Skolevæsenet i Aarhus: Forskelle mellem versioner

(En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist)

Linje 27:

====I købmandens gård====

Borgerskolerne fik til huse i to af byens store gårde. [[Domsognets ~~borgerskole~~]] kom til at ligge i købmand Thomsens og Schoubyes gård, der dengang lå på ~~[[Skolegade]]~~ [[Skolegade ~~44|~~44]]. I [[~~Vor Frue Sogn|~~Frue ~~sogn~~]] blev ~~skolen~~ placeret i [[Bendix Davidsen (1782-1857)|Bendix Davidsens]] gård på hjørnet af [[Vestergade]]. Fattigskolen havde allerede til huse i hospitalet med facade ud mod det daværende [[Grønnegade]], og her forblev den.

Borgerskolerne fik til huse i to af byens store gårde. [[Domsognets Borgerskole]] kom til at ligge i købmand Thomsens og Schoubyes gård, der dengang lå på [[Skolegade 44]]. [[Frue Sogns Borgerskole]] blev placeret i [[Bendix Davidsen (1782-1857)|Bendix Davidsens]] gård på hjørnet i [[Vestergade 23]], der var hjørneejendommen til [[Østre Møllesti]]. Fattigskolen havde allerede til huse i [[Vor Frue Kloster|hospitalet ved Vore Frue Kloster]] med facade ud mod det daværende [[Grønnegade]], og her forblev den.

====Kæft, trit og retning====

Linje 137:

===Sydbyens Skoler===

[[Fil:Ludvig Adolph Petersen.jpg|150px|thumb|right|Arkitekten [[Ludvig Adolph Petersen]] stod i perioden 1903-1921 bag fem store skolebyggerier i Aarhus: [[Ingerslevs Boulevards Skole]] i 1903, [[Finsensgades Skole]] i 1907, [[N.J. Fjordsgades Skole]] i 1910, [[Samsøgades Skole]] i 1914 og endeligt [[Læssøesgades Skole]] i 1921.]]

[[Fil:Ludvig Adolph Petersen.jpg|150px|thumb|right|Arkitekten Ludvig Adolph Petersen stod i perioden 1903-1921 bag fem store skolebyggerier i Aarhus: [[Ingerslevs Boulevards Skole]] i 1903, [[Finsensgades Skole]] i 1907, [[N.J. Fjordsgades Skole]] i 1910, [[Samsøgades Skole]] i 1914 og endeligt [[Læssøesgades Skole]] i 1921.]]

Byens vækst og byens skoler har altid hængt uløseligt sammen. Indtil midten af 1800-tallet udgjorde et plankeværk langs [[Vester Allé]] og [[Sønder Allé]] byens sydlige bymur, og byens skoler – private såvel som kommunale – befandt sig alle indenfor få 100 meter. Bevægede aarhusianerene sig gennem en af byportene og gik yderligere sydpå befandt de sig snart i [[Viby Kommune]].

@@ Linje 27: / Linje 27: @@
 ====I købmandens gård====
-Borgerskolerne fik til huse i to af byens store gårde. [[Domsognets borgerskole]] kom til at ligge i købmand Thomsens og Schoubyes gård, der dengang lå på [[Skolegade]] [[Skolegade 44|44]]. I [[Vor Frue Sogn|Frue sogn]] blev skolen placeret i [[Bendix Davidsen (1782-1857)|Bendix Davidsens]] gård på hjørnet af [[Vestergade]]. Fattigskolen havde allerede til huse i hospitalet med facade ud mod det daværende [[Grønnegade]], og her forblev den.
+Borgerskolerne fik til huse i to af byens store gårde. [[Domsognets Borgerskole]] kom til at ligge i købmand Thomsens og Schoubyes gård, der dengang lå på [[Skolegade 44]]. [[Frue Sogns Borgerskole]] blev placeret i [[Bendix Davidsen (1782-1857)|Bendix Davidsens]] gård på hjørnet i  [[Vestergade 23]], der var hjørneejendommen til [[Østre Møllesti]]. Fattigskolen havde allerede til huse i [[Vor Frue Kloster|hospitalet ved Vore Frue Kloster]] med facade ud mod det daværende [[Grønnegade]], og her forblev den.
 ====Kæft, trit og retning====
@@ Linje 137: / Linje 137: @@
 ===Sydbyens Skoler===
-[[Fil:Ludvig Adolph Petersen.jpg|150px|thumb|right|Arkitekten [[Ludvig Adolph Petersen]] stod i perioden 1903-1921 bag fem store skolebyggerier i Aarhus: [[Ingerslevs Boulevards Skole]] i 1903, [[Finsensgades Skole]] i 1907, [[N.J. Fjordsgades Skole]] i 1910, [[Samsøgades Skole]] i 1914 og endeligt [[Læssøesgades Skole]] i 1921.]]
+[[Fil:Ludvig Adolph Petersen.jpg|150px|thumb|right|Arkitekten Ludvig Adolph Petersen stod i perioden 1903-1921 bag fem store skolebyggerier i Aarhus: [[Ingerslevs Boulevards Skole]] i 1903, [[Finsensgades Skole]] i 1907, [[N.J. Fjordsgades Skole]] i 1910, [[Samsøgades Skole]] i 1914 og endeligt [[Læssøesgades Skole]] i 1921.]]
 Byens vækst og byens skoler har altid hængt uløseligt sammen. Indtil midten af 1800-tallet udgjorde et plankeværk langs [[Vester Allé]] og [[Sønder Allé]] byens sydlige bymur, og byens skoler – private såvel som kommunale – befandt sig alle indenfor få 100 meter. Bevægede aarhusianerene sig gennem en af byportene og gik yderligere sydpå befandt de sig snart i [[Viby Kommune]].