AarhusWiki

Vestergade: Forskelle mellem versioner

No edit summary
No edit summary
 
(32 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist)
Linje 7: Linje 7:
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>
[[Fil:Vestergade 1899.jpg|thumb|350px|Vestergade i 1899. Set mod [[Lille Torv]]]]
[[Fil:Saneringsbog s38 vestergade foer og efter sanering .jpg|350px|thumb|right|"Før og efter"-skitser af sanering af dele af Vestergade. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]]
'''Vestergade''' er en gade i Aarhus Midtby, der strækker sig fra [[Lille Torv]], over [[Aarhus Å]] til [[Thorvaldsensgade]]. Gaden indgår som primærgade i kulturmiljøet [[Vestergadekvarteret]]. Indtil 1910 var navnet på den del af Vestergade, der ligger mellem [[Vester Allé]] og nuværende [[Vesterport]], '''Møllevejen''' eller '''Møllegade'''. Møllen, der henvises til, var [[Aarhus Mølle]], der lå i Vester Allé indtil 1927.
Historisk set var Vestergade at betragte som den vestlige indfaldsvej, der tog imod størstedelen af trafik fra vestlig retning, og som følge deraf opstod der derfor stor handelsaktivitet langs denne gade. Fra 1700-tallet lå [[Mølleport]] ved det nuværende [[Vester Allé]] og [[Vester Port]] ved det nuværende [[Vesterbro Torv]]. Begge [[Byporte|byporte]] førte mod Vestergade, hvilket betød, at alle tilrejsende og handlende kom igennem her.


[[Fil:Vestergade 1899.jpg|thumb|350px|Vestergade i 1899. Set mod [[Lille Torv]]]]
=== Byens første kirke lå (måske) i Vestergade ===
I 948 fik Aarhus sin første biskop. Der blev ved samme lejlighed opført en trækirke, som nævnes i forskellige skrifter fra 965 og 988. Det nævnes dog ikke, hvor denne kirke lå, og da der aldrig er fundet arkæologiske rester efter denne, kan man kun gisne om det. Nogle mener, den lå, hvor den nuværende [[Aarhus Domkirke]] i dag ligger, mens andre mener, at den lå, hvor nuværende [[Vor Frue Kirke]] ligger – altså ved Vestergade. Teorien med en placering ved Vestergade understøttes af, at det ville have givet mening at placere byens første kirke uden for byens volde, da de fleste aarhusianere på dette tidspunkt endnu var hedninge. Tilsvarende Ribe, hvor byens første kirke også blev placeret uden for byen.


'''Vestergade''' er en gade i Aarhus Midtby, der strækker sig fra [[Lille Torv]], over Aarhus Å til [[Thorvaldsensgade]]. Gaden ligger i [[Vestergadekvarteret]]. Indtil 1910 var navnet på den del af Vestergade, der ligger mellem [[Vester Allé]] og nuværende [[Vesterport]], '''Møllevejen''' eller '''Møllegade'''. Møllen, der henvises til, var [[Aarhus Mølle]], der lå i Vester Allé indtil 1927.  
Sikkert er det dog, at der i sidste halvdel af 1000-tallet blev påbegyndt byggeriet af en ny kirke, hvor vi i dag har Vor Frue Kirke, og denne gang blev kirken opført i sten. Kirken blev viet til Sct. Nicolai og var byens domkirke under navnet Sankt Nicolais Kirke. Det meste af den viden vi har om den første stenkirke, blev først opdaget i 1955, da kryptkirken under Vor Frue Kirke efter århundredes glemsel blev genopdaget under en større renovering af kirken.  


Vestergade var en indfaldsvej og tog imod hele trafikken fra vest, hvorfor handlen centrerede sig om denne. Fra 1700-tallet lå [[Mølleport]] ved det nuværende [[Vester Allé]] og [[Vester Port]] ved det nuværende [[Vesterbro Torv]]. Begge byporte førte mod Vestergade, hvilket betød, at alle tilrejsende og handlende kom igennem her.  
Da den nuværende domkirke ved Store Torv blev indviet, blev kirken i Vestergade overtaget af dominikanermunkene omkring 1240. De ombyggede kirken, som nu blev en del af et [[Vor Frue Kloster|kloster]]. Ved reformationen i 1536 fik den navnet Vor Frue Kirke og fik status som sognekirke.


===Det tidligste Vestergade===
=== Gaden med købmandsgårde ===
Vestergade er den ældste af byens retningsbestemte gader, og som navnet siger, går den mod vest. Udgravninger på begge sider af gadens østligste del har påvist bebyggelse fra 900-tallet og dermed tidlig beboelse uden for den senere ringvold og befæstning. Gaden blev af stor betydning ikke mindst efter placering af byens første trækirke og senere den første stenkirke lige nord for det ældste gadeafsnit. Omkring år 1080 påbegyndte man bygning af krypten i frådsten, og denne er nordens ældste bevarede hvælvede rum. I 1100-tallet blev den første domkirke bygget oven på krypten og blev i 1118 indviet til Sct. Nicolai. Da nuværende domkirke blev påbegyndt omkring år 1200, blev kirken ledig og blev overtaget af dominikanermunkene omkring 1240. De ombyggede kirken, og den blev en del af klosteret. Ved reformationen i 1536 fik den navnet [[Vor Frue Kirke]] og fik status som sognekirke.  
Anselige købmandsgårde var med til at præge gaden – særligt gennem 1800-tallet. En af disse var [[Vestergade 11]], der samtidig havde byens største grundareal. I 1700-tallet var den bolig for flere stiftamtmænd, bl.a. den afsatte gehejmestatsminister [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)|Ove Høegh-Guldberg]]. Herefter indtog storkøbmænd igen Vestergade 11. I 1869 kom grosserer [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] til og igangsatte i 1883 dét, der skulle blive landets første og største margarinefabrik – produktet blev kaldt ’kunstsmør’ og senere [[OMA |OMA Margarine]]. Navnet sælger endnu, men selve fabrikken er væk. I dag er kun forhuset bevaret. Et andet stort industriforetagende var tobaksfabrikken Vestergade 29, hvor produktionen kom i gang i begyndelsen af 1800-tallet og varede indtil 1971. Herefter flyttede Aarhus Kunstakademi ind i bygningerne.


Et spedalskhedshospital omtales i 1499 som Sct. Karens Gård. Ved en udgravning i 1924 på gårdspladsen til Vestergade 44 fandt man rester af ca. 20 skeletter, formodentlig fra hospitalets kirkegård. Sct. Karens Gård kendes fra skattelister og skøder frem til 1600-tallet.
Efter politisk pres fra købmændene i Vestergade blev det i 1890’erne vedtaget at føre [[Hammelbanen]] ind i [[Mølleengen]] ud for Vestergade, så de derved kunne opretholde den vestlige oplandshandel.


===Gaden med købmandsgårde===
=== Gadens forløb ===
Anselige købmandsgårde var med til at præge gaden - særligt gennem 1800-tallet. En af disse var [[Vestergade 11]], der samtidig havde byens største grundareal. I 1700-tallet var den bolig for flere stiftamtmænd, bl.a. den afsatte gehejmestatsminister [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]]. Herefter indtog storkøbmænd igen Vestergade 11. I 1869 kom grosserer [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)]] til og igangsatte i 1883 det, der skulle blive landets første og største margarinefabrik – produktet blev kaldt ’kunstsmør’ og senere [[OMA |OMA margarine]]. Navnet sælger endnu, men selve fabrikken er væk. I dag er kun forhuset bevaret. Et andet stort industriforetagende var tobaksfabrikken Vestergade 29, hvor produktionen kom i gang i begyndelsen af 1800-tallet og varede indtil 1971. Herefter flyttede Aarhus Kunstakademi ind i bygningerne.
Historisk set var Vestergade, som navnet afslører, den vestlige indfaldsvej ind mod byen. Vestergade er den ældste af byens retningsbestemte gader, og udgravninger på begge sider af gadens østligste del har påvist bebyggelse fra 900-tallet og dermed tidlig beboelse uden for den ringvold og befæstning, der blev opført i 900-tallet. Fra 1700-tallet lå [[Mølleport]] ved det nuværende [[Vester Allé]] og [[Vester Port]] ved det nuværende [[Vesterbro Torv]]. Begge byporte førte mod Vestergade, hvilket betød, at alle tilrejsende og handlende kom igennem her.


I 1750 åbnede byens andet apotek, Svaneapoteket, i Vestergade. Efter overtagelse af den kunstinteresserede apoteker og etatsråd Adolph Meyer (1835-1909) blev apoteket ombygget. Gården bag forhuset blev indrettet med springvand, statuer og freskobilleder i italiensk stil. I 2005 ophørte apoteket. I dag er gårdrummet overdækket, men delvist tilbageført.
I 1910 blev der rykket rundt på flere vejnavne omkring den vestlige del af Vestergade. Indtil da hed vejstykket, der ligger mellem Vester Allé og nuværende Vesterport, [[Møllegade (Vestergade)|Møllegade]], men efter 1910 blev vejstykket blot en forlængelse af Vestergade. I 1918 genopstod navnet [[Møllegade]], da den daværende Garvergyde – en sidegade til Vestergade – blev omdøbt til Møllegade.
Derudover hed gadeafsnittet mellem Vestergade og Vesterbro Torv indtil 1910 også Vestergade – ofte benævnt Lille Vestergade – men skiftede nu navn til Vesterport.  


Efter politisk pres fra købmændene i Vestergade blev det i 1890’erne vedtaget at føre [[Hammelbanen]] ind i [[Mølleengen]] ud for Vestergade, så de derved kunne opretholde den vestlige oplandshandel.
Til gengæld blev Vestergade i 1911 videreført fra Vester Allé mod vest frem til [[Aarhus Å]]. Fem år tidligere åbnede [[Hammelbanen]] med station i [[Carl Blochs Gade]], men uden direkte forbindelse til købmandsgårdene i Vestergade. Der manglede blandt andet en bro over åen. Den blev bygget i 1910-1911 og blev fra 1913 kaldt [[Smedens Bro]] med henvisning til sømfabrikant [[Christen Jensen (1837-1922)|Christen Jensen]] i netop Vestergade. Gadeforløbet fra åen til [[Thorvaldsensgade]] var indtil 1944 benævnt Carl Blochs Gade, men blev herefter også en del af Vestergade.


===Gadens forløb===
I forbindelse med frilægning af Vor Frue Kirke blev husrækken Vestergade 10-22 nedrevet og i 1937 tillagt [[Frue Kirkeplads]].
Ad landevejsgaden kunne man tidligere komme til Hasle, Viborg og Ry. Gadeafsnittet mellem Vestergade og [[Vesterbro Torv]] hed indtil 1910 også Vestergade – ofte benævnt Lille Vestergade, men skiftede da navn til [[Vesterport]]. I 1910 blev den tillagt Vestergade og fik navn efter denne.  


Vestergade videreførtes i 1911 fra Vester Allé mod vest frem til Århus Å. Fem år tidligere åbnede [[Hammelbanen]] med station i [[Carl Blochs Gade]], men uden direkte forbindelse til købmandsgårdene i Vestergade. Dog manglede der en bro over åen. Den blev bygget i 1910-1911 og blev fra 1913 kaldt [[Smedens Bro]] med henvisning til sømfabrikant Christen Jensen i netop Vestergade. Gadeforløbet fra åen til Thorvaldsensgade var indtil 1944 benævnt Carl Blochs Gade.  
=== Spedalskhedshopital og apotekergård ===
Udover kirker og købmandsgårde har der i Vestergade blandt andet også ligget et spedalskhedshospital, der i 1499 blev omtalt som [[Sct. Karens Gård]]. Ved en udgravning i 1924 på gårdspladsen til [[Vestergade 44]] fandt man rester af ca. 20 skeletter, formodentlig fra hospitalets kirkegård. Sct. Karens Gård kendes fra skattelister og skøder frem til 1600-tallet.


I forbindelse med frilægning af Vor Frue Kirke blev husrækken Vestergade 10-22 nedrevet og i 1937 tillagt Frue Kirkeplads.
I 1750 fik gaden også et apotek, da byens andet apotek, [[Svaneapoteket]], slog dørene op i [[Vestergade 4]]. Efter overtagelse af den kunstinteresserede apoteker og etatsråd [[Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909)|Adolph Meyer]] blev apoteket ombygget. Gården bag forhuset blev indrettet med springvand, statuer og freskobilleder i italiensk stil. Med tiden blev den smukke gård omdannet til parkeringsplads, og springvand og freskoer forsvandt. I dag er gårdrummet blevet overdækket, og det smukke gårdsrum er delvist tilbageført og er i dag en del af en forretning.


=== Kulturlivet===  
=== Kulturlivet===  
Fra 1970’erne gav flere af de gamle købmandsgårde husly for kulturelle udfoldelser såsom showgruppen Linje 3, spillestedet Vestergade 58, teatret Svalegangen samt gallerier.  
Fra 1970’erne gav flere af de gamle købmandsgårde husly for kulturelle udfoldelser såsom showgruppen Linje 3, spillestedet [[V58|Vestergade 58]], teatret [[Svalegangen]] samt gallerier.  


=== Adresser på Vestergade ===
=== Adresser på Vestergade ===
{| class="wikitable"
* [[Vestergade 1]]
|-
* [[Vestergade 3]]
! Ulige numre !! Lige numre
* [[Vestergade 4]]
|-
* [[Vestergade 5]]
|[[Vestergade 1]]||[[Vestergade 2]]
* [[Vestergade 6]]
|-
* [[Vestergade 7]]
|[[Vestergade 3]]||[[Vestergade 4]]
* [[Vestergade 8]]
|-
* [[Vestergade 10]]
|[[Vestergade 5]]||[[Vestergade 6]]
* [[Vestergade 11]]
|-
* [[Vestergade 19]]
|[[Vestergade 7]]||[[Vestergade 8]]
* [[Vestergade 21]]
|-
* [[Vestergade 23]]
|[[Vestergade 11]]||[[Vestergade 24]]
* [[Vestergade 24]]
|-
* [[Vestergade 25]]
|[[Vestergade 13]]||[[Vestergade 26]]
* [[Vestergade 26]]
|-
* [[Vestergade 27]]
|[[Vestergade 15]]||[[Vestergade 28]]
* [[Vestergade 29]]
|-
* [[Vestergade 30]]
|[[Vestergade 17]]||[[Vestergade 30]]
* [[Vestergade 31-33]]
|-
* [[Vestergade 35]]
|[[Vestergade 19]]||[[Vestergade 32]]
* [[Vestergade 36]]
|-
* [[Vestergade 37]]
|[[Vestergade 21]]||[[Vestergade 34]]
* [[Vestergade 38]]
|-
* [[Vestergade 39]]
|[[Vestergade 25]]|||[[Vestergade 42]]
* [[Vestergade 40]]
|-
* [[Vestergade 41]]
|[[Vestergade 29]]||[[Vestergade 46]]
* [[Vestergade 42]]
|-
* [[Vestergade 43]]
|[[Vestergade 31]]||[[Vestergade 48]]
* [[Vestergade 44]]
|-
* [[Vestergade 45]]
|[[Vestergade 33]]||[[Vestergade 50]]
* [[Vestergade 46]]
|-
* [[Vestergade 47]]
|[[Vestergade 35]]||[[Vestergade 52]]
* [[Vestergade 48]]
|-
* [[Vestergade 49]]
|[[Vestergade 39]]||[[Vestergade 54]]
* [[Vestergade 50]]
|-
* [[Vestergade 51]]
|[[Vestergade 41-43]]||[[Vestergade 56]]
* [[Vestergade 53]]
|-
* [[Vestergade 52]]
|[[Vestergade 45]]||[[Vestergade 58]]
* [[Vestergade 54]]
|-
* [[Vestergade 56]]
|[[Vestergade 47]]||[[Vestergade 60]]
* [[Vestergade 58]]
|-
* [[Vestergade 60]]
|[[Vestergade 49]]||[[Vestergade 62]]
* [[Vestergade 62]]
|-
* [[Vestergade 64]]
|[[Vestergade 51]]||[[Vestergade 64]]
* [[Vestergade 69]]
|-
* [[Vestergade 72]]
|[[Vestergade 53]]||[[Vestergade 70]]
* [[Vestergade 73]]
|-
* [[Vestergade 74]]
|[[Vestergade 55]]||[[Vestergade 72]]
* [[Vestergade 84]]
|-
 
|[[Vestergade 57]]||[[Vestergade 74]]
=== Se også ===
|-
* [[Vesterport]]
|[[Vestergade 69]]||
* [[Møllegade]]
|}


== Vestergade på AarhusArkivet ==
== Vestergade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=vestergade Vestergade]}}
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=vestergade Vestergade]}}


==Kilde==
== Litteratur og kilder ==
*Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus
* Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013


[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Gader & veje]]

Nuværende version fra 14. aug. 2025, 12:54

Indlæser kort...

Vestergade er en gade i Aarhus Midtby, der strækker sig fra Lille Torv, over Aarhus Å til Thorvaldsensgade. Gaden indgår som primærgade i kulturmiljøet Vestergadekvarteret. Indtil 1910 var navnet på den del af Vestergade, der ligger mellem Vester Allé og nuværende Vesterport, Møllevejen eller Møllegade. Møllen, der henvises til, var Aarhus Mølle, der lå i Vester Allé indtil 1927.

Vestergade i 1899. Set mod Lille Torv
"Før og efter"-skitser af sanering af dele af Vestergade. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.

Historisk set var Vestergade at betragte som den vestlige indfaldsvej, der tog imod størstedelen af trafik fra vestlig retning, og som følge deraf opstod der derfor stor handelsaktivitet langs denne gade. Fra 1700-tallet lå Mølleport ved det nuværende Vester Allé og Vester Port ved det nuværende Vesterbro Torv. Begge byporte førte mod Vestergade, hvilket betød, at alle tilrejsende og handlende kom igennem her.

Byens første kirke lå (måske) i Vestergade

I 948 fik Aarhus sin første biskop. Der blev ved samme lejlighed opført en trækirke, som nævnes i forskellige skrifter fra 965 og 988. Det nævnes dog ikke, hvor denne kirke lå, og da der aldrig er fundet arkæologiske rester efter denne, kan man kun gisne om det. Nogle mener, den lå, hvor den nuværende Aarhus Domkirke i dag ligger, mens andre mener, at den lå, hvor nuværende Vor Frue Kirke ligger – altså ved Vestergade. Teorien med en placering ved Vestergade understøttes af, at det ville have givet mening at placere byens første kirke uden for byens volde, da de fleste aarhusianere på dette tidspunkt endnu var hedninge. Tilsvarende Ribe, hvor byens første kirke også blev placeret uden for byen.

Sikkert er det dog, at der i sidste halvdel af 1000-tallet blev påbegyndt byggeriet af en ny kirke, hvor vi i dag har Vor Frue Kirke, og denne gang blev kirken opført i sten. Kirken blev viet til Sct. Nicolai og var byens domkirke under navnet Sankt Nicolais Kirke. Det meste af den viden vi har om den første stenkirke, blev først opdaget i 1955, da kryptkirken under Vor Frue Kirke efter århundredes glemsel blev genopdaget under en større renovering af kirken.

Da den nuværende domkirke ved Store Torv blev indviet, blev kirken i Vestergade overtaget af dominikanermunkene omkring 1240. De ombyggede kirken, som nu blev en del af et kloster. Ved reformationen i 1536 fik den navnet Vor Frue Kirke og fik status som sognekirke.

Gaden med købmandsgårde

Anselige købmandsgårde var med til at præge gaden – særligt gennem 1800-tallet. En af disse var Vestergade 11, der samtidig havde byens største grundareal. I 1700-tallet var den bolig for flere stiftamtmænd, bl.a. den afsatte gehejmestatsminister Ove Høegh-Guldberg. Herefter indtog storkøbmænd igen Vestergade 11. I 1869 kom grosserer Otto Mønsted til og igangsatte i 1883 dét, der skulle blive landets første og største margarinefabrik – produktet blev kaldt ’kunstsmør’ og senere OMA Margarine. Navnet sælger endnu, men selve fabrikken er væk. I dag er kun forhuset bevaret. Et andet stort industriforetagende var tobaksfabrikken Vestergade 29, hvor produktionen kom i gang i begyndelsen af 1800-tallet og varede indtil 1971. Herefter flyttede Aarhus Kunstakademi ind i bygningerne.

Efter politisk pres fra købmændene i Vestergade blev det i 1890’erne vedtaget at føre Hammelbanen ind i Mølleengen ud for Vestergade, så de derved kunne opretholde den vestlige oplandshandel.

Gadens forløb

Historisk set var Vestergade, som navnet afslører, den vestlige indfaldsvej ind mod byen. Vestergade er den ældste af byens retningsbestemte gader, og udgravninger på begge sider af gadens østligste del har påvist bebyggelse fra 900-tallet og dermed tidlig beboelse uden for den ringvold og befæstning, der blev opført i 900-tallet. Fra 1700-tallet lå Mølleport ved det nuværende Vester Allé og Vester Port ved det nuværende Vesterbro Torv. Begge byporte førte mod Vestergade, hvilket betød, at alle tilrejsende og handlende kom igennem her.

I 1910 blev der rykket rundt på flere vejnavne omkring den vestlige del af Vestergade. Indtil da hed vejstykket, der ligger mellem Vester Allé og nuværende Vesterport, Møllegade, men efter 1910 blev vejstykket blot en forlængelse af Vestergade. I 1918 genopstod navnet Møllegade, da den daværende Garvergyde – en sidegade til Vestergade – blev omdøbt til Møllegade. Derudover hed gadeafsnittet mellem Vestergade og Vesterbro Torv indtil 1910 også Vestergade – ofte benævnt Lille Vestergade – men skiftede nu navn til Vesterport.

Til gengæld blev Vestergade i 1911 videreført fra Vester Allé mod vest frem til Aarhus Å. Fem år tidligere åbnede Hammelbanen med station i Carl Blochs Gade, men uden direkte forbindelse til købmandsgårdene i Vestergade. Der manglede blandt andet en bro over åen. Den blev bygget i 1910-1911 og blev fra 1913 kaldt Smedens Bro med henvisning til sømfabrikant Christen Jensen i netop Vestergade. Gadeforløbet fra åen til Thorvaldsensgade var indtil 1944 benævnt Carl Blochs Gade, men blev herefter også en del af Vestergade.

I forbindelse med frilægning af Vor Frue Kirke blev husrækken Vestergade 10-22 nedrevet og i 1937 tillagt Frue Kirkeplads.

Spedalskhedshopital og apotekergård

Udover kirker og købmandsgårde har der i Vestergade blandt andet også ligget et spedalskhedshospital, der i 1499 blev omtalt som Sct. Karens Gård. Ved en udgravning i 1924 på gårdspladsen til Vestergade 44 fandt man rester af ca. 20 skeletter, formodentlig fra hospitalets kirkegård. Sct. Karens Gård kendes fra skattelister og skøder frem til 1600-tallet.

I 1750 fik gaden også et apotek, da byens andet apotek, Svaneapoteket, slog dørene op i Vestergade 4. Efter overtagelse af den kunstinteresserede apoteker og etatsråd Adolph Meyer blev apoteket ombygget. Gården bag forhuset blev indrettet med springvand, statuer og freskobilleder i italiensk stil. Med tiden blev den smukke gård omdannet til parkeringsplads, og springvand og freskoer forsvandt. I dag er gårdrummet blevet overdækket, og det smukke gårdsrum er delvist tilbageført og er i dag en del af en forretning.

Kulturlivet

Fra 1970’erne gav flere af de gamle købmandsgårde husly for kulturelle udfoldelser såsom showgruppen Linje 3, spillestedet Vestergade 58, teatret Svalegangen samt gallerier.

Adresser på Vestergade

Se også

Vestergade på AarhusArkivet

  Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Vestergade

Litteratur og kilder

  • Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus
  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
  • Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Vestergade&oldid=98864"