Aarhus Stift

Fra AarhusWiki
Kort over Aarhus Stift 2018.

Aarhus Stift er en betegnelse for det store administrative, kirkelige distrikt, der er lokaliseret omkring Aarhus. Det er ledet af en biskop og er underopdelt i provstier og sogne.

Aarhus Stift har i dag kontorer på Dalgas Avenue 46 i Aarhus, men tidligere har bispeembedet haft hovedsæde på forskellige bispegårde i byen.

Biskoppen for Aarhus Stift har siden 2015 været Henrik Wigh-Poulsen. Stiftamtmanden for Aarhus er vicedirektør Torben Sørensen, der i dag hører under Statsforvaltning Midtjylland med hovedsæde i Ringkøbing.

Stift, provsti og sogne

Et stift blev tidligere kaldt et bispedømme, og er det lokale område for biskoppens og stiftsøvrighedens funktioner. I hvert stift findes en domkirke, hvor biskoppen er den ledende præst. Biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden stiftsøvrigheden for folkekirken i stiftet.

Aarhus er et af de 10 folkekirkelige stifter i Danmark, og stiftamtmanden i Aarhus Stift er samtidig (vice)direktøren for statsforvaltningen.

Aarhus Stift strækker sig fra Horsens i syd til Silkeborg i vest og Hobro i nord, og det omfatter i dag 14 provstier. I hver provsti er der en sognepræst valgt til provst. Provsten er den nærmeste tilsynsførende med de øvrige præster i provstiet.

De 14 provstier i Aarhus er inddelt i 336 sogne, hvor der er ansat cirka 330 præster.

Under Aarhus Stift hører:

Se mere om sognene i provstierne ved at følge linksene oven for eller se mere under sogne i Aarhus Kommune.

Biskopper i Aarhus

Aarhus er den ene af tre danske byer, som havde en biskop med ved et stort kirkemøde i Ingelheim i Tyskland i år 948. Den første biskop i Aarhus hed Reginbrand, og han blev bispeviet omkring 948. I 988 blev bispesædet nedlagt, men blev genoprettet i 1070, hvor byggeriet af byens første Domkirke, Skt. Nicolai Kirke, begyndte.

Biskoppen er ledende præst ved domkirken og den øverste gejstlige myndighed i Aarhus Stift valgt af menighedsrådsmedlemmer og valgmenighedsbestyrelser. I dag er biskoppens opgaver at ansætte, ordinere og føre tilsyn med stiftets præster samt at at deltage ved kirkeindvielser.

Biskopper før Reformationen

  • ca. 1070 Christian (Kristjern)
  • ca. 1134 Ulkil (Ulkeld, Ulvketil)
  • ca. 1138 Illuge
  • ca. 1165 Eskil (Medvirkede til oprettelsen af et cistercienserkloster i Aarhus)
  • 1165–1191 Svend (Øm klosters grundlægger)
  • 1191–1204 Peder Vognsen
  • 1204–1215 Skjalm Vognsen
  • 1215–1224 Ebbe Vognsen
  • 1224–1246 Peder Elavsøn
  • 1246–1249 (Strid om bispevalg)
  • 1249–1260 Peder Ugotsøn
  • 1260–1261 (Strid om bispevalg)
  • 1261–1272 Tyge 1.
  • 1272–ca. 1276 Peder 4.
  • ca. 1276-1288 Tyge 2.
  • 1288–1306 Jens Assersøn
  • 1306–1310 Esger Juul
  • 1310–1325 Esger Bonde
  • 1325–1352 Svend
  • 1352–1369 Poul
  • 1369–1386 Oluf
  • 1386–1395 Peder Jensen Lodehat
  • 1395–1424 Bo Mogensen
  • 1424–1449 Ulrik Stygge
  • 1449–1482 Jens Iversen Lange
  • 1482–1490 Ejler Madsen Bølle
  • 1490–1520 Niels Clausen Skade (-1551)
  • 1520–1536 Ove Bille

Biskopper efter Reformationen

Stiftamtmand

Efter enevældens indførelse udnævntes en amtmand i hvert stift til også at være stiftsbefalingsmand, der fra midten af 1700-tallet kaldtes stiftamtmænd. Som regel var det den amtmand, der boede i stiftsbyen, der blev stiftamtmand. Stiftamtmænd og amtmænd var kongens og centraladministrationens lokale repræsentanter.

Stiftamtmanden og biskoppen udgjorde tilsammen stiftsøvrigheden for folkekirken, som forvaltede kirkens økonomiske anliggender i stiftet. Stiftamtmanden havde det overordnede tilsyn med stiftets amtmænd.

Indtil 1793 havde stiftamtmanden desuden tilsynet med købstædernes forvaltning, som herefter overgik det til de almindelige amtmænd.

Stiftamtmænd og amtmænd stod i direkte korrespondance med regeringen og skulle som kongens eller regeringens lokale repræsentanter drage omsorg for, at alle kongelige forordninger og bestemmelser blev bragt til den stedlige befolknings kendskab.

Efter kommunalreformen i 2007 er det statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder.

Stiftamtmænd i Aarhus

Se også bispegårde

Litteratur og kilder

  • J. Hoffmeyer: Blade af Aarhus Bys Historie. Første Halvbind. 1904
  • Jens Clausen et al.: Aarhus Gennem Tiderne, I-IV. 1939
  • Jørgen Bloch: Stiftamtmænd og Amtmænd i Kongeriget Danmark og Island 1660-1848. 1895

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Stift&oldid=73963"