AarhusWiki

Årstal i Aarhus' historie: Forskelle mellem versioner

Side Diskussion

Årstal i Aarhus' historie (vis kildekode)

Versionen fra 21. aug. 2019, 12:15

1.758 bytes tilføjet ,  21. august 2019
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
Linje 1: Linje 1:
==Før år 1000==
{| class="wikitable"
700-tallene Mindre bebyggelse på nordsiden af [[Aarhus Å|åen]]
|+ Før år 1000
 
|-
940-erne Aros (Aarhus) anlægges i 940-tallet på kongens befaling som flådestation
! År !! Begivenhed
 
|-
948 Reginbrand Aarhus-bisp. Der udnævnes 3 biskopper i Danmark. Den ene er Reginbrand
| 700-tallene || Mindre bebyggelse på nordsiden af [[Aarhus Å|åen]]
 
|-
988 - 1065 Ingen bisp i Aarhus
| 940-erne || Aros (Aarhus) anlægges i 940-tallet på kongens befaling som flådestation
 
|-
==År 1000-1099==
| 948 || Reginbrand Aarhus-bisp. Der udnævnes 3 biskopper i Danmark. Den ene er Reginbrand
1037 -1047 Der præges mønter i Aarhus af Hardeknud og Magnus
|-
 
| 988-1065 || Ingen bisp i Aarhus
1043 Flådeslag på bugten ( Kong Magnus ctr. Sven Ulfsen)
|-
 
|}
1060’erne Christian bisp i Aarhus. Landet inddelt i 8 stifter, og Aarhus bliver stiftsby
{| class="wikitable"
 
|+ År 1000-1099
1070 Bisp Christian på plyndringstogt til England
|-
 
! År !! Begivenhed
1070  ca. Kryptkirke ([[Vor Frue Kirke]]) bygges og kaldes Sct. Nicolai
|-
 
| 1037 -1047 || Der præges mønter i Aarhus af Hardeknud og Magnus
==År 1100-1199==
|-
1132 Aarhusbugt som krigshavn af Magnus under stridigheder om kongemagten
| 1043 || Flådeslag på bugten ( Kong Magnus ctr. Sven Ulfsen)
 
|-
1134   Illuge - bisp
| 1060’erne || Christian bisp i Aarhus. Landet inddelt i 8 stifter, og Aarhus bliver stiftsby
 
|-
1134 Ulkil - bisp. Dræbes tillige med fire andre bisper i slag.
| 1070 || Bisp Christian på plyndringstogt til England
 
|-
1158 Byen er brændt ved sørøveroverfald af venderne
| 1070  ca. || Kryptkirke ([[Vor Frue Kirke]]) bygges og kaldes Sct. Nicolai
 
|-
1160 Volden er udvidet og forstærket
|}
 
{| class="wikitable"
1165 Eskil - bisp til dette år
|+ År 1100-1199
 
|-
1165 - 1191 Svend - bisp i Aarhus
! År !! Begivenhed
 
|-
1176 Proces i Aarhusmed Absalon vedr. komplot mod Valdemar
| 1132 || Aarhusbugt som krigshavn af Magnus under stridigheder om kongemagten
 
|-
1180 "Hellig-Niels" dør
| 1134 || Illuge - bisp
 
|-
1191 - 1204 Peder Vognsen - bisp
| 1134 || Ulkil - bisp. Dræbes tillige med fire andre bisper i slag.
 
|-
1195 [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] på [[Bispetorv]] påbegyndes - [[Skt. Clemens Kirke]].  
| 1158 || Byen er brændt ved sørøveroverfald af venderne
 
|-
P. Vognsen testamenterer sin bogsamling til kirken
| 1160 || Volden er udvidet og forstærket
 
|-
1197 Paven stadfæster biskop Peders oprettelse af 6 kannikeprebender
| 1165 || Eskil - bisp til dette år
 
|-
==År 1200-1299==
| 1165-1191 || Svend - bisp i Aarhus
1200 ca. Den første [[Aarhus Katedralskole|Katedralskole]]
|-
 
| 1176 || Proces i Aarhusmed Absalon vedr. komplot mod Valdemar
1203 [[Skt. Olufs Kirke]] og Vor Frue Kirke (hvis beliggenhed ikke kendes) nævnt i et gavebrev - domkirken er i brug
|-
 
| 1180 || "Hellig-Niels" dør
1200 - erne Den første bispegård opføres v/[[Nationalbankens Aarhus-filial|Nationalbanken]]
|-
 
| 1191-1204 || Peder Vognsen - bisp
1204 - 1215 Skjalm Vognsen biskop (broder til Peder)
|-
 
| 1195 || [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] på [[Bispetorv]] påbegyndes - [[Skt. Clemens Kirke]].  
1215 - 1224 Biskop Ebbe (opretter 2 nye prebender ved domkirken)
|-
 
| || P. Vognsen testamenterer sin bogsamling til kirken
1224 - 1246 Peder Elavsøn bisp - Øms klosters velynder
|-
 
| 1197 || Paven stadfæster biskop Peders oprettelse af 6 kannikeprebender
1231 Valdemar Sejrs jordebog: Aarhuser kongemagtens by, ca. 2000 personer excl. gejstlige i Aarhus
|-
 
|}
1235 ca. Skt. Nicolai (Vor Frue) omdannes til Dominikanerkloster)
{| class="wikitable"
 
|+ År 1200-1299
1249 - 1262 Peder Ugotsøn bisp. Øm Klosters fjende
|-
 
! År !! Begivenhed
1250 ca. Volden åbnet og der er opført en stor portbygning - [[Borgporten]]
|-
 
| 1200 ca. || Den første [[Aarhus Katedralskole|Katedralskole]]
1250 - 1300 Kannikekomplekset opføres syd for Domkirken
|-
 
| 1203 || [[Skt. Olufs Kirke]] og Vor Frue Kirke (hvis beliggenhed ikke kendes) nævnt i et gavebrev - domkirken er i brug
1254 - 1255 Kommissioner nedsættes af paven: Skal Niels være Helgen
|-
 
| 1200 - erne || Den første bispegård opføres v/[[Nationalbankens Aarhus-filial|Nationalbanken]]
1262 - 1272 Tyge 1. bisp. Står mod Øm Kloster i striden med Kongen
|-
 
| 1204-1215 || Skjalm Vognsen biskop (broder til Peder)
1266 Tyge opretter et kantorembede i Domkirken
|-
 
| 1215-1224 || Biskop Ebbe (opretter 2 nye prebender ved domkirken)
1284 Første gang der nævnes et byråd og et bysegl i Aarhus
|-
 
| 1224-1246 || Peder Elavsøn bisp - Øms klosters velynder
1288 - 1306 Jens Assersen (Jens 1. ) bisp. Begravet i Domkirken. Alterpladen.
|-
 
| 1231 || Valdemar Sejrs jordebog: Aarhuser kongemagtens by, ca. 2000 personer excl. gejstlige i Aarhus
==År 1300-1399==
|-
1300 beg. [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|Rådhus]] foran domkirken bygges
| 1235 ca. || Skt. Nicolai (Vor Frue) omdannes til Dominikanerkloster)
 
|-
1303 Jens 1. bisp tillægger skolemesterembedet Vellev Kirke
| 1249-1262 || Peder Ugotsøn bisp. Øm Klosters fjende
 
|-
1306 Bisp Jens 1. sikrer sig jord til udvidelse af kirken mod vest.
| 1250 ca. || Volden åbnet og der er opført en stor portbygning - [[Borgporten]]
 
|-
1322 Første gang der nævnes et Helligåndskapel & spedalskhedshospital
| 1250-1300 || Kannikekomplekset opføres syd for Domkirken
 
|-
1325 Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med afgift. Afgiften måtte fjernes året efter
| 1254-1255 || Kommissioner nedsættes af paven: Skal Niels være Helgen
 
|-
1350 ca. Den første domkirke på Bispetorvet færdig
| 1262-1272 || Tyge 1. bisp. Står mod Øm Kloster i striden med Kongen
 
|-
1356 Ældste bysegl bevaret i Lübeck-arkiv
| 1266 || Tyge opretter et kantorembede i Domkirken
 
|-
1386 - 1395 Peder Jensen Lodehat bisp.
| 1284 || Første gang der nævnes et byråd og et bysegl i Aarhus
 
|-
1395 - 1424 Bo Mogensen bisp. Grundlægger Vestkapel, hvor han begraves.
| 1288-1306 || Jens Assersen (Jens 1. ) bisp. Begravet i Domkirken. Alterpladen.
 
|-
==År 1400-1499==
|}
1424 - 1449 Ulrik Stygge bisp - begravet i kirken
{| class="wikitable"
 
|+ År 1300-1399
1441 1. priviligie fra Christoffer af Bayern
|-
 
! År !! Begivenhed
1449 - 1482 Jens Iversen Lange - bisp- begravet i kirken. Ombygger i gotik.
|-
 
| 1300 beg. || [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|Rådhus]] foran domkirken bygges
1450 ca. Domkirken ombygges.
|-
 
| 1303 || Jens 1. bisp tillægger skolemesterembedet Vellev Kirke
1461 Kgl. befaling om, at gejstlige skulle betale skat af visse gårde og af alle tilkøb
|-
 
| 1306 || Bisp Jens 1. sikrer sig jord til udvidelse af kirken mod vest.
1462 Der ligger et kapel på det senere karmelitterklosters grund.
|-
 
| 1322 || Første gang der nævnes et Helligåndskapel & spedalskhedshospital
1470'erne Jens Iversen Lange bygger ny bispegård v/Nationalbanken
|-
 
| 1325 || Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med afgift. Afgiften måtte fjernes året efter
1475 Forordning, der ”forbød” byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk
|-
 
| 1350 ca. || Den første domkirke på Bispetorvet færdig
1477 Der gives tilladelse til at bygge ned til åen, dvs. uden for voldene på betingelse af , at der afsættes jord til et stræde ved åen ([[Åboulevarden]]) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse ([[Sct. Clemensstræde]]). Aarhuser således nedlagt som forsvarsby.
|-
 
| 1356 || Ældste bysegl bevaret i Lübeck-arkiv
1482 Paven giver lov til bygning af kloster og kirke for karmelitterne
|-
 
| 1386-1395 || Peder Jensen Lodehat bisp.
1482 - 1491 Ejler Bølle bisp - kamp mod byrådet.
|-
 
| 1395-1424 || Bo Mogensen bisp. Grundlægger Vestkapel, hvor han begraves.
1491 - 1520 Niels Clausen bisp - det gotiske kors' skaber
|-
 
|}
1496 Overenskomst mellem kirken og byen
{| class="wikitable"
 
|+ År 1400-1499
1498 Skt. Jørgens bogen trykkes i Karmelitterklostret
|-
 
! År !! Begivenhed
==År 1500-1599==
|-
1505 Privilegier til Aarhus, der forbød fremmede købmænd at handle med bønderne i en omkreds af 4 mil. Desuden måtte bønderne ikke handle med adelsmænd, præster eller andre bønder.
| 1424-1449 || Ulrik Stygge bisp - begravet i kirken
 
|-
1508 Niels Klausen skænker flere ting til Domkirken bl.a. Lektoriet
| 1441 || 1. priviligie fra Christoffer af Bayern
 
|-
1520 - 1536 Ove Bilde bisp - den sidste katolske
| 1449-1482 || Jens Iversen Lange - bisp- begravet i kirken. Ombygger i gotik.
 
|-
1522 Jens Andersen er den første, der prædiker Luther i Aarhus
| 1450 ca. || Domkirken ombygges.
 
|-
1536 Man ved meget lidt om reformationen i Aarhus.  
| 1461 || Kgl. befaling om, at gejstlige skulle betale skat af visse gårde og af alle tilkøb
 
|-
1537 Mads Lang er Aarhus’ første superintendent (bisp) og bor på Bispetorv. Lensmanden, Peder Galt, kom til at bo på den gamle bispegård. Lensmanden er nu den, der havde magten
| 1462 || Der ligger et kapel på det senere karmelitterklosters grund.
 
|-
1540 Byen brænder og kongen giver 5 års skattefrihed for borgerne
| 1470'erne || Jens Iversen Lange bygger ny bispegård v/Nationalbanken
 
|-
1541 Karmelitterklostret nedbrydes og anvendes til genbrugsmateriale
| 1475 || Forordning, der ”forbød” byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk
 
|-
1546 Kongen udsteder befaling om, at byen skulle have tegltage
| 1477 || Der gives tilladelse til at bygge ned til åen, dvs. uden for voldene på betingelse af , at der afsættes jord til et stræde ved åen ([[Åboulevarden]]) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse ([[Sct. Clemensstræde]]). Aarhuser således nedlagt som forsvarsby.
 
|-
1564 Købstæderne betalte skat til kongen efter deres betydning. Aarhusi 3. kategori  
| 1482 || Paven giver lov til bygning af kloster og kirke for karmelitterne
 
|-
1596 Aarhus får apotekerprivilegium. [[Løveapoteket]] - lå opr. på den anden side af gaden  
| 1482-1491 || Ejler Bølle bisp - kamp mod byrådet.
 
|-
==År 1600-1699==
| 1491-1520 || Niels Clausen bisp - det gotiske kors' skaber
1602 - 1603 Pest i Aarhus. 800 dør
|-
 
| 1496 || Overenskomst mellem kirken og byen
1618 - 1620 Pest i Aarhus
|-
 
| 1498 || Skt. Jørgens bogen trykkes i Karmelitterklostret
1625 Aarhushavde 100 skibe
|-
 
|}
1627 Kongens folk plyndrer Aarhusog kort efter bliver byen besat af kejserens folk
{| class="wikitable"
 
|+ År 1500-1599
1634 Børnekopper i Aarhus
|-
 
! År !! Begivenhed
1634 [[Mindebro]]. [[Mindegade]] meget fin gade med ydre og indre port
|-
 
| 1505 || Privilegier til Aarhus, der forbød fremmede købmænd at handle med bønderne i en omkreds af 4 mil. Desuden måtte bønderne ikke handle med adelsmænd, præster eller andre bønder.
1642 Præstegården i [[Skolegade]] bygges - et renæssancehus  
|-
 
| 1508 || Niels Klausen skænker flere ting til Domkirken bl.a. Lektoriet
1642 Tordenvejr, lynnedslag ned i domkirken og tårnets træværk, 6 kirkeklokker og spiret brændte
|-
 
| 1520-1536 || Ove Bilde bisp - den sidste katolske
1644 Torsteson-krigene: Fjenden er i Aarhus
|-
 
| 1522 || Jens Andersen er den første, der prædiker Luther i Aarhus
1658 - 1660 Svenskekrigene. Herefter kom ”vennerne” polakker og brandenburgere, som også plyndrede og skulle indkvarteres
|-
 
| 1536 || Man ved meget lidt om reformationen i Aarhus.  
1659 Byen beskudt af 13 store svenske skibe, som lå uden for [[Mindet]]
|-
 
| 1537 || Mads Lang er Aarhus’ første superintendent (bisp) og bor på Bispetorv. Lensmanden, Peder Galt, kom til at bo på den gamle bispegård. Lensmanden er nu den, der havde magten
1659 Pest i Aarhus
|-
 
| 1540 || Byen brænder og kongen giver 5 års skattefrihed for borgerne
1684 Havreballegård gods bliver omdøbt til [[Marselisborg Gods]].
|-
 
| 1541 || Karmelitterklostret nedbrydes og anvendes til genbrugsmateriale
1686 Hekseproces i Aarhus
|-
 
| 1546 || Kongen udsteder befaling om, at byen skulle have tegltage
==År 1700-1799==
|-
1710-1740 [[Christen Jensen Basballe]] var borgmester i Aarhus.
| 1564 || Købstæderne betalte skat til kongen efter deres betydning. Aarhusi 3. kategori  
 
|-
1730 [[Aarhus Domkirke]] får nyt orgel.
| 1596 || Aarhus får apotekerprivilegium. [[Løveapoteket]] - lå opr. på den anden side af gaden  
 
|-
1737 Byen får sit første sprøjtehus og dermed starten på et organiseret brandvæsen.
|}
 
{| class="wikitable"
1749 Den første skole med gratis skolegang bliver oprettet i Aarhus.
|+ År 1600-1699
 
|-
1753 [[Aarhus Toldkammer]] bliver oprettet i købmand Peder Brendstrups gård ved åen.
! År !! Begivenhed
 
|-
1776-84 Det nye herregårdskompleks på Moesgaard bliver opført.
| 1602-1603 || Pest i Aarhus. 800 dør
 
|-
1784 [[Ove Høegh-Guldberg]] bliver [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|stiftamtmand]] over Aarhus.
| 1618-1620 || Pest i Aarhus
 
|-
1787 Spindeskolen åbner i det gamle [[Vor Frue Kloster]].
| 1625 || Aarhushavde 100 skibe
 
|-
1789 Aarhus' første sygehus for fattige bliver oprettet på [[Rosensgade]] 11.
| 1627 || Kongens folk plyndrer Aarhusog kort efter bliver byen besat af kejserens folk
 
|-
1794 [[Aarhus Stiftstidende]] udkommer for første gang.
| 1634 || Børnekopper i Aarhus
 
|-
1795 [[Kronprindsens Klub]] bliver stiftet.
| 1634 || [[Mindebro]]. [[Mindegade]] meget fin gade med ydre og indre port
 
|-
==År 1800-1849==
| 1642 || Præstegården i [[Skolegade]] bygges - et renæssancehus  
1800 [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus]] bliver oprettet.
|-
 
| 1642 || Tordenvejr, lynnedslag ned i domkirken og tårnets træværk, 6 kirkeklokker og spiret brændte
1801 Folketælling viser 4.102 indbyggere mod ca. 4000 omkring år 1500 dvs. uændret
|-
 
| 1644 || Torsteson-krigene: Fjenden er i Aarhus
1803 Spindeskolen bliver omdannet til en arbejdsanstalt med spinderi og klædefabrik.
|-
 
| 1658-1660 || Svenskekrigene. Herefter kom ”vennerne” polakker og brandenburgere, som også plyndrede og skulle indkvarteres
1808 Byen er besat af [[Spanien|spanske lejesoldater]]  fra 22. feb. til 9. aug.
|-
 
| 1659 || Byen beskudt af 13 store svenske skibe, som lå uden for [[Mindet]]
1815 Kronprindsens Klub og Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus bliver slået sammen til [[Polyhymnia]].
|-
 
| 1659 || Pest i Aarhus
1817 Det første badehus åbent for offentligheden bliver bygget af skibsbygmester [[Bonne Bonnesen (1783-1846)|Bonne Bonnesen]].
|-
 
| 1684 || Havreballegård gods bliver omdøbt til [[Marselisborg Gods]].
1820 Hospitalet på [[Vor Frue Kloster]] bliver lavet om til Arbejds- og Forsørgelsesanstalten.
|-
 
| 1686 || Hekseproces i Aarhus
1821 [[Aarhus Stiftsbibliotek]] bliver oprettet som det første offentligt tilgængelige bibliotek i Aarhus.
|-
 
|}
1827 Den jødiske kirkegård på Frederiks Allé bliver oprettet.
{| class="wikitable"
 
|+ År 1700-1799
1828 Prins Ferdinands Tegneskole, forløberen til [[Aarhus Tekniske Skole]], åbner.
|-
 
! År !! Begivenhed
1830 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for allé-gaderne
|-
 
| 1710-1740 || [[Christen Jensen Basballe]] var borgmester i Aarhus.
1830 [[Vennelystparken]] åbner for offentligheden.
|-
 
| 1730 || [[Aarhus Domkirke]] får nyt orgel.
1830’erne Vejene til/fra Aarhus begyndte at blive forbedret
|-
 
| 1737 || Byen får sit første sprøjtehus og dermed starten på et organiseret brandvæsen.
1837 Den første [[Nationalbank]]
|-
 
| 1749 || Den første skole med gratis skolegang bliver oprettet i Aarhus.
1838 [[Hotel Royal]] bygges
|-
 
| 1753 || [[Aarhus Toldkammer]] bliver oprettet i købmand Peder Brendstrups gård ved åen.
1845 Et projekt for kysthavnen vedtages
|-
 
| 1776-84 || Det nye herregårdskompleks på Moesgaard bliver opført.
1847 [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] begynder sin virksomhed i [[Mindegade 8]]
|-
 
| 1784 || [[Ove Høegh-Guldberg]] bliver [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|stiftamtmand]] over Aarhus.
==År 1850-1899==
|-
1850 Ca. 8.000 indbyggere dvs. fordobling på 50 år
| 1787 || Spindeskolen åbner i det gamle [[Vor Frue Kloster]].
 
|-
1851 Den sidste stadsmusikant for Aarhus, Peter Albrecht, dør.
| 1789 || Aarhus' første sygehus for fattige bliver oprettet på [[Rosensgade]] 11.
 
|-
1853 Koleraepidemi i Aarhus
| 1794 || [[Aarhus Stiftstidende]] udkommer for første gang.
 
|-
1854 [[Aarhus Havn]] er fra dette år
| 1795 || [[Kronprindsens Klub]] bliver stiftet.
 
|-
1856 [[Bryggeriet Ceres]] etableres på sin nuværende placering.
|}
 
{| class="wikitable"
1857 Rådhuset flyttes
|+ År 1800-1849
 
|-
1857 Næringslov vedtages, der bryder købstædernes monopol
! År !! Begivenhed
 
|-
1859 Rådhuset foran domkirken nedrives
| 1800 || [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus]] bliver oprettet.
 
|-
1862 [[Aarhus Hovedbanegård|Den første jydske jernbanelinie Aarhus- Langå indvies]]
| 1801 || Folketælling viser 4.102 indbyggere mod ca. 4000 omkring år 1500 dvs. uændret
 
|-
1866 - 1886 [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrik Chr. v. Schmidten]] kongeligt valgt borgmester
| 1803 || Spindeskolen bliver omdannet til en arbejdsanstalt med spinderi og klædefabrik.
 
|-
1870 Fattiggården på Vester Allé åbner.
| 1808 || Byen er besat af [[Spanien|spanske lejesoldater]]  fra 22. feb. til 9. aug.
 
|-
1871 Skolebakken og Kystvejen anlægges
| 1815 || Kronprindsens Klub og Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus bliver slået sammen til [[Polyhymnia]].
 
|-
1874 En del af [[Viby]] indlemmes i Aarhus
| 1817 || Det første badehus åbent for offentligheden bliver bygget af skibsbygmester [[Bonne Bonnesen (1783-1846)|Bonne Bonnesen]].
 
|-
1879 En lokal byggevedtægt, der betød, at der skulle være mindst to trapper i huse på mere end to etager
| 1820 || Hospitalet på [[Vor Frue Kloster]] bliver lavet om til Arbejds- og Forsørgelsesanstalten.
 
|-
1880 - 1882 [[Aarhus Amtssygehus|Det gamle amtssygehus]] opføres
| 1821 || [[Aarhus Stiftsbibliotek]] bliver oprettet som det første offentligt tilgængelige bibliotek i Aarhus.
 
|-
1884 En ny [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] bygges
| 1827 || Den jødiske kirkegård på Frederiks Allé bliver oprettet.
 
|-
1884 [[Skt. Clemens Bro]] bygges
| 1828 || Prins Ferdinands Tegneskole, forløberen til [[Aarhus Tekniske Skole]], åbner.
 
|-
1886 - 1905 [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Fr. Chr. Bernh. S. Vestergaard]] kongelig valgt borgmester
| 1830 || Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for allé-gaderne
 
|-
1888 Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere Klosterkirken
| 1830 || [[Vennelystparken]] åbner for offentligheden.
 
|-
1892 - 1893 Kommunehospitaler opføres
| 1830’erne || Vejene til/fra Aarhus begyndte at blive forbedret
 
|-
1895 Ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger
| 1837 || Den første [[Nationalbank]]
 
|-
1896 Aarhus køber [[Marselisborg Gods]] med tilhørende jord
| 1838 || [[Hotel Royal]] bygges
 
|-
1899 Marselisborgs jorder indlemmes i Aarhus
| 1845 || Et projekt for kysthavnen vedtages
 
|-
==År 1900-1949==
| 1847 || [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] begynder sin virksomhed i [[Mindegade 8]]
1901 Ca. 52.000 indbyggere dvs. 6-7 dobling på 50 år, København og andre købstæder 3 dobling
|-
 
|}
1902 [[Marselisborg Slot]], [[Statsbiblioteket]] og [[Hammelbanen]] indvies
{| class="wikitable"
 
|+ År 1850-1899
1904 [[Aarhus Sporveje|Den elektriske sporvogn]] indvies
|-
 
! År !! Begivenhed
1905 - 1919 [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christoph L. Drechsel]] kongeligt valgt borgmester
|-
 
| 1850 || Ca. 8.000 indbyggere dvs. fordobling på 50 år
1909 Landsudstillingen i Aarhus[[Landsudstillingen 1909]]
|-
 
| 1851 || Den sidste stadsmusikant for Aarhus, Peter Albrecht, dør.
1919 - 1932 [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] første folkevalgte borgmester
|-
 
| 1853 || Koleraepidemi i Aarhus
1920 [[Aarhus Stadion]] ved [[Stadion Allé]] indvies
|-
 
| 1854 || [[Aarhus Havn]] er fra dette år
1921 - 1926 [[Skt. Lukas Kirke]] bygges
|-
 
| 1856 || [[Bryggeriet Ceres]] etableres på sin nuværende placering.
1926 Byrådet påbegynder et nyt [[Aarhus Gasværk|Gas- og Elektricitetsværk]]
|-
 
| 1857 || Rådhuset flyttes
1928 [[Aarhus Universitet]] indvies
|-
 
| 1857 || Næringslov vedtages, der bryder købstædernes monopol
1928 - 1938 [[Ringgaderne]] anlægges og [[Ringgadebroen]] bygges
|-
 
| 1859 || Rådhuset foran domkirken nedrives
1930 Aarhus får sin første [[Aarhus Rutebil|rutebilstation]]
|-
 
| 1862 || [[Aarhus Hovedbanegård|Den første jydske jernbanelinie Aarhus- Langå indvies]]
1932 - 1939 [[Åboulevarden]] anlægges
|-
 
| 1866-1886 || [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrik Chr. v. Schmidten]] kongeligt valgt borgmester
1933 - 1941 [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|Hans Peder Christensen]] borgmester
|-
 
| 1870 || Fattiggården på Vester Allé åbner.
1940 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ringgaderne
|-
 
| 1871 || Skolebakken og Kystvejen anlægges
1941 [[Aarhus Rådhus]] står færdigt
|-
 
| 1874 || En del af [[Viby]] indlemmes i Aarhus
1942 - 1945 [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]] borgmester
|-
 
| 1879 || En lokal byggevedtægt, der betød, at der skulle være mindst to trapper i huse på mere end to etager
1945 - 1958 [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] borgmester
|-
 
| 1880-1882 || [[Aarhus Amtssygehus|Det gamle amtssygehus]] opføres
== År 1950-1999==
|-
1954 [[6-dagesløb i Aarhus|6-dages løbene]] kommer til Aarhus
| 1884 || En ny [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] bygges
 
|-
1955 [[Vor Frue Kirke|Kryptkirken]] genopdages
| 1884 || [[Skt. Clemens Bro]] bygges
 
|-
1955 [[AGF Fodbold|AGF]] bliver danske mestre i fodbold for første gang
| 1886-1905 || [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Fr. Chr. Bernh. S. Vestergaard]] kongelig valgt borgmester
 
|-
1958 - 1971 [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] borgmester
| 1888 || Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere Klosterkirken
 
|-
1965 Den første [[Aarhus Festuge|Festuge i Aarhus]]
| 1892-1893 || Kommunehospitaler opføres
 
|-
1970 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ydre Ringvej
| 1895 || Ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger
 
|-
1971 - 1981 [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] borgmester i Aarhus
| 1896 || Aarhus køber [[Marselisborg Gods]] med tilhørende jord
 
|-
1982 [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsen]] bliver borgmester
| 1899 || Marselisborgs jorder indlemmes i Aarhus
 
|-
1982 [[Musikhuset]] indvies
|}
 
{| class="wikitable"
1993 [[Åboulevarden]] lukkes for biltrafik
|+ År 1900-1949
 
|-
1995 [[Scandinavien Congress Center]] åbnes
! År !! Begivenhed
 
|-
1997 [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] bliver borgmester, da Thorkild Simonsen bliver indenrigsminister
| 1901 || Ca. 52.000 indbyggere dvs. 6-7 dobling på 50 år, København og andre købstæder 3 dobling
 
|-
== Fra år 2000 ==
| 1902 || [[Marselisborg Slot]], [[Statsbiblioteket]] og [[Hammelbanen]] indvies
2002 [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] bliver borgmester.
|-
 
| 1904 || [[Aarhus Sporveje|Den elektriske sporvogn]] indvies
2006 [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] bliver borgmester
|-
 
| 1905-1919 || [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christoph L. Drechsel]] kongeligt valgt borgmester
2011 [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard Johansen]] bliver borgmester
|-
 
| 1909 || Landsudstillingen i Aarhus[[Landsudstillingen 1909]]
[[Kategori:Historiske perioder & temaer]]
|-
| 1919-1932 || [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] første folkevalgte borgmester
|-
| 1920 || [[Aarhus Stadion]] ved [[Stadion Allé]] indvies
|-
| 1921-1926 || [[Skt. Lukas Kirke]] bygges
|-
| 1926 || Byrådet påbegynder et nyt [[Aarhus Gasværk|Gas- og Elektricitetsværk]]
|-
| 1928 || [[Aarhus Universitet]] indvies
|-
| 1928-1938 || [[Ringgaderne]] anlægges og [[Ringgadebroen]] bygges
|-
| 1930 || Aarhus får sin første [[Aarhus Rutebil|rutebilstation]]
|-
| 1932-1939 || [[Åboulevarden]] anlægges
|-
| 1933-1941 || [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|Hans Peder Christensen]] borgmester
|-
| 1940 || Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ringgaderne
|-
| 1941 || [[Aarhus Rådhus]] står færdigt
|-
| 1942-1945 || [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]] borgmester
|-
| 1945-1958 || [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] borgmester
|-
|}
{| class="wikitable"
|+  År 1950-1999
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1954 || [[6-dagesløb i Aarhus|6-dages løbene]] kommer til Aarhus
|-
| 1955 || [[Vor Frue Kirke|Kryptkirken]] genopdages
|-
| 1955 || [[AGF Fodbold|AGF]] bliver danske mestre i fodbold for første gang
|-
| 1958-1971 || [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] borgmester
|-
| 1965 || Den første [[Aarhus Festuge|Festuge i Aarhus]]
|-
| 1970 || Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ydre Ringvej
|-
| 1971-1981 || [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] borgmester i Aarhus
|-
| 1982   || [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsen]] bliver borgmester
|-
| 1982 || [[Musikhuset]] indvies
|-
| 1993 || [[Åboulevarden]] lukkes for biltrafik
|-
| 1995 || [[Scandinavien Congress Center]] åbnes
|-
| 1997 || [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] bliver borgmester, da Thorkild Simonsen bliver indenrigsminister
|-
|}
{| class="wikitable"
|+  Fra år 2000  
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 2002 || [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] bliver borgmester.
|-
| 2006 || [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] bliver borgmester
|-
| 2011 || [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard Johansen]] bliver borgmester
|}
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/50571"