AarhusWiki

Christian Frederik Møller (1898-1988): Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring
 
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 21: Linje 21:
[[Fil:000491980 l.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Kommunehospital]] med C.F. Møller og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]]s bygninger set fra sydøst. Hospitalets bygninger er markeret med røde kors på tagene i tilfælde af luftangreb under 2. verdenskrig. Foto: [[Stadsingeniørens Kontor]], ca. 1947, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:000491980 l.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Kommunehospital]] med C.F. Møller og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]]s bygninger set fra sydøst. Hospitalets bygninger er markeret med røde kors på tagene i tilfælde af luftangreb under 2. verdenskrig. Foto: [[Stadsingeniørens Kontor]], ca. 1947, Aarhus Stadsarkiv.]]
Arkitekt '''Christian Frederik Valdemar Møller''' - oftest blot omtalt som '''C.F. Møller''' -  blev født den 31. oktober 1898 i Skanderborg og døbt i Skanderborg Slotskirke. Han døde den 5. november 1988 i Aarhus, hvor han blev begravet på Vestre Kirkegård.  
Arkitekt '''Christian Frederik Valdemar Møller''' - oftest blot omtalt som '''C.F. Møller''' -  blev født den 31. oktober 1898 i Skanderborg og døbt i Skanderborg Slotskirke. Han døde den 5. november 1988 i Aarhus, hvor han blev begravet på Vestre Kirkegård.  
Grundlægger af [[C.F. Møllers Tegnestue]].


Den jyske baggrund kom til at præge ham hele livet – ikke blot geografisk, men også i temperament og arbejdsmåde. Samtiden beskrev ham som rolig, sindig og beskeden, en mand af få ord, men med stor flid, lune og en udpræget evne til i sidste ende at få sin vilje uden konfrontation. Disse egenskaber afspejlede sig også i hans arkitektur: enkle former, klare hovedlinjer og en dyb respekt for materialernes iboende kvaliteter.
Den jyske baggrund kom til at præge ham hele livet – ikke blot geografisk, men også i temperament og arbejdsmåde. Samtiden beskrev ham som rolig, sindig og beskeden, en mand af få ord, men med stor flid, lune og en udpræget evne til i sidste ende at få sin vilje uden konfrontation. Disse egenskaber afspejlede sig også i hans arkitektur: enkle former, klare hovedlinjer og en dyb respekt for materialernes iboende kvaliteter.
Linje 159: Linje 161:


Hele bygningskomplekset er opført i materialer, der tager afsæt i den danske kirkebyggetradition, nemlig med tegl og træ som de gennemgående materialer. Grundplanen for selve kirkerummet er prismeformer, en uregelmæssig femkant, der giver en forstærket dybdevirkning fordi linjer fra både vægge og tag samler sig hen mod alterpartiet. Møllevangskirken står altså som et moderne udformet monument, som også kigger bagud til tidligere tiders historiske kirkebyggeri.  
Hele bygningskomplekset er opført i materialer, der tager afsæt i den danske kirkebyggetradition, nemlig med tegl og træ som de gennemgående materialer. Grundplanen for selve kirkerummet er prismeformer, en uregelmæssig femkant, der giver en forstærket dybdevirkning fordi linjer fra både vægge og tag samler sig hen mod alterpartiet. Møllevangskirken står altså som et moderne udformet monument, som også kigger bagud til tidligere tiders historiske kirkebyggeri.  
=== Lister over bygninger i Aarhus (ukomplet) ===
{| class="wikitable"
! År
! Adresse
! Navn
! Noter
|-
| 1919
| [[Grønnegade]] [[Grønnegade 93|93]]
| Fabrik
|
|-
| 1930
|
| [[Aarhus Kommunehospital]]
| Første præmie i konkurrence om Aarhus Kommunehospital
|-
| 1931
| [[Nordre Ringgade]] 1
| [[Aarhus Universitet]]
| Første præmie i konkurrence om Aarhus Universitet (Hovedværk)
|-
| 1932
|
| Tegnestue i Aarhus
| C.F. Møller og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]] opretter tegnestue i Aarhus
|-
| 1934
| [[Ålborggade]] [[Ålborggade 15|15-15a]]
|
| Med [[Peter Alfred Brixen (1897-)|Peter Alfred Brixen]]
|-
| 1935
| [[Rolighedsvej]]
| Bank
| Med [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]]
|-
| 1935
| [[Skolegade]] [[Skolegade 17-19|17-19]]
| Garager
| Med [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]]
|-
| 1935
| [[Skovvejen]][[Skovvejen 9|9]]
| Ejendom
|
|-
| 1935
| [[Dyrehavevej]] 1-7
| [[Aarhus Badmintonhal|Badmintonhal]]
| Med Kay Fisker
|-
| 1935
| [[Langelandsgade]] 1-6
| [[Universitetskollegierne|Universitetskollegier]]
|
|-
| 1935
| [[Møllegade]] [[Møllegade 7|7]]
| Kontorhus
|
|-
| 1935
| [[Kystvejen]] [[Kystvejen 51|51]]
|
| Ombygning
|-
| 1935
| [[Kystvejen]] [[Kystvejen 59|59]]
|
| Pejs
|-
| 1936
| [[Skt. Knuds Torv|Skt. Knuds Gade]] 3-5
| [[Aarhus-Hallen]]
|
|-
| 1936
| [[Ny Banegårdsgade]] [[Ny Banegårdsgade 47|47-53]]
| Ejendomme
|
|-
| 1936
| [[Stadion Allé]] [[Stadion Allé 56|56]]
| Egen villa
|
|-
| 1936
| [[Oddervej]] 10-12-16
| Villaer
|
|-
| 1936
| [[Ryesgade]] [[Ryesgade 4-6|4-6]]
|
| Ombygning
|-
| 1936
| [[Store Torv]] [[Store Torv 8|8]]
| Kgl. Brands Hus
|
|-
| 1937
| [[Jyllands Allé]] [[Jyllands Allé 37|37]]
| Villa
|
|-
| 1937
| [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 6|6]]
| Villa
|
|-
| 1938
| [[Havnegade]] [[Havnegade 8|8]]
|
| Ombygning
|-
| 1938
| [[Randersvej]]
| [[Ortopædisk Hospital]]
| Med Harald G.
|-
| 1938
| [[Vejlbyvej]]
| Villa
|
|-
| 1938
| [[Vesterbro Torv]] [[Vesterbro Torv 10|10-12]]
|
| Ombygning
|-
| 1938
| [[M.P. Bruuns Gade]]
| Kontorhus for [[Århus Oliefabrik|Aarhus Oliefabrik]]
| Projekt med [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]]
|-
| 1939
| [[Store Torv]]
| Sparekasse
|
|-
| 1939
| [[Finsensgade]] [[Finsensgade 10|10]]
| Villa
|
|-
| 1940
| [[Søndergade]] [[Søndergade 44|44]]
| Sparekasse
| (også i 1956)
|-
| 1940
| [[Kystvejen]] [[Kystvejen 63]]
|
| Pejs
|-
| 1941
| [[Stadion Allé]] [[Stadion Allé 43|43]]
|
| Ombygning
|-
| 1941
| [[Mindegade]] [[Mindegade 5|5]]
|
|
|-
| 1942
| [[Jens Baggesens Vej]] 22-50-58-74-76-82
|
| Med [[Gunnar Krohn]]
|-
| 1943
| [[Ellemarksvej]] [[Ellemarksvej 11|11]]
|
| Ombyg.
|-
| 1943
| [[Jens Baggesens Vej]] 4-20
|
| Med E.T. og G.K.
|-
| 1943
| [[Stockholmsgade]] 17-39
|
| Med [[Gunnar Krohn]]
|-
| 1943
|
| [[Aarhus Universitet]]
| Adm. bygninger
|-
| 1944
|
| [[Aarhus Universitet]]
| Hovedbygning efter bomb.
|-
| 1945
| [[Thunøgade]] [[Thunøgade 35|35]]
|
|
|-
| 1945
| [[Søndergade]]
| [[Salling |Salling Stormagasin]]
| (også i 1965)
|-
| 1945
| [[Otto Benzons Vej]] 3-13
|
| Med [[Gunnar Krohn]]
|-
| 1945
| [[Mejlgade]] [[Mejlgade 4|4]]
|
| Ombyg.
|-
| 1947
|
| [[Aarhus Idrætspark]]
| Første præmie i konkurrence om Aarhus Idrætspark (ombygning/tilbygning?)
|-
| 1959
| [[Langelandsgade]] [[Langelandsgade 150|150]]
| [[Studenternes Hus]]
|
|-
| 1959
| [[Fuglesangs Allé]] [[Fuglesangs Allé 26|26]]
| [[Aarhus Musikkonservatorium]]
|
|}
=== Lister over bygninger uden for Aarhus (ukomplet) ===
{| class="wikitable"
! År
! By
! Navn
! Noter
|-
| 1938
| Vejle
| Vejle Sygehus
|
|-
| 1942
|
| Audebolejren
| Med Kay Fisker
|-
| 1943
| Skanderborg
| Slotsbroen
|
|-
| 1951
| Give
| Give Sygehus
|
|-
| 1955
| Åbenrå
| Sønderjyllandshalle
|
|-
| 1957
| Glostrup
| Glostrup Statshospital
|
|-
| 1958
| Middelfart
| Middelfart Sygehus
|
|-
| 1958
| Fredericia
| Fredericia Sygehus
| (Også i 1973)
|-
| 1958
| Åbenrå
| Åbenrå Elværk
|
|-
| 1962
| Skanderborg
| Skanderborg Amtsgård
| Nuværende Hebe Rygcenter
|-
| 1962
|
| Serup Præstegård
|
|-
| 1963
| Herning
| Angli Fabrik
|
|-
| 1963
| Struer
| Skolehjem
|
|-
| 1965
| Kolding
| Kolding Sygehus
|
|-
| 1967
| Pindstrup
| Kirke
|
|-
| 1970
| Kolding
| Kolding Sygehus
| boliger
|-
| 1970
| Esbjerg
| Kollegium
|
|-
| 1973
| Hadsten
| Plejehjem
|
|-
| 1973
| Herning
| Carl Henning Pedersens Museum
|
|-
| 1973
| Kolding
| Danfoss
|
|-
| 1973
| Skanderborg
| Sølund
| (1938-77)
|-
| 1973
| Skanderborg
| Plejehjem
|
|-
| 1973
| Bjerringbro
| Bjerringbro skole
|
|-
| 1974
| Hammel
| Hammel skole
|
|-
| 1974
| Belgien
| Kollegium
| Projekt
|}


== Christian Frederik Møller på AarhusArkivet ==
== Christian Frederik Møller på AarhusArkivet ==
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Christian_Frederik_Møller_(1898-1988)"