Christian Frederik Møller (1898-1988): Forskelle mellem versioner

Linje 65:

==== Aarhus Universitet ====

=====Landskabsintegrerede, funktionalistisk arkitektur=====

Oprettelsen af Aarhus Universitet var i sig selv en begivenhed af stor national betydning. Det var landets første universitet uden for København og markerede et afgørende skridt i retning af en mere decentral uddannelsesstruktur i Danmark. For C.F. Møller blev universitetet ikke blot en opgave, men et livsværk, som han kom til at forme og følge gennem mere end et halvt århundrede.

Oprettelsen af [[Aarhus Universitet]] var i sig selv en begivenhed af stor national betydning. Det var landets første universitet uden for København og markerede et afgørende skridt i retning af en mere decentral uddannelsesstruktur i Danmark. For C.F. Møller blev universitetet ikke blot en opgave, men et livsværk, som han kom til at forme og følge gennem mere end et halvt århundrede.

I 1931 vandt arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann den udskrevne arkitektkonkurrence med en samlet plan for et universitetsbyggeri placeret i et grønt og bakket område i Aarhus’ nordlige udkant. Forslaget var udformet i funktionalistisk ånd. Planen lagde vægt på en åben, parkagtig bebyggelse, hvor bygningerne tilpassede sig terrænet frem for at dominere det – et princip, der allerede her adskilte universitetet fra mere monumentale institutionsbyggerier.

@@ Linje 65: / Linje 65: @@
 ==== Aarhus Universitet ====
 =====Landskabsintegrerede, funktionalistisk arkitektur=====
-Oprettelsen af Aarhus Universitet var i sig selv en begivenhed af stor national betydning. Det var landets første universitet uden for København og markerede et afgørende skridt i retning af en mere decentral uddannelsesstruktur i Danmark. For C.F. Møller blev universitetet ikke blot en opgave, men et livsværk, som han kom til at forme og følge gennem mere end et halvt århundrede.
+Oprettelsen af [[Aarhus Universitet]] var i sig selv en begivenhed af stor national betydning. Det var landets første universitet uden for København og markerede et afgørende skridt i retning af en mere decentral uddannelsesstruktur i Danmark. For C.F. Møller blev universitetet ikke blot en opgave, men et livsværk, som han kom til at forme og følge gennem mere end et halvt århundrede.
 I 1931 vandt arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann den udskrevne arkitektkonkurrence med en samlet plan for et universitetsbyggeri placeret i et grønt og bakket område i Aarhus’ nordlige udkant. Forslaget var udformet i funktionalistisk ånd. Planen lagde vægt på en åben, parkagtig bebyggelse, hvor bygningerne tilpassede sig terrænet frem for at dominere det – et princip, der allerede her adskilte universitetet fra mere monumentale institutionsbyggerier.