelse af den kunstinteresserede apoteker og etatsråd Adolph Meyer (1835-1909) blev apoteket ombygget. Gården bag forhuset blev indrettet med springvand, statuer og freskobilleder i italiensk stil. I 2005 ophørte apoteket. I dag er gårdrummet overdækket, men delvist tilbageført.