Christian Frederik Møller (1898-1988): Forskelle mellem versioner

|billede=Fil:000276386 l.jpg

|billedtekst=Arkitekt [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] (til venstre) i selskab med bibliotekar Niels Åge Nielsen foran de ikoniske kollegiebygninger, som C.F. Møller tegnede i samarbejde med [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]] og [[Povl Stegmann (1888-1944)|Povl Stegmann]]. Bibliotekaren N.Å. Nielsen var under sin studietid en af de første beboere til at indtage kollegiebygningerne. Fotograf Børge Venge, 1960, Aarhus Stadsarkiv.

Oprettelsen af [[Aarhus Universitet]] var i sig selv en begivenhed af stor national betydning. Det var landets første universitet uden for København og markerede et afgørende skridt i retning af en mere decentral uddannelsesstruktur i Danmark. For C.F. Møller blev universitetet ikke blot en opgave, men et livsværk, som han kom til at forme og følge gennem mere end et halvt århundrede.

 

Om hovedbygningen siger han i interviewet i med Den Jydske Akademiker i 1946: ''“Helt tilfreds er man vel aldrig, men så meget er sikkert, at i sin tid, da man startede foretagendet, drømte jeg ikke om, at det skulle blive så stor en historie.”'' Interviewet tegner et billede af en arkitekt, der fremstår ydmyg og nede på jorden – langt fra den selvhøjtidelige mesterfigur.

[[Fil:000441949 l.jpg|350px|thumb|right|Tilbygning til [[Aarhus Katedralskole]] set fra [[Skolebakken]]. Tegnet af [[Knud Friis (1926-2010)]], da han var ansat på [[C.F. Møllers Tegnestue]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]][[Aarhus Katedralskole]] har gennem århundreder udviklet sig i takt med byens og undervisningens forandringer. I første halvdel af det 20. århundrede blev pladsproblemerne stadig mere presserende. Allerede omkring 1930 steg antallet af gymnasieelever i Aarhus markant, og hverken Katedralskolen eller [[Marselisborg Gymnasium]] kunne længere rumme behovet. Midlertidige løsninger, herunder studenterkurser ved [[Aarhus Akademi]] og udvidelser af Marselisborg Gymnasium, blev foretaget, men hjalp kun midlertidigt. I 1937 konstaterede man, at en egentlig udvidelse af Katedralskolen på dens centrale placering var vanskelig. Derfor blev det af flere omgange overvejet at flytte skolen. Trods gentagne drøftelser førte disse planer ikke til handling, og spørgsmålet om skolens fremtid forblev uafklaret i flere årtier.

Efter Anden Verdenskrig blev behovet for moderne undervisningsfaciliteter endnu tydeligere, særligt inden for de naturvidenskabelige fag. I 1946 forelå der planer om en udvidelse langs [[Mejlgade]] og [[Skolebakken]], med bygninger tilpasset den eksisterende arkitektur, men heller ikke disse planer blev realiseret. Først i 1956 traf man, efter langvarige diskussioner og fortsatte overvejelser om en flytning, den endelige beslutning om at modernisere og udbygge Katedralskolen på dens historiske grund. Udvidelsen blev udført 1956–57 efter tegninger af arkitekt C.F. Møller og arkitekt [[Knud Friis (1926-2010)]], der på dette tidspunkt var ansat på C.F. Møllers Tegnestue. Han opførte to nyere funktionalistiske (rene, simple linjer) bygninger. Ud mod Skolebakken blev [[Restaurant Palæ]] nedrevet for at gøre plads til skolens nye udvidelse. Samtidig blev et ældre baghus i skolegården fjernet for at skabe mere sammenhæng og åbenhed.

Hele bygningskomplekset er opført i materialer, der tager afsæt i den danske kirkebyggetradition, nemlig med tegl og træ som de gennemgående materialer. Grundplanen for selve kirkerummet er prismeformer, en uregelmæssig femkant, der giver en forstærket dybdevirkning fordi linjer fra både vægge og tag samler sig hen mod alterpartiet. Møllevangskirken står altså som et moderne udformet monument, som også kigger bagud til tidligere tiders historiske kirkebyggeri.