Årstal i Aarhus' historie: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Hhoej (diskussion | bidrag) |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
Linje 319: | Linje 319: | ||
| 1859 || Rådhuset foran domkirken nedrives | | 1859 || Rådhuset foran domkirken nedrives | ||
|- | |- | ||
| 1859 || Den første [[Aarhus vejviser]] ser dagens lys i Aarhus udgivet af bogtrykker P. Nielsen, mens 2. udgave først udkommer i | | 1859 || Den første [[Aarhus vejviser]] ser dagens lys i Aarhus udgivet af bogtrykker P. Nielsen, mens 2. udgave først udkommer i 1869 | ||
|- | |- | ||
| 1862 || [[Aarhus Hovedbanegård|Den første jydske jernbanelinie Aarhus- Langå indvies]] | | 1862 || [[Aarhus Hovedbanegård|Den første jydske jernbanelinie Aarhus- Langå indvies]] |
Versionen fra 21. aug. 2019, 14:23
Før år 1000
År | Begivenhed |
---|---|
700-tallene | Mindre bebyggelse på nordsiden af åen |
940-erne | Aros (Aarhus) anlægges i 940-tallet på kongens befaling som flådestation |
948 | Reginbrand Aarhus-bisp. Der udnævnes 3 biskopper i Danmark. Den ene er Reginbrand |
988-1065 | Ingen bisp i Aarhus |
År 1000-1099
År | Begivenhed |
---|---|
1037 -1047 | Der præges mønter i Aarhus af Hardeknud og Magnus |
1043 | Flådeslag på bugten ( Kong Magnus ctr. Sven Ulfsen) |
1060’erne | Christian bisp i Aarhus. Landet inddelt i 8 stifter, og Aarhus bliver stiftsby |
1070 | Bisp Christian på plyndringstogt til England |
1070 ca. | Kryptkirke (Vor Frue Kirke) bygges og kaldes Sct. Nicolai |
År 1100-1199
År | Begivenhed |
---|---|
1132 | Aarhusbugt som krigshavn af Magnus under stridigheder om kongemagten |
1134 | Illuge - bisp |
1134 | Ulkil - bisp. Dræbes tillige med fire andre bisper i slag. |
1158 | Byen er brændt ved sørøveroverfald af venderne |
1160 | Volden er udvidet og forstærket |
1165 | Eskil - bisp til dette år |
1165-1191 | Svend - bisp i Aarhus |
1176 | Proces i Aarhusmed Absalon vedr. komplot mod Valdemar |
1180 | "Hellig-Niels" dør |
1191-1204 | Peder Vognsen - bisp |
1195 | Domkirken på Bispetorv påbegyndes - Skt. Clemens Kirke. |
P. Vognsen testamenterer sin bogsamling til kirken | |
1197 | Paven stadfæster biskop Peders oprettelse af 6 kannikeprebender |
År 1200-1299
År | Begivenhed |
---|---|
1200 ca. | Den første Katedralskole |
1203 | Skt. Olufs Kirke og Vor Frue Kirke (hvis beliggenhed ikke kendes) nævnt i et gavebrev - domkirken er i brug |
1200 - erne | Den første bispegård opføres v/Nationalbanken |
1204-1215 | Skjalm Vognsen biskop (broder til Peder) |
1215-1224 | Biskop Ebbe (opretter 2 nye prebender ved domkirken) |
1224-1246 | Peder Elavsøn bisp - Øms klosters velynder |
1231 | Valdemar Sejrs jordebog: Aarhuser kongemagtens by, ca. 2000 personer excl. gejstlige i Aarhus |
1235 ca. | Skt. Nicolai (Vor Frue) omdannes til Dominikanerkloster) |
1249-1262 | Peder Ugotsøn bisp. Øm Klosters fjende |
1250 ca. | Volden åbnet og der er opført en stor portbygning - Borgporten |
1250-1300 | Kannikekomplekset opføres syd for Domkirken |
1254-1255 | Kommissioner nedsættes af paven: Skal Niels være Helgen |
1262-1272 | Tyge 1. bisp. Står mod Øm Kloster i striden med Kongen |
1266 | Tyge opretter et kantorembede i Domkirken |
1284 | Første gang der nævnes et byråd og et bysegl i Aarhus |
1288-1306 | Jens Assersen (Jens 1. ) bisp. Begravet i Domkirken. Alterpladen. |
År 1300-1399
År | Begivenhed |
---|---|
1300 beg. | Rådhus foran domkirken bygges |
1303 | Jens 1. bisp tillægger skolemesterembedet Vellev Kirke |
1306 | Bisp Jens 1. sikrer sig jord til udvidelse af kirken mod vest. |
1322 | Første gang der nævnes et Helligåndskapel & spedalskhedshospital |
1325 | Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med afgift. Afgiften måtte fjernes året efter |
1350 ca. | Den første domkirke på Bispetorvet færdig |
1356 | Ældste bysegl bevaret i Lübeck-arkiv |
1386-1395 | Peder Jensen Lodehat bisp. |
1395-1424 | Bo Mogensen bisp. Grundlægger Vestkapel, hvor han begraves. |
År 1400-1499
År | Begivenhed |
---|---|
1424-1449 | Ulrik Stygge bisp - begravet i kirken |
1441 | 1. priviligie fra Christoffer af Bayern |
1449-1482 | Jens Iversen Lange - bisp- begravet i kirken. Ombygger i gotik. |
1450 ca. | Domkirken ombygges. |
1461 | Kgl. befaling om, at gejstlige skulle betale skat af visse gårde og af alle tilkøb |
1462 | Der ligger et kapel på det senere karmelitterklosters grund. |
1470'erne | Jens Iversen Lange bygger ny bispegård v/Nationalbanken |
1475 | Forordning, der ”forbød” byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk |
1477 | Der gives tilladelse til at bygge ned til åen, dvs. uden for voldene på betingelse af , at der afsættes jord til et stræde ved åen (Åboulevarden) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse (Sct. Clemensstræde). Aarhuser således nedlagt som forsvarsby. |
1482 | Paven giver lov til bygning af kloster og kirke for karmelitterne |
1482-1491 | Ejler Bølle bisp - kamp mod byrådet. |
1491-1520 | Niels Clausen bisp - det gotiske kors' skaber |
1496 | Overenskomst mellem kirken og byen |
1498 | Skt. Jørgens bogen trykkes i Karmelitterklostret |
År 1500-1599
År | Begivenhed |
---|---|
1505 | Privilegier til Aarhus, der forbød fremmede købmænd at handle med bønderne i en omkreds af 4 mil. Desuden måtte bønderne ikke handle med adelsmænd, præster eller andre bønder. |
1508 | Niels Klausen skænker flere ting til Domkirken bl.a. Lektoriet |
1520-1536 | Ove Bilde bisp - den sidste katolske |
1522 | Jens Andersen er den første, der prædiker Luther i Aarhus |
1536 | Man ved meget lidt om reformationen i Aarhus. |
1537 | Mads Lang er Aarhus’ første superintendent (bisp) og bor på Bispetorv. Lensmanden, Peder Galt, kom til at bo på den gamle bispegård. Lensmanden er nu den, der havde magten |
1540 | Byen brænder og kongen giver 5 års skattefrihed for borgerne |
1541 | Karmelitterklostret nedbrydes og anvendes til genbrugsmateriale |
1546 | Kongen udsteder befaling om, at byen skulle have tegltage |
1564 | Købstæderne betalte skat til kongen efter deres betydning. Aarhusi 3. kategori |
1596 | Aarhus får apotekerprivilegium. Løveapoteket - lå opr. på den anden side af gaden |
År 1600-1699
År | Begivenhed |
---|---|
1602-1603 | Pest i Aarhus. 800 dør |
1618-1620 | Pest i Aarhus |
1625 | Aarhushavde 100 skibe |
1627 | Kongens folk plyndrer Aarhusog kort efter bliver byen besat af kejserens folk |
1634 | Børnekopper i Aarhus |
1634 | Mindebro. Mindegade meget fin gade med ydre og indre port |
1642 | Præstegården i Skolegade bygges - et renæssancehus |
1642 | Tordenvejr, lynnedslag ned i domkirken og tårnets træværk, 6 kirkeklokker og spiret brændte |
1644 | Torsteson-krigene: Fjenden er i Aarhus |
1658-1660 | Svenskekrigene. Herefter kom ”vennerne” polakker og brandenburgere, som også plyndrede og skulle indkvarteres |
1659 | Byen beskudt af 13 store svenske skibe, som lå uden for Mindet |
1659 | Pest i Aarhus |
1684 | Havreballegård gods bliver omdøbt til Marselisborg Gods. |
1686 | Hekseproces i Aarhus |
År 1700-1799
År | Begivenhed |
---|---|
1710-1740 | Christen Jensen Basballe var borgmester i Aarhus. |
1730 | Aarhus Domkirke får nyt orgel. |
1737 | Byen får sit første sprøjtehus og dermed starten på et organiseret brandvæsen. |
1749 | Den første skole med gratis skolegang bliver oprettet i Aarhus. |
1753 | Aarhus Toldkammer bliver oprettet i købmand Peder Brendstrups gård ved åen. |
1776-84 | Det nye herregårdskompleks på Moesgaard bliver opført. |
1784 | Ove Høegh-Guldberg bliver stiftamtmand over Aarhus. |
1787 | Spindeskolen åbner i det gamle Vor Frue Kloster. |
1789 | Aarhus' første sygehus for fattige bliver oprettet på Rosensgade 11. |
1794 | Aarhus Stiftstidende udkommer for første gang. |
1795 | Kronprindsens Klub bliver stiftet. |
År 1800-1849
År | Begivenhed |
---|---|
1800 | Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus bliver oprettet. |
1801 | Folketælling viser 4.102 indbyggere mod ca. 4000 omkring år 1500 dvs. uændret |
1803 | Spindeskolen bliver omdannet til en arbejdsanstalt med spinderi og klædefabrik. |
1808 | Byen er besat af spanske lejesoldater fra 22. feb. til 9. aug. |
1815 | Kronprindsens Klub og Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus bliver slået sammen til Polyhymnia. |
1817 | Det første badehus åbent for offentligheden bliver bygget af skibsbygmester Bonne Bonnesen. |
1820 | Hospitalet på Vor Frue Kloster bliver lavet om til Arbejds- og Forsørgelsesanstalten. |
1821 | Aarhus Stiftsbibliotek bliver oprettet som det første offentligt tilgængelige bibliotek i Aarhus. |
1827 | Den jødiske kirkegård på Frederiks Allé bliver oprettet. |
1828 | Prins Ferdinands Tegneskole, forløberen til Aarhus Tekniske Skole, åbner. |
1830 | Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for allé-gaderne |
1830 | Vennelystparken åbner for offentligheden. |
1830’erne | Vejene til/fra Aarhus begyndte at blive forbedret |
1837 | Den første Nationalbank |
1838 | Hotel Royal bygges |
1845 | Et projekt for kysthavnen vedtages |
1847 | Hans Broge begynder sin virksomhed i Mindegade 8 |
År 1850-1899
År | Begivenhed |
---|---|
1850 | Ca. 8.000 indbyggere dvs. fordobling på 50 år |
1851 | Den sidste stadsmusikant for Aarhus, Peter Albrecht, dør. |
1853 | Koleraepidemi i Aarhus |
1854 | Aarhus Havn er fra dette år |
1856 | Bryggeriet Ceres etableres på sin nuværende placering. |
1857 | Rådhuset flyttes |
1857 | Næringslov vedtages, der bryder købstædernes monopol |
1859 | Rådhuset foran domkirken nedrives |
1859 | Den første Aarhus vejviser ser dagens lys i Aarhus udgivet af bogtrykker P. Nielsen, mens 2. udgave først udkommer i 1869 |
1862 | Den første jydske jernbanelinie Aarhus- Langå indvies |
1866-1886 | Ulrik Chr. v. Schmidten kongeligt valgt borgmester |
1870 | Fattiggården på Vester Allé åbner. |
1871 | Skolebakken og Kystvejen anlægges |
1874 | En del af Viby indlemmes i Aarhus |
1879 | En lokal byggevedtægt, der betød, at der skulle være mindst to trapper i huse på mere end to etager |
1880-1882 | Det gamle amtssygehus opføres |
1884 | En ny banegård bygges |
1884 | Skt. Clemens Bro bygges |
1886-1905 | Fr. Chr. Bernh. S. Vestergaard kongelig valgt borgmester |
1888 | Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere Klosterkirken |
1892-1893 | Kommunehospitaler opføres |
1895 | Ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger |
1896 | Aarhus køber Marselisborg Gods med tilhørende jord |
1899 | Marselisborgs jorder indlemmes i Aarhus |
År 1900-1949
År | Begivenhed |
---|---|
1901 | Ca. 52.000 indbyggere dvs. 6-7 dobling på 50 år, København og andre købstæder 3 dobling |
1902 | Marselisborg Slot, Statsbiblioteket og Hammelbanen indvies |
1904 | Den elektriske sporvogn indvies |
1905-1919 | Ernst Christoph L. Drechsel kongeligt valgt borgmester |
1909 | Landsudstillingen i AarhusLandsudstillingen 1909 |
1919-1932 | Jakob Jensen første folkevalgte borgmester |
1920 | Aarhus Stadion ved Stadion Allé indvies |
1921-1926 | Sankt Lukas Kirke bygges og indvies i 1926 |
1926 | Byrådet påbegynder et nyt Gas- og Elektricitetsværk |
1928 | Aarhus Universitet indvies |
1928-1938 | Ringgaderne anlægges og Ringgadebroen bygges |
1930 | Aarhus får sin første rutebilstation |
1932-1939 | Åboulevarden anlægges |
1933-1941 | Hans Peder Christensen borgmester |
1940 | Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ringgaderne |
1941 | Aarhus Rådhus står færdigt |
1942-1945 | Einar Stecher Christensen borgmester |
1945-1958 | Svend Unmack Larsen borgmester |
År 1950-1999
År | Begivenhed |
---|---|
1954 | 6-dages løbene kommer til Aarhus |
1955 | Kryptkirken genopdages |
1955 | AGF bliver danske mestre i fodbold for første gang |
1958-1971 | Bernhardt Jensen borgmester |
1965 | Den første Festuge i Aarhus |
1970 | Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ydre Ringvej |
1971-1981 | Orla Hyllested borgmester i Aarhus |
1982 | Thorkild Simonsen bliver borgmester |
1982 | Musikhuset indvies |
1993 | Åboulevarden lukkes for biltrafik |
1995 | Scandinavien Congress Center åbnes |
1997 | Flemming Knudsen bliver borgmester, da Thorkild Simonsen bliver indenrigsminister |
Fra år 2000
År | Begivenhed |
---|---|
2002 | Louise Gade bliver borgmester. |
2006 | Nicolai Wammen bliver borgmester |
2011 | Jacob Bundsgaard Johansen bliver borgmester |